Dokumentets metadata

Skattefri rejsegodtgørelse

Sagsøgeren, der alene havde udarbejdet en liste over byer i Tyskland, hvor han skulle have arbejdet, uden at dette i øvrigt var dokumenteret ved kontrakter, arbejdssedler eller lignende, fik ikke medhold i, at betingelserne i ligningslovens § 9, stk. 5, for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt i indkomstårene 1997 og 1998.Endvidere kunne det ikke tillægges betydning, hvilken dokumentation sagsøgeren eventuelt havde indleveret til skattemyndighederne i foregående år, da skattemyndighederne ikke positivt havde taget stilling til, om denne dokumentation havde været tilstrækkelig.

Parter

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Mette Brøgger Jensen).

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Dorte Jensen og Naja Munk-Petersen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 19. september 2003, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, for indkomstårene 1997 og 1998 har dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne i ligningslovens § 9, stk. 5, for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, og om betingelserne for at godkende fradrag for rejseudgifter er opfyldt.

Den 20. juni 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører

Der klages over, at udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse er anset for skattepligtig, og at der ikke er godkendt fradrag for rejseudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1997

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset rejse- og befordringsgodtgørelse for skattepligtig med 52.070 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Ligningsmæssige fradrag

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter selvangivet med 68.836 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 1998

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset rejse- og befordringsgodtgørelse for skattepligtig med 22.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Ligningsmæssige fradrag

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter selvangivet med 99.908 kr.

Landsskatteretten har stadfæstet skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomstårene 1997 og 1998 været hovedanpartshaver i Murerfirmaet H1 Service ApS. Selskabet gik i 1998 i betalingsstandsning og er gået konkurs den 29. oktober 2001. Klageren var ifølge ansættelsesaftalen med selskabet ansat i dette med en fast grundløn på 20.000 kr. pr. måned i 1997 og i 1998 med en grundløn på 22.000 kr. pr. måned. Det fremgår endvidere af ansættelsesaftalen, at selskabet for 1997 skulle betale for kost og logi med 280 kr. pr. døgn ved arbejde i Tyskland, og at selskabet stillede bil til rådighed for klageren. For 1998 skulle selskabet betale kost og logi med 250 kr. pr. døgn ved arbejde i Tyskland, dog maksimalt 12.000 kr. Eventuelle udgifter herudover skulle klageren betale. Der var endvidere stillet en bil til rådighed for klageren.

Klageren var endvidere i de pågældende indkomstår hovedanpartshaver i Murerfirmaet H2 A/S. Selskabet gik konkurs den 10. august 2000. Klageren

var ansat i selskabet fra den 1. april 1998 med en fast månedsløn på 22.000 kr. Ved udstationering i Tyskland eller andetsteds fik klageren 250 kr. pr. døgn til kost og logi dog maksimalt 10.000 kr.

Klageren har ifølge de indberettede oplysninger i 1997 og 1998 modtaget rejse- og befordringsgodtgørelse med henholdsvis 52.070 kr. og 22.000 kr.

Det er overfor skatteforvaltningen oplyst, at antallet af rejsedage i Tyskland med udbetalt godtgørelse har udgjort henholdsvis 183 dage og 88 dage. Skattefri godtgørelse skulle således på baggrund af disse oplysninger udgøre henholdsvis 51.240 kr. og 22.000 kr. Klageren har oplyst, at der i 1998 havde været i alt 178 dages arbejde i Tyskland. Der er ikke ydet dækning for 90 dage (178-88 dage).

Klageren har selvangivet fradrag for rejseudgifter med videre for indkomstårene 1997 og 1998 med henholdsvis 68.836 kr. og 99.908 kr. Skatteforvaltningen har anmodet om specifikation af disse fradrag. Klageren har i den forbindelse oplyst, at fradragene er beregnet ud fra Ligningsrådets satser for skattefri godtgørelse ved rejseri udlandet således:

Klageren er af såvel skatteforvaltningen som skatteankenævnet anmodet om dokumentation for antal arbejdsdage i Tyskland, en dokumentation, der kunne foreligge i form af arbejdssedler, arbejdskontrakter med videre, men klageren har ikke fremlagt noget dokumentationsmateriale.

