Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - ejerlejlighed - 2 boliger - beboelse i ejerperiode

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen havde beboet en ejerlejlighed beliggende i ...1 i en del af sin ejerperiode, således at fortjenesten ved salget af lejligheden var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og dermed skattefri.Landsretten lagde til grund, at skatteyderen var tilmeldt folkeregisteret på adressen i ...1 fra 1. oktober 1999 til 20. februar 2000, at beboelseslejemålet i denne periode blev udstykket som ejerlejlighed, og at skatteyderens salgsbestræbelser vedrørende denne lejlighed blev påbegyndt i december 1999. Yderligere blev det lagt til grund, at skatteyderen i den relevante periode reelt havde rådet over to boliger, således at han - som det faktisk skete i februar 2000 - umiddelbart kunne flytte tilbage til lejligheden på sin tidligere adresse. Sagsøgerens egen forklaring om flytning og indretning af lejligheden i ...1 bestyrkede også indtrykket af, at denne lejlighed ikke var tiltænkt som varig bolig for ham. Under disse omstændigheder fandt landsretten ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at lejligheden i ...1 havde tjent som bolig for sagsøgeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Parter

A
(advokat Robert Mikelsons)

mod

Skatteministeriet
(advokat Andreas Medom Madsen)

Afsagt af landsdommerne

Birte Lynæs, Anne Thalbitzer og Jakob Fink Nielsen (kst.)

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren har beboet ejerlejligheden, beliggende ...1, i en del af sin ejerperiode, således at fortjenesten ved salg er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.

Den 5. oktober 2004 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Ved skøde af 20. januar 1995 købte klageren ejendommen ...1, for en kontant købesum af 975.239 kr. til overtagelse den 1. januar 1995.

Pr. 1. januar 2000 blev ejendommen vurderet som en ejendom til beboelse og forretning med 1 lejlighed til 2.450.000 kr. uden ejerboligfordeling.

Da klageren erhvervede ejendommen, var ejendommen udlejet ved 2 erhvervslejemål og 1 lejemål til beboelse, idet klageren indtrådte i lejekontrakterne som udlejer. Beboelseslejemålet ophørte den 1. oktober 1999.

Den 7. september 1999 søgte klageren kommunen om tilladelse til at udstykke ejendommen i 3 ejerlejligheder. Kommunen tilkendegav den 6. oktober 1999, at kommunen ikke havde indvendinger imod en udstykning, idet kommunen dog bad om at få fremsendt en projektbeskrivelse. Klageren anmodede herefter den 7. oktober 1999 en landinspektør om at udarbejde en projektbeskrivelse samt foranstalte, at denne blev videresendt til kommunen. I brev af 12. oktober 1999 indsendte landinspektøren de omhandlede materiale til kommunens tekniske forvaltning .

...Udstykningen blev endeligt tinglyst den 19. januar 2000.

Pr. 1. januar 2001 blev den udstykkede lejlighed vurderet som en ejerlejlighed med en lejlighed til 990.000 kr. Ifølge vurderingsoplysningerne har ejerlejligheden et lejlighedsareal på 100 m2 indrettet med eget køkken, bad og toilet.

Ved købsaftale af 17. januar 2000 har klageren solgt ejerlejligheden ...1 for en kontant salgssum af 1.039.940 kr. til overtagelsen den 1. marts 2000. Det fremgår af købsaftalen, at klageren skulle udbedre fugtindtrængen og eventuelle følgeskader i sydgavlen hurtigst muligt og for egen regning.

Klageren har været tilmeldt folkeregistret på adressen ...2 i perioden fra den 1. marts 1998 til den 1. oktober 1999, hvor han flyttede folkeregisteradresse til ...1. Den 20. februar 2000 flyttede klageren sin folkeregisteradresse tilbage til ...2.

Klagerens datter har været tilmeldt folkeregistret på adressen ...2 i perioden fra den 27. april 1998 til den 23. marts 2000.

