Dokumentets metadata

Straffesag - skattesvig - lejeindtægt af sommerhuse

T var, som var eneste ansat i et ApS, tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven ved forsætligt at have selvangivet selskabets indkomst for lavt med 481.170 kr. og 449.090 kr. hhv. for skatteårene 1995/96 og 1996/97. Differencerne skyldtes, at T til skattemyndighederne havde indleveret regnskaber, hvori der - i modsætning til de officielle regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - ikke var medregnet lejeindtægter vedrørende udlejningssommerhuse for regnskabsårene 1993/94 og 1994/95.Den unddragne selskabsskat beløb sig til 316.287 kr. T var endvidere tiltalt for at have undladt at føre forretningsbøger, som det ifølge lov påhviler ham at gøre, jf. straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2. Byretten fandt T skyldig i begge forhold og idømte ubetinget fængsel på 40 dage samt en tillægsbøde på 300.000 kr. T blev desuden pålagt at betale 316.287 kr. til ToldSkat til erstatning for den unddragne selskabsskat. Landsretten stadfæstede dommen.

Vestre Landsrets dom af 2. september 2004, 10. afdeling, S-1822-03

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Pernille Bloch).

Afsagt af landsretsdommerne

Poul Hansen, Karsten Juul-Dam (kst.) og Anders Martin Jensen (kst.) med domsmænd

----------

Skjern Byrets dom af 18. juni 2003, SS 451/2002

Under denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd , tiltales

T

ifølge anklageskrift af 5. december 2002 fra politimesteren i Ringkøbing til straf for overtrædelse af

1.

Skattekontrollovens § 13, stk, 1 -

ved med forsæt til skatteunddragelse i selvangivelserne for A.A. Huse ApS for skatteårene 1995/96 og 1996/97 at have selvangivet selskabets indkomster for lavt, idet tiltalte i de til kommunen indsendte selvangivelser angav selskabets skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis kr. 481.170 (1995/96) og kr. 449.090 (1996/97), hvorved det offentlige blev unddraget kr. 316.287 i selskabsskat.

2.

Straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 -

ved under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særligt groft, for A.A. Huse ApS, for regnskabsårene 1993/94 og 1994/95 at have undladt at føre forretningsbøger, som det ifølge lov påhviler den pågældende at gøre.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt tillægsbøde på ikke under 300.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte tilpligtes at betale den unddragne selskabsskat på 316.287,- kr. med tillæg af sædvanlig procesrente jfr. retsplejelovens § 991.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaringer af statsautoriseret revisor V.1 og V.2.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

For de i anklageskriftet nævnte regnskabsår indsendte tiltalte årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henholdsvis den 15. februar 1995 og den 29. februar 1996 (Sagens bilag 14 og 15 ). Regnskaberne er vedhæftet som bilag til dommen. For de samme regnskabsår blev der indsendt selvangivelser og regnskaber til skattemyndighederne den 3. april 1996 (Sagens bilag 7 og 10) Regnskaberne er vedhæftet som bilag til dommen.

Regnskabstallene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stemmer ikke overens med regnskabstallene til skattemyndighederne.

I en af ToldSkat den 27. november 2001 udarbejdet sagsfremstilling hedder det blandt andet:

"For regnskabsåret 1993/94 (skatteåret 1995/96) udviser regnskabet, som er indsendt til skattemyndighederne, bilag 7, et underskud før skat på kr. 281.936, medens det officielle regnskab, bilag 14, udviser et overskud før skat på kr. 199.234, altså en difference på kr. 481.170. Differencen kan henføres til det første tal i resultatopgørelsen, lejeindtægter, som i det regnskab, som er indsendt til skattemyndighederne, er angivet kr. 481.170 lavere end i det officielle regnskab. Differencen kan endvidere henføres til balancen pr. 30. april 1994, hvor "anden gæld" er angivet med kr. 964.137 i det officielle regnskab, men med kr. 1.445.309 i regnskabet til skattemyndighederne. Årsagen til differencen i anden gæld er, at forudbetaling fra lejere pr. 30. april 1994 indgår i denne post med kr. 769.170 i regnskabet til skattemyndighederne, men kun med kr. 288.000 i det officielle regnskab, jf. uddrag af revisionsprotokollen, bilag 9.

