Dokumentets metadata

Anskaffelsestidspunkt for warrents

Anskaffelsestidspunktet for warrents omfattet af ligningslovens § 28 ansås at være aftaletidspunktet.

Klagen vedrører spørgsmålet om anskaffelsestidspunktet for warrants omfattet af ligningslovens § 28.

Landsskatterettens afgørelse

Den kommunale skattemyndighed har foretaget skatteansættelserne vedrørende klagerens erhvervelse og afståelse af warrants på grundlag af, at disse anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet.

Landsskatteretten ændrer den påklagede ansættelse således at de omhandlede warrants anses for tildelt på aftaletidspunktet den 9. juni 1997.

Den nærmere talmæssige opgørelse overlades til ligningsmyndigheden, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.

Sagens oplysninger

Klageren A har som ansat i B A/S siden 1. februar 1995 haft mulighed for at deltage i B's Option Plan 1997.

Klageren blev ansat som "prototype manager" med en månedsløn på 24.000 kr., men med virkning fra 1. juli 1996 blev hans stillingsbetegnelse ændret til "operations manager" med en månedsløn på 30.000 kr.

Koncernen introducerede den første plan i 1994 og har efterfølgende haft nye planer i 1995, 1997, 1999 og 2001. Planerne har varierende indhold, men omhandler alle tildeling af tegningsretter (warrants og stock options) med ret til at tegne nye aktier i moderselskabet.

1997-planen er organiseret således, at den ansatte inden 13. juni 1997 låner koncernen 500 FIM til betaling for bonds (obligationer), hvortil er knyttet 2000 warrants, fordelt på 500 A-warrants, 500 B-warrants og 1000 C-warrants, hvor der ifølge betingelserne på tildelingstidspunktet kan tegnes én aktie pr. warrant.

I planen er det tillige anført, at dette lån skal tilbagebetales af B senest den 16. april 2000 med 500 FIM uden renter.

Tegningsperioden for A-warrants var fra 1. december 1997 til 31. januar 2003, for B-warrants fra 1. november 1999 til 31. januar 2003 og for C-warrants fra 1. november 2001 til 31. januar 2003.

En aktie kunne tegnes for 307 FIM, nu 51,63 Euro. Kursen svarer til markedskursen forud for den 25. marts 1997, hvor planen blev besluttet. Antallet af aktier pr. warrant afhænger af tegningstidspunktet, grundet split af B-aktien.

Det er en betingelse i aftalerne, at hvis en ansat i koncernen fratræder før den 1. november 2001, har den pågældende pligt til at returnere de B og C warrants, for hvilke tegningsperioden ikke er påbegyndt, uden vederlag. Denne betingelse gælder dog ikke fratræden ved pensionering.

Supplerende er det oplyst fra koncernen, at såfremt en ansat forlader B den 1. januar 2001 eller senere, har den ansatte ret til 75 % af ikke-udnyttede C-warrants.

Klageren har den 9. juni 1997 underskrevet en subscribtion list (tegningsliste), hvorved han tegner sig for bonds for 500 FIM.

Klageren har som følge heraf opnået bl.a. 500 B-warrants, som han konverterede til A-warrants den 28. oktober 1999.

Om konverteringen er oplyst i mail af 19. august 2005, at sammenlægningen af A og B warrants fra 1997-planen blev sammenlagt som følge af, at disse fra 1. november 1999 var identiske og derfor var opført på børsen som ét værdipapir.

Ordlyden af mailen er som følger:

"(...)

The A and B stock options of the 1997 Plan were listed on the main list of the Helsinki Exchanges on November 1, 1999. Starting November 1, 1999 the 1997A and 1997B stock options had thus a publicly quoted market price. The 1997A and 1997B stock options were quoted jointly as one security, i.e. a technically consolidated 'A and B stock option', because from November 1, 1999 these stock options conferred equal rights (i.e. they were identical in the sense that their exercise price was the same and also their exercise period had already commenced).

The purely technical consolidation of the A and B stock options meant in practice that on the participant's book-entry account there were no stock options marked as B stock options, as the number of B stock options was incorporated in the number of A stock options.

