Dokumentets metadata

Momsfradrag - udgifter til leasede hjemme-pc'er til medarbejdere

Et selskabs skønsmæssige fradrag for momsen af pc’ere, anvendt i forbindelse med en hjemme-pc-ordning for medarbejderne, blev ansat til 40 %.

Sagen drejer sig om opgørelse af fradrag for moms af udgifter til hjemme-pc’er.

Regionens afgørelse ændres.

A A(S er et selskab i B-koncernen. A a/S’s aktiviteter består i produktudvikling og salg af modetøj til kvinder. I løbet af 2001 er selskabets produktion flyttet til udlandet. A A/S havde i årene 1998-2000 en omsætning på henholdsvis 561.767.000 kr., 561.765.000 kr. og 535.016.000 kr., og havde henholdsvis 442, 400 og 465 ansatte.

I starten af 2000 blev der i koncernen startet en pc-ordning for de medarbejdere, der ønskede at indtræde i ordningen. Koncernen har overfor regionen oplyst, at samtlige ansatte i koncernen i ind- og udland blev tilbudt at indgå en aftale vedrørende pc’er i hjemmet.

Koncernen indgik aftale med C om leasing af pc’ere fra den 1/1 2000 – 31/12 2002.

Koncernen viderefakturerede omkostningerne til de enkelte selskaber i koncernen, der havde indgået aftale med medarbejderne. Koncernens samlede omkostninger udgjorde i alt pr. måned 123.347 kr.

Alle selskaberne i koncernen, herunder A A/S, indgik en aftale med medarbejderne om rådighed over pc’erne. Aftalen var et tillæg til ansættelseskontrakten. Der er fremlagt kopi af denne aftale, hvoraf fremgår:

”Medarbejdernr.

I fortsættelse af din ansættelseskontrakt med evt. senere tillæg, er d.d. aftalt følgende:

Virksomheden stiller PC-udstyr til din rådighed for arbejdsmæssig anvendelse i hjemmet, herunder uddannelse. Virksomheden har i den forbindelse ladet installere et uddannelsesprogram, der gennemløber elementerne i PC-kørekortet.

Omkring indhold og betingelser i øvrigt, henvises til den udleverede brochure omkring B-koncernens hjemmePC-ordning.

Aftale om udlån af PC-udstyr:

Regulering af løn:

For rådigheden over udstyret accepteres en nedgang i lønnen. Nedgangen svarer til en andel af den udgift, som virksomheden afholder i forbindelse med anskaffelse af udstyret.

Medarbejderens bruttoløn udgør herefter 22.022 kr. pr. måned.

Den aftalte bruttoløn danner grundlag for beregning af lønmodtagerbidrag, A-skat, feriegodtgørelse, pensionsbidrag m.v.

Brug af maskinen:

Maskinen er stillet til brug for medarbejderen til erhvervsmæssig brug, men virksomheden accepterer desuden privat brug.

Beskatning:

I henhold til ligningsloven vil en hjemmePC ikke blive beskattet, når brug af denne i hjemmet har erhvervsmæssig relevans, herunder dygtiggørelse/uddannelse og hjemmearbejde.

Vedligeholdelse af maskinen:

PC-udstyret er fuldt forsikret. Du forpligter dig dog til at holde PC-udstyret i god og ordentlig stand.

Medarbejderens køb af maskinen ved udløb af aftalen eller ophør af ansættelsen:

Du kan ved aftalens udløb købe PC’en til den til enhver tid gældende markedspris. Denne pris fastsættes af C (dataleverandør).

Såfremt du ikke ønsker at købe PC’en skal denne tilbageleveres til virksomheden i god og ordentlig stand.

Ved fratrædelse, uanset årsag, er du forpligtig til at tilbagelevere PC’en. Såfremt du i forbindelse med fratrædelse ønsker at købe PC’en, kan du erhverve den til det på dette tidspunkt gældende markedsværdi. Værdien fastsættes af C i hvert tilfælde.

Aftalens gyldighed:

Nærværende aftale gælder i 3 år fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2002. Herefter reguleres lønnen op med samme beløb, som den blev reguleret ned ved indgåelse af dette tillæg til ansættelseskontrakt, og PC’en returneres eller købes til markedspris.

Det er vores håb, at denne aftale vil tilgodese ønsket om en mere fleksibel arbejdsplads, samt dygtiggørelse i brugen af PC’en.