For regnskabsåret 1994/95 (skatteåret 1996/97) udviser årsregnskabet, som er indsendt til skattemyndighederne, bilag 10, et underskud før skat på kr. 54.880, medens det officielle regnskab, bilag 15, udviser et overskud før skat på kr. 394.210, altså en difference på kr. 449.090. Differencen kan også her henføres til det første tal i resultatopgørelsen, lejeindtægter, som i det regnskab, som er indsendt til skattemyndighederne er angivet til 449.090 lavere end i det officielle regnskab. Differencen kan endvidere henføres til balancen pr. 30. april 1995, hvor "anden gæld" er angivet med kr. 1.007.4457 i det officielle regnskab, men med kr. 1.937.717 i regnskabet til skattemyndighederne. Årsagen til differencen i anden gæld er, at forudbetaling fra lejere pr. 30. april 1995 indgår i denne post med kr. 1.218.260 i regnskabet til skattemyndighederne, men kun med kr. 288.000 i det officielle regnskab, jf. afslutningsark pr. 30. april 1995, bilag 11. Den samlede difference i forudbetaling fra lejere pr. 30. april 1995 i de to forskellige regnskaber kr. 930.260 svarer herefter til summen af differencerne i overskuddene for de to regnskabsår kr. 481.170 og kr. 449.090."

I det årsregnskab, der følger efter de i anklageskriftet omhandlede år, dvs. 1995/96 er de sammenlignelige historiske tal for det tidligere regnskabsår, dvs. 1994/95, som er omhandlet af nærværende sag, anført. Det ses af specifikationerne til balancen for årsregnskabet 1994/95 (sagens bilag 10) at forudbetalinger skønnet var opgjort til 1.218.260 kr., mens den samme post for det samme år i regnskabet for 1995/96 er anført med 288.000 kr.

Årsregnskaberne for 1993/94 er underskrevet og godkendt på selskabets generalforsamlinger hhv. den 14. februar 1995 og den 22. februar 1996. Der er endvidere en underskreven revisorerklæring i begge regnskaber. Regnskaberne til skattemyndighederne er ikke underskrevet fra selskabets side, men indeholder underskrevne revisorerklæringer. I samtlige revisorerklæringer heddet det:

"Vi har konstateret følgende

1. Selskabet har ikke op lidt bogføringslovens krav til registrering af indtægter og udgifter.

2. Selskabet har ingen intern kontrol.

Vi tager forbehold for fejl i resultatopgørelsen som følge af selskabets manglende interne kontrol og manglende bogføring."

Vedrørende årsregnskabet for 1994/95 skrev Statsautoriseret revisor V.1 følgende til tiltalte:

"Årsregnskab 1994/95

Vi sender hermed 2 alternative udkast til årsregnskaber. Du bedes beslutte hvilken af regnskaberne, som vi skal færdiggøre til aflevering.

Alternativerne er:

1.

Differencen mellem indtægter og udgifter er reguleret over mellemregning med dig personligt.

Det betyder, at selskabet har negativ egenkapital, og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan stille krav om indbetaling af ny kapital.

Selskabsskatten er kr. 78.000.

Hvis skattevæsenet vurderer udviklingen i mellemregningskontoen, så skal du kunne dokumentere hvorfra du har pengene til indbetaling af beløbet. Hvis du ikke kan det, så har skattevæsenet mulighed for at beskatte dig af den manglende personlige indtægt.

2.

Differencen mellem indtægter og udgifter er indtægtsført.

Der er ingen kapitalproblemer, og der er ingen personlige konsekvenser.

Selskabsskatten er på kr. 231.000.

Vi har indarbejdet forudsætningerne for alternativ 1 i årsregnskabet for 1993/94.

Hvis du vælger alternativ 1 bliver egenkapitalen negativ med kr. 403.876 pr. 30/4 1995, og der skal således indbetales kr. 483.876 til reetablering af kapitalgrundlaget.

Hvis du vælger alternativ 1, skal det meddeles Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at årsregnskabet for 1993/94 er forkert, og at fejlen skal indarbejdes i 1994/95 som en ekstraordinær post.

