Dokumentets metadata

Dokumentets dato:25-02-2014
Offentliggjort:19-03-2014
SKM-nr:SKM2014.196.SR
Journalnr.:13-0242606
Referencer.:Aktieavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Maltesisk SICAV PLC - ABL § 19

Skatterådet bekræfter, at et maltesisk selskab kan anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, således at investorerne skal lagerbeskattes.

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at A SICAV PLC anses for et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvorfor investorerne skal beskattes efter lagerprincippet?
  2. Såfremt SKAT ikke kan besvare det stillede spørgsmål 1 med et "Ja", bedes SKAT med bindende virkning beskrive, hvorledes en investor i så fald skal beskattes.

Svar

  1. Ja
  2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

A SICAV PLC (A) blev stiftet i juni 2013. A er et maltesisk investeringsselskab med begrænset hæftelse. Selskabets regnskabsår er 1. januar - 31. december. Selskabet har registreret forretningsadresse på Malta.

Selskabet er underlagt tilsyn af de maltesiske finansmyndigheder og stiftet som et såkaldt "cell company" med variabel kapital i overensstemmelse med section 84 of the Companies Act Cap. 386 of the Law of Malta. A er ikke omfattet af Rådets direktiv 2009/65/EF (det såkaldte UCITS-direktiv).

Selskabet er stiftet med en særlig stiftelseskapital på DKK 2.000 fordelt på aktier a DKK 1. Heraf er 1.999 aktier tegnet af A Ltd., og den resterende aktie a DKK 1 hos A Holding Ltd. Stifterkapitalen er fuldt indbetalt.

Hver aktie i stifterkapitalen giver én stemme og repræsenterer alle stemmerettighederne i selskabet. Den bestemmende indflydelse i selskabet er således tillagt indehaverne af den særlige stifterkapital på DKK 2.000. Stifterkapitalen har ikke ret til at deltage i udbytteudlodninger eller likvidationsprovenu, jf. punkt 7.1-7.3 i "Memorandum and Articles of Association" og Offering Memorandum.

Kapitalen i selskabet er variabel og vil afhængig af antallet af investorer og størrelsen af den samlede investering. Selskabets kapital vil til enhver tid være lig værdien af selskabets aktiver minus selskabets forpligtelser.

A vil blive stiftet med fire yderligere aktieklasser (afdelinger) - henholdsvis A-aktier, B-aktier, C-aktier og Z-aktier. Inden for hver aktieklase vil der blive udstedt aktier i fem valutaer (EUR, USD, CHF, GBP, DKK). Aktierne vil blive udbudt internationalt og således også til investorer i Danmark. Aktierne er ikke børsnoterede. Investorerne kan være både fysiske personer og selskaber. Det forventes, at A vil have et betydeligt antal deltagere.

Kravet til minimusinvesteringen er forskellig for hver aktieklasse. Minimumsinvesteringen i de enkelte aktieklasser er:

Selskabets formål er gennem kollektiv investering af dets midler i værdipapirer og andet løsøre at sprede dets medlemmers investeringsrisiko og give fondens medlemmer økonomiske fordele heraf. Selskabet vil hovedsagligt investere i følgende:

For en beskrivelse af selskabets investeringssigte og politik henvises til Offering Memorandum.

Investor kan til enhver tid kræve sig indløst af A. Indløsningen sker til den til enhver tid gældende indre værdi af den relevante afdeling fratrukket omkostninger i forbindelse med indløsningen. Hver afdeling værdiansættes separat. Herudover kan A kræve en investor indløst, såfremt den indre værdi af investorens aktier er mindre end minimumsinvesteringsbeløbet. Omkring reglerne for indløsning henvises til Offering Memorandum og Memorandum and Articles of Association. Se desuden om midlertidig suspension af tilbagekøbspligten i Offering Memorandum.

Der gælder ingen indløsningsret for indehaverne af den særlige stifterkapital, jf. Offering Memorandum.

