Dokumentets metadata

Elafgift - godtgørelse - kommunal gadebelysning - serviceselskab

En kommune havde overdraget sit vejbelysningsanlæg til et af kommunen ejet selskab, der havde videreoverdraget anlægget til et datterselskab. Sidstnævnte selskab skulle herefter drive og vedligeholde vejbelysningen i kommunen mod betaling.Spørgsmålet i sagen var, om selskabet var berettiget til afgiftsgodtgørelse efter elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 3, for den elektricitet, som var indkøbt til brug for driften af vejbelysningen i perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2002.Højesteret udtalte, at selskabet først blev momsregistreret med virkning fra den 1. januar 2001 og ikke betalte energiafgifter i 2000. Herefter var selskabet ikke berettiget til at få tilbagebetalt el- og kuldioxidafgift, som angik elforbrug før 1. januar 2001.For så vidt angår perioden efter den 1. januar 2001, hvor selskabet blev momsregistreret, udtalte Højesteret, at det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og kuldioxidafgiftslovens dagældende § 9, stk. 4, nr. 3, at virksomheder kan få delvist tilbagebetalt el- og kuldioxidafgift af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Højesteret fandt, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd, forarbejder eller formål er holdepunkter for at begrænse retten til tilbagebetaling til elforbrug, der foregår som led i en særligt kvalificeret produktionsproces. Ved produktion af belysning anvendes elektricitet, der forbruges som led i produktionen, og sådant elforbrug kan berettige til tilbagebetaling af el- og kuldioxidafgift i medfør af de nævnte bestemmelser, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Højesteret lagde til grund, at selskabet efter aftale med kommunen leverede vejbelysning til kommunen under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg, og under disse omstændigheder måtte den elektricitet, som selskabet anvendte ved driften af vejbelysningsanlægget, anses for en af virksomheden forbrugt afgiftspligtig elektricitet.Højesteret anførte videre, at det var uden betydning, at kommunen efter offentligretlige regler som vejmyndighed er forpligtet til at sikre vejbelysning, og at det ligeledes var uden betydning, om der ved beregning af vederlag for levering af vejbelysning er sket overvæltning af afgifterne på aftageren.Højesteret fandt således, at selskabet havde krav på tilbagebetaling af afgifter for perioden efter 1. januar 2001, og hjemviste sagen til fornyet behandling ved afgiftsmyndighederne med henblik på opgørelse af tilbagebetalingskravet for perioden 1. januar 2001 til 30. juni 2002 med tillæg af renter.

Parter

EnergiGruppen Jylland Service A/S
(advokat Ulrik Jacobsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat H. C. Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Peter Blok, Per Walsøe, Asbjørn Jensen og Niels Grubbe.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 3. afdeling den 18. februar 2004.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, EnergiGruppen Jylland Service A/S, har principalt gentaget sin påstand, dog således at renter tillægges fra den 11. februar 2001. Subsidiært har EnergiGruppen Jylland Service A/S nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at appellanten for perioden 1. januar 2001 - 30. juni 2002 er berettiget til godtgørelse af el-afgift og kuldioxidafgift vedrørende elektricitet indkøbt af appellanten med henblik på produktion og salg af vejbelysning, i alt opgjort til 2.204.449,41 kr. med tillæg af rente fra den 11. februar 2001.

Skatteministeriet har principalt påstået stadfæstelse og har subsidiært påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved afgiftsmyndighederne.

Anbringender

EnergiGruppen Jylland Service har til støtte for rentepåstanden særligt henvist til punkt 8 i cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Skatteministeriet har til stødte for den subsidiære påstand anført, at såfremt Højesteret måtte finde, at EnergiGruppen Jylland Service alene har ret til godtgørelse af elektricitets- og kuldioxidafgift for en del af den omhandlede periode, bør sagen hjemvises til afgiftsmyndighederne med henblik på opgørelse af godtgørelsesbeløbet for den pågældende periode under hensyntagen til det af Højesteret anførte.

Supplerende sagsfremstilling

I ToldSkats brev af 26. juli 2000 til KPMG C. Jespersen Statsautoriserede revisorer hedder det bl.a.:

"...

De har i brev af 7. juli 2000 . . . på vegne af Herning Kommunale værker, Herning, anmodet told- og skatteregionen om:

1. At der ved overdragelsen af investeringsgoder fra Herning Kommunale Værker til EnergiGruppen Jylland ikke opgøres momsreguleringsforpligtelse for goderne.
   
