Dokumentets metadata

Afskrivning - golfanlæg - afkald ejendomsret - leasingkontrakt - interesseforbundne parter

Efter vilkårene i en leasingkontrakt havde udlejer i realiteten givet afkald på ejendomsretten med den virkning, at han var afskåret fra skattemæssige afskrivninger.

Parter

A
(advokat Georg Petersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Frosell, Steen Mejer Hansen og Anna-Christina Langmaack (kst.)

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 5. juni 2004, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at A har afskrivningsret med 1.208.351 kr. for indkomståret 1994, og at ligning for det pågældende år skal genoptages af kommunen.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Denne sag drejer sig om, hvorvidt A har afskrivningsret med 1.208.351 kr. for indkomståret 1994 i anledning af etableringen af et golfanlæg.

Under anbringende af, at A ikke har afskrivningsret, har de stedlige skattemyndigheder forhøjet As indkomst for 1994 med 1.208.351 kr.

Denne afgørelse har A indbragt for Landsskatteretten, der den 29. marts 2004 afsagde følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører ikke godkendt afskrivning på H1 Golfanlæg.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet den kommunale skattemyndigheds afgørelse, hvorefter klagerens indkomst er forhøjet med 1.208.351 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med klagerens repræsentanter, der endvidere har udtalt sig under et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren har finansieret etableringen af et golfanlæg på jorde tilhørende hans 2 børn.

...

Følgende aftaler er fremlagt under sagen

Den samlede investering udgjorde 10.381.719 kr., som efter det foreliggende kan specificeres således:

Sagens omstændigheder er i øvrigt således, at klageren i alt har 3 børn, hvoraf den ene datter - BA - bor sammen med klageren i en ejendom i .... Ejendommen er en landbrugsejendom, hvorfra man oprindelig drev landbrug.

De 2 andre børn har boet henholdsvis på ... og i ... kommune. Klagerens søn - CA flyttede i 1980'erne til England, og den fulde skattepligt ophørte derfor. Han bevarede dog sin landbrugsejendom i ....

De 3 børn ejer betydelige landbrugsarealer: CA ejer noget landbrugsjord, kaldt ...2 og ...3. ...3 er revet ned og eksisterer ikke mere. ...2 er ikke i nogen særlig god stand, men kan anvendes til udlejning. BA ejer ejendommene ...1, og fra 1.7.95 ...4. Alle 3 ejendomme stykker op til hinanden.

Efter oplysning fra ejendomsbeskatningskontoret indgår golfbaneanlægget i de offentlige vurderinger for jordejerne. Jordejerne har ikke påklaget dette til vurderingsmyndigheden.

I forbindelse med frasalg af en virksomhed, blev driftsbygningerne på ...1 tomme efter have været anvendt til engroshandel. En egentlig fraflytning af driftsbygningerne skete omkring 1992. Ejendommens jorder var bortforpagtet og man fandt, at det var muligt at anlægge en golfbane. Det ville tage nogen tid at få kunder til golfanlægget, men man havde fra klagerens søn i England formodning om, at der var basis for en sådan forretning, navnlig hvis den kunne drives efter konceptet pay-and-play, - dvs., at alle kunne komme til at spille på banen, uden at være medlem.

Anlægsudgifterne blev anslået til ca. 10 mio kr., og det var planen at anlægge baneanlægget over en 3-4 årig periode. Det egentlige baneanlæg påbegyndtes i efteråret 1992, og i eftersommeren 1993 kunne den første etape benyttes.

Aftaleforholdene vedrørende anlægget tilrettelagdes nærmere således, at klageren vederlagsfrit fik stillet den af børnene BA og CA ejede "råjord" til rådighed for en etapevis opførelse af golfbane-anlægget. BA stillede endvidere den på jorden beliggende gård til rådighed. Anlægget, inkl. vedligeholdelsesmaskiner, er udlejet ifølge en særlig kontrakt til G1 Golfcenter A/S. Udover en leasingydelse, betaler G1 Golfcenter A/S tillige for BAs ...1, idet gården anvendes til golfreception, restaurant mv. Herudover betaler G1 Golfcenter A/S for leje af råjorden. Der betales en almindelig forpagtningsydelse, svarende til ca. 1.500 kr. pr. tønde land.

BA og CA fandt allerede omkring 1. januar 1994, at CA skulle forestå hele driften, som er placeret i selskabet G1 Golfcenter A/S - oprindelig G1 ApS. BAs andel af selskabet på 50% købtes den 1. januar 1994 af CA, der nu ejer selskabet 100%.

I forbindelse med ændring af ejerforholdet blev der lavet en endelig skriftlig leasingkontrakt om, hvordan der skulle betales for benyttelse af golfbaneanlæggene.

§ 2 i nævnte kontrakt, underskrevet den 21. marts 1994, har følgende ordlyd:

"Leasingafgiften betales månedsvis bagud. Betaling finder sted ultimo den måned, der starter efter afleveringsdagen. Leasingafgift for etape 1 starter derfor den 30. september 1993 dækkende september måned 1993."

Første gange der betaltes ydelse var i marts 1994.

Det følger af kontrakten, at G1 Golfcenter A/S betaler en 5-årig ydelse på 22% af anskaffelsessummerne, eller i alt 110%. Herefter kan G1 Golfcenter A/S blive fritstillet for yderligere ydelser imod af betale et tillæg på 20%. Herefter når den samlede betaling op på 130% af den forventede udgift på godt 10 mio kr. Hvis udgiften overstiger dette beløb skal der ikke ske betaling. Herefter behøver selskabet ikke at betale mere.

Kontrakten indeholder nærmere følgende klausul i § 3:

"Lejeaftalen er uopsigelig fra G1 ApS's side i 5 år fra det tidspunkt, hvor første lejebetaling finder sted for sidste etape. G1 ApS har dog ret til efter 5 års løbetid for hver enkelt etape, at frigøre sig fra lejeforpligtelsen ved at afkøbe A (=klageren) den pågældende etape for en sum svarende til 20 % af det beløb, hvoraf lejen er beregnet. G1 ApS er dog pligtig at respektere, at anlægget overgår vederlagsfrit til ejeren af ejendommen tidligst den 31. december 2003."

Mellem G1 Golfcenter A/S og BA respektive CA er der indgået en aftale om, at golfcentret lejer jordene til forpagtningsværdien med tillæg af 50%. For BA androg denne lejeindtægt ved kontraktens indgåelse i 1994 kr. 78.000 + kr. 39.000.