A forventer ikke at udlodde udbytte til aktionærerne, jf. Offering Memorandum. Der er dog intet i lovgivningen eller selskabets vedtægter, der afskærer en udbytteudlodning.

A er efter gældende maltesisk skatteret ikke et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet er således skattefritaget både for indkomstskat og gevinst på kapitalgevinster. Ligeledes indeholdes der ingen kildeskat på udbytter eller likvidationsprovenu, som udbetales til ikke-hjemmehørende investorer. Se Offering Memorandum.

A Management Ltd (Malta) er fondens forvalter. A Partners (UK) er underrådgiver.

Ingen af selskabets opgaver sker i Danmark.

Følgende fremgår af pkt. 6.2 i memorandum: The initial share capital of the Company is two thousand Danish Krone. (...) The Founder Shares will constitute a separate class of shares but shall not constitute a distinct sub-fund."

Følgende fremgår af memorandum of association of A:

"(...)

"Class" or "class" means a class of Shares established by the Directors.

(...)

The Founders Shares

7.1 The founder Shares carry the right to one vote each.

7.2 The Founder Shares rank pari passu among themselves in all respects.

7.3 The Founder Shares do not carry a right to participate in any dividends or the distributions of the Company or in assets of the Company on a winding up (other than the return of the paid up capital after payment of all amounts due to the Investor Shares).

The Investor Shares

7.4 The company may issue a total of one hundred million investor shares, which consist of non-voting redeemable shares with no nominal value ("the Investor Shares").

7.5 The investor Shares do not carry any voting rights.

7.6 The Investor Shares rank pari passu among themselves in all respects.

7.7 The Investor Shares participate in any dividends and distributions and in the assets of the Company upon liquidation.

7.8 The Investor Shares may be redeemed at the option of the holders thereof according to the Articles of Association and in accordance with any terms and conditions pursuant to which the Investor Shares are issued and as stated in the Offering Memorandum.

7.9 The shares may be divided into such number of classes as the Directors or the members may be resolution from time to time determine, and until so divided shall comprise one class.

(...)

14. General meeting

14.1 The company may hold a general meeting as its Annuel General Meeting in each year in addition to any other meeting, if any, in that year. The Annual General Meeting (if any) shall be held at such time and place, as the Directors shall appoint.

(...)"

Spørgers opfattelse og begrundelse

Et investeringsselskab er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Derimod sker beskatningen hos investorerne, der beskattes fuldt ud efter lagerprincippet. Dette gælder, uanset om investor er en fysisk person eller et selskab. For personer indgår gevinst og tab i kapitalindkomsten. For selskaber beskattes gevinst fuldt ud, og tab kan fradrages i selskabets indkomst.

Definitionen på et investeringsselskab findes i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2:

"Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer mv. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager."

A er ikke omfattet af UCITS-direktivet. A er således ikke omfattet af definitionen i ABL § 19, stk. 2, nr. 1.

Af lovforarbejderne til L 98, fremsat den 24. februar 2005 følger, at der ved værdipapirer mv., forstås "aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindestående kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse". De oplistede papirer, som A vil investere i, falder således inden for denne definition.

Med henvisning til beskrivelsen af A ovenfor og særligt bestemmelserne omkring selskabets tilbagekøbsforpligtelse til indre værdi og investeringsprofil skal vi derfor gøre gældende, at A er et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 4. pkt. Dette følger ligeledes af Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.10.2 . Den omstændighed, at A kan udskyde tilbagekøbet ved at kræve en midlertidig suspension, bør således ikke påvirke, at A kan anses for et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2.

Efter vores opfattelse skal SKAT derfor besvare det stillede spørgsmål med et "Ja".