Øvrige betingelser er uændrede.”

Det er oplyst, at den accepterede lønnedgang svarede til 90 % af selskabets udgifter til leasingselskabet. Selskabets nettoudgift udgjorde således 10 %

A A/S afholdt udgifter i 2000 og 2001 med i alt 1.404.789 kr. vedrørende hjemme-pc-ordningen, heraf moms 280.958 kr. A A/S har foretaget fradrag for momsen med 75 % eller i alt 210.717 kr.

Koncernen har til regionen forklaret, at man informerede de enkelte selskaber i koncernen om, at de kunne foretage fradrag med 75 % af momsen af de afholdte udgifter. Denne fradragsprocent blev fastsat bl.a. på baggrund af, at leasingselskabet i sit udbudsmateriale havde skrevet følgende.

”(…)

I henhold til afløftning af momsen på pc-udstyret ved køb eller på leasingydelserne, sker dette ved en skønsmæssig fastsættelse af virksomheden selv jf. momslovens § 38, stk. 2. Derefter tager Told & Skat stilling til den skønsmæssigt fastsatte afløftningsgrad. Jeg vil anbefale at virksomheden afløfter 50 % af momsen ud fra erfaringer fra de sidste 50-100 projekter, men principielt er der intet i vejen for at afløfte op mod 80-85 %. (…)”

Herudover blev der lagt vægt på, at der skulle være sammenhæng mellem skat og moms forstået således, at når pc-ordningen ikke indebar nogen beskatning, burde momsfradraget være relativt stort, hvis ikke fuldt. Andre steder blev der endvidere som minimum afløftet 50% af momsen ved lignende pc-ordninger. Ved fastsættelsen af fradragsprocenten blev der ikke henset til medarbejdernes faktiske anvendelse af pc’erne.

Repræsentanten har vedrørende sagsforløbet forklaret følgende:

”I januar 2002 sendte fire told- og skatteregioner enslydende udkast til afgørelse vedrørende momsfradragsprocenten af koncernens hjemme-pc’er. Det blev oplyst, at told- og skatteregionerne havde til hensigt at anse 20 % af momsen til udgifter til pc’erne for at vedrøre den erhvervsmæssige anvendelse. Som bilag til udkastet var vedlagt en interne meddelelse til Skatteministeren, hvori det bl.a. blev oplyst, at der ikke kan fastsættes standardfradrag, men at fradragsretten skal opgøres skønsmæssigt til den del af momsen, der svarer til pc’ens brug til momspligtige formål. (…)

For at imødegå Regionens skøn iværksatte økonomichefen hos D A/S i juni 2002 en undersøgelse af, hvor meget den enkelte hjemme-pc blev brugt erhvervsmæssigt i forhold til, hvor meget hjemme-pc’en blev brugt til private formål. Undersøgelsen foregik ved at økonomichefen havde en samtale med de ansatte, der havde hjemme-pc. Undersøgelsens resultat fremgår af vedlagte brev til Regionen.

(…)”

Af brev af 26. juni 2002 fra repræsentanten til Told- og Skatteregionen fremgår bl.a.:

”(…)

På denne baggrund har koncernens virksomhed D A/S foretaget en konkret undersøgelse af den erhvervsmæssige benyttelse af de omhandlede hjemmecomputere. Undersøgelsen er foretaget ved, at der har været en samtale med den enkelte bruger. På denne baggrund har ledelsen skønnet for den enkelte bruger, hvor stort det erhvervsmæssige brug er af den konkrete hjemmecomputer.

De med stjerne anført, er de personer, der har adgang til deres mail box via internettet. Virksomheden skønner, at dette antal vil være stigende i de kommende år.

Virksomheden er kommet til, at den gennemsnitlige erhvervsmæssige benyttelse ligger på 63 %, jf. vedlagte oversigt.

Koncernen er af den opfattelse at dette tal er repræsentativt for de øvrige virksomheder i koncernen.

(…)”

Af brev af 30. august 2002 fra repræsentanten til Told- og Skatteregionen fremgår bl.a. følgende:

”I brev af 5. juli 2002 (brevet ikke fremlagt) kommenterer regionen den undersøgelse, der er blevet foretaget i D A/S. Regionen er uanset denne undersøgelse fortsat af den opfattelse, at kun 20 % af momsen vedrører den erhvervsmæssige anvendelse.

