Dokumentets metadata

Forskningsmidler overflyttet fra sygehus til privat konto - beskatning

En overlæge blev anset for skattepligtig af midler, der var overflyttet fra sygehuset til hans private forskningskonto, hvorpå der ikke var registreret særlige vilkår for anvendelsen af midlerne.

Sagen drejer sig om beskatning af midler overflyttet fra X Sygehus til overlæges private forskningskonto, hvorpå der ikke er registreret særlige vilkår for anvendelsen af midlerne.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000
Skatteforvaltningen har beskattet forskningshonorar med 650.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteafdelingens afgørelse.

Skatteforvaltningen har beskattet forskningshonorar med 96.884 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteafdelingens afgørelse.

Skatteforvaltningen har beskattet renteindtægter på forskningskonto med 1.721 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteafdelingens afgørelse.

Klageren er medicinsk overlæge ved Y Sygehus. Klageren arbejder på afdelingen for patienter med astma og bronchitis. Klageren driver sideløbende en speciallægepraksis inden for samme område fra lejede lokaler.

I forbindelse med jobbet på X Sygehus har klageren udført arbejde for diverse medicinalfirmaer i forbindelse med grundforskning inden for astma og bronchitis. Tidligere gik midler til denne grundforskning ind på en forskningskonto administreret af X Sygehus/Y Sygehus. I forbindelse med en omstrukturering blev forskningskontoens midler overført fra Y Sygehus til en af klagerens egne konti. Y Sygehus har den 21. december 2000 således udbetalt 650.000 kr. til klageren. Beløbet udgjorde eksterne forskningsmidler, som var indbetalt og administreret af Y Sygehus indtil udbetaling den 21. december 2000. Beløbet på 650.000 kr. blev af klageren indsat på en forskningskonto i bank.

Klageren har i 2001 modtaget et beløb på i alt 91.500 kr. i forskningshonorar fra B A/S. Beløbet er indsat på ovennævnte forskningskonto. Der er fra kontoen hævet 4.300 kr., 941 kr. og 25.000 kr. til henholdsvis honorar til sygeplejerske, transportudgifter og kongresdeltagelse. Der er godkendt fradrag for disse udgifter.

Klageren har endvidere i 2001 modtaget et forskningshonorar på 35.625 kr. fra C, som ligeledes er indsat på klagerens forskningskonto.

Skatteafdelingen har anset de modtagne forskningsmidler for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Ved afgørelsen har forvaltningen lagt vægt på, at de modtagne forskningsmidler ikke tidligere er beskattet, at klageren er eneste rettigheds- og fuldmagtshaver på forskningskontoen, samt at klageren har fri dispositionsret over forskningsmidlerne. Der foreligger ingen skriftlige aftaler mellem klageren og X Sygehus/Y Sygehus i forbindelse med forskningen, indtægterne heraf og en senere anvendelse af modtagne forskningshonorar. De modtagne forskningshonorar er modtaget med en hensigtserklæring om, at midlerne skal anvendes til forskellige udgifter vedrørende forskning inden for astma og bronchitis, herunder sekretærhjælp, studieture, kongresrejser og eventuel ansættelse af en Ph.D-studerende. Der er intet nedfældet om formålet med forskningsmidlerne, hvem som indbetaler og for hvad, hvem der administrerer forskningskontoen, samt hvem midlerne tilfalder ved opsigelse af kontoen.

Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke er involveret en fond, forening eller tilsynsmyndighed vedrørende midlernes anvendelse. Det er udelukkende klagerens etiske regelsæt, som kontrollerer forskningsmidlernes brug. Ved ophævelse af kontoen vil resterende ubrugte midler tilfalde klageren.

Skatteafdelingen har herefter beskattet de modtagne midler, da der er ikke findes hjemmel for skattefrihed.

Skatteafdelingen har ligeledes anset de modtagne forskningshonorar for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Klageren har fremsat påstand om, at der ikke foretages beskatning af de modtagne forskningsmidler samt forskningshonorar.