Spørgers høringssvar

Vi skal på vegne af A gøre indsigelse med SKATs foreløbige indstilling til Skatterådet vedrørende vurderingen af, om A kan anses som et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

SKATs begrundelse

SKAT har indstillet, at det stillede spørgsmål skal besvares med "nej". Dette begrundes med:

Vores bemærkninger

Vi er uenige i SKATs indstilling,

Generelt om kvalifikation af selvstændige skattesubjekter

Det er vores vurdering, at A skal kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

Vurderingen af, om der foreligger et selvstændigt skattesubjekt skal foretages ud fra en samlet konkret vurdering. Afsnit C.D.1.1.3 , i Den juridiske vejledning 2013-2, indeholder en oplistning af forhold, som kan tale for, at der foreligger et selvstændigt skattesubjekt og modsat forhold, som taler for, at der ikke foreligger et selvstændigt skattesubjekt.

Det er vores vurdering, at A klart falder inden for den opregning, som vedrører selskaber, der udgør et selvstændigt skattesubjekt. I denne forbindelse kan særligt fremhæves, at ingen af deltagerne hæfter personligt, selskabet har selvstændige vedtægter, selskabets vedtægter indeholder bestemmelser om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning og fordeling af selskabets overskud sker i overvejende grad i forhold til den af deltagerne indskudte kapital. Desuden er A kendetegnet ved at have en selvstændig bestyrelse, selvstændige Investment Commitee møder, selvstændig administration, et komplet prospekt, der behandler A i sin helhed. Ligesom selskabet er struktureret som et PLC for netop at sikre, at investorerne ikke hæfter for mere end deres indskud.

Den omstændighed, at stifteraktierne (Founder shares) ikke modtager udbytte, ændrer ikke herved. Det er ikke unormalt, at aktieselskaber stiftes med flere aktieklasser, hvoraf en af aktieklasserne ikke har ret til udbytte eller likvidationsudlodninger ud over aktiernes nominelle værdi.

Praksis vedrørende investeringsselskaber

SKAT henviser i sin sagsfremstilling til SKM2010.354.SR , der vedrører kvalificeringen af et selskab, indregistreret på Cayman Islands. Det konkrete selskab blev anset for et selvstændigt skattesubjekt, der var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Følgende angives i referatet af afgørelsen om Cayman Island-selskabets selskabskapital og stemmerettigheder:

"Fonden har en aktiekapital (share capital) på Euro 50,000 bestående af 1.000 stk. ordinære aktier (Ordinary Shares) á nominelt Euro 0,01 og 4.999.000 stk. "deltagende" aktier ("Participating Shares") á nominelt Euro 0,01. Deltagende aktier er udstedt som enten klasse A-, B- eller C-aktier. Klasse A- og klasse B-aktierne anvender dollaren som møntfod (Functional Currency") og klasse C-aktierne anvender Euroen.

(...)

Ordinære aktier har stemmeret på generalforsamlingen men deltager ikke i den løbende udlodning af udbytte. Ordinære aktier har i tilfælde af Fondens likvidation ret til nominel værdi af aktierne, men deltager i øvrigt ikke i likvidationsudlodningen. Ordnære aktier er ikke omfattet af tilbagekøbsretten, jf. nedenfor. De ordinære aktier er alle udstedt til W Limited.

Deltagende aktier har ingen stemmeret, men deltager i udbytteudlodning og har ret til andel af formuen i tilfælde af likvidation. Udlodning af udbytte sker i forhold til beløb indbetalt på den enkelte aktie. Fonden påtænker ikke at udlodde udbytte.

Deltagende aktier har i tilfælde af likvidation - på lige fod med ordinære aktier - ret til nominel værdi af aktierne. Eventuelt overskud fordeles dernæst blandt indehaverne af deltagende aktier i forhold til "net Asset Value per Share"."

Efter SKATs opfattelse (bekræftet af Skatterådet) skulle fonden anses som et selvstændigt skattesubjekt omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

I relation til spørgsmålet om selvstændigt skattesubjekt blev der bl.a. henset til, at ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, selskabet fordeler overskud i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, der er selvstændige vedtægter, og der er selskabsorganer, der kan handle også med bindende virkning for de medlemmer, der ikke er med i ledelsen.

