Dokumentets metadata

Spaltning - forretningsmæssig begrundelse - tilladelse

Der ansøgtes om tilladelse til skattefri ophørsspaltning af et holdingselskab, således at koncernen blev opsplittet mellem de to aktionærer, der i øvrigt var brødre. Spaltningen ønskedes gennemført som følge af en fundamental uoverensstemmelse de to aktionærer imellem. Efter en samlet konkret vurdering af sagens omstændigheder meddelte Told- og Skattestyrelsen tilladelse til den ønskede spaltning.

Rådgiver oplyser følgende i sin oprindelige ansøgning:

”På vegne X Holding anmodes herved om tilladelse til skattefri spaltning af selskabet, jf. fusionsskattelovens 15 a.

Spaltningen ønskes gennemført pr. 30. juni 2005 med ophør af det indskydende selskab.

Baggrund

X Holding blev stiftet den 27. december 1987 ved en kontantstiftelse.

X Holding ejes med 51 % af Bror A, mens de resterende 49 % ejes af Bror B.

Holding X’s aktivitet er dels aktiebesiddelse, dels ledelsesfunktion for hele koncernen, for hvilken der modtages et management fee.

Holding X ejer samtlige aktier i X, ligesom selskabet ejer 60 % af aktiekapitalen i Z Holding.

De resterende 40 % af aktiekapitalen i Z Holding ejes af henholdsvis C Holding, der ejes af Aktionær C, og D Holding, der ejes af Aktionær D, med hver 20 %. Hverken Aktionær C eller Aktionær D er nærtstående til Bror A eller Bror B eller sidstnævntes familie.

X driver Ø-virksomhed i tredje generation.

Bror A og Bror B’s bedstefar grundlagde således virksomheden i starten af 1900-tallet, og i midten af 1900-tallet blev forretningen overdraget til Bror A og Bror B’s far. Faderen omdannede virksomheden til selskab i 1950’erne. Efter faderens død overtog Bror A og Bror B virksomheden i 1986.

Bror A er anmeldt som administrerende direktør i X Holding samt i X, hvor han fungerer som eneste daglige leder.

Z Holdings aktivitet består i at eje hele aktiekapitalen i fem selskaber, der alle driver virksomhed inden for Ø-branchen.

Bror B er anmeldt som direktør i Z Holding samt ét af datterselskaberne, hvor han fungerer som daglig leder, og hvor han lægger sin væsentligste arbejdsindsats. Derudover er Bror B tillige af historiske grunde anmeldt som direktør i X, men han virker ikke i selskabet.

Ovenstående datterselskab blev grundlagt i 1989 og blev i 2003 sammenlagt med Y – en virksomhed, der var grundlagt i 1932.

Nærmere om den ønskede spaltning

X Holding ønskes som nævnt spaltet med ophør af det indskydende selskab.

Det er hensigten at foretage en skattefri ophørsspaltning af X Holding, hvorved aktierne i X indskydes i et nystiftet anpartsselskab, Holding 1, mens aktierne i Z Holding indskydes i et andet nystiftet anpartsselskab, Holding 2.

Bror A vederlægges i den forbindelse udelukkende med anparter i Holding 1, mens Bror B udelukkende vederlægges med anparter i Holding 2.

Da der er tale om en ophørsspaltning, gælder kravet om, at de udskilte aktiviteter skal være en gren af en virksomhed ikke, jf. fusionsskattelovens §§ 15 a og 15 c.

Vederlaget for de nettoaktiver, der overdrages, erlægges som nævnt alene i form af anparter i de to modtagende selskaber. Der udbetales ikke kontantvederlag.

Begrundelsen for den ønskede spaltning

Bror A og Bror B har gennem de seneste 16 år drevet virksomhed inden for Ø-branche sammen indenfor samme koncern, jf. om historikken nærmere ovenfor.

Igennem de seneste år er der opstået uoverensstemmelser mellem på den ene side Bror A og på den anden side Bror B og de øvrige aktionærer i Z Holding, der nødvendiggør en opsplitning af ejerskabet af X Holding og Z Holding.

Uoverensstemmelserne mellem brødrene er desværre nået det punkt, at de to parter alene kommunikerer gennem advokat. Parterne har således bl.a. i fuld offentlighed udtalt sig negativt om hinanden.