Lejeaftalen kan ikke opsiges af jordejerne førend den 1. august 2023.

De akkumulerede afskrivninger - inkl. forlods afskrivninger med investeringsfondsmidler - for H1 Golfanlæg er i selvangivelserne for indkomstårene 1992-1998 opgjort til i alt 6.713.973 kr.

G1 Golfcenter A/S har selv afholdt udgifter - udover klagerens anlægsudgift som indtil 31. december 1996 udgjorde ca. 10,5 mio. kr. - på i alt 4,2 mio kr. gennem årene 1993-1996 til indretning af reception, golfshop, restaurant, baneudstyr, EDB og inventar.

G1 Golfcenter A/S har ikke foretaget skattemæssige afskrivninger herpå, med undtagelse af indretningsudgifter i lejede lokaler, som afskrives med 10% om året, svarende til en årlig afskrivning på ca. 165.000 kr., idet G1 Golfcenter A/S i perioden 1993-1996 har negative skattepligtige indkomster på i alt 5.263.329 kr.

I disse indkomster er der medregnet overskud ved golfsalg samt resultat af restaurant.

Der er fremlagt et af revisor udarbejdet notat vedrørende hensigten med etableringen af golfcenteret. Skatteforvaltningen har efter det oplyste modtaget notatet, som en slags orientering og lagt notatet ind i sagen uden yderligere undersøgelser. Man har ikke fået nogen forespørgsel omkring eventuelle afskrivningsmuligheder. Revisor har heller ikke forespurgt Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked.

Først i forbindelse med ligning af selvangivelserne for 1994-1996 for alle parter har man noteret sig sammenhængen.

Det er i øvrigt under sagen oplyst, at klageren løbende har givet de samme børn gaver, som de under denne sag om handlede aftaler er indgået med.

Klagernes formue udgjorde pr. 31.12.1998 ca. 9 mio. kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet den kommunale skattemyndigheds afgørelse, hvorefter klagerens indkomst er forhøjet med 1.208.351 kr.

Nævnet har bl.a. henvist til, at der - allerede fordi klageren ikke kan anses for ejer af ejendommene - ikke er lovhjemmel i afskrivningsloven for fradrag. Hertil kræves, at klageren såvel har fysisk som retlig råden over anlægget, hvilket ikke er tilfældet, hvorimod der foreligger skatteretlig omgåelse. Der findes ikke hjemmel til fradrag udenfor afskrivningsloven, idet klageren ikke har givet vederlag til selskabet hvorfra han får leasingydelserne. Der er ikke sammenhæng mellem indtægter og fradrag. Der er heller ikke mulighed for fradrag i henhold til gældende retspraksis på området. Det er klageren der ifølge praksis har bevisbyrden for at et fradrag er berettiget, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

Skatteankenævnet har på baggrund af den indgåede leasingkontrakt, og med den oplyste afviklingsperiode, herunder en slutbetaling på 20%, opgjort forrentningsprocenten til max. 8,13% p.a. Der er herved ikke taget hensyn til de øvrige fratrukne afholdte udgifter, som for årene 1992-1998 udgør 987.999 kr.

Ved afholdelse af forventede driftsudgifter, er disse over projektets løbetid skønnet til 12% af den investerede kapital d.v.s. ca. 1.200.000 kr. beregnet udfra en investering på 10.000.000 kr.

Ved denne forudsætning vil afkastprocent/forrentningsprocent kunne beregnes til 5%.

Da aftale om investering fra klagerens side er indgået i efteråret 1992, hvor opførelse af golfanlæg mv. påbegyndtes, har nævnet undersøgt renteniveauet på daværende tidspunkt. Ifølge Københavns Fondsbørs offentliggørelse af renteniveauet for efteråret 1992, kan dette opgøres til 10,28%. - Altså et renteniveau som var højere på daværende tidspunkt, og hvor der efter nævnets opfattelse, er en væsentlig bedre sikkerhed.

Det er endvidere skatteankenævnets opfattelse, at der under den indgåede usædvanlige kontrakt med G1 Golfcenter A/S ikke er tale om nogen værdiforringelse af golfanlægget.

Konsekvensen, ved de indgåede aftaler vil være:

• Fuld fradrag for baneleje i driftsselskabet: G1 Golfcenter A/S.
• Indtægter beskattes, hos den person der har bekostet golfbaneanlægget, og har brugsret indtil den overgår til børn.
• Afskrivning på det anlagte golfanlæg, over en 10-årig periode.
• Overdragelse til børn til 0 kr., og derved ingen genbeskatning af foretagne afskrivninger.

Regnestykket vil, efter periodens udløb se således ud, hvis der tages udgangspunkt i de indgåede aftaler:

Det er således nævnets opfattelse, at der er tale om et sådant skattebetinget omgåelsesmotiv der gør, at aftalerne skal korrigeres eller tilsidesættes mv.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet. Den, der kan foretage afskrivninger, er ejeren af aktiverne, men klagerens ejendomsret må anses for fortabt i 1994 ved vederlagsfri afståelse med udskudt overtagelsestidspunkt. Klageren har således alene en formel ejendomsret, men er ikke ejer i skattemæssig forstand. Realiteten i projektet må anses at være, at klageren har skullet sikres en ret til forlods afskrivning for at undgå genbeskatning. Der er henvist til dommene U2000.1509H, og U2001.556H.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at indkomsten nedsættes til det selvangivne.

Til støtte for den nedlagte påstand har klageren bl.a. gjort gældende, at realiteten i sagen er, at der er etableret et vellykket golfprojekt, og at en hvilken som helst investor ville have været tilfreds med den opnåede forrentning af den investerede kapital.

Med hensyn til hjemmel for afskrivning er det nødvendigt at opdele investeringen i henholdsvis driftsmateriel og bygninger/anlægsinvesteringer.

A. Driftsmateriel

Driftsmateriel afskrives i henhold til afskrivningslovens § 1, stk. 1, der er sålydende (lovbek. nr. 920 af 2/12 1993 med senere ændringer):

"De i denne lov givne regler om skattemæssige afskrivninger m.v. finder anvendelse på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt..."

Der er i regnskabet for H1 Golfanlæg afskrevet efter disse regler, da der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

B. Anlægsomkostninger

Anlægsomkostningerne på i alt kr. 7.776.640 er i regnskabet fordelt alt efter hvilken etape, de henhører til. Af hensyn til nærværende sag må investeringen imidlertid opdeles på henholdsvis bygning og øvrige anlægsomkostninger.