Ifølge opgørelser fra Tune Vandværk udgjorde vandforbruget på ...2 149 m3 i perioden fra den 31. december 1999 til den 31. december 2000, idet vandmåleren udviste henholdsvis 2.621 m3 den 31. december 1999 og 2.770 m3 den 31. december 2000.

Af fremlagt fraflytningserklæring af 1. oktober 1999 fremgår det, at vandmåleren s.d. udviste et forbrug på 2.585 m3 og elmåleren et forbrug på 180.997 kWh.

Der er fremlagt kopi af håndskrevet elaflæsning foretaget af klageren på ...1 den 1. februar 2003, hvor vandmåleren blev aflæst til 3.016 m3 og elmåleren til 216.098 kWh.

De nye ejeres vandforbrug udgjorde i perioden fra den 1. marts til den 31. december 2000 113 m3, jf. skrivelse af 22. marts 2001 fra klageren til de nye ejere.

Ifølge udateret skrivelse fra G1 Distribution til klageren udgjorde vandforbruget på ...1 19 m3 i perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2002, idet målerstanden var 2.989 m3 ved periodens begyndelse og 3.008. m3 ved periodens afslutning. Endvidere udgjorde elforbruget ifølge samme skrivelse 3.549 kWh i perioden fra den 1. oktober 2002 til den 31. december 2002, idet målerstanden var 210.942 kWh ved periodens begyndelse og 214.491 kWh ved periodens afslutning.

Der er fremlagt kopi af abonnementsopkrævning af 5. januar 2000 fra TeleDanmark Mobil sendt til klageren på ...1. Opkrævningen vedrører perioden fra den 4. januar til den 31. marts 2000.

Der er fremlagt kopi af klagerens grundregistrering i A-kasse, hvor adressen er anført som ...1. Endvidere er der fremlagt kopi af brevveksling mellem klageren og A-kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende fra december 1999.

Der er fremlagt kopi af terminsopkrævning fra banken, ejendomsskattebillet vedrørende 2000 for ejendommen ...2, genpart af check til Tinglysningskontoret, afregning af lån fra Realkredit Danmark, genpart af deponeringskvittering, afregning af forbrugsafgifter samt en omfattende korrespondance mellem klageren og en række virksomheder i form af stillingsansøgninger og svar herpå. Alle skrivelser er afsendt fra eller adresseret til klageren på adressen ...1.

Skatteankenævnets afgørelse

Fortjeneste ved salg af ejendommen ...1 på 616.085 kr. er anset for skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Efter den nyeste praksis var der foretaget en endelig udstykning af ejendommen i ejerlejligheder på salgstidspunktet for beboelsesdelen den 17. januar 1999, if. Landsskatterettens kendelse af 8. august 2002, SKM2002.499.LSR .

Det er dog nævnets opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen ...1 reelt har tjent til bolig for klageren i en del af ejerperioden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Fortjenesten er derfor ikke undtaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Der er herved henset til, at der ud over flytning af folkeregisteradresse ikke er dokumenteret anden bopælsmæssig tilknytning end et forbrug af el.

Elforbruget dokumenterer imidlertid ikke i tilstrækkelig grad, at ejendommen reelt har været beboet. Når der henses til, at fyringssæsonen normalt går fra oktober til april, vil det samlede forbrug i de 4 måneder, hvor klageren var tilmeldt folkeregisteret på adressen, udgøre i alt 6.617 kWh, hvoraf forbruget til opvarmning vil udgøre 4.617 kWh. Det faktiske forbrug i perioden har kun været 4.557 kWh.

Det fremgår af slutsedlen, at ejendommen havde fugtproblemer. Det anses derfor for sandsynligt, at ejendommen har været opvarmet i hele perioden, hvorefter det dokumenterede forbrug alene skønnes at være anvendt til opvarmning.

Det er nævnets vurdering, at klageren ikke har haft intentioner om at tage bolig i ejendommen, men at folkeregistreringen alene har været for at undgår beskatning af avancen. Dette sandsynliggøres af, at klageren søgte om udstykning af ejendommen allerede inden, han meldte flytning til ejendommen, samt at der ikke i øvrigt er fremlagt nogen form for bevis for, at klageren reelt var flyttet, herunder eksempelvis for flytning af telefon, licens m.v.