Klageren har overfor skatteforvaltningen fremlagt en liste over byer i Tyskland med angivelse af datoer, hvor der hævdes at have været arbejdet de nævnte steder. Der foreligger ingen underliggende dokumentation herfor. Det er alene opgjort, at klageren har arbejdet forskellige stedet i Tyskland i 1997 og 1998 henholdsvis 183 dage og 178 dage.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er af såvel skatteforvaltningen som skatteankenævnet anmodet om at fremsende dokumentation for antal rejsedage i Tyskland i såvel 1997 som 1998. Klageren har ikke dokumenteret antallet af arbejdsdage i Tyskland, men har alene fremlagt en liste over byer i Tyskland, hvor han har hævdet at have arbejdet. Der foreligger ingen underliggende bilag til dokumentation heraf.

Det er en betingelse for modtagelse af skattefri rejsegodtgørelse samt fradrag for rejseudgifter, at antallet af rejsedage med eller uden overnatning kan dokumenteres.

Da klageren ikke har fremlagt den fornødne dokumentation for antallet af rejsedage under ophold i Tyskland, er klageren ikke anset for berettiget til skattefri rejsegodtgørelse og fradrag for rejseudgifter.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor skatteankenævnet henvist til den fremlagte opgørelse over skattefrie udbetalinger fra arbejdsgiveren i forbindelse med arbejde i Tyskland.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Ifølge Told- og Skattestyrelsens cirkulærer 1996 - 31 og 1997 - 33, der er udstedt i medfør af ovennævnte bestemmelse, kan der, hvis betingelserne for skattefri godtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket, eller er sket med et lavere beløb, foretages fradrag for differencen i den skattepligtige indkomst, jf. cirkulærernes pkt. 6.1

Da der ikke er fremlagt dokumentation for antallet af rejsedage i Tyskland, er klageren hverken berettiget til skattefri rejsegodtgørelse eller fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med rejser i Tyskland.

..."

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal godkende udbetalt rejsegodtgørelse for 1997, 52.070 kr., samt godkende fradrag med 68.836 kr., og godkende udbetalt rejsegodtgørelse for 1998, 22.000 kr., samt godkende fradrag med 99.908 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til skattemyndighederne til fornyet ansættelse af As indkomst for indkomstårene 1997 og 1998.

A har oplyst, at forskellen mellem beløbet på 68.836 kr., der er en del af påstanden, og beløbet på 69.997 kr., der er anført i den beregning, der var fremlagt for landsskatteretten, skyldes, at han oprindeligt havde anvendt en sats på 56,67DM for logiudgifter pr. dag i 1997, og at han nu anvender satsen 55 DM pr. dag i 1997.

Om sagens nærmere omstændigheder er for landsretten supplerende blandt andet oplyst følgende:

Af et uunderskrevet ark, der er betegnet resultatopgørelse 1996/96 uden angivelse af, hvem opgørelsen vedrører, fremgår, at der har været et tab på debitorer i Tyskland på 553.831,61 kr. Ifølge et ark betegnet noter til regnskabet, der ikke er underskrevet, har der været en nettoomsætning i Tyskland på 3.007.638,49 kr., og ifølge en råbalance for 1. juli 1997 til 31. marts 1998 vedrørende H1 Service ApS en omsætning i Tyskland på 3.885.218,87 kr. Ifølge råbalancen har der været varekøb i Tyskland for 944.127,93 kr. og varekøb med tysk moms for 1.284.818,93 kr. Det er oplyst, at de to førstnævnte ark også vedrører H1 Service ApS, og at noterne til regnskabet vedrører 1996-1997.