(...)"

Skatteankenævnets afgørelse

Den endelige retserhvervelse af warrants anses ført at indtræde ved tegningsperiodens start, dvs. den 1. november 1999.

Hvis der i en aftale er betingelser, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, også betegnet som suspensive betingelser, udskydes beskatningstidspunktet.

'I nærværende sag er der sådanne suspensive betingelser, bl.a. det forhold, at klageren har en pligt til at tilbagesælge warrants til B, for hvilke tegningsperioden ikke er påbegyndt, ved en eventuel fratræden førend den 1. november 2001, gør at den endelige retserhvervelse af warrants først anses at indtræde ved tegningsperiodens start.

Ud fra optionsplanen skal B tilbagebetale bonds-lånet for samme pris 500 FIM. Klageren bærer dermed ikke nogen reel risiko eller har haft en egentlig egenbetaling. Endvidere er konvertible obligationer og warrants principielt to forskellige instrumenter, en fordring og en tegningsret. Beløbet på 500 FIM anses at være indskud vedrørende obligationsdelen. Der er således tale om tildelte optioner svarende til praksis, jf. Landsskatterettens kendelse af 13. maj 1993, og bindende ligningssvar af 28. januar 1992, hvorfor tildelingstidspunktet for de enkelte warrants følger tegningsperiodernes starttidspunkt.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har principalt nedlagt påstand om, at skatteansættelsen skal forhøjes med 25.108 kr. for indkomståret 1997, for indkomståret 1999 skal den personlige indkomst nedsættes med 1.360.404 kr. og kapitalindkomsten forhøjes til 222.836 kr., for indkomståret 2000 skal kapitalindkomsten ansættes til 447.104 kr. og aktieindkomsten til 548.167 kr. og for indkomståret 2001 skal kapitalindkomsten nedsættes med 227.932 kr. og aktieindkomsten forhøjes med 922.283 kr., som følge af, at de omhandlede B-warrants skal anses for erhvervet ved tegningstidspunktet den 9. juni 1997. Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at de omhandlede warrants skal anses for anskaffet ved tildeling den 9. juni 1997.

Til støtte for den principalt nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. anført, at klagerens fortjeneste ved salg af de omhandlede warrants (tegningsretter) skattemæssigt skal opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Fortjenesten beskattes for så vidt angår tegningsretter, der sælges inden de har været ejet i 3 år, som kapitalindkomst. For så vidt angår tegningsretter, der har været ejet i 3 år eller mere, beskattes fortjenesten som aktieindkomst.

Hovedelementerne i ordningen i B's Stock Option Plan 1997 bestod i at tegne obligationer, og i tilknytninger hertil modtog man warrants. Klageren tegnede obligationer for FIM 500. De modtagne tegningsretter gav ret til at anskaffe aktier i B for FIM 307 pr. stk.

Som følge heraf skal klageren beskattes af lønaccessium for indkomståret 1997 med et beløb svarende til tegningsretternes værdi på tegningstidspunktet den 9. juni 1997. Tegningsretternes værdi kan opgøres som forskellen mellem prisen på A-akrier i B pr. 9. juni 1997 og tegningsprisen ifølge ordningen, i alt 25.108 kr.

I 1999 har klageren solgt i alt 65 stk. af de omhandlede tegningsretter. Da disse er solgt inden klageren havde ejet dem i 3 år, skal indkomsten beskattes som kapitalindkomst. Der skal ikke ske nogen lønaccessoriebeskatning i 1999, da tegningsretterne er erhvervet i 1997. Skatteansættelsen skal derfor nedsættes med 1.360.404 kr. for så vidt angår den ansatte forhøjelse af kapitalindkomsten vedrørende lønaccessorie. Kapitalindkomsten skal herefter forhøjes med den oppebårne salgssum ved salg af de 65 stk. warrants, som sælges i 1999, 226.100 kr., dog med fradrag af et beløb svarende til den allerede beskattede værdi af de 65 stk., 3.264 kr., i alt 222.836 kr.