Fortjenesten er opgjort på følgende måde

Kontant salgssum vedrørende boligdelen		1.040.000 kr.
Skønsmæssigt opgjort anskaffelsessum	334.724 kr.
Tillæg, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, forholdsmæssigt - 5 år x 10.000 kr./301 x 101	16.778 kr.
Forholdsmæssig andel af udgifter til landinspektør, 16.012 kr./301 x 101	5.373 kr.
Direkte udgifter ved nedslag i købesummen	6.108 kr.
Anskaffelsessum i alt	362.983 kr.	-362.983 kr.
Fortjeneste		677.017 kr.
Ejertidsnedslag - 9%		-60.932 kr.
Skattepligtig fortjeneste		616.085 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at fortjeneste ved salg af ejendommen ...1 anses for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren havde i en længere årrække boet i ejendommen ...2, hvor han drev advokatvirksomhed i stueetagen og havde bolig på første sal. Klageren tabte en bodelingssag med store negative økonomiske konsekvenser til følge og så sig derfor nødsaget til at sælge sin advokatvirksomhed. Denne blev solgt pr. 1. december 1999.

I midten af 1999 satte klageren ejerlejligheden ...2 , 1., til salg. Der blev udfoldet salgsbestræbelser fra klagerens side, og der var flere interesserede, som besigtigede lejligheden. Klageren boede fortsat i lejligheden indtil den 1. oktober 1999.

I forbindelse med flytningen fra ...2, indgik klageren en aftale med sin datter og hendes kæreste om, at de lejede ...2. Lejeaftalen var på sædvanlige markedsvilkår, og datteren og hendes kæreste indbetalte leje til klageren. Det fulgte af aftalen, at datteren og hendes kæreste skulle fraflytte lejligheden, når den blev solgt.

I forbindelse med, at lejeren af beboelseslejemålet på ...1 fraflyttede lejemålet konstaterede klageren, at naboejendommen på ...1 var blevet opdelt i ejerlejligheder. Klageren havde tidligere fået afslag på ansøgning om opdeling, men havde nu mulighed herfor og iværksatte derfor det nødvendige til en opdeling, da det under alle omstændigheder var en fordel at få en ejendom opdelt i ejerlejligheder.

Efter indflytningen fortsatte klageren salgsbestræbelserne vedrørende ...2. Dette gik imidlertid trægt, da ejerlejligheden ikke var særligt attraktiv.

Det viste sig, at de interesserede købere til lejligheden på ...2, 1., der var bekendte af klagerens datter, hellere ville købe ejendommen på ...1, idet denne ejendom var mere attraktiv. Klageren var på det tidspunkt meget presset økonomisk, da det efter måneders bestræbelser ikke var lykkedes at sælge ...2, 1. Klageren så det som den eneste løsning på de økonomiske problemer at sælge ...1, selv om det ikke på noget tidspunkt havde været i klagerens tanker at sælge ...1, hvor han agtede at have sin permanente bolig.

Den 17. januar 2000 solgte klageren ...1 med overtagelse den 1. marts 2000. Hermed havde han afhjulpet de største økonomiske vanskeligheder, men klageren havde herefter ikke noget sted at bo fra den 1. marts 2000. Klageren var derfor nødsaget til at bede sin datter og hendes kæreste om at fraflytte lejligheden på ...2, hvor klageren flyttede ind den 20. februar 2000.

Boligen på ...1 har således aldrig været udbudt til salg, og klageren har ikke i perioden fra den 1. oktober 1999 til den 20. februar 2000 haft to boliger til rådighed. Klageren opgav lejligheden på ...2, da han indgik lejeaftale med sin datter og hendes kæreste, idet han derved blev afskåret fra at råde over denne bolig, som i øvrigt var sat til salg. Klageren kunne således ikke flytte tilbage til ...2 uden at opsige lejeaftalen med sin datter og hendes kæreste.