   
   ...
   
   
2. At EnergiGruppen Jyllands angivelse og afregning af afgifter, A-skat, ATP og AM-bidrag indtil 1. januar 2001 sker under Herning Kommunale Værkers registreringsforhold.

Energigruppen Jylland er indforstået med at indestå over for ToldSkat for skyldige afgifter, A-skat, og bidrag, som kan henføres til selskabets aktiviteter, såfremt beløbene ikke afregnes af Herning Kommunale Værker.

De har tidligere om baggrunden for anmodningen telefonisk oplyst følgende til regionen:

Energigruppen A/S, der er stiftet pr. 1. januar 2000, og som for tiden er under registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, har med virkning fra nævnte dato overtaget den del af de kommunalt ejede Herning Kommunale Værker's virksomhed og dertil hørende materielle aktiver...

...

I en periode efter tidspunktet for den retsstiftende overtagelse med tilbagevirkende kraft af den omhandlede sektor vil det nystiftede aktieselskab ikke have egne ansatte medarbejdere til at bestride virksomhedens opgaver, men Herning Kommunale Værker stiller i denne overgangsperiode, efter herom truffet aftale mellem parterne, i fornødent omfang (mod vederlag) sit personale til rådighed for selskabet til varetagelse af dettes regnskabsmæssige og andre administrative samt tekniske funktioner.

I betragtning af de betydelige praktiske vanskeligheder, der er forbundet med en regnskabsmæssig fordeling, er det parternes ønske, at der i dette tidsrum med virkning for indeholdelse af A-skat, ATP-bidrag m.v. tillades foretaget en del summariske registreringer i Herning Kommunale Værkers regnskab af udbetalt "blandet" løn m.v. til ansatte på Værkerne, som individuelt er beskæftiget skiftevis med arbejde, der vedrører sidstnævntes egen virksomhed, og arbejde, der kan henføres til aktiviteter i EnergiGruppen Jylland's regi. Heraf følger naturligt, at Værkernes bestående registreringsforhold ønskes anvendt midlertidigt til samlet afregning af moms, energiafgift og kildeskat m.v. for de to virksomheder.

Regionen bevilger efter omstændighederne det ansøgte

..."

I et brev af 10. januar 2001 fra KPMG C. Jespersen Statsautoriserede revisorer til Told- Skat anføres bl.a.:

"Møde hos regionen onsdag den 17. januar 2001 kl. 8.30, vedrørende EnergiGruppen Jylland Service A/S

1. Problemstillingen

Som aftalt vil vi hermed redegøre for den problemstilling, som ønskes drøftet under mødet.

Vi vil gerne tale med regionen om, hvorvidt EnergiGruppen Jylland Service A/S, der ejer vejbelysningsanlæg og sælger vejbelysning til Herning Kommune, har mulighed for at få godtgørelse af elafgift og CO₂-afgift på indkøb af el til denne vejbelysning.

...

Nærmere bestemt må spørgsmålet i denne sag være, hvorvidt ovennævnte el til vejbelysning i lovgivningens forstand forbruges af selskabet, som leverer vejbelysning til Herning Kommune, idet selskabet uden tvivl opfylder de øvrige betingelser for afgiftsgodtgørelse i henhold til elafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven.

Hvis selskabet er berettiget til godtgørelse af afgifter kan selskabet få godtgørelse af elafgiften på nær 1 øre/kWh og 10 pct. af CO₂-afgiften for el til vejbelysningen. Der kan i givet fald blive tale om godtgørelsesbeløb af væsentligt omfang.

...

3. Afslutning

For så vidt angår regler, hvorefter momspligtige virksomheder som hovedregel kan få afgiftsgodtgørelse for "den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet", er det vor vurdering, at hovedreglen gælder for en momspligtig virksomheds køb af el, som er anvendt i forbindelse med virksomhedens aktiviteter bortset fra el, som leveres videre til fremmede.

Denne vurdering indebærer, at EnergiGruppen Jylland Service A/S, som ejer af vejbelysningsanlæg og sælger af vejbelysning til Herning Kommune, har mulighed for at få godtgørelse af elafgift og CO₂-afgift på indkøb af el til denne vejbelysning."

Højesterets begrundelse og resultat

Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan under visse betingelser få tilbagebetalt el- og kuldioxidafgift i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og kuldioxidafgiftslovens dagældende § 9, stk. 4, nr. 3.

