Dokumentets metadata

Fastsættelse af udlejningsværdi for stuehus med bopælspligt efter landbrugslovgivningen

På given foranledning meddeler Told- og Skattestyrelsen, at lejeværdien ved vederlagsfri udleje til medejer af stuehus til landbrugsejendom med bopælspligt passende kan sættes til et beløb svarende til en forholdsmæssig andel af 250 pct. af den ejendomsværdiskat, der kan beregnes for hele boligen. Der indrømmes i så fald ikke fradrag for driftsudgifter, og virksomhedsordningen kan ikke anvendes.

Ved TSS-cirkulære 2004-16 om ændring af praksis og genoptagelse af sager vedrørende fastsættelse af udlejningsværdi af stuehus med bopælspligt efter landbrugslovgivningen blev det fastslået, at hidtidig praksis for beregning af lejeværdi for en medejer, der vederlagsfrit udlejer en del af boligen på en sådan landbrugsejendom til en anden medejer, er ændret som følge af en kendelse fra Landskatteretten, SKM2002.129.LSR .

Told- og Skattestyrelsen har i fortsættelse heraf fået forelagt spørgsmålet om, hvorledes udlejningsværdien på en sådan ejendom nærmere kan fastsættes for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår, hvor ligningslovens lejeværdiregler er afløst af ejendomsværdiskattelovens regler.

Told- og Skattestyrelsen kan i anledning heraf udtale, at den objektive udlejningsværdi efter statsskattelovens § 4 b for en medejer, der vederlagsfrit udlejer en del af boligen på en landbrugsejendom til en anden medejer for at opfylde bopælspligten efter landbrugslovgivningen, for indkomståret 2000 og følgende indkomstår kan nedsættes således, at beskatningen af den skønsmæssigt ansatte lejeværdi kommer til at svare til en forholdsmæssig andel af den ejendomsværdiskat, der kan beregnes for hele boligen efter ejendomsværdiskatteloven.

Styrelsen finder, at lejeværdien derfor passende kan sættes til et beløb svarende til en forholdsmæssig andel af 250 pct. af den ejendomsværdiskat, der kan beregnes for hele boligen. Styrelsen skal herved henvise til ligningslovens § 12 A om fribolig til forældre m.fl., hvor udlejeværdien af boligen opgøres på tilsvarende vis.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at nedsættelsen af den objektive lejeværdi må have den konsekvens, at der ikke kan indrømmes fradrag for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6 a. Eventuelt fradrag for driftsudgifter i forbindelse med lejeværdifastsættelsen skal efter styrelsens vurdering ske efter det tilsvarende regelsæt i ejendomsværdiskatteloven. Det betyder derfor, at der ikke kan indrømmes fradrag for driftsudgifter, når den objektive udlejeværdi nedsættes, som angivet.

Som følge af ovenstående er det styrelsens opfattelse, at virksomhedsordningen ikke vil kunne anvendes på den vederlagsfri udlejning, da udlejningen ikke kan anses for erhvervsmæssig.