Dokumentets metadata

Skibsassistent - fradrag kost - færge i rutefart - rejsens start og sluttidspunkt

Skatteyder, der var ansat ved færgen, der sejlede i rutefart, påstod fradrag for udgifter til kost og småfornødenheder efter rejsereglerne.Landsretten nægtede fradrag og henviste til, at sagsøger ikke havde været på rejse i mindst 24 timer.Landsretten henviste til, at sagsøgeren i den relevante periode boede mindre end 12 km fra færgens hjemstedshavn, at færgen sejlede i rutefart frem og tilbage, og at aftentørnen sluttede, når færgen igen var i færgehavn, hvor færgedriften i øvrigt ophørte for det pågældende døgn, hvorefter han på ny skulle møde på arbejde til morgentørn ombord på færgen i samme havn efter en hvilepause på mindst 5 timer. Han var hverken ansættelsesretligt eller som følge af hviletidsbestemmelse i sømandsloven forpligtet til at blive på færgen under hvilepausen. Under disse omstændigheder fandt landsretten ikke, at skatteyderens rejse havde varet i mindst 24 timer, og frifandt allerede af den grund Skatteministeriet.

Parter

Dansk Metalarbejderforbund Metal Søfart som mandatar for A
(advokat Nikolaj Bjørnholm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat H. C. Vinten)

Afsagt af landsdommerne

Teilmann, Talevski og Peter Thønnings (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 10. februar 2005, drejer sig om, hvorvidt en skibsassistent på en passagerfærge kan få fradrag for udgifter til kost og småfornødenheder efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A.

Påstande

Sagsøgeren, Dansk Metalarbejderforbund Metal Søfart som mandatar for A, har nedlagt følgende endelige påstande:

1. Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes principalt at anerkende, at sagsøger for indkomståret 2001 har været berettiget til at foretage fradrag for kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1, i forbindelse med sit arbejde på G3 ruten for de vagter, hvor hvileperioden - dvs. den tid hvor færgen lå i havn om natten - var ni timer eller derunder, svarende til 64 vagter á 363 kr. for hver 24 timer, i alt kr. 20.715,80.
   
   
2. Sagsøgte tilpligtes subsidiært at anerkende, at sagsøger for indkomståret 2001 har været berettiget til at foretage fradrag for kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1, i forbindelse med sit arbejde på G3 ruten for de vagter, hvor hviletidsperioden ikke oversteg et efter rettens skøn fastsat timeantal.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt endelig påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

I Landsskatterettens kendelse af 7. december 2004 hedder det blandt andet:

"...

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde (forhandling) med Landsskatterettens sagsbehandler og har endvidere udtalt sig overfor rettens medlemmer ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren er fastansat på G3 ruten, der drives af G4. Klageren bor ca. 12 km fra færgelejet i ...1.

G3 ruten er en passagerrute. Der sejles hver time fra såvel ...1 som ...2, og overfarten tager 45 minutter. På hverdage er første afgang kl. 5.15 og sidste afgang kl. 22.15 med ankomst kl. 23.00. I weekender er der dog færre afgange, hvilket vil sige, at første og sidste afgang er henholdsvis senere og tidligere end på hverdage. Der sejles med 3 færger på ruten.

Klagerens vagter på færgen starter og slutter altid i ...1.

Klageren har fremlagt tjenestetidsskemaer for indkomståret 2001, hvoraf klagerens vagter fremgår. Klagerens vagter ligger på forskellige tidspunkter af dagen, hvilket indebærer, at han til tider har vagt fra kl. 13.00 til kl. 23.30 efterfulgt af en vagt fra kl. 4.30 til 13.30. Hviletiden mellem vagterne udgør således ned til 5 timer.

Efter sø[mands]loven skal der være 6 timers hvile mellem to arbejdsperioder. G3 ruten har dispensation til 5 timers hvile, under den forudsætning, at man kan hvile på færgen i egen kahyt, således at man kan hvile fuldt ud i 5 timer. Der forefindes 6 lukafer på færgen, og der er således et lukaf til hvert besætningsmedlem. Besætningen består af tre skibsassistenter, en maskinmester, en styrmand og en kaptajn. Besætningen har ikke pligt til at blive ombord på færgen om natten.

Skatteankenævnets afgørelse

Der er godkendt fradrag for rejseudgifter på de dage, hvor klagerens hviletid mellem vagterne udgør 5 timer eller der under.

Rederiet G4 har godkendt tjenestetidsskemaer med en pause på ned til 5 timer. G4 har således vurderet, at en pause på 5 timer er af en så forsvarlig længde, at vagtholdet, der møder om morgenen, er udhvilet.

Der er intet forbud mod at forlade færgen om natten, og klageren har derfor mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl på de vagter, hvor hviletiden udgør 6 timer og derover.