Det er vor opfattelse, at alternativ 2 er korrekt, da det efter vor opfattelse ikke kan dokumenteres, at dit indskud på mellemregningskontoen årligt udgør ca. kr. 400.000, og at saldoen pr. 30/41995 udgør kr. 1.508.658.

Vi drøftede i fredags differencen. Du nævnte manglende indtægtsførsel af depositum. Vi har i forbindelse med udarbejdelse af regnskabet indtægtsført depositum, og vi har kun registreret tilbagebetalinger, når der foreligger klare dokumentationer for, at du har refunderet lejerne beløbene.

Som tidligere nævnt, så ville enhver tvivl om differencernes opstående være afklaret, hvis du overholdt bogføringslovens krav om at registrere daglige indbetalinger og udbetalinger.

Med venlig hilsen

... Revision A/S

V.1 statsautoriseret revisor

PS. Når du har valgt regnskab ifølge ovenstående, så hører vi gerne nærmere. Vi vil da færdiggøre regnskabet, og vi kan bytte regnskaber og penge for regnskabsårene 1993/94 og 1994/95."

I en af samme revisor udfærdiget rapport af 29. februar 1996 hedder det blandt andet:

"For at sikre vort tilgodehavende bedst muligt aftalte jeg med T, at jeg ville aflægge et besøg dags dato kl. 15.00 hos ham. Den første tid af mødet var gentagelse af tidligere telefonsamtaler. Han kan ikke forstå indkomstopgørelsen, idet det er hans opfattelse, at den beregnede selskabsskat er alt for stor. Han foreslog, at vi skulle overføre ikke-registrerede indtægter til mellemregningskontoen. Jeg meddelte ham konsekvensen, nemlig at selskabskapitalen således vil være tabt, og at han som følge heraf vil skulle indbetale det manglende beløb. Endvidere vil skattevæsenet ikke kunne acceptere stigning i mellemregningskontoen, idet hans privatøkonomi ikke vil kunne dokumentere muligheden for indskud af et beløb. Jeg meddelte ham i øvrigt, at jeg ikke ville medvirke til ændring af regnskaberne, uden at der forelå dokumentation for indbetaling af beløbet.

Herefter drøftede vi forudbetaling fra kunderne. Der foretages to typer forudbetalinger, nemlig dels depositum og dels forudbetalinger. Beløbet har han på et tidspunkt opgjort til kr. 288.000, og han har efterfølgende påstået, at beløbet var uændret. Han oplyser nu, at han naturligvis ikke have gjort det nøjagtigt op, og at han derfor tror, det er meget større. Vi havde en længere gennemgang af dette forhold. Jeg foretog opgørelse over de aftaler, der på nuværende tidspunkt ligger på hans skrivebord. En sammentælling af depositum og forudbetaling dags dato viste et skyldigt beløb til lejere på kr. 321.000. Herefter oplyste han, at beløbet ville være betydeligt større 30/4, når sæsonen står for døren. Jeg forsøgte at opgøre beløbet pr. 30/4 1995 på grundlag af daværende kontrakter. Umiddelbart kunne jeg kun opgøre beløbet til kr. 123.000. Beløbet forekommer ikke korrekt, men vi var ikke i stand til umiddelbart at finde flere kontrakter. Herefter var hans påstand, at vi skulle medtage såvel tilgodehavender nu som tilgodehavender ifølge opgørelsen 30/4 1995. Efter en længere drøftelse, hvor jeg ikke ville medvirke til det, så opgav han.

Han oplyste, at årsregnskabet 1994/95 var indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Han ville gerne indsende selvangivelserne til kommunen med rettede beløb. Det ville jeg ikke medvirke til, idet der ikke var dokumentation for rettelserne, og idet jeg ikke ville udarbejde to regnskaber. Herefter forespurgte han, om vi ikke kunne trække ikke-registrerede indtægter ud af de skattepligtige indtægter til skattevæsenet. Jeg oplyste, at jeg ikke ville medvirke til dette, men såfremt han selv ville lave det, så var det hans eget ansvar og hans eget problem. Jeg opfordrede ham til at indsende de korrekte tal, og til at afhænde ejendommen ... Sandvej 1 eller et af sommerhusene. Han oplyste, at to af sommerhusene vil kunne sælges for kr. 2.5 mio. Han oplyste endvidere, at Sandvej 1 vil kunne lejes ud til tyskere på en måde, så han får et overskud på ejendommen på kr. 100.000.