På golfbanen er etableret en overdækket driving-range bane. Overdækningen er en separat bygning med en samlet anskaffelsessum i henhold til bogføringen på 809.619 kr.

Der er tale om en bygning på lejet grund, der afskrives i henhold til statsskattelovens § 6 a (jf. lov nr. 149 af 10/4 1922 som senest ændret ved lov nr. 59 af 7/2 1990):

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs, de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger"

Afskrivningen foretages over lejeperioden, der i henhold til indgåede aftaler er 10 år.

Investeringen i selve baneanlægget har andraget 6.967.021 kr. Afskrivningen foretages lige som for bygningen efter reglerne i statsskattelovens § 6 a.

Med hensyn til praksis, skal først og fremmest henvises til afgørelsen offentliggjort i RR i 979, 68, hvorfra skal citeres:

"Spørgsmålet om afskrivning og kommanditister blev yderligere præciseret derhen, at den eventuelle kommanditist, der ikke ejer et af de nævnte fritidshuse, og dermed ikke ejer en andel af jorden, hvorpå golfbanen er anlagt, kan afskrive over lejeperioden ikke blot anlægsudgifterne til golfbanen over jorden, men også på de nævnte aktiver, der medtages ved vurderingen af golfbanen (den del af vandingsanlægget, der ligger under jorden, dræningsanlægget og eventuelle andre anlæg)."

For god ordens skyld skal nævnes, at hvis omkostningerne var afholdt af en ejer af jorden blev udtalt:

"De kommanditister, der tillige ejer et af fritidshusene, kan ... afskrive på de nævnte vandingsanlæg, dræningsanlæg, værktøj m.v. samt på eventuelle andre aktiver, der medtages ved vurderingen af arealet, og som kan afskrives efter afskrivningslovens regler. For så vidt angår vandingsanlæg kan kun afskrives på den del af anlægget, der ligger under jorden."

Der kunne således foretages afskrivninger på golfanlægget uanset, om det var en ejer eller en lejer af jorden, der foretog investeringen.

Der kan her ligeledes henvises til en bindende forhåndsbesked afgivet af Ligningsrådet, der drejede sig om en kørelærers etablering af øvelsesplads. Som svar på et af spørgsmålene blev anført, at "opføres der på lejet grund undervisningslokaler, garageanlæg og tårnbygning i forbindelse med øvelsespladsen, vil der kunne afskrives herpå i medfør af statsskattelovens § 6 a."

Der er ikke ved beregning af leasingydelsen skelnet mellem karakteren af de enkelte investeringer, da der ikke bag denne beregning har ligget skattemæssige overvejelser. For klageren var det vigtigste, at forrentningen af investeringen skete over så kort periode som muligt under hensyntagen til hans alder.

I regnskaberne for de enkelte år er investeringen opdelt i de enkelte etaper for at sikre sammenhængen med leasingydelsen. Der er ikke ved denne opdeling taget hensyn til, at en del af omkostningerne kunne henføres til bygningen, da det ikke havde hverken regnskabsmæssig eller skattemæssig betydning på dette tidspunkt. Afskrivningen kunne under alle omstændigheder foretages over 10 år, da der var tale om aktiver på lejet jord.

Oversigt over samlet indtjening

Som det fremgår af Skatteankenævnets bilag E1, er den samlede leasingydelse knyttet til leasingkontrakten, beregnet til kr. 14.808.648.

Det giver en forrentning på 30 % hvilket må siges at være et fornuftigt afkast. (Ved beregningen af leasingydelsen er indregnet de løbende driftsomkostninger i etableringsfasen således, at nævnte 30% er forrentningen efter, at alle omkostninger er dækket).

Overdragelse af anlægget

Det fremgår af aftale C2, at BA og CA har ret til at overtage anlægget for kr. 0. Mellem G1 Golfcenter A/S og BA respektive CA er der indgået en aftale om, at golfcentret lejer jordene til forpagtningsværdien med tillæg af 50%. For BA androg denne lejeindtægt ved kontraktens indgåelse i 1994 kr. 78.000 + kr. 39.000.

Lejeaftalen kan ikke opsiges af jordejerne førend den 1. august 2023.

Skulle BA og/eller CA derfor vælge at overtage golfanlægget, ville denne overtagelse ikke have nogen økonomisk værdi for dem.

Herudover er der en potentiel risiko for, at kommunen vil kræve jordene tilbageført til landbrug.

Ved indgåelsen af aftalen om, at anlægget kunne overtages til kr. 0, var der, da retten ikke havde nogen værdi i en 30 års periode, idet der lå en byrdefuld reetableringspligt, og da ejer ikke kan regulere lejen som følge af overtagelse af anlægget, enighed mellem parterne om, at den tildelte ret ikke havde nogen værdi.

Det skal i øvrigt præciseres, at golfanlægget ikke omfatter de driftsmidler, der ejes af H1 Golfanlæg, men at den opførte bygning (ved driving-rangen) er omfattet.

Disse maskiner forbliver derfor ejet af H1 Golfanlæg indtil salg eller skrotning.

Forespørgslen til kommunen

Statsautoriseret revisor RM sendte i 1992 et notat til kommunen med en beskrivelse af, hvorledes golfanlægget påtænktes etableret.

Hovedindholdet i dette notat er overholdt i de endelige aftaler.

Det kunne ikke forudses ved udarbejdelsen af notatet, at BA og CA efterfølgende ikke kunne blive enige om driftsmåden således, at de endelige aftaler måtte justeres i forhold hertil.

Dette brud underbygger i øvrigt det faktum, at alle de involverede parter handlede efter "armlængdeprincippet" uanset den familiemæssige tilknytning.

Skattevæsenet har i øvrigt specielt bemærket, at der i notatet er anført, at "jordejerne 10 år efter ibrugtagningen af hver enkelt etape har mulighed for at overtage golfbaneanlægget til den på dette tidspunkt værende handelsværdi."

Af de ovenfor nævnte grunde vil værdien af golfbaneanlægget, hvis BA og CA skulle vælge at overtage det efter 10 år, være lig nul. Der er således i realiteten ingen økonomisk forskel på de to formuleringer.

Afslutning

Konklusionen af ovenstående er således, at der er hjemmel til at afskrive på de foretagne investeringer, og at der på intet tidspunkt har været tale om forsøg på at omgå gældende skatteregler og - praksis.

