Dokumentets metadata

Rejse-og opholdsudgifter - bopæl Sjælland arbejde Jylland - afrejsetidspunkt fra bopæl

Fradrag for rejseudgifter for en skatteyder med bopæl i Korsør i forbindelse med arbejde i Esbjerg skulle beregnes fra afrejsetidspunktet søndag aften, idet det blev anset for naturligt, at skatteyderen afrejste fra bopælen søndag aften inden påbegyndelsen af arbejdet mandag morgen.

Klagen vedrører

Skatteankenævnet har ikke godkendt det selvangivne fradrag for ophold og fortæring i forbindelse med klagerens arbejde i X.

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsmæssige fradrag

Skatteankenævnet har ikke godkendt det selvangivne fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, fradrag for ophold og fortæring i forbindelse med klagerens arbejde i Esbjerg.

Selvangivet med 13.073 kr., men alene godkendt fradrag med 6.717 kr.

Landsskatteretten ansætter fradrag for ophold og fortæring til 13.073 kr.

Sagens oplysninger

Klageren har i perioden 5. november til 31. december 2001 været ansat i selskabet A beliggende på Sjælland, med tjeneste på selskabets byggeplads i Esbjerg.

Klageren har ikke fra selskabet fået udbetalt udetillæg.

Klageren har haft en 5 dages arbejdsuge med daglig mødetid kl. 06.00.

Klageren har dokumenteret at have betalt for overnatning i forbindelse med sin beskæftigelse i Esbjerg.

Sagen drejer sig alene om, fra hvilket tidspunkt klageren er berettiget til fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at starttidspunktet for klagerens rejsefradrag er søndag aften, hvor klageren rejser fra bopælen i Korsør for at kunne møde på arbejde i Esbjerg den efterfølgende morgen kl. 06.00.

Skatteforvaltningen har beregnet klagerens rejsefradrag således:

Opgørelse over fradrag for kost/småfornødenheder samt logi

Beregnet med en transporttid samt tid til omklædning på 3 timer.

Endvidere er det oplyst, at der er fast mødetid kl. 06.00

Klagerens fradrag er herefter beregnet således:

Skatteankenævnets afgørelse

Fradrag for rejseudgifter efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A beregnes fra det afrejsetidspunkt, der gør det nødvendigt for klageren at rejse fra den sædvanlige bopæl for at kunne møde rettidigt på sit arbejdssted.

Klagerens rejsefradrag skal beregnes ud fra arbejdsdagens mødetidspunkt med tillæg af transporttid, tid til omklædning mv.

Specialarbejderforbundet i Danmark har i skrivelse af 20. januar 2003 opfordret skatteankenævnet til at indhente en udtalelse hos den lokale told- og skatteregion.

Nævnet har forelagt Regionen problemstillingen med hensyn til fra hvilket tidspunkt, der kan beregnes fradrag for rejseudgifter i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, og regionen har erklæret sig enig i ankenævnets opfattelse, hvorefter rejsefradraget skal beregnes ud fra arbejdsdagens mødetidspunkt med tillæg af transporttid, tid til omklædning m.v.

Klagerens påstand og argumenter

De stedlige skattemyndigheder har nægtet godkendelse af fradrag i forbindelse med overnatning op til en længere arbejdsperiode, jf. ligningslovens § 9 A, idet skattemyndighederne har antaget, at fradraget skal beregnes ud fra den første arbejdsdags mødetidspunkt med tillæg af transporttid, omklædning m.v.

Klagerens repræsentant er ikke enig i dette synspunkt. I henhold til ligningslovens § 9 A kan der ydes godtgørelse til dækning af rejseudgifter, når der på grund af afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted ikke er mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

De stedlige skattemyndigheders fortolkning betyder i den foreliggende sag, at klageren vil skulle forlade sit hjem senest kl. 03.00 om natten, hvilket i bedste fald betyder, at en søvnperiode op til afgangen vil blive afbrudt omkring kl. 02.00. Dette kan ikke betegnes som værende en overnatning i hjemmet. Dette skal ses i sammenhæng med det forhold, at en arbejdsgiver selvfølgelig vil forvente, at en ansat møder veludhvilet på arbejde, både under hensyntagen til kvaliteten af det arbejde, der skal udføres, såvel som hensynet til den ansattes egen og hans kollegers sikkerhed på nøjagtig samme måde, som en ansat forventes at møde ædru på sin arbejdsplads. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den ansatte kunne hjemsendes eller bortvises, alt under hensyntagen til de bestemmelser, der er gældende på det pågældende overenskomstområde.

Alene af den nævnte grund er det ikke muligt for klageren at overnatte i hjemmet, hvorfor der skal godkendes fradrag, jf. ligningslovens § 9 A.

Det vil være i modstrid med gældende administrativ praksis, såfremt dette ikke godkendes. I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver afholder udgifter til selve rejsen, uanset om dette måtte være efter regning eller med anvendelse af standardsatserne, godkendes det af de lokale skatteregioner, når en medarbejder udsendes aftenen før en arbejdsopgave, uanset om dette måtte være montagearbejde, salgs- og mødevirksomhed eller lignende. Årsagen hertil er de samme overvejelser, som er anført ovenfor, nemlig at medarbejderen skal være i stand til på betryggende vis at varetage den givne arbejdsopgave. Man må samtidig gå ud fra, at en normal virksomhed ikke vil afholde unødvendige udgifter.

Derfor medfører også reglerne om korresponderende fradrag i de tilfælde, hvor der ikke udbetales skattefri godtgørelse, at der skal godkendes fradrag for overnatning op til arbejdsperiodens påbegyndelse i nærværende sag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fradrag for udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde er reguleret af ligningslovens § 9, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår heraf, at lønmodtagere kan fradrage udgifter, som afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang, udgifterne overstiger et reguleret grundbeløb på 3.000 kr.

Ifølge Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2000 - 43, der er udstedt i medfør af ligningslovens § 9 A, kan der, hvis betingelserne for skattefri godtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket, eller er sket med lavere beløb, foretages fradrag for differencen i den skattepligtige indkomst, jf. ovennævnte cirkulæres pkt. 4.1.1.

Der kan udbetales rejsegodtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Der kan udbetales rejsegodtgørelse, når der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Ved udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter til fortæring og småfornødenheder kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Det må efter en konkret vurdering anses for naturligt, at klageren er afrejst fra Korsør til Esbjerg søndag aften med henblik på at overnatte i Esbjerg inden påbegyndelsen af arbejdet mandag morgen kl. 06.00. Fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A skal derfor beregnes fra afrejsetidspunktet søndag aften, hvilket Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt.

Fradrag for ophold og fortæring i forbindelse med klagerens arbejde i Esbjerg ansættes derfor til 13.073 kr.