Han oplyste endvidere, at grunden i ... var udbudt til salg gennem længere tid, og at han rent faktisk havde indgået en salgsaftale til en pris på kr. 275.000. Imidlertid mener han, det er for billigt, så han havde undladt at underskrive aftalen. Køber har tilsyneladende underskrevet slutseddel/skøde.

Det er min opfattelse, at han vil udfylde selvangivelserne for 1993/94 og 1994/95 a' la selvangivelsen, som vi har udfyldt. I selvangivelserne vil han ikke medtage ikke-registrerede indtægter. Det er hans opfattelse, at såfremt skattevæsenet får et eller andet, så bliver de glade. Heri er jeg enig, men det er ikke min opfattelse, at det vil være tilstrækkeligt."

Ved skrivelser af 24. november 1999 meddelte skattemyndighederne tiltalte, at selskabets indkomst for de omhandlede skatteår forhøjes med henholdsvis 601.005 kr. og 479.275 kr. vedrørende ikke registrerede indtægter.

Den 28. juli 1998 blev der ved retten afsagt kendelse, hvor det blev tilladt politiet med assistance af personale fra ToldSkat at foretage ransagning hos tiltalte.

Retten skal udtale

Ad forhold 1

Det må lægges til grund, at de til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsendte regnskaber er de officielt gældende regnskaber, da der er underskrevet og godkendt af tiltalte på selskabets generalforsamlinger. For at få disse regnskaber til at hænge sammen på indtægts- og udgiftssiden har det været nødvendigt at medtage en post af ikke registrerede indtægter, idet der ikke var bilag for forudbetalinger/depositum og dermed gæld. Det må således efter revisors oplysninger og forklaring lægges til grund, at der i selskabet har været indtægter, som der ikke forelå bilag for, og som tiltalte ikke har kunnet give nogen forklaring på. Disse indtægter ville, såfremt de var oplyst til skattemyndighederne, have dannet grundlag for øget beskatning. Imidlertid er beløbene ikke oplyst til skattemyndighederne. Derimod er der til skattemyndighederne givet oplysninger om større forudbetalinger og dermed gæld.

Da tiltalte ikke har oplyst skattemyndighederne om de ikke-registrerede indtægter, der ifølge revisors forklaring nødvendigvis har måttet være der, findes det godtgjort, at tiltalte bevidst har selvangivet selskabets skattepligtige indkomst for lavt med det i anklageskriftet anførte beløb. Tiltalte har således gjort sig skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Ad forhold 2

Da tiltalte konsekvent har undladt at overholde bogføringslovens bestemmelser, og da der er indledt rettergangsskridt mod tiltalte den 28. juli 1998, hvorved forældelsesfristen er afbrudt jf. straffelovens § 94, stk. 5, findes han tillige skyldig i dette forhold.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, og straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 til fængsel i 40 dage.

Henset til unddragelsernes omfang har retten ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget. Da tiltalte ikke har villet medvirke til personundersøgelse eller overfor retten givet oplysninger om sine personlige forhold, har retten heller ikke som alternativ til frihedsstraf fundet grundlag for at overveje samfundstjeneste.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 300.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 50 dage.

Et erstatningskrav tages - efter retsformandens bestemmelse - til følge som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 40 dage.

Tiltalte betaler en tillægsbøde på 300.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 50 dage.

Tiltalte betaler sagens omkostninger, herunder 21.500 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat Morten Wagner, Viborg.

Tiltalte betaler 316.287 kr. til ToldSkat.

----------

Vestre Landsrets dom af 2. september 2004, 10. afdeling, S-1822-03

Retten i Skjern har den 18. juni 2003 afsagt dom i 1. instans (SS 451/2002).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, således at frihedsstraffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning.

Tiltalte har ikke bestridt erstatningspligten eller erstatningskravet størrelsesmæssigt, såfremt han dømmes efter anklageskriftet.

I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse.