De foretagne afskrivninger begæres således opretholdt.

Skatteankenævnets argumentation bygger i høj grad på det faktum, at anlægget efter de indgåede aftaler kan overtages til kr. 0.

Dette bevirker imidlertid ikke i sig selv, at der ikke kan afskrives på anlægget.

Det er aftalt, at klageren har vederlagsfri brugsret til placering af sit anlæg indtil den 31. december 2003 til hvilket tidspunkt retten kan opsiges. I denne periode kan klageren disponere over aktivet og sikre sig udlejning af dette til anden side, selv etablere det fornødne driftsselskab, eller sælge retten. Der er ikke noget i aftalekomplekset til hinder herfor.

Der er således hjemmel for de foretagne afskrivninger i afskrivningsloven, idet ejendomsretten er klar. Der er ikke tale om et sale-and-lease-back arrangement.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Retten til at foretage afskrivninger på aktiver forudsætter i henhold til dagældende afskrivningslov ejendomsret til aktivet, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde afskrivningsret.

Ved det foreliggende aftalekompleks indgået mellem klageren, dennes 2 børn BA og CA, samt G1 Golfcenter ApS - senere A/S - angående overdragelse af det omhandlede golfanlæg, må klageren anses for definitivt at have fraskrevet sig den faktiske rådighedsret for så vidt angår de af anlægget omfattede aktiver. Med udskudt overtagelsestidspunkt gav klageren samtidig endeligt og vederlagsfrit afkald på sin ejendomsret til disse aktiver til fordel for sine børn personligt, hvorefter der alene resterede en formel ejendomsret for klageren til aktiverne. Klageren må herved anses for på forhånd at have fraskrevet sig muligheden for at tage del i aktivernes eventuelle værdistigning i den aftalte leasingperiode. På denne baggrund må realiteten i projektet anses at være, at klageren beholdt en formel ejendomsret til golfanlæggets aktiver for at opnå afskrivningsret. Under disse omstændigheder kan klageren ikke anses for i skattemæssig henseende at være ejer af de omhandlede aktiver, hvorfor der ikke kan anerkendes afskrivningsret.

Da heller ikke noget af det øvrige anførte kan føre til andet resultat stadfæstes den påklagede afgørelse.

..."

Af et af revisor RM udarbejdet notat af 14. august 1992 fremgår, at det oprindeligt har været tanken, at golfbanens daglige drift skulle forestås af et driftsselskab, der var berettiget til at overtage det af A etablerede anlæg 10 år efter ibrugtagning af hver enkelt etape, "til den på dette tidspunkt værende handelsværdi".

Af leasingkontrakt mellem A og G1 Golfcenter ApS (nu A/S), af 21. marts 1994 fremgår følgende:

"...

Leasingkontrakt

H1 Golfanlæg v/A, (nedenfor kaldet H1 v/A) udlejer herved til G1 Golfcenter ApS, ... (nedenfor kaldet G1 ApS) det golfanlæg, der af H1v/A er og vil blive etableret på ejendommene ...1, ...2, ...3 og ...4. De enkelte dele af anlægget er nærmere beskrevet i vedhæftede bilag og heri er givet forventede tidspunkter for aflevering.

§ 1.

Der fastsættes en leasingafgift på 22 % af de samlede anlægsomkostninger af hver etape. Den fastsatte leje tillægges moms.

Anlægsomkostningerne opgøres på følgende måde:

Omkostninger, der udelukkende har relation til den enkelte etape, henføres til denne. Omkostninger, der har relation til mere end en etape, overføres som fællesomkostninger og fordeles forholdsmæssigt mellem alle 4 etaper.

Blandt sådanne omkostninger er bl.a. købesum for maskiner, der er anskaffet i forbindelse med anlæg af anlægget med fradrag af restværdi.

Såfremt anlægsdele for en enkelt etape har sammenhæng med øvrige etaper, forsøges tilbud indhentet fra entreprenør på en sådan måde, at tilbudene er etapeopdelt, så en nøjagtig fordeling kan foretages.

Parterne er enige om, at de omkostninger, der fordeles over alle 4 etaper, søges begrænset mest muligt.

Ved afslutning af hver fase udarbejdes byggeregnskab.

I byggeregnskabet indlægges en forrentning af den for den enkelte fase investerede kapital og beregnet fra investeringens afholdelse og frem til afleveringsdagen. Som rentesats anvendes den til enhver tid gældende mindsterente.

Byggeregnskab for de enkelte etaper underskrives af parterne og vedhæftes nærværende kontrakt.

§ 2.

Leasingafgiften betales månedsvis bagud.

Betaling finder sted ultimo den måned, der starter efter afleveringsdagen.

Leasingafgift for etape 1 starter derfor den 30. september 1993 dækkende september måned 1993.

§ 3.

Lejeaftalen er uopsigelig fra G1 ApS's side i 5 år fra det tidspunkt, hvor første lejebetaling finder sted for sidste etape. G1 ApS har dog ret til efter 5 års løbetid for hver enkelt etape, at frigøre sig for lejeforpligtelsen ved at afkøbe H1v/A den pågældende etape for en sum svarende til 20 % af det beløb, hvoraf lejeafgiften er beregnet.

G1 ApS er dog pligtig at respektere at anlægget overgår vederlagsfrit til ejeren af ejendommen tidligst den 31. december 2003.

§ 4.

Efter de enkelte etaper af anlægget er overtaget af G1 ApS og standen godkendt, har G1 ApS den fulde vedligeholdelsesforpligtelse.

Denne forpligtelse er nærmere beskrevet i lejekontrakten mellem G1 ApS og ejendommenes ejere.

En misligholdelse af vedligeholdelsesforpligtelsen anses for en væsentlig misligholdelse af nærværende kontrakt jfr. § 6 .

§ 5.

H1v/A er berettiget til såfremt nærværende leasingkontrakt misligholdes at søge sig fyldestgjort i det pant, der er stillet på kr. 2 mio. i ejendommen ...2/...3.

§ 6.

Ved væsentlig misligholdelse af nærværende kontrakt kan denne ophæves af H1v/A.

Som en væsentlig misligholdelse anses bl.a. betalingsstandsning, ansøgning om gennemførelse af tvangsakkord og konkurs. Udebliver en månedsydelse mere end 14 dage efter forfaldsdagen og yderligere 8 dage efter at påkrav herefter er givet, kan kontrakten ophæves.