(…)

På denne baggrund har koncernen foretaget en stikprøvekontrol blandt de 56 personer, der har hjemme-pc’er i A A/S, samt spurgt alle i E, der er omfattet af ordningen. De to undersøgelser vedlægges.

(…)”

Af brev af 20. september 2002 fra Told- og Skatteregionen til selskabet fremgår følgende:

”Momsfradrag, hjemme-pc

Idet regionen ikke mener at være i besiddelser af alle relevante faktorer i de fremsendte skemaer vedr. den erhvervsmæssig anvendelse af hjemme-pc’erne i koncernen, fremsendes hermed et spørgeskema til uddybning af anvendelsen af hjemme-pc’erne.

E A/S’ ansatte i ordningen er udvalgt som en repræsentativ stikprøve for koncernen af ToldSkat, såfremt koncernen er uenig heri bedes undertegnede kontaktes.

De vedlagte skemaer bedes udleveret til de involverede medarbejdere, og efterfølgende indsendes hertil. Nederst på skemaet er der beskrevet hvorledes loggen for computeren kan udskrives.

Såfremt virksomheden ikke vil pålægge de ansatte at udfylde spørgeskemaet, kan der alternativt aftales en dato, hvor de pågældende pc’ere er indleveret til virksomheden, og hvor ToldSkat kan trække nogle af oplysningerne.

(…)”

Af brev af 17. oktober 2002 fra selskabet til Told- og Skatteregionen fremgår bl.a. følgende.

Som svar på Deres brev af 20.09.2002 har jeg overvejet jeres forslag og må vende tilbage med et negativt svar på grund af følgende:

a) Vi har forespurgt vor HK tillidsrepræsentant, som tillige er repræsenteret i Industriens hovedbestyrelse, og hun har givet mig den klare meddelelse, at hvis nogle medlemmer skulle spørge hende, om de skulle efterleve Told & Skatteregionens ønsker, ville hun helt klart fraråde dem at give disse oplysninger, da det er en privat sag.

b) Vi kan ikke bede vore ansatte om at svare på private spørgsmål i forbindelse

med at de har indgået en hjemme PC’ordning.

(…)”

A A/S er kun anset berettiget til et skønsmæssigt fradrag med 20 % af moms af udgifter afholdt til hjemme-pc’er. A A/S er herved blevet opkrævet moms med 154.516 kr. for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2001.

Momslovens § 38, stk. 2, regulerer området for varer og ydelser, der har en såvel erhvervsmæssig benyttelse som en for virksomheden uvedkommende benyttelse. For de pc’ere, som A A/S har stillet til rådighed for de ansatte i hjemmet, kan der således kun foretages fradrag for den del af momsen, der forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige brug af netop de pc’ere.

Den største indikator for fradragets størrelse er virksomhedens betalingsandel på 10 %. Alt andet lige afspejler denne betalingsandel, hvor meget virksomheden forventer at få som modydelse, dvs. den erhvervsmæssige andel. Denne opfattelse svarer til det grundlæggende princip, at der alene gives fradrag for den del af omkostningerne, der kan henføres til virksomhedens momspligtige aktivitet. I SKM2002.232.LSR /TfS 2002, 496 udtalte Landsskatteretten, at en omkostningsfordeling kunne anvendes ved ansættelse af skøn, der vedrører benyttelse til fradragsberettigede formål efter momslovens § 38, stk. 2. Dette princip fremstår også andre steder i momsloven, f.eks. momslovens § 40, stk. 2.

Der kan således ikke som udgangspunkt gives fradrag for momsen af udgifterne, som virksomheden ikke har afholdt. Det vil sige for mere end 10 % af momsen af de afholdte udgifter. Det vil sige, at udgangspunktet er, at der er fradragsret for 10 % af momsen, da denne procentvise andel kan henføres til den erhvervsmæssige andel.

