Dokumentets metadata

Dokumentets dato:15-12-2005
Offentliggjort:10-01-2006
SKM-nr:SKM2006.22.HR
Journalnr.:2. afdeling, 495/2003
Referencer.:Statsskatteloven
Kursgevinstloven
Momsloven
Dokumenttype:Dom


Skatte og momsarrangement - interessefællesskab - tilsidesættelse af transaktioner

Et kombineret skatte- og momsudnyttelsesarrangement vedrørende salg af store partier smørefedt fra entreprenørboremaskinerne under Storebælt mellem to parter med et konkret interessefællesskab i arrangementet blev i det hele tilsidesat både skattemæssigt og momsmæssigt ud fra en konkret realitetsbedømmelse af arrangementet.Sælgeren havde ikke krav på tilbagebetaling af den fakturerede salgsmoms i arrangementet uanset tilsidesættelsen af transaktionerne i momsmæssig henseende, heller ikke på obligationsretligt grundlag, da det var aftalt, at køberen løbende skulle afregne "returmoms" fra afgiftsmyndighederne (negativ moms) til sælgeren som betaling for fedtet (stadfæstelse af SKM2003.548.ØLR).


Parter

A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Wendler Pedersen, Per Walsøe, Thomas Rørdam og Vibeke Rønne.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 10. afdeling den 11. november 2003.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har præciserende anført, at påstanden vedrørende tilbagebetaling af moms støttes på almindelige obligationsretlige grundsætninger.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af syns- og skønsmand LH, der har forklaret bl.a., at han i 1998 besigtigede fedtlageret, og i 1999 afgav sin skønsrapport. Der var tale om smørefedt. Han har ikke kunnet udtale sig om værdien af smørefedtet i 1993, men alene som det forelå under besigtigelsen i 1998. Han mener ikke, at han har givet udtryk for, at smørefedtet var værdiløst, hverken i sin syns- og skønserklæring eller under afhjemlingen i Østre Landsret. Smørefedtet må i 1993 have haft en eller anden værdi. For så vidt angår gengivelsen af hans erklæring i andet afsnit af præmisserne i landsrettens dom, bemærkede han, at smørefedtet har en potentiel værdi, hvis det underkastes den korrekte behandling. Værdien er formentlig ikke blevet større i perioden fra 1993 til 1998. Hans bemærkning om værdien er baseret på det, han så i 1998. Hans forklaring for landsretten skal forstås på den måde, at 80% af smørefedtet stod til at redde, mens de 20% definitivt var uanvendeligt. Dette var situationen, som den forelå i 1998. Formentlig har det dækket situationen i 1993. Han forklarede vedrørende de foreviste fotos, at der var rent fedt i tromlerne, så vidt det kunne ses. Ovenover fedtet var der en hinde af snavs, additiver og olier. Fedtet er af en sådan konsistens, at det består dels af lermaterialer og dels af sæbematerialer, som fungerer som en form for svamp i forholdet til den olie. der er i blandingen. Den rene masse nedenunder det stive lag er uden den nødvendige olie, og det er derfor nødvendigt, at smørefedtet renses og genopblandes inden genanvendelse. Han har ikke under besigtigelsen set uåbnede tønder. Han vil ikke udelukke, at sådanne kan have været der. I de tønder, der ikke havde været åbnet, skulle der formentlig også foretages rensning og opblanding, forinden smørefedtet ville kunne anvendes. I 1993 må fedtet i sådanne tromler formentlig have været anvendt. I 1993 ville det ikke have været muligt at anvende fedtet i de beskrevne tønder med fremmedlegemer. Forinden dette kunne ske, måtte det renses og filtreres. Opblandingen er en proces, hvor der under omrøring tilføres olie i en passende mængde for at opnå en korrekt blanding af sæbematerialer, lermaterialer og olie. Rensning af fedtet skulle ske ved en filtreringsproces. Omplacering af fedtet i mindre enheder gør det mere salgbart. Et anlæg til den tekniske rensning og opblanding af fedtet vil formentlig koste ca. ½ million kroner. Hans forklaring for landsretten om, at det skulle være muligt at lave et anlæg, der gør, at man ikke taber penge på smørefedtet, vil ikke kunne skærpes til en udtalelse om, at det positivt vil være muligt at tjene penge på fedtet. Årsagen til, at 20% af fedtet må anses for definitivt uanvendeligt, er, at arbejderne i tunnelen antagelig brugte spandene som affaldsspande. Han har blandt andet set, at der var skovlet mudder op i spandene. Fordelingen på 75%, 15% og 10%, jf. svar på spørgsmål 9, relaterer sig alene til de uanvendelige 20% af fedtet. For så vidt angår de øvrige 80% af fedtet, kan man ikke sige noget om forureningsgraden, heller ikke i hvilket omfang denne er aldersbetinget. Fordelingen på 75%. 15% og 10% er udelukkende et skøn fra hans side. Det er meget sandsynligt, som forklaret af OT, at MT Group har købt noget af fedtet tilbage, idet de havde behov for at anvende det eksternt, således at det var placeret mellem boret og undergrunden. Han kan ikke sige noget om antallet af uåbnede tønder. Der var ca. 840 tromler stablet i 4-5 lag. Dette skøn er baseret på, at han var oppe på tromlerne sammen med A. Der blev udtaget 8 tønder til undersøgelse, og det var hans indtryk, at de tidligere havde været åbnet, men den ene af tønderne kunne han ikke konstatere det på.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det, der er fremkommet for Højesteret, ikke kan føre til andet resultat, tiltrædes det, at As salg i 1993 og tab i 1996 i det hele må tilsidesættes i skattemæssig henseende, og at hans tab ikke kan fradrages i medfør af momslovens § 27, stk. 6.

I overensstemmelse med aftalens betalingsbetingelser afregnede G1 Invest ApS løbende "returmoms" til A. Under disse omstændigheder tiltræder Højesteret, at A - uanset at salget er tilsidesat i skatte- og momsmæssig henseende - ikke i medfør af almindelige obligationsretlige grundsætninger har krav på tilbagebetaling af den afregnede moms.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.