Skatteankenævnet har lagt afgørende vægt på forbruget af el, vand og varme på ...1 i den periode, hvor klageren har beboet ejerlejligheden. Der har imidlertid i den periode, hvor klageren boede i lejligheden, været et normalt elforbrug til både opvarmning, madlavning og vask.

En undersøgelse af de nuværende beboeres elforbrug viser, at der i perioden fra den 1. oktober 2002 til den 1. februar 2003 blev brugt 5.156 kWh, hvilket er næsten identisk med klagerens forbrug i samme periode. Det bemærkes, at den nuværende ejer overtog ejendommen den 1. oktober 2002, hvorfor der netop denne dag blev aflæst el, idet den nuværende består af mand og hustru, der begge er på efterløn og derfor hjemmegående det meste af tiden. Dette burde i sig selv føre til et højere forbrug.

For så vidt angår bemærkningerne i slutsedlen om, at sælger skulle udbedre fugtindtrængen og eventuelle følgeskader heraf i sydgavlen hurtigst muligt og for sælgers regning, kan det oplyses, at der var tale om en ganske lille utæthed i vindueskarmen, som kun fandtes ved regnvejr fra en bestemt vindretning, og som i klagerens bopælsperiode kun kunne konstateres 2 eller 3 gange. Det viste sig senere, at der blot var tale om udfald af en lille smule tætningsmasse mellem vindueskarmen og murkanten. Disse oplysninger blev givet til skattemyndighederne, hvorefter det er forkert at anføre, at der var behov for udtørring eller lignende, hvilket skulle begrunde et større elforbrug.

Klagerens vandforbrug har i den periode, hvor han boede i lejligheden, været 72 m3. I perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2002 har de nuværende beboere brugt 19 m3, svarende til et årsforbrug på 76 m3.

Endvidere har skatteankenævnet tillagt vægt, at klageren ikke har haft telefonforbindelse til fastnettet, mens han boede i ejerlejligheden. Dette synes ikke at være i overensstemmelse med praksis herom, idet en sådan telefonforbindelse til fastnettet alene kan indgå som et blandt flere kriterier ved vurderingen af, om det må anses for at være dokumenteret, at ejerlejligheden har tjent til bolig for klageren. Klageren har siden afhændelsen af hans virksomhed den 30. november 1999 ikke haft en telefonforbindelse til fastnettet. Det er under sagen bevist, at klageren havde en mobiltelefon i den periode, hvor ...1 tjente til bolig for klageren.

Det gøres således gældende, at et mobiltelefonabonnement i væsentlig samme grad som en telefonforbindelse til fastnettet dokumenterer et tilhørsforhold til en bopæl, som det er påkrævet i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, for at kunne afstå denne skattefrit i henhold til denne lovs § 8, stk. 1.

Som yderligere dokumentation for, at lejligheden faktisk tjente til bolig for klageren, henvises til den fremlagte korrespondance mellem klageren og diverse myndigheder og private virksomheder, hvor klagerens adresse er anført som ...1.

Det kan undre, at skatteankenævnet i sit svar af 6. marts 2003 til Landsskatteretten i forbindelse med nævnets oversendelse af sagens akter til Landsskatteretten har bemærket, at der ikke er fremkommet oplysninger, der giver anledning til bemærkninger, idet den omfattende korrespondance til ...1 er en naturlig følge af folkeregistertilmeldingen.

Der er dog nu fremlagt en omfattende privat korrespondance i form af stillingsansøgninger og svar herpå, hvoraf klagerens adresse fremgår som ...1. Disse adresseangivelser er tvivlsomt en følge af klagerens positive dispositioner, idet de ikke kan anses for at være følge af folkeregisterregistreringen.

Det bemærkes, at udstykningen i ejerlejligheder ikke forudsatte en approbation fra Kort- og matrikelstyrelsen som anført af skatteankenævnet, idet der ikke var tale om udstykning af jord. Udstykningen må herefter anses for endelig efter landinspektørens attestation af ejendommens opdeling i ejerlejligheder den 12. oktober 1999.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det beror på en konkret vurdering, om det er godtgjort, at beboelse har fundet sted i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejendommen har tjent til ophold eller i øvrigt stået til rådighed.