Ved misligholdelse mister G1 ApS og eventuelle kautionister deres ret til at erhverve anlægget på de i § 3 anførte betingelser.

Såfremt misligholdelse gøres gældende, kan ejerne af de berørte ejendomme, indtræde i G1 ApS's rettigheder og forpligtelser mod at betale samtlige restancer med tillæg af renter og omkostninger.

Erklærer ejerne at ville indtræde fuldt ud i kontrakten, har de en måneds yderligere frist til betaling af samtlige restancer og omkostninger.

...

På basis af foreliggende budgetter forventes en samlet anlægssum for de 4 etaper på ca. kr. 10 mio. excl. moms.

Der kan excl. moms beregnes en max. leje på 2,2 mio. kr., når anlægget er færdigt.

Da det lejede indgår som en bestanddel af fast ejendom, skal nærværende lejekontrakt stemples med 1 % eller med kr. 22.000,00 + 25 %.

Stempelbeløbet betales af H1v/A og indgår som en omkostning, der fordeles mellem de 4 etaper."

Af den mellem jordejerne, BA og CA, indgåede aftale med A af 21. marts 1994, om sidstnævntes etablering af golfanlæg på ejernes jorder, fremgår blandt andet:

"...

§ 1.

Ejerne har vederlagsfrit for H1v/A stillet de fornødne jordarealer til rådighed for golfanlægget.

Ejerne modtager leje for bygninger og jordarealer fra et driftsselskab, G1 Golfcenter ApS, som samtidig har forpligtet sig til at betale en lejeafgift til H1v/A for adgang til at benytte anlægget.

§ 2.

Den vederlagsfrie brugsret til ejendommene består, så længe H1v/A er ejer af det etablerede golfanlæg.

Ejerne kan dog opsige aftalen med H1v/A med 12 måneders varsel og til ophør pr. 31. december 2003 eller senere.

§ 3.

H1v/A forpligter sig til at indgå en lejeaftale om golfanlægget med G1 Golfcenter ApS under forudsætning af, at CA, som ejer af selskabet, kautionerer for lejerens forpligtelser som selvskyldnerkautionist.

..."

Af lejekontrakt underskrevet den 21. og 22. marts 1994 mellem BA og G1 Golfcenter ApS (nu A/S), om driftsselskabets leje af BAs jorder, tilhørende ejendommen ...1, fremgår blandt andet:

"...

§ 1.

...

2)

Det på ejendommens jorder etablerede golfanlæg ejes af H1 Golfanlæg v/direktør A. Der indgåes særskilt aftale om det pågældende anlæg mellem lejeren og H1 Golfanlæg.

...

§ 3

Lejemålet er trådt i kraft den 1. august 1993 og vedvarer indtil det skriftligt opsiges af en af parterne med 12 måneders varsel til fraflytning den 1. i en måned. Fra ejers side er lejemålet uopsigeligt til den 1. august 2023 (30 år).

...

§ 14

Ved lejemålets ophør har lejeren pligt til at aflevere det lejede i vel vedligeholdt stand, idet ejeren dog hæfter for den forringelse, som hidrører fra ælde og almindelig slid.

..."

Ved underskrevet deklaration af 9. juni 1994 har jordejerne BA, A og CA, samt driftsselskabet, G1 Golfcenter ApS (nu A/S), erklæret at ville overholde de forpligtelser, der af Jordbrugskommissionen i medfør af nærmere anførte bestemmelser, er fastsat som betingelser for tilladelse til, at landbrugsejendommene anvendes til golfbaneformål.

Af deklarationen fremgår blandt andet:

"...

Hvis anvendelsen til golfbane ophører, skal alle bygninger og faste anlæg, der opføres på arealet og som ikke er anvendelige til landbrugsdrift, fjernes, og arealet skal behandles, således at det igen kan drives jordbrugsmæssigt.

..."

Den 3. maj 2000 og 1. juni 2000 har BA og G1 Golfcenter underskrevet et tillæg til lejekontrakt af 11. april 1994 mellem A og G1 Golfcenter, vedrørende leje af 9 tønder land fra ejendommen ...4.

Af tillægget fremgår blandt andet:

"...

Det bemærkes, at ejendommen nu ejes af BA, og lejeren er omdannet til G1 Golfcenter A/S.

Parterne er enige om, at nuværende lejemål med virkning fra 1. januar 2000 udvides fra ca. 9 tønder land til i alt 222.649 m2. Beliggenheden af arealet fremgår af vedhæftede skitse.

...

Ved lejemålets ophør - uanset af hvilken grund - kan ejer efter eget valg kræve at arealet for lejers regning tilbageføres til oprindelig stand - som kan godkendes af Amtet/Jordlovsudvalget - eller bevares som golfbane og uden erstatning til lejer."

Der har været fremlagt rids over golfbaneanlægget, og det er oplyst, at etape 1 blev færdig i 1993 og etape 2 i 1994, herunder delvis på de A da tilhørende jorder.

Den 3. og 4. etape blev afsluttet henholdsvis i 1995 og 1996.

Ved lejekontrakt af 27. juni 2000 mellem CA og G1 Golfcenter om driftsselskabets leje af CAs jorder blev efter det oplyste en tidligere brugsret formaliseret med uopsigelighed fra udlejers side til den 1. august 2023.

I 2001 har G1 Golfcenter frigjort sig for yderligere leasingsforpligtelser ved betaling af frikøbsbeløbet på 20 pct. af 4. og sidste etape i henhold til leasingkontraktens § 3.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af A, CA, BA og RM.