Af et uunderskrevet ark med noter til regnskabet 1997-1998 for Murerfirmaet H2 ApS fremgår, at 1.191.902 kr. af nettoomsætningen vedrører udført arbejde, eksport.

Skatteforvaltningen i Århus anmodede i breve af 26. januar 2001 A om at fremsende dokumentation for indkomståret 1997 i form af diætopgørelser samt arbejdsdagssedler for, hvorledes udbetaling/opgørelser var sket for arbejdsperioderne i Tyskland, og for indkomståret 1998 om at fremsende dokumentation for og specifikation af fradraget på 99.908 kr. for øvrige lønmodtagerudgifter, af skattefri godtgørelse på 12.000 kr. fra H1 Service ApS og af skattefri godtgørelse på 10.000 kr. fra Murerfirmaet H2 A/S.

A sendte som svar herpå to opgørelser. Af den ene fremgår, at han i 1997 havde beregnet godtgørelse for kost, logi og standard for 183 dage i Tyskland, svarende til i alt 125.967,30 kr. Han oplyste, at heraf havde han fået 52.070 kr. udbetalt skattefrit af H1 Service ApS. Der resterede således et fradrag på 69.997,32 kr. Han vedlagde en liste over arbejdssteder i Tyskland i 1997 og meddelte, at han havde fået udbetalt 280 kr. pr. dag skattefrit af selskabet. Ifølge listen havde han arbejdet i forskellige navngivne byer i Tyskland i 183 dage i perioden februar-juni og august-december 1997. Af den anden fremgår, at han i 1998 havde arbejdet 178 dage i Tyskland og beregnet en godtgørelse herfor på henholdsvis 77.786 kr., 38.331,59 kr. og 9.790 kr. Han oplyste, at han havde fået udbetalt 250 kr. pr. dag for 48 dage af H1 Service ApS og 250 kr. pr. dag for 40 dage af Murerfirmaet A/S. Han vedlagde en liste over forskellige navngivne byer i Tyskland, hvor han havde arbejdet i 178 dage i perioden januar-august 1998.

A har i et udateret brev til Skatteankenævnet oplyst, at han fremsender dokumentation for arbejde i Tyskland. Ifølge brevet består dokumentationen af 8 bilag, breve og faxer samt et regnskab for 1996-1997. Bilagene har ikke været fremlagt for landsretten.

Af 2 udaterede, enslydende erklæringer underskrevet af henholdsvis LM og DB fremgår:

"Det kan hermed bekræftiges at A i året 1997 og 1998, i perioder har arbejdet sammen med mig på byggepladser i Tyskland eller Danmark. Vedlagte seddel med arbejdssteder kan bekræftiges. I de perioder han ikke var på pladsen førte han tilsyn 1-2 gange om ugen"

Forklaringer

A har forklaret, at det daglige arbejde med bog føringen i H1 Service ApS og H2 A/S blev foretaget af ham selv, når han var hjemme, og ellers af hans hustru. Revisor udarbejdede regnskaberne. Løn og skattefri rejsegodtgørelse blev udbetalt via Multidata, og det var ham og hustruen, der indberettede til Multidata. Han var direktør i begge selskaberne. Firmaerne har bygget huse i Tyskland. Han har selv udført murerarbejdet i et vist omfang. Det resterende murerarbejde er udført af ca. 6 - 8 ansatte i selskaberne. Resten af arbejdet blev udført af underentreprenører. Han har koordineret de ansattes arbejde og underentreprenørernes arbejde på byggepladserne og haft kontakt til bygherrerne. Han har endvidere forsøgt at finde opgaver ved at tage kontakt til dem, der ønskede arbejde udført. Endelig har han forestået indkøb i Tyskland af materialer til byggerierne. Han har for de 5 år, der ligger forud for 1997, fået godkendt fradrag på grundlag af materiale svarende til det, som han har indsendt for 1997 og 1998. Han er ikke fra skattemyndighederne blevet stillet i udsigt, at dette materiale fremover vil være tilstrækkelig dokumentation til at opnå fradrag.