EnergiGruppen Jylland Service A/S blev først momsregistreret med virkning fra den 1. januar 2001, og selskabet betalte ikke energiafgifter i 2000. Herefter finder Højesteret, at selskabet ikke er berettiget til at få tilbagebetalt el- og kuldioxidafgift, som angår elforbrug før 1. januar 2001. Det kan ikke føre til andet resultat, at afgiftsmyndighederne den 26. juli 2000 havde godkendt, at selskabets moderselskab, EnergiGruppen Jylland A/S, midlertidigt kunne anvende Herning Kommunale Værkers registreringsforhold til samlet afregning af moms og energiafgift m.v. for de to virksomheder under forudsætning af, at de af EnergiGruppen Jylland A/S overtagne aktiviteter var de samme som dem, Herning Kommunale Værker tidligere havde udført, og at den mornsmæssige status med hensyn til fradragsrettens omfang var den samme for de to virksomheder.

Herefter tager Højesteret ikke EnergiGruppen Jylland Service's principale påstand til følge.

Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og kuldioxidafgiftslovens dagældende § 9, stk. 4, nr. 3, kan virksomheder få delvist tilbagebetalt el- og kuldioxidafgift af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Højesteret finder, at der ikke i bestemmelsernes ordlyd, forarbejder eller formål er holdepunkter for at begrænse retten til tilbagebetaling til elforbrug, der foregår som led i en særligt kvalificeret produktionsproces. Ved produktion af belysning anvendes elektricitet, der forbruges som led i produktionen, og sådant elforbrug kan berettige til tilbagebetaling af el- og kuldioxidafgift i medfør af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og kuldioxidafgiftslovens dagældende § 9, stk. 4, nr. 3, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Ved aftalen af 28. juni 2000 med tillæg af 20. december 2000 overtog EnergiGruppen Jylland A/S vejbelysningsanlægget i Herning Kommune og påtog sig vedligeholdelse og drift, herunder drift af tændingssystem og forpligtelse til at udbedre manglende lys. Efter aftalen skulle Herning Kommune for levering af lys betale et samlet årligt pristalsreguleret vederlag, som dækkede alle omkostninger, herunder til indkøb af el. Aftalen blev af EnergiGruppen Jylland A/S overført til EnergiGruppen Jylland Service A/S. Herefter lægger Højesteret til grund, at EnergiGruppen Jylland Service efter aftalen med kommunen leverede vejbelysning til kommunen under forbrug af elektricitet på virksomhedens eget anlæg. Under disse omstændigheder må den elektricitet, som EnergiGruppen Jylland Service anvendte ved driften af vejbelysningsanlægget, anses for en af virksomheden forbrugt afgiftspligtig elektricitet, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1, og kuldioxidafgiftslovens dagældende § 9, stk. 4, nr, 3.

Det er herved uden betydning, at kommunen efter offentligretlige regler som vejmyndighed er forpligtet til at sikre vejbelysning. Det er ligeledes uden betydning, om der ved beregning af vederlag for levering af vejbelysning er sket overvæltning af afgifterne på aftageren.

Kravet om tilbagebetaling af afgifter skal i medfør af rentelovens § 8 som udgangspunkt forrentes med procesrente. Henvendelsen af 10. januar 2001 fra KPMG C. Jespersen Statsautoriserede revisorer på vegne af EnergiGruppen Jylland Service vedrører for så vidt angår perioden 2001 ikke allerede indbetalte afgifter og kan derfor i hvert fald ikke for denne periode anses for omfattet af § 8 i Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb. Herefter og da der ikke foreligger andet grundlag for at fravige udgangspunktet i rentelovens § 8, finder Højesteret, at tilbagebetalingskravet skal forrentes med procesrente fra sagens anlæg den 18. september 2002.

Højesteret finder, at der bør gives myndighederne mulighed for at gennemgå opgørelsen af tilbagebetalingskravet på grundlag af de af Højesteret fastsatte retningslinier, og hjemviser derfor sagen til fornyet behandling ved afgiftsmyndighederne med henblik på opgørelse af EnergiGruppen Jylland Service's tilbagebetalingskrav for perioden fra 1. januar 2001 til 30. juni 2002 med tillæg af renter.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved afgiftsmyndighederne.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Skatteministeriet inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 300.000 kr. til EnergiGruppen Jylland Service A/S.