A har blandt andet forklaret, at han allerede i 1980'erne overvejede at etablere en golfbane på sin ejendom ...1. Arealet var imidlertid for lille, og der var ikke grundlag for en egentlig golfklub. Senere foreslog hans søn, CA, et pay-and-play koncept, som denne kendte fra England. Han forelagde ham et projekt med anvendelse af dette koncept. Der var tale om et væsentligt større anlæg, der også inddrog CAs jorder. Det var hans mål at gøre arealet tilgængeligt for publikum samtidig med, at projektet skulle være en god forretning. Han havde erfaring som bygherre. Han fulgte et råd om at indgå i et leasing-arrangement for derved at opnå den bedst mulige styring af projektet. Han ønskede fuld kontrol over og indsigt i byggeriet. Han etablerede "H1 Golfanlæg" til formålet. Det var oprindelig planen, at CA og hans datter, BA, skulle drive golfcentret sammen. Uheldigvis blev de uenige om arrangementet. På det tidspunkt havde han allerede købt maskiner og indgået forpligtende aftaler. Det endte med, at CA købte BA ud. I leasingkontrakten med G1 Golfcenter A/S blev der fastsat en kortere afviklingstid og en slutbetaling på 20 pct. af det beløb, hvoraf leasingydelsen var beregnet. Kravet om slutbetalingen på 20 pct. blev indføjet, da det ikke var muligt at fastsætte en handelsværdi for overdragelsen. Investeringsperioden blev reduceret til 5 år, da han var interesseret i at få det "overstået" hurtigst muligt. Klausulen om vederlagsfri overdragelse af golfanlægget blev indsat under hensyn til de betydelige vanskeligheder forbundet med at fastsætte en handelsværdi. Han havde ejendomsret til det, han havde etableret på børnenes jorder, og kunne frit overdrage sine rettigheder. Da de 5 år var gået, var hans økonomiske interesse i golfanlægget udtømt. Han har fået kontraktsmæssig betaling og betragter sig ikke længere som ejer af golfanlægget. Han har ikke formelt overdraget anlægget til nogen. Golfcenteret har en brugsret til jorderne til 2023. BA vil ikke kunne gøre krav på anlægget, så længe lejeaftalen løber og bliver overholdt. Fordelingen mellem hende og CA drejede sig kun om at undgå indbyrdes uenighed. En opløsning i forbindelse med golfcenterets ophør er ikke blevet drøftet. Anlægget i sig selv er ikke meget værd. Anlægget kræver løbende vedligeholdelse, ligesom der er krav om reetablering til landbrugsjorder. Han har fået en god leasingafgift og en hurtig afvikling af kontrakten. Der blev betalt til tiden, efterhånden som etaperne blev færdige. Han havde ikke nogen skattemæssige motiver, og leasingaftalen var forretningsmæssigt begrundet.

CA har som vidne blandt andet forklaret, at han har været ejer af ...3 og ...2 siden 1962, hvorfra han tidligere drev landbrug. I slutningen af 1989 flyttede han til England, hvor han stiftede bekendtskab med pay-and-play konceptet. Oprindelig var det hensigten at drive golfcenteret sammen med BA, men de blev uenige, og det endte med, at han medio marts 1994 overtog golfcenteret og indgik leasingkontrakt med sin far, A. Hans far ville i den forbindelse have størst mulig sikkerhed. Han stillede sin ejendom til sikkerhed for leasingkontraktens opfyldelse. Leasingperioden blev af hans far nedsat fra 10 til 5 år, fordi han gerne ville se projektet gennemført i levende live. Den kortere leasingperiode var en ufravigelig betingelse. Uden sin fars hjælp havde han ikke kunnet etablere golfanlægget. Bankerne ville ikke hjælpe med finansieringen, og selv havde han kun halvdelen af midlerne. Han betalte leasingydelserne løbende med 22 pct. af anlægsomkostningerne med tillæg af moms, selv om det senere viste sig, at han ikke kunne afløfte momsen. For at undgå yderligere leje betalte han den i leasingkontrakten fastsatte frikøbssum. Golfanlægget ejes i dag fortsat af hans far. Det er endnu ikke blevet overdraget til børnene. Golfanlægget skal hele tiden udvikles og vedligeholdes for at bevare værdien. Nogle af hullerne er blevet flyttet, og driving-range er blevet udvidet med en tilbygning. Af den oprindelige driving-range er kun bagvæggen og nogle fliser tilbage. Han har indskudt lånekapital og investeret i alt 28 mio. kroner i projektet. Hans investeringer er "kommet hjem", men der har ikke været plads til at trække udbytte ud. Brugsretten til jorden er nødvendig for at kunne drive G1 Golfcenter A/S. For at sikre driften løber lejekontrakterne indtil 2023. Han kan frit sælge G1 Golfcenter A/S med tilhørende lejerettigheder. Det er uvist, hvordan konceptet skal fortsætte ved lejeperiodens udløb. BA har ikke villet forlænge lejekontrakten.

BA har som vidne blandt andet forklaret, at driftsselskabet oprindelig skulle ledes af hende og hendes bror, CA. Det første halve år stod hun og hendes mand for driften, mens CA var i England. Efter opstået uenighed blev det aftalt, at CA skulle stå for driften alene, og den opgave bestrider han på bedste vis. Hun har ikke betinget sig vederlagsfri overdragelse af golfanlægget. Anlægget er endnu ikke overdraget, hvilket hun ej heller har krav på. Hun har for et par år siden sagt nej til en forlængelse af lejekontrakten med G1 Golfcenter A/S. Salg har været på tale, og hun vil sælge, hvis prisen er rigtig.

RM har som vidne blandt andet forklaret, at hun har været As revisor i omkring 20 år og tillige er revisor for G1 Golfcenter A/S. Hun har udarbejdet et notat vedrørende etablering af "G1 Golfcenter", som hun sendte til skattevæsenet. Skattevæsenet bekræftede, at A kunne være aktiv i investeringsfondslovens forstand, selv om han på det tidspunkt var næsten 80 år gammel. Hun drøftede ikke nærmere notatets indhold med skattevæsenet. Hun gik ud fra, at kommunen havde accepteret det. Først da kommunen i 1997 spurgte til forhold i 1994-regnskabet, blev hun opmærksom på, at der kunne være problemer. Hun blev ind imellem orienteret af A om etableringen af golfanlægget, men var ikke selv involveret i dette. A drev personligt virksomhed med separat momsnummer. De første indtægter vedrørende golfbaneanlægget kom i 1993 efter ibrugtagning af 1. etape. Der blev afskrevet med investeringsfondsmidler, hvilket skattevæsenet godkendte. Hun gik ud fra, at A som ejer af aktiverne havde fuld afskrivningsret. De indkøbte maskiner tilhører A og er ikke en del af golfanlægget. Driftsmateriel blev afskrevet med 30 pct. Hun foreslog en 10-årig afskrivning af anlægsudgifterne, da anlægget ifølge kontrakten kunne overdrages efter denne tid. De første 3-4 år gav afskrivningerne et regnskabsmæssigt underskud. Investeringerne blev afsluttet i 1996, i forbindelse med færdiggørelse af 4. etape. Den 4. etape var en blandet investering og relaterede sig ikke til de enkelte huller på golfbanen. Efter modtagelse af kommunens agterskrivelse havde hun et møde med skattevæsenet, hvor det blev drøftet, at A blev beskattet af beskattede midler. Der kunne imidlertid ikke rettes op på det med en efterfølgende låneaftale, da skattevæsenet allerede havde godkendt golfcentrets afskrivningsret for leasingydelser. Det var oprindelig tanken, at driftsselskabet skulle overtage etaperne til handelsværdi 10 år efter ibrugtagning af hver etape. Der var imidlertid så store uoverensstemmelser mellem de involverede parter, at man til sidst blot var taknemmelig for, at projektet kunne gennemføres. Hun rådgav ikke skattemæssigt i forbindelse med ændringen af leasingkontrakten.