I intern meddelelse nr. 99/99-301-00141 af 17. marts 1999 fra Told- og Skattestyrelsen er det udtalt vedrørende betalingsandelen:

”(…) Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at virksomhedens medarbejdere mod at få stillet en pc til rådighed skal acceptere en lønreduktion eller i øvrigt udvise løntilbageholdenhed, ikke påvirker det skøn, der må foretages. Hvis størrelsen af lønreduktionen kan opgøres, kan denne imidlertid være med til at vise, om virksomhedens skøn over fordelingen privat/erhvervsmæssig brug er foretaget på en rimelig måde.(…)”

Dette understøttes endvidere af betænkning af 4. september 2000 fra Skatteministeriet, hvoraf følger:

”(…) Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at f.eks en pc stilles til rådighed for en af virksomhedens ansatte mod lønreduktion, ikke påvirker det skøn, der skal udøves. Størrelsen af lønreduktionen kan dog være en indikator for, om der er sket en rimelig fordeling mellem erhvervsmæssig og privat brug. (…)”

Disse forventninger kan have givet virksomhederne en forventning om, at der til en vis grad kan gives et højere fradrag for momsen, end momsen af den af virksomheden faktiske afholdte udgift.

Derfor er betalingsandelen ikke udelukkende lagt til grund for fradragsprocenten, men der er inddraget øvrige momenter i skønnet.

De faktorer, der er inddraget ved udøvelsen af skønnet er følgende:

1. Skattemæssig godkendelse

2. Virksomhedens egenbetaling

3. Tilbud om hjemmearbejde

a) aftale om arbejdstid i hjemmet

b) opkobling til virksomhedens edb-systemer

c) informationer om virksomheden via e-mail

4. Tilbud om erhvervsmæssig efteruddannelse via hjemme-pc’en

a) efteruddannelse til varetagelse af konkrete arbejdsopgaver i virksomheden

b) efteruddannelse til vedligeholdelse af faglig kompetence (fag/edb)

5. Medarbejderens jobfunktion

6. Andre brugere i husstanden.

Ad 1: Skattemæssig godkendelse

Grundlaget for lovgivningen på det skattemæssige område er, at der skal ske en erhvervsmæssig benyttelse i et eller andet omfang. Er pc-ordningen godkendt skattemæssigt, således at medarbejderen ikke skal beskattes af værdien, har man godkendt, at der er erhvervsmæssig brug af pc’en. Såfremt en skattemæssig godkendelse er det eneste forhold, der kan godskrive et momsfradrag i en pc-ordning, bør denne procentsats være meget lav. Det vil sige under 5 %.

Da pc-ordningen kan godkendes som skattefri for deltagerne, anerkendes der også en erhvervsmæssig benyttelse af pc’erne i et eller andet omfang.

Ad 2: Virksomhedens egenbetaling

Ud fra almindelige markedsmekanismer er virksomhedens egenbetaling et indicium for, hvor meget virksomheden forventer at få som modydelse.

At virksomhedens betaling ikke umiddelbart kan anvendes til fastsættelse af fradragsprocenten skyldes for det første, at en medarbejder kan ønske at bidrage til finansieringen, hvis der er mulighed for at arbejde i hjemmet, og hvis medarbejderen kan spare en række private omkostninger, f.eks. til transport hjem-arbejde. For det andet kan der være en interesse i fleksibilitet i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde, f.eks. i forhold til børnepasning. Omvendt kan det sluttes, at hvis medarbejderne ikke har fået mulighed for privat økonomiske besparelser eller en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse, vil virksomhedens betalingsandel være en stærk indikator for fradragsprocentens størrelse.

Ad 3: Tilbud om hjemmearbejde

I forbindelse med at der stilles en pc til rådighed, er der mulighed for, at virksomheden kan tilbyde sine ansatte hjemmearbejde i større eller mindre omfang. Der kan være tale om hele arbejdsdage, overarbejde eller lign. En opkobling til virksomhedens edb-systemer vil yderligere øge muligheden for hjemmearbejde, så man ikke i samme grad er bundet af at skulle være fysisk til stede i virksomheden. Anvendelse af e-mail til medarbejdere, der arbejder hjemme, er på orlov eller på anden måde fraværende, vil ligeledes indgå som erhvervsmæssig benyttelse af pc’en.

Ved anvendelse af ovenstående muligheder vil det kunne begrunde et højere momsfradrag. Størrelsen vil afhænge af, i hvor høj grad mulighederne anvendes.

Der er ikke aftalt egentlige hjemmearbejdspladser, således at medarbejderne kan have hele arbejdsdage i hjemmet. Der er kun 3 (tidligere 4) medarbejdere, der er opkoblet til A’s systemer. Dog har disse medarbejdere heller ikke aftaler om hjemmearbejdspladser, men der har været mulighed for at udføre overarbejde fra hjemmet. Der er således ikke nogen besparelser i transport mv. for medarbejderne, men idet der er mulighed for at udføre arbejde i hjemmet, vil disse omstændigheder trække fradragsprocenten opad.