Således kunne man f.eks. i et dagblad se Bror A citeret:

"Jeg er i den grad blev underløbet af min bror i denne sag om brug af ulovlige arbejdskraft".

Artiklen vedlægges i kopi.

Mellem brødrene er der indgået en aktionæroverenskomst fra 1986 med en udateret allonge vedrørende X Holding og vedrørende X.

Det fremgår af aktionæroverenskomstens pkt. 1, at såvel Bror A som Bror B "forpligter sig til og har ret til at deltage i X og X Holdings ledelse som medlem af bestyrelse og/eller direktion".

Aktionæroverenskomsten medfører, at Bror B har krav på at deltage i ledelsen af de to selskaber, så længe han er aktionær.

Da uoverensstemmelserne har ført til et afgørende brud på tilliden brødrene i mellem, vil aktionæroverenskomstens bestemmelser ikke kunne efterleves i praksis, hvorfor parterne er blevet enige om, at det er nødvendigt, at Bror B ikke længere har del i ejerskabet af X Holding.

Parterne har igennem de seneste mange måneder ført opslidende forhandlinger om værdiansættelsen af de to aktieposter i henholdsvis X og Z Holding, hvilket i sagens natur er en nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre en spaltning, og er nu endelig nået frem til et resultat begge parter kan leve med.

Som det fremgår af de vedlagte udkast til åbningsbalancer for de to modtagende selskaber, modtager Bror B anparter i et selskab, der har betydelig flere likvider end det selskab, Bror A modtager anparter i. Dette skyldes naturligvis, at værdien af aktierne i X er vurderet højere end aktierne i Z Holding.

For så vidt angår Z Holding skal det supplerende oplyses, at der mellem Bror B og de to "eksterne" aktionærer, C Holding og D Holding i øjeblikket pågår intensive forhandlinger vedrørende tilførsel af yderligere kapital til Z Holding, hvilket er nødvendiggjort af svigtende resultater.

Der foreligger ikke i skrivende stund nogen afklaring herpå, men en af følgende fire muligheder synes realistisk; (i) Holding 2 køber de resterende 40 % aktier i Z Holding af C Holding og D Holding og tilfører selskabet ny kapital, (ii) en ny investor tilfører selskabet kapital, (iii) en ny investor køber de resterende 40 % aktier i Z Holding af C Holding og D Holding og tilfører selskabet ny kapital, eller (iv) en ny investor køber hele selskabet.

Det er min opfattelse, at de konkrete omstændigheder i nærværende sag klart viser, at der udelukkende er en forretningsmæssig begrundelse for at foretage en skattefri ophørsspaltning af X Holding.

Det skal i den forbindelse nævnes, at et salg af aktier fra Bror B til udstedende selskab (eller en skattepligtig spaltning) ikke er et alternativ til en skattefri spaltning som følge af den skattemæssige behandling heraf. Bror B ønsker således ikke på nogen måde at medvirke til et skattepligtig udtræden af X Holding.

Imødekommes ansøgningen om tilladelse til skattefri spaltning således ikke, vil parterne fortsat befinde sig i den nuværende situation, der i den grad hæmmer driften af de to virksomheder.

Brødrene vil således have gennemlevet den fysiske "skilsmisse" uden at have delt "boet".

Jeg skal i denne forbindelse bl.a. henvise til Ligningsrådets afgørelse i TfS 1998, 160, til spaltningsafgørelsen, der lå til grund for Ligningsrådets afgørelse i TfS 2001, 539 (SKM 2001.216), samt princippet i Told- og Skattestyrelsens afgørelse i TfS 2002, 769 (SKM 2002.407).

Endelig skal det bemærkes, at den påtænkte spaltning smidiggør et kommende generationsskifte i Bror A’s gren af familien.

Der henvises til Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 10. marts 2003, der er offentliggjort i SKM 2003.102 TSS.

På denne baggrund skal jeg derfor anmode om, at ansøgningen om skattefri spaltning imødekommes uden fastsættelse af særlige vilkår”.