Parternes procedure

A har indgivet påstandsdokument af 20. december 2005. I påstandsdokumentet er blandt andet anført følgende:

"...

Sagsøger har som momsregistreret virksomhed under firmanavnet H1 Golfbyg v/ A etableret golfanlæg omfattende primært jordarbejder til anlægget, maskiner og driving-range.

Den foretagne investering er foretaget med beskattede midler.

Sagsøger har gennemført en udlejning af anlægget, efterhånden som de enkelte etaper blev afsluttet. Udlejning er foretaget som finansiel leasing.

Sagsøger har haft den fulde ejendomsret over anlægget og derved har sagsøger ved forhandling kunnet fastlægge udlejningsvilkårene, ret til belåne anlægget, ret til at afstå anlægget, og ret til at udleje/sælge anlægget til anden side, såfremt leasingkontrakten blev misligholdt.

Leasingkontrakten er indgået på markedsmæssige vilkår. Derved er der opnået en forrentning, som sagsøger fandt rimelig - og hvis rimelighed ikke er bestridt af sagsøgte.

Ud fra en risikovurdering har sagsøger af lejer krævet sikkerhedsstillelse, dels i form af selvskyldnerkaution fra lejers eneanpartshaver nu eneaktionær samt pantesikkerhed.

Skattemyndighederne har anerkendt fuld skattemæssig fradragsret for lejer af alle leasingydelser.

Skattemyndighederne har anerkendt fuld skattepligt for sagsøgers lejeindtægt.

De aktiver, sagsøger har investeret i, har principielt en begrænset levetid. Maskinpakken er stort set udslidt, det vil sige skrottet, solgt eller anvendt som indbytningsmaskine af lejer. Driving-range er ombygget og jordarbejder samt vandingsanlæg er under stadig udvikling og vil ikke kunne bestå gennem længere tid medmindre anlægget undergår en kraftig løbende vedligeholdelse.

Sagsøger kunne ved afslutning af leasingperioden vælge mellem enten en fastsættelse af en handelsværdi som frikøbssum eller et fast beløb - som er det normale inden for finansiel leasing.

Fastsættelse af en handelsværdi for selve anlægget ville være en umulighed, da der ikke er et frit marked for de pågældende aktiver og da en værdiansættelse af aktiverne (jordanlægget) ville være afhængig af de økonomiske resultater hos lejer. Sagsøger valgte derfor at sikre en afståelsessum knyttet til et forrentningskrav af den indskudte kapital.

At der blev aftalt, at anlægget - men ikke maskinpakken blev overtaget af jordejerne, som ved kontraktens indgåelse var sagsøgers datter og sagsøgers søn (eneanpartshaver i anpartsselskabet) og i mindre omfang sagsøger selv (...4), er forårsaget af et ønske om at undgå uoverensstemmelser mellem sagsøgers børn ved opsigelse/ophævelse af lejekontrakten mellem G1 Golfcenter ApS (A/S) og jordejerne, at ejendommen i henhold til deklaration ved ophør af golfdrift skal tilbageføres til landbrugsformål samt at det er sædvanligt i forbindelse med erhvervslejemål at en erhvervslejer har ret til i det lejede at foretage investeringer enten med reetableringspligt ved fraflytning eller ved at udlejer ved fraflytning alternativ kan kræve, at der ikke foretages ændringer i det lejede for så vidt angår godkendte forbedringer.

Konsekvensen af at der ikke gives sagsøger medhold er, at sagsøger konverterer beskattede midler til midler, der bliver beskattet og det vil sige lider et væsentligt formuetab, således at den balance, der er inden for skatteretten ophører.

Det gøres gældende, at kontraktsgrundlaget er sædvanligt. Det der medfører, at forholdene fremtræder usædvanlige, er den omstændighed, at der nødvendigvis må indgå tre parter mod sædvanligt to parter, nemlig jordejer, sagsøger samt lejer.

De foretagne afskrivninger fra 1994 kan fordeles med kr. 762.347,00 på anlægsomkostninger og kr. 446.004,00 på driftsmidler.

Sagsøger opnår ingen skattebesparelser, idet sagsøgers samlede gevinst er en forrentning af den investerede kapital og som er fuld skattepligtig - selv om der anerkendes fuld afskrivningsret.

I aftalesættet indgår ingen skattefordele.

Efter skattesag er rejst, er ejerforholdet omkring golfanlægget fastfrosset.

..."

Skatteministeriet har indgivet påstandsdokument af 16. december 2005, hvoraf blandt følgende fremgår:

"...

Til støtte for påstanden gøres det gældende, at sagsøgeren med rette er nægtet adgang til skattemæssige afskrivninger på det omhandlede golfanlæg i 1994, eftersom han allerede i 1994 havde overdraget ejendomsretten til anlægget.

En forudsætning for skattemæssige afskrivninger er, at den skattepligtige i skatteretlig henseende har ejendomsretten til det pågældende aktiv. Denne forudsætning er ikke opfyldt for sagsøgerens vedkommende.

Misligholdelsesbeføjelser, der har karakter af ejendomsforbehold, betyder ikke, at ejendomsretten først går over til erhververen ved udløbet af kontraktsperioden, selv om det først på dette tidspunkt er sikkert, at ejendomsforbeholdet ikke bliver aktuelt. Det er således vilkår af resolutiv karakter, der ikke indebærer en udskydelse af tidspunktet for ejendomsrettens overgang.

I hvert fald under de særlige omstændigheder i denne sag, hvor sagsøgeren - under forbehold om misligholdelsestilfælde - straks ved aftalens indgåelse har givet afkald på samtlige ejerbeføjelser, og hvor den forventede kontraktsperiode (betalingsperiode) kun er på 5 år, gøres det gældende, at han ikke har den til skattemæssige afskrivninger fornødne reelle ejendomsret over golfanlægget ved udgangen af indkomståret, jf. herved også princippet i kreditaftalelovens § 6, stk. 2.