Det er vores opfattelse, at selskabskapitalen og stemmerettighederne i Fonden i SKM2010.354.SR er struktureret på en måde, som må anses for at være næsten identisk med forholdene i A.

Som angivet i anmodningen om bindende svar er alle stemmerettighederne i A tildelt stifteraktierne. Dette var også tilfældet for Cayman Island-fonden, hvor alle stemmerettighederne var tildelt de ordinære aktier.

I relation til likvidation angives det i Offering Memorandum:

"The Founder Shares in the Fund carry no right to dividends and on a winding up rank only for the return of the capital paid up thereon after the return of the capital paid up on other shares".

Stifterkapitalen deltager således ikke i den løbende udlodning af udbytte. Ved likvidation har ejerne af stifteraktierne ret til nominel værdi af aktierne men deltaget i øvrigt ikke i likvidationsudlodningen. Dette forhold er ligeledes sammenligneligt med beskrivelsen i SKM2010.354.SR .

Det er derfor vores opfattelse, at A i overensstemmelse med lighedsgrundsætningen skal kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Vi skal i denne forbindelse desuden henvise til j.nr. ..., hvor Skatterådet blev anmodet om at bekræfte, at A Fund SICAV p.l.c. anses for et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

A Fund SICAV p.l.c. er ligesom A stiftet med en særlig stifterkapital på 2.000 Euro, samt to yderligere aktieklasser - henholdsvis B-aktier og C-aktier. Alle stemmerettighederne i A Fund SICAV p.l.c. er, ligesom tilfældet er hos A, tillagt indehaverne af den særlige stifterkapital på 2.000 Euro. Hver stifteraktie på 1 Euro giver en stemme.

Stifteraktierne i A Fund SICAV p.l.c. giver ligesom stifteraktierne i A ikke ret til udbytte og er ved likvidation kun berettiget til afkast af den indbetalte kapital i forbindelse dermed efter afkast på den indbetalte kapital på andre aktier.

A Fund SICAV p.l.c. er stiftet med den samme struktur som A. Skatterådet bekræftede i det bindende svar, at selskabet skulle anses som et investeringsselskab og dermed måtte anses som et selvstændigt skattesubjekt.

Kvalificeringen af A må derfor være den samme som kvalificeringen af A Fund SICAV p.l.c., idet begge selskaber opfylder de øvrige betingelser om, at selskabernes virksomhed består i investering i værdipapirer mv., og at andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes.

Med henvisning til lighedsgrundsætningen skal det derfor afslutningsvis anføres, at SKAT henset til Skatterådets afgørelse i SKM2010.354.SR og j.nr. 09-163692, skal anse A som et selvstændigt skattesubjekt omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Rådgiver har supplerende oplyst følgende

Der gælder ingen direkte regler om minoritetsbeskyttelse, hvorefter et mindretal f.eks. kan forhindre en vedtægtsændring. Modsat kan en majoritetsaktionær (set i forhold til kapital) heller ikke gennemtvinge en vedtægtsændring, som ikke er foreslået og anbefalet af ejerne af stifteraktierne. En majoritetsaktionær kan således ikke gå ind og ændrer på valget af formueforvalter eller lignende forhold, der er afgørende for de øvrige investorer. Derimod kan alle investorer (små som store) frit stille forslag om ændring af den eksisterende formueforvalter.

Der er indbygget en minoritetsbeskyttelse i bestemmelserne om indløsning. Alle investorer kan kræve sig indløst med én uges varsel. Er en investor således utilfreds med den måde, hvorpå fondens midler forvaltes eller uenig i de beslutninger, som ledelsen foretager, kan investor kræve sig indløst efter de bestemmelser, der følger af fondens vedtægter.

Herudover indeholder fondens struktur en investorbeskyttelse (minoritetsbeskyttelse) på den måde, at investorerne er sikret en bestemt forvalter af fondens formue. Dette forhold er afgørende for de store industrielle investorer, der netop vælger at investerer i en given fond, fordi de tror den valgte formueforvalter kan generere et overskud ved investering af fondens midler.