I 2000 har klageren solgt 175 stk. af de omhandlede tegningsretter, 80 stk. inden 9. juni 2000 og 95 stk. efter 9. juni 2000, jf. depotudskrift fra EVLI.

Klagerens kapitalindkomst skal som følge heraf fastsættes til salgssummen for 80 stk. tegningsrettigheder, 451.121 kr., med fradrag af et beløb svarende til den allerede beskattede værdi af disse tegningsrettigheder, 4.017 kr., svarende til 447.104 kr.

For de 95 stk., der sælges efter den 9. juni 2000 og dermed efter 3-årsdagen for klagerens ejertid, skal aktieindkomsten ansættes til salgssummen, 552.937 kr., med fradrag af et beløb svarende til den allerede beskattede værdi af disse tegningsrettigheder, 4.770 kr., lig med 548.167 kr.

I 2001 har klageren solgt 260 stk. af de omhandlede tegningsrettigheder. Fortjenesten herved skal beskattes med 922.283 kr. og medregnes ved opgørelsen af klagerens aktieindkomst.

Til støtte for den subsidiært nedlagte påstand har repræsentanten bl.a. anført, at såfremt de omhandlede tegningsrettigheder skal anses for at være tildelte, skal tegningsrettighederne anses for erhvervet på tildelingstidspunktet den 9. juni 1997.

Dette synspunkt støttes på Højesterets praksis vedrørende aktieoptioner, UfR 2004.1480 og UfR 2005.671.

Henset til klagerens ansættelsesaftale har klageren ikke på noget tidspunkt indtaget en sådan stilling i koncernen, at han kan siges at have haft indflydelse på egen vederlæggelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvis bemærkes, at den omhandlede ordning, hvorved klageren ved at optage et obligationslån tildeles warrants i B, må behandles som to separate ordninger. Der er herved henset til, at der er tale om to finansielle instrumenter, henholdsvis et obligationslån og warrants, at disse to ikke har sammenfaldende tidsmæssige løbetider, og at der er tale om så væsensforskellige finansielle instrumenter, at selv om tildelingen af warrants er betinget af optagelse af obligationslån, er tildelingen af warrants ikke knyttet til obligationslånet på en sådan måde, at warrantstildelingen kan anses at være en del af lånoptagelsen.

Under henvisning til forklaringen fra B om konverteringen af de omhandlede B-warrants til A-warrants den 28. oktober 1999, og til, at den eneste forskel på de tildelte A- og B-warrants er begyndelsestidspunktet for tegningsperioden, anses konverteringen ikke at være en afståelse.

På grundlag af den fremlagte ansættelsesaftale lægges det ved afgørelsen til grund, at klageren i indkomståret 1997 er ansat som funktionær i i funktionærlovens § 17 a's forstand.

Den omhandlede aftale om warrants må herefter under henvisning itl Højesterets dom af 11. marts 2004 anses for omfattet af funktionærlovens § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at de omhandlede warrants alene kan anvendes, såfremt klageren er ansat på udnyttelsestidspunktet, må antages at være ugyldigt. Da der ikke i aftalen er andre betingelser, for klagerens udnyttelse af warrants'ene, som kan medføre, at klagerens erhvervelse kan anses for udskudt, kan retten tiltræde den nedlagte påstand om, at de omhandlede warrants er erhvervet ved indgåelse af aftale herom den 9. juni 1997.

Den påklagede ansættelse ændres herefter således, at de omhandlede warrants skal anses for erhvervet den 9. juni 1997.

Idet det obligationslån, klageren har optaget som betingelse for tildelingen, tilbagebetales til kurs pari, kan klageren ikke anses at have betalt for de omhandlede warrants, men disse må i stedet anses for tildelt, hvorfor anskaffelsessummen ansættes til kr. 0.

At et eventuelt lønaccessorium burde være selvangivet og beskattet i 1997 ved erhvervelsen, kan i den foreliggende situation ikke føre til andet resultat, idet det afgørende for opgørelse af anskaffelsessummen er det faktisk betalte beløb for de omhandlede warrants.

Den nærmere talmæssige opgørelse overlades til ligningsmyndigheden, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.