Beløbet på 650.000 kr. blev flyttet fra en forskningskonto oprettet af Y Sygehus til klagerens egen forskningskonto i 2000. Omstruktureringen på Y Sygehus medførte, at midlerne af praktiske grunde langt lettere kunne anvendes til forskning, hvis midlerne stod på klagerens egen forskningskonto. Klageren tog initiativet til denne overflytning. Beløbet på 650.000 kr. udgjorde et restbeløb fra forskningsprojekter udført løbende op igennem årene 1992-1996. Der er ikke fastsat nogle betingelser for fremtidige forskningstiltag. Midlerne, der er udbetalt som honorar for det praktiske arbejde i forbindelse med forskningen, blev indsat på en bankkonto, hvor de stod, indtil de skulle bruges til forskning. Alle, der fra tid til anden udførte forskningsarbejde og dermed havde udgifter, kunne hæve på kontoen. Af praktiske grund stod kontoen i klagerens navn, og klageren var derfor den, der hentede pengene.

Kommunen hævder, at en forskningskonto, der anvendes til indsætning af forskningsmidler og hævning af beløb til dækning af forskningsrelevante udgifter, skal beskattes som personlig indkomst. Dette kan ikke accepteres, da der ikke er hjemmel til beskatning heraf. Det er ikke rimeligt, at forskningsmidler, som alene anvendes til aktuelle og fremtidige forskningstiltag inden for sygehusvæsenet gøres til genstand for beskatning som personlig indkomst, hvad det jo ikke er. Det kan ikke accepteres, at den pågældende forskningskonto uden videre omdøbes til en privat konto, da kontoens eneste formål er opbevaring af forskningsmidler, indtil de kan anvendes til forskningsformål.

Det er endvidere urimeligt, at kommunen uden videre fastsætter normer for beskatning af en forskningskonto. Det lovmæssige grundlag for denne form for beskatning eksisterer ikke. Klageren har således ikke kendskab til, at der findes særlige regler for forskningskonti. Klageren ønsker derfor at få eventuelle regler oplyst, da klageren naturligvis ønsker at overholde sådanne regler. Det er dog svært at overholde eventuelle regler herom, når man ikke har kendskab til reglernes eksistens.

De 650.000 kr., der er overflyttet fra Y Sygehus i december 2000 til klagerens egen konto, er optjent i 1992-1994. En beskatning 6-8 år efter optjeningen anses for forældet.

De foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst påstås derfor nedsat til 0 kr.

På baggrund af de fremlagte oplysninger anser retten beløbet på 650.000 kr. modtaget i indkomståret 2000 samt beløbet på 96.884 kr. modtaget i indkomståret 2001 for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Der er retten bekendt ikke udarbejdet regler for en situation, som den foreliggende, hvor forskningsmidler, der er indbetalt og tidligere administreret i sygehusregi overføres til en af sygehusets overlægers egen konto, hvorpå der end ikke er registreret særlige vilkår for anvendelsen af forskningsmidlerne. Rettens afgørelse er derfor truffet ud fra en konkret vurdering af de fremlagte oplysninger.

Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at forskningsmidlerne på 650.000 kr., der er overflyttet fra Y Sygehus til klageren, er indsat på klagerens private bankkonto, hvorpå der ikke er registreret særlige ejervilkår. Der er således ikke knyttet betingelser til anvendelsen af forskningsmidlerne, og klageren skal ikke aflægge regnskab til sygehuset over, hvad beløbet på 650.000 kr. er blevet brugt til eller bruges til. Retten lægger herved til grund, at hvis forskningsmidlerne var indbetalt til og administreret af Y Sygehus, ville der blive ført kontrol med, at midlerne anvendes til forskning.

Ved afgørelsen har retten lagt afgørende vægt på, at der ikke foreligger nogen skriftlig aftale mellem klageren og Y Sygehus omkring anvendelsen af midlerne. Hensigtserklæringen om, at midlerne skal anvendes til forskellige udgifter vedrørende forskning inden for astma og bronchitis kan ikke bevirke, at de modtagne beløb skal henstå ubeskattet på klagerens private konto. Retten lægger endvidere vægt på, at der ikke føres tilsyn eller kontrol med anvendelsen af de modtagne beløb, samt at beløbene vil tilfalde klageren ved en ophævelse af kontoen.

Det afgørende for beskatningen af forskningsmidlerne på 650.000 kr. er overflytningen af midlerne i december 2000 fra Y Sygehus til klagerens egen konto. Det er således ikke relevant, hvornår midlerne er indbetalt til Y Sygehus /X Sygehus, og klagerens anbringende om forældelse kan derfor ikke tiltrædes.

Retten er i øvrigt enig med skatteafdelingen i, at der skal ske beskatning af forskningshonorar modtaget samt renteindtægter på forskningskontoen.

Skatteafdelingens afgørelse stadfæstes derfor i sin helhed.