Til støtte for Skatteministeriets synspunkt om, at sagsøgeren ikke har ret til skattemæssige afskrivninger på golfanlægget gøres det yderligere gældende, at der er tale om en konstruktion, der afviger fra normale vilkår for finansiel leasing i erhvervsforhold. For det første er det en væsentlig afvigelse, at der - ifølge kontrakten - forudsættes vederlagsfri afståelse af ejendomsretten. For det andet er det også en væsentlig afvigelse, at ejendomsretten overgår til en anden end lejeren - nemlig udlejerens børn! Endelig fremstår det som en anomali, at formel berigtigelse af overgangen af ejendomsretten vedr. det omhandlede aktiv ikke blev foretaget ved udløbet af kontraktsperioden i 2003.

Yderligere gøres det gældende, at det støtter Skatteministeriets synspunkt om, at sagsøgeren ikke har ret til skattemæssige afskrivninger på golfanlægget, at ønsket om at opnå en skattebesparelse har været bestemmende for konstruktionens udformning. Sagsøgeren har således ønsket at opnå de skattemæssige fordele ved fuldt ud at fradrage sine udgifter til golfanlægget som skattemæssige afskrivninger - men uden at "betale prisen" i form af beskatning af genvundne afskrivninger, som følger af afskrivningsreglerne. Modstykket til de skattemæssige fordele ved udnyttelse af afskrivningsreglerne er beskatning af genvundne afskrivninger ved afståelse, men værnsreglerne om beskatning af genvundne afskrivninger har sagsøgeren søgt at omgå ved vilkåret om vederlagsfri afståelse.

Den tilsigtede skattemæssige effekt er altså fuldt fradrag for investeringen i golfanlægget - over 10 mio. kr. - og ingen beskatning ved afståelsen til børnene. Det er et resultat, som er i strid med reglerne om skattemæssige afskrivninger.

Når der er uoverensstemmelse mellem de reelle og de formelle forhold i forbindelse med spørgsmålet om tidspunktet for ejendomsrettens overgang, er de reelle forhold afgørende. Fra retspraksis kan der i den forbindelse eksempelvis henvises til SKM2005.490.HR . Det følger endvidere af en realitetsgrundsætning, at det ikke giver adgang til skattemæssige afskrivninger, når den skattepligtiges ejendomsret kun er af formel og ikke tillige af reel karakter, jf. herved eksempelvis UfR 2000, s.1509 H og UfR 2001, s.556 H.

..."

Parterne har under domsforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Adgangen til at foretage afskrivninger på aktiver forudsatte, uanset at dette ikke udtrykkeligt fremgik af ordlyden af dagældende afskrivningslov § 1, som udgangspunkt en ejendomsret.

Det fremgår af leasingkontrakt af 21. marts 1994 mellem A og G1 Golfcenter ApS, der blev drevet af As søn, CA, at centret skulle betale en årlig leasingafgift på 22 pct. af de af A afholdte anlægsomkostninger vedrørende golfanlægget. Leasingaftalen var fra centrets side uopsigelig i 5 år, og efter denne periode kunne centret købe anlægget for et beløb på 20 pct. af anlægsomkostningerne, hvilken mulighed centret benyttede sig af. Det fremgår tillige bl.a., at centret havde pligt til at respektere, at anlægget tidligst den 31. december 2003 overgik vederlagsfrit til ejerne af de ejendomme, hvorpå anlægget var etableret. Ifølge aftalen kunne denne ophæves af A i tilfælde af væsentlig misligholdelse så som betalingsstandsning, udeblivelse med leasingydelser trods påkrav eller manglende forskriftsmæssig vedligeholdelse.

Det fremgår endvidere af aftale af 21. marts 1994 mellem A på den ene side og dennes datter, BA, og CA som jordejere på den anden side, at A vederlagsfrit fik brugsret til etablering af golfanlæg på ejendommene, at han forpligtede sig til at indgå lejeaftale om golfanlægget med G1 Golfcenter ApS, og at ejerne kunne opsige aftalen om brugsret med 12 måneders varsel til ophør pr. 31. december 2003 eller senere.

Det fremgår endelig af aftale af samme dato som de to førnævnte aftaler, at BA udlejede sin ejendom til G1 Golfcenter ApS blandt andet med vilkår om, at lejemålet fra udlejers side var uopsigeligt til den 1. august 2023. En sådan bestemmelse fandtes ligeledes i den mellem CA som udlejer og G1 Golfcenter ApS som lejer indgåede aftale af 27. juni 2000.

Landsretten finder efter indholdet af disse aftaler og under hensyn til de nære familiære relationer mellem parterne i aftalekomplekset, at A allerede ved indgåelsen af aftalerne fraskrev sig både faktisk og retlig råden over de af golfanlægget omfattede aktiver.

Landsretten har herved særlig lagt vægt på, at den med G1 Golfcenter ApS indgåede leasingkontrakt indebar en forventet betalingsperiode på kun 5 år og medførte, at A gav afkald på alle ejerbeføjelser over anlægget alene med undtagelse af adgangen til at hæve kontrakten ved nærmere specificerede tilfælde af misligholdelse. Kontrakten forudsatte endvidere vederlagsfri afståelse af ejendomsretten til golfanlægget til As børn, og han måtte som følge af bestemmelsen herom reelt anses for at være uden mulighed for at drage nytte af anlæggets værdi fra terminstidspunktet den 31. december 2003.

Herefter, og da formålet med de indgåede aftaler for A i hvert fald blandt andet må have været at opnå såvel fuld adgang til at fradrage udgifterne ved golfanlægget som fritagelse for beskatning af genvundne afskrivninger ved afståelsen af anlægget, kan han efter aftaleindgåelsen ikke længere anses for at have haft ejendomsretten i skatteretlig henseende.

Landsretten finder på denne baggrund, at A med rette er nægtet adgang til skattemæssige afskrivninger på golfanlægget vedrørende indkomståret 1994.

Som følge af ovenstående tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten med 82.155 kr. I dette omkostningsbeløb indgår dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand med 80.000 kr., udgift til vidne- og kørselsgodtgørelse til vidnet BA med 280 kr. og udgifter til materialesamling med 1.875 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 82.155 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.