Ved efterfølgende telefonsamtale med Told- og Skattestyrelsen oplyser rådgiver følgende:

• likviderne, der tilføres Holding 2 er finansieret dels ved ekstern låneoptagelse og dels via kassebeholdningen
• Told- og Skattestyrelsen oplyser, at et eventuelt frasalg af Z Holding vil være problematisk og muligvis hindrende for en godkendelse, jf. praksis som eksemplificeret ved SKM 2004.73. Rådgiver tog dette til efterretning. Told- og Skattestyrelsen lægger således til grund for afgørelsen, at et sådan frasalg ikke finder sted.

Ved senere mail til Told- og Skattestyrelsen oplyser rådgiver desuden følgende:

”I fortsættelse af telefonsamtale g.d. skal jeg herved kort redegøre for de problemer, som konflikten mellem Bror A og Bror B medfører for driften af X Holding-koncernen:

Som nævnt i ansøgningen om tilladelse til skattefri spaltning har brødrene gennem de seneste 16 år drevet ø-virksomhed sammen i X Holding-koncernen.

Igennem de seneste år er der opstået uoverensstemmelser mellem på den ene side Bror A og på den anden side Bror B og de øvrige aktionærer i Z Holding. Endvidere er der i Z Holding – hvor Bror A ikke længere er med i bestyrelsen eller direktionen som følge af uenighed om brug af ulovlig arbejdskraft og andre helt grundlæggende principper for drift af virksomheden – opstået en betydelig uoverensstemmelse mellem på den ene side Bror B og på den anden side de øvrige aktionærer i selskabet, som også er ansat i ledende stillinger i det ene datterselskab af Z Holding (driftsselskabet i Z Holding-koncernen).

I det daglige betyder disse konflikter, at ledelsen i ovenstående datterselskab er handlingslammet som følge af denne uenighed mellem aktionærerne, hvilket har medført dårlige driftsresultater gennem de seneste ca. 18 måneder, dvs. i hele den periode, hvor X Holding har haft et medejerskab af Z Holding-koncernen. Driftsresultaterne i det pågældende datterselskab har været så dårlige, at der er behov for, at der skabes ro om ejerskabet og ledelsen af koncernen, således at ledelsen kan koncentrere sig om at drive virksomheden, ligesom det kan forventes, at der skal tilføres datterselskabet yderligere kapital inden for den nærmeste fremtid.

Mellem brødrene er der som nævnt i ansøgningen indgået en aktionæroverenskomst fra 1986 med en udateret allonge vedrørende X Holding og vedrørende X.

Det fremgår af aktionæroverenskomstens pkt. 1, at såvel Bror A som Bror B "forpligter sig til og har ret til at deltage i X og X Holdings ledelse som medlem af bestyrelse og/eller direktion".

Aktionæroverenskomsten medfører således, at Bror B har krav på at deltage i ledelsen af X, så længe han er aktionær. Må Bror B således udtræde af ledelsen i Z Holding, hvad der må forventes at blive tilfældet, såfremt der skal indskydes ny kapital i selskabet, vil han efter aktionæroverenskomsten have krav på at blive medlem af direktionen for X.

Da uoverensstemmelserne parterne imellem har ført til et afgørende brud på tilliden mellem brødrene, vil aktionæroverenskomstens bestemmelser ikke kunne efterleves i praksis, uden at man risikerer, at det ellers velfungerende selskab X med et betydeligt antal arbejdspladser vil blive udsat for og mærket af en opslidende uoverensstemmelse mellem ejerne, der samtidig vil udgøre selskabets ledelse. Således har ledende medarbejdere hos X ytret sig negativt om muligheden for, at konflikten mellem brødrene kommer”inden døre” i X.

Endelig lider X også af, at pressen fortsat har fokus på brugen af ulovlig arbejdskraft – hvilket som nævnt i ansøgningen oprindelig gav anledning til konflikten mellem brødrene – uanset at X aldrig har anvendt den pågældende leverandør til sin virksomhed, hvorimod dette var og fortsat er tilfældet for Z Holding. Så sent som for et par uger siden var der artikler om dette forhold i ø-branchens presse. X Holdings ejerskab af Z Holding gør, at også X i pressen beskyldes for brug af ulovlig arbejdskraft, hvilket giver X og Bror B en betydelig badwill i markedet”.

Efterfølgende spørger styrelsen til, hvorledes købet af Z Holding blev gennemført, og hvorvidt Bror B arbejdede i X-selskaberne inden tilkøbet af Z Holding.