Forsvareren har under anken fremlagt en af hende udarbejdet "beregning af lejeindtægter vedrørende udlejningssommerhuse", hvor de første beregninger tager udgangspunkt i bilag 7 og 10, der er sendt til skattemyndighederne, og de sidste beregninger tager udgangspunkt i bilag 14 og 15, der er sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det fremgår heraf bl.a.:

Årsregnskabsår

..."

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1 og V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han, der er kontor/bogholderiuddannet, var selskabets eneste ansatte. Selskabet har eksisteret i 11 år og gik konkurs i 1999. Alle bilagene er afleveret til revisoren, og tiltalte er af den opfattelse, at bogføringsloven til stadighed er overholdt. Alle indtægter og udgifter blev registreret over selskabets bankkonto. V.1 udarbejdede håndskrevet udkast til regnskab, der blev faxet til tiltalte. Det blev drøftet og derefter renskrevet, hvorefter de gennemgik det og i fællesskab udarbejdede selvangivelse, som tiltalte skrev på maskine efter revisorens diktat. Tiltalte har aldrig set de regnskaber, der er indsendt til skattevæsenet for de omhandlede skatteår. Han har forgæves opfordret skattevæsenet til at forevise ham regnskaber, underskrevet af tiltalte. Det er korrekt, at han den 14. marts 1996 har underskrevet selvangivelsen for regnskabsåret 1993/94. Det er ligeledes korrekt, at han samme dag har underskrevet selvangivelsen for det følgende regnskabsår. Underskrivelserne er sket i tillid til, at revisorens regnskaber var korrekte. Han mener ikke, at han har set de tilgrundliggende regnskaber, men husker det ikke nærmere. De var ofte uenige om regnskaberne, og tiltalte var utilfreds med, at V.1 lagde ikke-registrerede indtægter på. Tiltalte bestrider, at han skulle have foretaget "sort" sommerhusudlejning. Foreholdt, at han den 28. juli 1994 har modtaget en check på 11.550 kr. fra A.B.Z ApS vedrørende Løkkevej 8, må han erkende, at beløbet ikke er med i specifikationen over lejeindtægter i regnskabet for det pågældende år. Han har aldrig foreslået revisoren at indsende forskellige regnskaber til henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og skattevæsenet. Alle sommerhusene var lejet ud 48 uger om året. Der var tale om luksussommerhuse, der kunne bebos af op til 25 personer. I højsæsonen - juli - kunne de udlejes for 8.000 kr. om ugen og i lavsæsonen for 2.500 -3.000 kr. om ugen. Priserne er excl. el og varme. Han annoncerede i tyske og norske aviser og også lokalt med angivelse af tlf.nr. Når en kunde bestilte et hus, blev der betalt et depositum på 1.500 kr. - ofte, især når der var tale om tyskere - til dækning af rengøring, el m.v. Når lejekontrakten blev indgået, blev der yderligere betalt halvdelen af eller det fulde lejebeløb. For de relevante år er det tallene i regnskaberne til skattevæsenet, der er de korrekte. Forevist det af forsvareren udarbejdede bilag, "Beregning af lejeindtægter vedrørende udlejningssommerhuse", er tallene i regnskaberne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen helt urealistisk høje. V.1 førte ligeledes kassebogen for selskabet og fik hvert år omslag med samtlige bilag. Det er fortsat hans opfattelse, at mankoen skyldes deposita, de forudbetalte lejebeløb samt indbetalte beløb til dækning af elforbrug. I årene efter regnskabsårene 93/94 og 94/95 er driftsresultatet gået tilbage. Han gik ud fra, at der indbyrdes og automatisk var kontrol af regnskaberne til henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og skattevæsenet. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor regnskaberne til skattevæsenet fra 93/94 og 94/95 er indleveret samtidig. De endelige regnskaber fra V.1 blev først udleveret til tiltalte samtidig med, at han betalte revisorens honorar. Hvis et regnskab kun var et udkast, var det anført herpå, ligesom der først kom revisorpåtegning på det endelige. Han er i øvrigt i mellemtiden kommet i tanke om, at checken til ham vedrørende Løkkevej 8 skyldtes, at det var planen, at han skulle købe sommerhuset - i personligt regi - men at dette alligevel ikke blev til noget. Han har således alene modtaget provision, svarende til 10-15%, medens differencen er viderebetalt til ejeren. Det er hans opfattelse, at konkursen skyldtes ransagningen. Det gik fint indtil da. Det er hans opfattelse, at regnskaberne indsendt til skattevæsenet, er de retvisende, men han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor regnskaberne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen så er godkendt på generalforsamlingen og underskrevet af ham.

