Dokumentets metadata

Beskatning af betalt broafgift (brobizz) over Storebæltsbroen - Genoptagelse af SKM2004.418.LSR vedr. bindende forhåndsbesked SKM2003.183.LSR

Retten til fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, for udgift til brobizz afholdt af den ansatte selv, kan ikke betinges af anvendelsen af de almindelige regler i ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.

Klagen vedrører

Genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 14. oktober 2004 vedrørende Ligningsrådets afgørelse af 22. april 2003 i henhold til skattestyrelseslovens kapitel 2 om bindende forhåndsbesked for så vidt angår spørgsmål 5).

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 2)

Kan A A/S stille en bil til rådighed for medarbejderen og yde denne fri befordring inkl. broafgift til kørsel mellem hjem – arbejde – retur, hvis medarbejderen på strækningen medtager en eller flere medarbejdere, når disse ønsker det – samkørsel – uden at dette medfører beskatning for medarbejderen (medarbejderen tager ikke fradrag for befordring hjem – arbejde – retur og fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over Storebæltsbroen)?

Landsskatteretten har besvaret det stillede spørgsmål således:

Nej.

Spørgsmål 3)

Kan A A/S yde medarbejderen fri brobizz over Storebæltsbroen som en del af den skattefri befordring hjem – arbejde – retur, når medarbejderen får stillet fri bil til rådighed og samtidig bliver beskattet af den fri bil (medarbejderen tager ikke fradrag for befordring hjem – arbejde – retur og fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over Storebæltsbroen på 90 kr. pr. tur)?

Landsskatteretten har besvaret det stillede spørgsmål således:

Ja.

Spørgsmål 5)

Hvis medarbejderen i spørgsmål 2) og 3) selv afholder udgiften til brobizz og får stillet arbejdsgiverbetalt befordring til rådighed, kan medarbejderen så fratrække standardfradraget på 90 kr. pr. passage?

Landsskatteretten træffer nu efter genoptagelse af sagen for så vidt angår spørgsmål 5) afgørelse om, at det stillede spørgsmål skal besvares således:

Ja.

Sagens oplysninger

A A/S består koncernmæssigt af forretningsområderne bryggeridelen, som omsætter for ca. 80 % af den samlede koncernomsætning og af kalkundelen, som omsætter for de resterende ca. 20 % af koncernomsætningen.

Koncernens hovedaktivitet inden for bryggeridelen foregår i X. En beliggenhed, der medarbejdermæssigt ikke er nær så attraktiv som ved storbyerne. Det kan derfor være nødvendigt med utraditionelle aflønningspakker for at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere.

På en af virksomhedens nøglefunktioner påtænktes ansat en yderst velkvalificeret medarbejder. Denne medarbejder havde på tidspunktet for anmodningen om den bindende forhåndsbesked både bopæl og arbejde vest for Storebæltsbroen. Et jobskifte til A A/S ville derfor være forbundet med en daglig dobbelt tur over Storebæltsbroen.

For at kunne være en økonomisk attraktiv arbejdsplads set fra medarbejderens synsvinkel, ønskede A A/S at tilbyde medarbejderen fri befordring mellem hjem og arbejdsplads.

En fri befordring kunne enten ske ved en af de i ligningslovens § 9 C, stk. 7, anførte måder for fri arbejdsgiverbetalt befordring eller ved, at der blev ydet medarbejderen fri bil, som skulle beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16.

Ad spørgsmål 2) om fri befordring i bil – samkørsel

Alternativt til den offentlige befordring påtænktes det at stille en bil til rådighed for medarbejderen til kørsel mellem hjem og arbejde. Medarbejderen ville på strækningen mellem sin bopæl vest for Storebælt og arbejdspladsen i X samt retur skulle medtage en eller flere andre medarbejdere, når disse ønskede det (samkørsel). Udover betaling af driften af bilen ville A A/S betale broafgiften. Det forudsattes, at betalingen af broafgiften udelukkende vedrørte kørsel mellem hjem – arbejde – retur, samt at A A/S førte kontrol hermed. Medarbejderen var indstillet på ikke at tage ligningsmæssige fradrag under forudsætning af, at den modtagne fri befordring inkl. passage over Storebælt var skattefri for medarbejderen.

Ad spørgsmål 3) om fri bil med brobizz

A A/S forhandlede med medarbejderen om at stille fri bil til dennes rådighed. En fri bil, som både skulle anvendes erhvervsmæssigt og privat – også ud over kørsel hjem – arbejde – retur. Hvis der blev stillet fri bil til rådighed, ville medarbejderen blive beskattet af værdi af fri bil efter de almindelige procentregler i ligningslovens § 16, stk. 4.

Herudover ville medarbejderen få stillet et brobizz månedskort til rådighed for kørsel mellem hjem – arbejde – retur. Et sådant månedskort kunne anvendes til 25 dobbeltture over Storebæltsbroen, og kortet kunne alene anvendes til den bil, som blev tilmeldt (den fri bil). Via de modtagne udskrifter over benyttelsen ville der blive ført kontrol med, at brobizzen udelukkende blev anvendt til betaling ved kørsel mellem hjem – arbejde – retur for medarbejderen.

Medarbejderen var indstillet på ikke at tage ligningsmæssige fradrag for befordring hjem – arbejde – retur under forudsætning af, at den modtagne befordring inkl. brobizz var skattefri for medarbejderen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har ved kendelsen af 14. oktober 2004 besvaret spørgsmål 5) således:

Nej.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse.

Landsskatteretten ændrede ved besvarelsen af spørgsmål 5) Ligningsrådets afgørelse for så vidt angår adgangen til fradrag for egen betaling af brobizz, når der køres i firmabil.

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse vil det være i strid med ligningslovens § 9 C, stk. 9, at nægte fradrag efter denne bestemmelse for en ansat, der selv har afholdt udgiften til brobizz, idet retten til fradrag ikke ses at kunne betinges af, at der sker beskatning af kilometerfradraget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 9 C, stk. 9, kan fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelse af bil og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation alene foretages af de samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebæltsforbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og den medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen.

Såfremt klageren pendler mellem hjem og arbejde og selv afholder udgiften til brobizz, kan han foretage fradrag for broudgiften, uanset om han samtidig foretager fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 – 3. Det bemærkes herved, at der ikke i bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 9, er hjemmel til at betinge fradrag for udgiften til passage af Storebæltsbroen af anvendelsen af de almindelige regler i ligningslovens § 9 C.