Fonden er således opbygget med stifteraktier for at sikre, at alle investorer behandles ens og alle investorer kan forudsige, hvem der vil være den fremtidige forvalter af deres formue.

SKAT indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A anses for et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvorfor investorerne skal beskattes efter lagerprincippet.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1

"Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C.

(...)"

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22."

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2, C.B.2.1.3.1 Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

"(...)

Dette afsnit beskriver, hvilke værdipapirer der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt hvilke lignende værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

(...)

Regel

Gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. regnes med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se

ABL § 1 , stk. 1.

Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

De værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er

  1. Aktier
  2. Anparter i anpartsselskaber
  3. Andelsbeviser
  4. Omsættelige investeringsforeningsbeviser
  5. Lignende værdipapirer
  6. Ejerandele i selskaber omfattet af SEL § 2 C
  7. Konvertible obligationer
  8. Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af LL § 28
  9. Tegningsretter til konvertible obligationer
  10. Retter til fondsaktier
  11. Aftaler om køb og salg af aktier, som er undtaget fra beskatning efter KGL § 29 , jf. KGL § 30 , stk. 5.

(...)

Ad. e.

Lignende værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven er efter praksis omsættelige andele i et selvstændigt skattesubjekt, der giver ejendomsret til en andel i foreningens formue samt ejendomsret til en andel af foreningens formue ved foreningens opløsning."

(...)"

Den juridiske vejledning 2013-2, C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

"(...)

Det er en forudsætning for at investering i en enhed kan blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, at enheden er et selvstændigt retssubjekt. Det gælder også for

ABL § 19 , stk. 2, litra 1). Er enheden en transparent enhed, kan reglerne i ABL § 19 og SEL § 3 , stk. 1, nr. 19, ikke finde anvendelse, hvilket bevirker, at investorerne vil blive beskattet efter de regler, som gælder for transparente enheder.

(...)"

Den juridiske vejledning 2013-2, C.D.1.1.3 Andre selskaber

(...)

Hvad er en enhed

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af

SEL § 1 , stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af

SEL § 1 , stk. 1, nr. 2:

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1 , stk. 1, nr. 2:

(...)"

I SKM2010.5.SR bekræfter Skatterådet, at B p.l.c. er at anse for et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19.

I SKM2010.354.SR fandt Skatterådet, at spørger skal medregne såvel realiseret som urealiseret gevinst eller tab på ejeandele i et selskab (A Cooondity Index Fund) indregistreret på Cayman Islands, idet der er tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Begrundelse

Efter det oplyste er A efter gældende maltesisk skatteret ikke et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet er således skattefritaget både for indkomstskat og gevinst på kapitalgevinster.

For at vurdere om A er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, skal det først vurderes, om A efter dansk skatteret er at anse for et selvstændigt skattesubjekt.

Kun såfremt A kan anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, kan investorernes afkast være omfattet af aktieavancebeskatningsloven, herunder aktieavancebeskatningslovens § 19.

SKAT finder, efter en samlet konkret vurdering, at A kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, bl.a. henset til, at der er begrænset hæftelse, selvstændige vedtægter og mulighed for udvidelse af aktionærkredsen.

Da A kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, skal det vurderes, om A kan anses for et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.

Da A ifølge vedtægten skal investere i værdipapirer m.v., som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, og da der er en tilbagekøbspligt, og da A ikke er omfattet af en af undtagelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3-5, vil A være et investeringsselskab, og danske investorer, som investerer i A, skal derfor lagerbeskattes.

SKAT bemærker til høringsvaret, at et dansk investeringsselskab er et selvstændigt skattesubjekt, men fritaget for beskatning, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt SKAT ikke kan besvare det stillede spørgsmål 1 med et "Ja", bedes SKAT med bindende virkning beskrive, hvorledes en investor i så fald skal beskattes.

Indstilling

Bortfalder. Se besvarelsen under spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.