Ved mail oplyser rådgiver følgende:

”Z Holding blev etableret gennem en "fusion" mellem Y og Z Holdings datterselskab i 2003. Rent selskabsretligt var fusionen relativt kompliceret, men det er formentlig ufornødent, at jeg redegør nærmere for den selskabsretlige konstruktion i forbindelse med "fusionen".

Bror B var adm. direktør i Y før "fusionen", hvilket han havde været siden X Holding købte Y i 1998-99. I perioden fra 1986 og frem til 1998-99 var Bror B ansat i en ledende stilling i X.

Y havde før fusionen et samarbejde med X, der bl.a. udførte ø-virksomhed for Y inden for visse segmenter”.

Den skatteansættende myndighed indstiller, at anmodningen om tilladelse til skattefri ophørsspaltning imødekommes.

Told- og Skattestyrelsen meddelte – efter en samlet konkret vurdering – tilladelse til det ansøgte uden fastsættelse af særlige vilkår.

Told- og Skattestyrelsen bemærkede i øvrigt særskilt, at det bl.a. var tillagt afgørende vægt samt lagt uprøvet til grund for afgørelsen, at aktionærerne ved spaltningen tildeles aktier i samme forhold som hidtil.

Efter modtagelse af styrelsens tilladelse ønskede Bror B’s rådgiver Told- og Skattestyrelsens stillingtagen til et nærmere konkretiseret frasalg af aktier i Z Holding. Rådgiver oplyser således følgende:

”Idet jeg henviser til vor telefonsamtale i går skal jeg som advokat for Bror B og efter aftale med advokaten for Bror A anmode om Told- og Skattestyrelsens stillingtagen til, om et muligt salg af en del af aktierne i Z Holding vil påvirke tilladelsen til en skattefri spaltning af X Holding.

Som anført i ansøgningen om tilladelse til skattefri spaltning pågår der forhandlinger om kapitaltilførsel til Z Holding på grund af, at der har været svigtende resultater i Z Holding-koncernen. Disse forhandlinger involverer tillige selskaberne C Holding og D Holding, der er eksterne aktionærer i Z Holding med hver en aktiebesiddelse på 20%.

Det har vist sig meget vanskeligt - for ikke at sige næsten umuligt - at skaffe ekstern kapitaltilførsel til Z Holding, uden at den eksterne investor opnår majoritet i selskabet. Tanken er derfor, at en ekstern investor skal erhverve de C Holding og D Holding tilhørende aktieposter i Z Holding samtidig med, at investor erhverver 11% af aktiekapitalen i Z Holding fra det Bror B tilhørende holdingselskab. Derved sikres investor 51% af aktiekapitalen i Z Holding.

Salget af de 11% af aktiekapitalen i Z Holding vil i givet fald blive gennemført som et skattepligtigt salg, da aktierne på nuværende tidspunkt kun har været ejet af X Holding i ca. 2 år.

Z Holding-koncernen har i dag knap 100 medarbejdere, og en ekstern kapitaltilførsel er et nødvendigt skridt med henblik på at sikre en videreførelse af virksomheden.

I overensstemmelse med, hvad der er anført ovenfor, er det udelukkende forretningsmæssige overvejelser, der ligger bag det påtænkte aktiesalg, og dispositionen har ikke skatteundgåelse som hovedformål eller et af hovedformålene, hvilket allerede den omstændighed, at salget vil blive gennemført som et skattepligtigt salg, vidner om.

Styrelsen bedes bekræfte, at såfremt Bror B’s holdingselskab gennemfører et skattepligtigt salg af 11% af aktiekapitalen i Z Holding, vil dette ikke påvirke den tidligere meddelte tilladelse.

Da det er nødvendigt, at der i løbet af kort tid skabes en afklaring omkring kapitalforholdene i Z Holding-koncernen og i forhold til den potentielle investor, skal jeg venligst anmode om Styrelsens stillingtagen snarest muligt”.

Efter en samlet konkret vurdering af den samlede sags omstændigheder kunne Told- og Skattestyrelsen bekræfte, at Bror B’s holdingselskabs skattepligtige salg af 11% af aktiekapitalen i Z Holding ikke ville påvirke den tidligere meddelte tilladelse. Der henvistes i øvrigt i det hele til den forudgørende afgørelse.