Efter en samlet vurdering finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ejerlejligheden ...1 har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i perioden fra den 1. oktober 1999 til den 20. februar 2000, hvor klageren var tilmeldt folkeregistret på adressen. Der er herved henset til, at klageren tilmeldte sig folkeregistret på adressen i forbindelse med, at udstykningen og salgsbestræbelserne vedrørende ejendommen efter det oplyste blev indledt, samt at klageren havde to boliger til rådighed, idet han efter salget af ejerlejligheden ...1 flyttede tilbage til ...2.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse, idet den talmæssige opgørelse af fortjenesten ikke har været påklaget.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 4. januar 2005, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens fortjeneste på 616.085 kr. ved salg af en ejerlejlighed i ejendommen ...1, i indkomståret 2000 ikke er skattepligtig.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

For landsretten har sagsøgeren som nyt bilag fremlagt en salgsopstilling for ejerlejligheden ...2. Salgsopstillingen, der er dateret den 21. november 2001 er affattet på Dansk Ejendomsmæglerforenings formular for juli og december 2000.

Det er endvidere oplyst, at arealerne for de to boliger udgør henholdsvis 97 m2 for ...2, og 101 m2 for ...1. Til den sidstnævnte bolig hører der en have. Denne lejlighed er elopvarmet.

Der er endvidere fremlagt tegninger af de to lejligheder og fotos af lejligheden ...2. Som hjælpebilag er fremlagt en oversigt over Ligningsrådets vejledende oplysninger om elforbrug sammenholdt med det dokumenterede elforbrug for ...1 i henholdsvis perioden 1. oktober 1999 til 1. februar 2000 og perioden 1. februar 2000 til 1. februar 2003. På tilsvarende vis er der som hjælpebilag fremlagt en oversigt over vandforbruget fra ...1 fra perioden 1. januar 1999 til februar 2003.

Med hensyn til telefon er det oplyst, at A ikke har haft fast telefon i nogen af lejlighederne i den relevante periode.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af BA og af ND.

A har forklaret, at han blev juridisk kandidat i 1980 og fik advokatbestalling i 1986. Han etablerede sig som selvstændig. Han er tillige uddannet som statsautoriseret ejendomsmægler. I perioden fra 1986 til 1999 var hans virksomhed hovedsagelig en enkeltmandsvirksomhed. Han solgte advokatvirksomheden i 1999 og ophørte for en periode med at virke som advokat. I 1994 blev han skilt. Et mellemværende mellem ham og hans tidligere ægtefælle førte til, at han i juli 1999 blev dømt til at betale et betydeligt beløb til hende.

Han havde i 1992 købt ejendommen, ...2. Han drev sin virksomhed i stueetagen, og foråret 1998 flyttede han ind i ejerlejligheden beliggende i ejendommen på 1. sal. Kort tid efter flyttede hans datter, der indtil da havde boet hos sin mor, ind hos ham.

Ejendommen ...1 havde han købt i 1994. Beboelseslejligheden var da udlejet.

Da han kom i økonomiske vanskeligheder, var det eneste realistiske at søge at sælge beboelseslejligheden på ...2. Boliglejemålet ...1 var på daværende tidspunkt udlejet, hvorfor han ikke mente at kunne sælge denne. I juli 1999 satte han derfor lejligheden ...2 til salg. Han averterede ikke i aviser, men satte lejligheden til salg ved at annoncere den i ejendommens udstillingsvindue i stueetagen og på internettet, ligesom han udarbejdede.en salgsopstilling. Salgsopstilling har ligget i sagsøgerens computer. Den er løbende blev opdateret, senest i januar 2000. De formularer, der henvises til, og som er nyere end 1999, fremkommer automatisk ved opdateringen. Interessen for lejligheden ...2 var ikke ret stor. Lejligheden var heller ikke særlig attraktiv blandt andet på grund af adgangsforholdene via en udvendig snoet trappe. Der kom vel 6-7 personer for at se på lejligheden i den periode, hvor den var sat til salg.