V.1 har supplerende forklaret, at selskabet i hvert fald i nogle perioder ikke havde en bankkonto. Flere af indbetalingerne kom via postindbetalinger, og tiltalte fandt det ikke muligt at modtage beløbene bankoverført. Det er korrekt, at regnskaberne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og skattevæsenet for de omhandlede år ikke er identiske. Regnskaberne til førstnævnte er de rigtige. Vidnet bekræftede, at han i brevet af 28. januar 1996 anbefalede løsningsmodel 2. Baggrunden herfor var, at tiltalte ikke kunne dokumentere at have indskudt som påstået. Vidnet bekræftede i relation til notatet af 29. februar 1996, at han ikke - uden fyldestgørende dokumentation - ville medvirke til at rette i de regnskaber, der skulle indsendes til skattevæsenet. Dette, at der er udarbejdet et internt notat, er normal praksis i revisionsfirmaet. Det er korrekt, at alle 4 regnskaber kommer fra hans kontor. På daværende tidspunkt var praksis, at det blev påstemplet et regnskab, at det var et udkast, når dette var tilfældet. Det kan ikke udelukkes, at et udkast til regnskab er udsendt ved en fejl uden påstempling herom. Det er korrekt, at han har underskrevet 3 af de 4 regnskaber for de omhandlede år. Da han havde problemer med at få sit honorar fra tiltalte, udleverede han normalt først et nyt regnskab til tiltalte, samtidig med at han fik sit honorar for regnskabet året forinden. Overordnet var problemet det, at selskabet havde betalt flere regninger, end der var kommet penge ind til. Dette kunne forklares med mellemregningskontoen, forudbetalinger/deposita eller ikke-registrerede indtægter. Første løsning forkastede vidnet under henvisning til, at tiltalte var tidligere fallent. Anden løsning prøvede vidnet forgæves at få til at stemme med de foreliggende kontrakter. Tilbage var herefter alene løsning 3, dvs. ikke-registrerede indtægter. Han har i dag stadig ikke klarhed over, hvad de reelt dækker over. Det var fast praksis, at vidnet sendte regnskabet og selvangivelsen til tiltalte, der herefter underskrev og videresendte materialet til skattevæsenet. Fremgangsmåden i relation til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var tilsvarende. Vidnet har ingen kommentarer til forsvarerens bilag "Beregning af lejeindtægter vedrørende udlejningssommerhuse".

V.2 har supplerende forklaret, at hun - formentlig på grundlag af en annonce - blev kontaktet af tiltalte med henblik på nogle bogføringsopgaver. Det var en anderledes opgave, end hun var vant til. Der var kun kontantindbetalinger. Hun skulle ikke afstemme, idet der ikke var bankkontoudtog. Vidnet tænkte, at tiltalte måtte have indtægter andet sted fra, idet han boede i et kæmpe hus. Hun anbefalede forgæves tiltalte at få en bankkonto. Han sagde hertil, at alt foregik kontant.

Tiltalte har supplerende forklaret, at der, da han i sin tid købte selskabet af en tømrermester, medfulgte en konto i Spar .... Denne konto har eksisteret også under tiltaltes ejerskab og blev også benyttet til ind- og udbetalinger, hvor dette var muligt. V.2 skulle alene bogføre, men ikke afstemme, idet V.1 stod herfor.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han bor alene sammen med sin 9-årige søn, der går i 3. klasse. Skal han afsone en frihedsstraf, vil han ikke kunne passe sin virksomhed, der overvejende er weekendarbejde.

Procedure

Forsvareren har til støtte for frifindelsespåstanden i første række anført, at anklagemyndigheden ikke har ført bevis for, hvad den korrekte indkomst har været for selskabet i de omhandlede regnskabsår. I anden række har forsvareren anført, at det ikke er godtgjort, at tiltalte har haft forsæt til skatteunddragelse. I relation til påstanden om formildelse har hun særligt henvist til den lange behandlingstid, ligesom hun har henvist til tiltaltes personlige forhold.