Ad 4: Tilbud om erhvervsmæssig efteruddannelse via hjemme-pc’en

Virksomheden kan tilbyde deltagere i pc-ordningen uddannelse i brugen af edb. Her er det væsentligt for bestemmelsen af den erhvervsmæssige grad, at den uddannelse, der tilbydes, er relateret til den enkelte ansattes brug af edb i virksomheden. Der kan være tale om efteruddannelse til varetagelse af konkrete arbejdsopgaver i virksomheden eller efteruddannelse til vedligeholdelse af faglig kompetence (fag/edb). For at uddannelse i brugen af edb kan få indflydelse på momsfradragets størrelse, må det således være et krav, at der er tale om uddannelse i programmer, der anvendes i virksomheden af deltagerne i uddannelsen.

Der er på alle pc’ere indlagt et selvtræningsprogram i pc-kørekortet. Der er ingen krav om, at de ansatte tager et pc-kørekort. Der er enkelte medarbejdere, der har taget nogle af modulerne i kørekortet, men ingen har fuldført uddannelsen.

Ad: 5 Medarbejderens jobfunktion

For at der kan foretages fradrag for købsmomsen, må det være et krav, at virksomheden har en nytteværdi af de pc’ere, man stiller til rådighed for de ansatte. Nytteværdien skal naturligvis være i form af en erhvervsmæssig benyttelse og i den forbindelse er det væsentlig at gennemgå de medarbejdere (og medarbejdergrupper), der får stillet pc’ere til rådighed. Her skal blandt andet undersøges, i hvilket omfang de pågældende medarbejdere anvender edb i virksomheden i forbindelse med varetagelsen af deres jobfunktion, herunder om den ansatte har en jobfunktion, hvor anvendelse af edb overhovedet er relevant.

Såfremt der er medarbejdere eller grupper af medarbejdere, der ikke eller kun i meget ringe omfang benytter sig af edb i deres specifikke jobfunktion, kan der kun gives et minimalt fradrag for købsmoms. Dette kan begrundes med, at det ikke er sandsynligt, at virksomheden har en nytteværdi af at stille en hjemme-pc til rådighed.

Da deltagelse i pc-ordningen er blevet tilbudt til alle ansatte i koncernen, er der stor forskel på, i hvor høj grad medarbejderne har jobfunktioner, hvor anvendelse af edb er relevant. Der vil være personalegrupper, som trækker gennemsnittet i hver sin retning.

Da der er en forholdsvis stor medarbejdergruppe, der anvender edb i deres jobfunktion, godkendes det, at der er en del af pc’ernes brug, der anvendes til at vedligeholde faglige kvalifikationer. Der er dog tale om ustruktureret vedligeholdelse, og der er ingen aftale om et uddannelsesforløb, hvorfor forholdet kun i begrænset omfang vil trække fradragsprocenten op.

Ad 6: Andre brugere i husstanden

Det er ud fra pc’ernes samlede brug, der skønsmæssigt skal fastsættes en andel for den erhvervsmæssige benyttelse. Ægtefælle/samlever, børn og øvrige i husstandens brug af pc’erne vil således øge den private andel.

Sammenfatning

A A/S betalingsprocent på 10 er den stærkeste indikator for fradragsprocenten. Det forhold, at en forholdsvis stor medarbejdergruppe anvender edb i deres jobfunktion trækker fradragsprocenten opad. At tre medarbejdere er opkoblet til koncernens edb-systemer trækker ligeledes den gennemsnitlige fradragsprocent en smule opad. Endelig trækkes fradragsprocenten også op af det forhold, at der er indlagt et selvtræningsprogram for pc-kørekort.

På baggrund heraf kan det skønsmæssige fradrag efter momslovens § 38, stk. 2, fastsættes til 20 %.

Repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til et skønsmæssigt fradrag med 50 % af momsen af de omhandlede udgifter til hjemme-pc.

Til støtte for påstanden er det bl.a. anført, at fastsættelsen af det skønsmæssige fradrag efter momslovens § 38, stk. 2, vedrørende en hjemme-pc-ordning er et område, hvor det er meget svært at fastsætte et 100 % korrekt skøn.