I begyndelsen af september 1999 blev han telefonisk gjort bekendt med, at beboelseslejligheden på ...1 formentlig ville blive sagt op. Det skete også, og han besluttede sig for selv at flytte ind, idet ...2-lejligheden jo skulle sælges. Han flyttede til ...1 omkring 1. oktober 1999. Han foretog selv flytningen, idet han kun havde en seng, to skabe og personlige effekter. Han købte derefter de nødvendige møbler til ...1 hos en Røde Korsgenbrugsbutik. Hans datter blev boende i lejligheden ...2 og skulle betale en husleje på 5.000 kr. om måneden. Det var aftalt, at hun skulle flytte, dersom lejligheden blev solgt.

ND, der er ven med hans datter, henvendte sig, og spurgte, om han kunne skaffe ND og dennes kæreste en bolig. Han tilbød først parret en lejlighed i hans ejendom på ...3. Parret var ikke interesseret, hvorfor han tilbød dem lejligheden på ...2. Dette afslog parret også. I begyndelse af december 1999 fik han tanken at tilbyde parret lejligheden på ...1.

ND og dennes kæreste så på lejligheden midt i december. Handlen faldt på plads i løbet af december 1999, hvor han fik udarbejdet en købsaftale. Den blev underskrevet i januar 2000. I løbet af januar 2000 meddelte han sin datter, at hun måtte indstille sig på, at han flyttede tilbage til lejligheden ...2. Da hans datter gav udtryk for sin utilfredshed med dette, meddelte han, at lejligheden var hans, og at han ville flytte ind igen. Han flyttede tilbage til ...2-lejligheden i løbet af februar, da ...1 var blevet solgt. Da lejligheden ...1 var solgt, ophørte han med at udbyde lejligheden ...2 til salg. Hans datter flyttede i løbet af marts som følge af, at han flyttede tilbage.

Vand og varme for ...1 blev aflæst pr. 1. februar 2000. Lejlighedens stand var god. Han havde ikke selv malet, mens han boede der. De nye ejere malede imidlertid det hele.

Han havde prøvet at få en lejlighed i en af G2's ejendomme. Det kunne ikke umiddelbart lade sig gøre, hvorfor han valgte at flytte tilbage til ...2.

BA har forklaret, at hun havde boet hos sin mor - faderens fraskilte ægtefælle - til hun i maj 1998 flyttede ind hos sin fader, sagsøgeren i lejligheden på ...2. Sagsøgeren havde ikke ret mange møbler, vistnok kun en seng og et computerbord. Det var hende, der købte møbler til lejligheden. Faderen fortalte hende, at han skulle fremskaffe et større kontant beløb i forbindelse med skilsmissen fra hendes moder. Det var grunden til, at han satte lejligheden ...2 til salg. Hendes fader havde et forretningsvindue i ejendommens stueetage. Hun så, at der hang en salgsopstilling. Hun ved, at der kom forskellige mennesker og så på lejligheden, men hun viste ikke boligen frem. Hun var ked af det ved tanken om, at hun ville være nødt til at flytte tilbage til moderen, når lejligheden blev solgt. På et tidspunkt, vist nok i september 1999, flyttede faderen til ...1. Han tog sine få personlige ting med sig. Hun betalte herefter 5.000 kr. om måneden i husleje for at bo i lejligheden. Hun besøgte ham på ...1 4-5 gange og bemærkede, at han havde indrettet sig med genbrugsmøbler fra Røde Kors. I februar 2000 meddelte faderen hende, at han nu ville flytte tilbage, idet ...1 var solgt. Faderen efterlod sine møbler, da han flyttede. Han fik lov til at overtage hendes møbler, da hun selv flyttede. Der skete derfor ikke nogen sædvanlig flytning. Faderen havde ingen fast telefon. Lejligheden i ...2 var slet ikke praktisk, så hun syntes, at det var bedst for faderen at bo på ...1. Hun fik i marts 1999 arbejde som stewardesse. I forbindelse med flyvningerne havde hun ca. 8 månedlige overnatninger ude. Hun har malet stuen og køkkenet i lejligheden på ...2 i oktober 1999.