Det er oplyst, at selvangivelsen med årsregnskabet for regnskabsåret 1995/96 er indleveret til skattemyndighederne den 1. august 1997.

Anklagemyndigheden har om sagsbehandlingstiden i øvrigt oplyst følgende:

Selskabet indleverede den 3. april 1996 regnskaber for de omhandlede år til skattevæsenet, der den 9. juli 1998 til Politimesteren anmeldte tiltalte for overtrædelse af skattekontrolloven. Den 23. juli 1998 indgav politimesteren anmodning om ransagnings- og editionskendelse til Retten, der ved kendelse af 28. juli 1998 tog anmodningen til følge. Ved breve af 24. november 1999 meddelte skatteforvaltningen selskabet skatteansættelsen for de omhandlede år, hvorved de selvangivne indkomstbeløb blev forhøjet. Ved klagefristens udløb og uden at påklage var sket, overgav skatteforvaltningen sagen til ToldSkat til videre behandling. Regionens "sagsfremstilling og ansvarsvurdering" er dateret den 27. november 2001, og det fremgår heraf bl.a., at man i perioden 2. juli - 16. november 2001 6 gange forgæves har tilsagt tiltalte med henblik på afgivelse af forklaring. Den 27. november 2001 indgav ToldSkat tiltalebegæring til Politimesteren. I perioden 3. - 24. april 2002 indkaldte politiet forgæves tiltalte til afhøring, hvorefter anklagemyndigheden den 5. december 2002 indleverede anklageskrift til Retten i Skjern, hvor sagen blev domsforhandlet og dom afsagt den 18. juni 2003.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er efter det foreliggende ikke grundlag for at anfægte skattemyndighedernes skatteansættelse. Efter at statsautoriseret revisor V.1 havde sendt brevet af 28. januar 1996 til tiltalte, fandt der den 29. februar 1996 et møde sted mellem dem, hvor de bl.a. drøftede de i brevet omtalte 2 løsningsmodeller. Under henvisning til det, V.1 i sit notat fra mødet har anført herom samt til de grunde, som byretten i øvrigt har anført, findes det ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at tiltalte havde forsæt til at unddrage det offentlige skat. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte i forhold 2 er fundet skyldig som sket.

Samtlige voterende tiltræder, at frihedsstraffen og tillægsbøden er fastsat som sket.

Fem voterende udtaler

Ved Højesterets to domme af 10. maj 2004 er det tilkendegivet, at udgangspunktet i en sag som den foreliggende er, at frihedsstraffen gøres ubetinget, medmindre der foreligger særlige omstændigheder eksempelvis i form af lang sagsbehandlingstid, uden at dette skyldes tiltaltes forhold, og at sagen "har ligget død". Under henvisning hertil samt til den foran omtalte redegørelse om sagsforløbet finder disse voterende ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fravige førnævnte udgangspunkt, hvorfor de stemmer for i det hele at stadfæste byrettens dom.

En voterende udtaler

Jeg er enig i, at frihedsstraffen i en sag som den foreliggende ikke kan gøres betinget, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Der er nu forløbet mere end 8 år fra indleveringen af de strafbare selvangivelser, og der gik mere end 4 år, fra tiltalte blev sigtet i forbindelse med ransagningen den 9. september 1998, og indtil anklagemyndigheden indleverede anklageskriftet af 5. december 2002.

Sagen ses i det hele at være fremmet på grundlag af oplysninger, som skattemyndighederne senest kom i besiddelse af i forbindelse med ransagningen den 9. september 1998, og der foreligger ikke oplysninger om særlige efterforskningsskridt efter dette tidspunkt bortset fra skattemyndighedernes og anklagemyndighedens sagsbehandling på det foreliggende grundlag. Herefter er det min opfattelse, at sagen mod tiltalte ikke kan anses at være fremmet tilstrækkeligt i perioden fra den 9. september 1998 til den 5. december 2002.

På denne baggrund stemmer jeg for at gøre frihedsstraffen betinget.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.