DB har forklaret, at han er bror til A. Han var ansat hos A som murerarbejdsmand fra omkring 1993 til 1998. Han arbejdede primært i Tyskland, hvor han var med til at starte byggerierne. Han kørte tit til Tyskland og tilbage sammen med sin bror. Nogle gange blev vidnet i Tyskland i weekenderne. Han og broderen murede en del sammen i Tyskland. Det var ikke alle byggerier, hvor de murede sammen. Når A ikke murede, kom han for at føre tilsyn med byggerierne. Han kan vedstå den erklæring, som han har underskrevet, og som er fremlagt. Det er ham, der har formuleret teksten. Han kan ikke huske, om han også har skrevet teksten til den erklæring, som LM har underskrevet. Han førte selv i sin lommebog regnskab over, hvor han arbejdede. Han har ikke længere disse lommebøger, men ToldSkat godkendte dem. Han kan genkende navnene på de fleste af de byggepladser, der er nævnt på den fremlagte liste. Han ved ikke, om det var denne liste, han så, da han afgav erklæringen. Han ved ikke, hvornår han har lavet erklæringen. Han har de seneste 3 - 4 år fået meget medicin, og det har påvirket hans hukommelse.

Procedure

A har til støtte for sin påstand anført, at han har udført arbejde i Tyskland i det påståede antal dage i 1997 og 1998. Skattemyndighederne har ikke for de tidligere år bedt ham om at fremlægge yderligere dokumentation. De fremførte beviser er tilstrækkelige. Begge selskaber er gået konkurs. Han har ikke selskabernes bilag, så han har ikke mulighed for at fremlægge yderligere dokumentation.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at A ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han i 1997 og 1998 har haft det antal rejsedage, som han har anført i opgørelserne over udbetalt rejsegodtgørelse. Der stilles krav om, at arbejdsgiveren har mulighed for at udøve kontrol. A og hans hustru har selv stået for bogføringen i selskaberne. Han har således haft mulighed for at tilvejebringe den fornødne dokumentation. Erklæringerne fra en kollega og As bror kan ikke tillægges betydning. De omfatter også arbejde i Danmark. Forklaringen fra As bror kan heller ikke tillægges betydning, fordi den er meget upræcis. Listerne med bynavne og antal dage dokumenterer ikke, at A har været til stede på byggepladserne. Skatteministeriet har ikke baggrund for at bestride, at selskaberne har udført arbejde i Tyskland, men uddrag af regnskaber dokumenterer ikke, at arbejdet i Tyskland er udført af A. Hvad der i forudgående år er krævet af dokumentation for As rejseaktivitet medfører ifølge praksis ikke, at han har haft en berettiget forventning om, at de samme krav vil blive stillet i efterfølgende år. Desuden er det udokumenteret, hvilke krav, der er stillet i de forudgående år, herunder om lommebogsnotater er accepteret som værende tilstrækkelig dokumentation.

Skatteministeriet har til støtte for den subsidiære påstand anført, at fastsættelse af størrelsen af den skattefrie rejsegodtgørelse beror på et skøn, hvis landsretten finder, at A har dokumenteret, at han har arbejdet i hvert fald et antal dage i Tyskland i indkomstårene 1997 og/eller 1998. Sagen bør i det tilfælde derfor hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har ikke ved de bilag, der er fremlagt, og de forklaringer, der er afgivet for landsretten, dokumenteret eller sandsynliggjort, at han i årene 1997 og 1998 har været i Tyskland for at arbejde.

Skattemyndighederne har ikke positivt taget stilling til, at den dokumentation, som A havde for fradrag for arbejde i udlandet i de forudgående år, var tilstrækkelig. På denne baggrund kan det ikke tillægges betydning, hvilken dokumentation A har haft for disse fradrag.

Herefter frifindes Skatteministeriet.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 16.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.