ND har forklaret, at han siden 1998 havde boet sammen med sin kæreste KK i en lejlighed på .... I 1999 var deres lejemål blevet opsagt, hvorfor de var på udkik efter noget andet. KK var gode venner med sagsøgerens datter BA, der foreslog at de kontaktede sagsøgeren herom. Sagsøgeren havde først tilbudt dem en lejlighed i hans ejendom på ...3, men hans kæreste brød sig ikke om den. Dernæst tilbød sagsøgeren ham at købe ...2-lejligheden, da den var sat til salg. Den var heller ikke så attraktiv, og derefter tilbød sagsøgeren dem ...1. Det var i december måned 1999. Han fik fremvist lejligheden flere gange, og den sidste gang havde han sin kæreste med. Det var hans indtryk, at sagsøgeren boede i lejligheden på ...1. Han fik en salgsopstilling anden gang. Omkring årsskiftet besluttede de sig for at købe ...1. Siden boede de i huset fra februar 2000 og ca. 3 år frem. Derefter solgte de ejendommen til et ældre ægtepar.

Anbringender og procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at fortjenesten ved salget af ...1 er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, idet ejendommen har tjent til bolig for ham i perioden 1. oktober 1999 til 26. februar 2000. Til støtte herfor er der navnlig henvist til,

Under disse omstændigheder har sagsøgeren godtgjort, at han varigt var fraflyttet ejendommen ...2 for at tage bolig på adressen ...1. Han disponerede efter flytningen ikke over 2 boliger, hvorfor fortjenesten ved salget ikke er skattepligtigt.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at ejendommen ...1 har tjent som bolig for ham, hvorfor sagsøgerens avance ved salget af lejligheden er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

For det tilfælde, at landsretten måtte lægge til grund, at sagsøgeren i et vist omfang har opholdt sig på ejendommen, er det gjort gældende, at den omstændighed, at sagsøgeren har flyttet folkeregisteradresse og derefter opholdt sig på adressen ...1 i en kort periode ikke er tilstrækkelig til at opfylde betingelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, for at undgå beskatning opholdet skal have haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold og ikke blot rent midlertidigt ophold.

Til støtte for, at sagsøgerens ophold højest har været af ren midlertidig og ikke reel karakter, har sagsøgte henvist til

Under disse omstændigheder kan sagsøger anses for at disponere over 2 boliger, hvilket også er et forhold, der bestyrker en formodning om, at hans ophold på ...1 ikke har været tiltænkt at have en varig karakter.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at sagsøgeren var tilmeldt folkeregisteret på adressen ...1, i perioden fra 1. oktober 1999 til 20. februar 2000, at beboelseslejemålet i denne periode blev udstykket som ejerlejlighed, og at sagsøgerens salgsbestræbelser vedrørende denne lejlighed blev påbegyndt i december 1999.

Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at han i den periode, hvor han var folkeregistertilmeldt på adressen ...1, reelt havde rådighed over 2 boliger, således at han, således som det faktisk skete i februar 2000, umiddelbart kunne flytte tilbage til lejligheden på adressen ...2, hvis ...1 blev solgt. Sagsøgerens egen forklaring om flytningerne og indretningen af lejligheden på adressen ...1 bestyrker indtrykket af, at denne lejlighed ikke var tiltænkt som varig bolig for ham.

Under disse omstændigheder finder landsretten det ikke efter bevisførelsen tilstrækkeligt godtgjort, at lejligheden beliggende ...1 har tjent som bolig for sagsøgeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Det bemærkes herved, at det ikke er tillagt betydning, at sagsøgeren tillige havde haft salgsplaner vedrørende lejligheden beliggende ...2.

Da sagsøgerens avance ved salget af lejligheden beliggende ...1 herefter er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, frifindes Skatteministeriet.

Efter sagens værdi og udfald fastsættes sagens omkostninger som anført nedenfor. Der er ved omkostningsfastsættelsen taget hensyn til, at ministeriet har afholdt udgifter til materialesamlinger med 885 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A betaler inden 14 dage 50.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.