Dokumentets metadata

Dokumentets dato:17-11-2004
Offentliggjort:06-12-2004
SKM-nr:SKM2004.476.HR
Journalnr.:406/2002
Referencer.:Kursgevinstloven
Dokumenttype:Dom


Overkursarrangement - renteomlægning - A

Skatteyderen, der deltog i et skattearrangement med overkurslån etableret i 1994, anset for skattepligtig af kursgevinsten pr. 1. februar 1995, jf. KGL § 5, stk. 5, 3. og 4. pkt., som affattet ved lov nr. 236 af 6. april 1995 om ændring af KGL. En "omlægning" af lånet pr. 30. januar 1995 ikke tillagt skattemæssig betydning. (Stadfæstelse af SKM2002.471.ØLR).


Parter

A
(advokat Tommy V. Christiansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesteretsdommerne

Wendler Pedersen, Torben Melchior, Per Sørensen, Jytte Scharling og Marianne Højgaard Pedersen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 14. afdeling den 30. august 2002.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har påstået frifindelse.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Parterne er for Højesteret enige om størrelsen af det omtvistede skattekrav, idet Skatteministeriet anerkender, at der ved opgørelse af den skattepligtige kursgevinst i perioden fra den 1. februar 1995 til den 3. juli 1995 skal regnes med 152 rentedage.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 135.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.