Der er henvist til Told- og Skattestyrelsens interne meddelelse af 17. marts 1999, hvoraf det fremgår, at det er virksomheden, der som udgangspunkt selv foretager dette skøn. Det fremgår endvidere, at da der ikke er nogen skattemæssig fordeling, som skønnet kan baseres på, må der foretages et frit skøn med udgangspunkt i virksomhedens egen vurdering. Det siges endeligt, at det forhold, at virksomhedens medarbejdere mod at få stillet en pc til rådighed skal acceptere en lønreduktion eller i øvrigt udvise løntilbageholdenhed, ikke påvirker det skøn, der må foretages. Hvis størrelsen af lønreduktionen kan opgøres, kan denne imidlertid være med til at vise, om virksomhedens skøn over fordelingen privat/erhvervsmæssig er foretaget på en rimelig måde.

Der er endvidere henvist til Skatteministerens svar på spørgsmål 9 i bilag 7 ved fremsættelsen af L 55, Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Hjemme-pc-ordning samt skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation). Det er herved anført af Skatteministeren, at hvis for eksempel 50 % af anvendelsen anses for erhvervsmæssig, kan arbejdsgiveren fradrage 50 %, hvilket også gælder, selvom arbejdsgiveren måske kun betaler for f.eks. 25 % af udgifterne ved ordningen.

Der er endvidere henvist til notat af 12. januar 1998 fra Skatteministeriets Departement til Skatteministeren, hvoraf fremgår, at fradragsretten skal opgøres skønsmæssigt til den del af momsen, der svarer til pc’ens brug til momspligtige formål. Når fradragsretten skal opgøres skønsmæssigt, vil der selvfølgelig altid kunne opstå tvist om fordelingen mellem privat/erhvervsmæssig anvendelse. Den korrekte anvendelse kan også være svær at kontrollere.

En af grundene til, at det kan være svært at kontrollere, er, at der efter momsloven ikke er hjemmel til at foretage kontrol i private hjem, jf. momslovens § 74. Ligeledes er der ej heller hjemmel til at pålægge private at udarbejde en komplet liste til ToldSkat over, hvilke programmer, der er installeret i hjemme-pc’en.

Det er endelig anført, at koncernen har medvirket til at komme frem til det korrekte skøn ved at foretage interviews med de berørte medarbejdere. Disse interviews viste, at den erhvervsmæssige benyttelse var 63% hos D A/S, 44 % hos E A/S og 53 % hos A A/S.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet. Koncernens aktivitet med at stille hjemme-pc’ere til rådighed for medarbejderne kan ikke betegnes som økonomisk virksomhed efter momslovens § 3 og 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

For så vidt angår det skønsmæssige fradrag har regionen ved fastlæggelsen af momsfradraget efter momslovens § 38, stk. 2, taget udgangspunkt i en så lang række anvendelige forhold til belysning af pc’ernes faktiske anvendelse, at selskabet hermed er sikret fradrag for den del af ressourcetrækket, der skønsmæssigt kan henføres til selskabets momspligtige transaktioner.

Den momsmæssige behandling af hjemme-pc ordninger har stedse været anset for omfattet af reglerne i momslovens § 38, stk. 2, jf. herved bl.a. den interne meddelelse af 17. marts 1999 fra Told- og Skattestyrelsen og betænkning af 4. september 2000 fra Skatteministeriet.

Sagen findes allerede derfor at skulle afgøres i overensstemmelse hermed.

Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår:

”For varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

Da de af koncernen leasede hjemme-pc’ere anvendes både erhvervsmæssigt og privat, er selskabet alene berettiget til et skønsmæssigt fradrag svarende til den erhvervsmæssige anvendelse af hjemme-pc’erne.

Det følger af Told- og Skattestyrelsens interne meddelelse af 17. marts 1999, at det er selskabet, der som udgangspunkt foretager dette skøn.

Under henvisning til det oplyste om betalingsprocenten, den af koncernen gennemførte undersøgelse af medarbejdernes brug af hjemmepc’erne og de øvrige oplysninger om den erhvervsmæssige anvendelse af hjemme-pc’erne, skønnes den af selskabet fratrukne andel af momsen dog at være for høj, idet den erhvervsmæssige anvendelse af hjemme-pc’erne på baggrund af sagens oplysninger alene skønnes at have udgjort 40 %.

A A/S er således berettiget til et skønsmæssigt fradrag for momsen af udgifterne til hjemme-pc ordningen med 40 %.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.