Herefter kan klageren ikke anses som berettiget til fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 A, stk. 1, idet det fremgår af denne bestemmelse, at der alene kan foretages fradrag, hvis afstanden mellem den midlertidige arbejdsplads og bopælen medfører, at skatteyderen ikke har mulighed for at overnatte på bopælen. Det er altså ikke afgørende, om klageren konkret har overnattet på færgen eller på bopælen, blot han har haft mulighed for at overnatte på bopælen, er betingelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 1, ikke opfyldt.

Herefter findes klageren alene at være berettiget til fradrag for de vagter, hvor hviletiden har udgjort 5 timer eller derunder, og hvor 24-timers reglen er opfyldt.

Fradraget er beregnet som 48 vagter á 25 timer med 363 kr. pr. vagt og 1/24 af samme sats for tilsluttede timer, fratrukket bundfradraget på 4.400 kr. Der er således godkendt fradrag med 13.750 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for kost og småfornødenheder for det antal døgn, hvor hviletiden mellem vagterne udgør 9 timer eller derunder.

Reglerne om godtgørelse og fradrag for rejseudgifter en lønmodtager påføres i forbindelse med arbejdet findes i ligningslovens § 9 A, Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 43 af 20. december 2000 (rejsecirkulæret) og ligningsvejledningen afsnit A.B.1.7.1.2.

Told- og Skattestyrelsen har den 26. juni 2003 offentliggjort en meddelelse om fiskeres anvendelse af ligningslovens § 9 A, offentliggjort som SKM2003.294.TSS . Heri anføres det, at en rejse afbrydes, når fiskerbåden anløber den havn, hvor båden er hjemmehørende.

Denne fortolkning af ligningslovens § 9 A er ikke korrekt, idet det må anses for et naturligt led i fiskerierhvervet, at fiskekuttere med jævne mellemrum anløber havn.

Skulle Told- og Skattestyrelsens fortolkning overføres til klagerens situation, ville der aldrig opstå en fradragsberettiget rejse i ligningslovens forstand, da rejsen afbrydes når færgen er i havn, hvorved rejsen aldrig vil udgøre minimum 24 timer. Dette har ikke været hensigten med ligningslovens § 9 A.

Hovedproblemstillingen i denne sag er, om klageren kan siges at have haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der skal foretages en vurdering af, om klageren på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der er ikke i ligningslovens eller dennes forarbejder fastsat hvilke momenter, der skal tillægges vægt ved denne vurdering.

Sondringen mellem selvvalgt rejse og tjenesterejse

I rejsecirkulæret og ligningsvejledningen sondres der mellem, om lønmodtageren selv har valgt at arbejde på et midlertidigt arbejdssted, eller om lønmodtageren af arbejdsgiveren er sendt på en såkaldt tjenesterejse.

Ved en selvvalgt rejse skal det, efter rejsecirkulæret og ligningsvejledningerne fra 2002 og frem, alene vurderes, om afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen medfører, at lønmodtageren ikke kan overnatte på bopælen.

I modsætning hertil fremgår det af ligningsvejledningen for 2001, at det ved selvvalgt rejse ikke blot skal lægges vægt på afstanden mellem arbejdsplads og bopæl, men at der også skal lægges vægt på andre faktorer som f.eks. ansættelses- og/eller arbejdsforhold.

For tjenesterejser fremgår det af såvel rejsecirkulæret som ligningsvejledningen 2001, at en lønmodtager kan anses for at være på rejse, selv om afstanden mellem bopæl og arbejdsplads ikke faktisk umuliggør overnatning på bopælen.

Rejsecirkulærets sondring mellem tjenesterejse og selvvalgt rejse, der fremgår af punkt 1.1.1, kan ikke finde anvendelse, når lønmodtageren selv har taget fradrag for rejseudgifter. Dette skyldes hjemmelshenvisningen i cirkulæret. Der henvises til ligningslovens § 9, stk. 4 - 6 og 9 A.

Efter ligningslovens § 9, stk. 4 kan Ligningsrådet alene fastsætte efter hvilke satser, standardfradrag kan foretages. Cirkulærets punkt 1.1.1 er derfor kun anvendelig for godtgørelser udbetalt af arbejdsgiveren, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, sidste punktum.

Efter ligningslovens § 9, stk. 5, sidste punktum kan ministeren fastsætte nærmere regler om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne. Derimod er der ikke i ligningslovens § 9, stk. 5 hjemmel til at udstede regler om fradrag for rejseudgifter.

Ligningslovens § 9, stk. 6 og § 9 A indeholder ikke hjemmel til, at ministeren kan udstede retsakter i medfør heraf.

At vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rejse, skulle afhænge af, om lønmodtageren er på en selvvalgt rejse eller tjenesterejse, har heller ikke støtte i ligningsloven eller dens forarbejder.

Da sondringen mellem selvvalgt rejse og tjenesterejse hverken fremgår af ligningsloven eller dennes forarbejder, og da punkt 1.1.1 i rejsecirkulæret ikke har hjemmel i ligningsloven for så vidt angår fradrag for rejseudgifter, skal der ved vurderingen af, om der foreligger en rejse ikke sondres mellem selvvalgt rejse og tjenesterejse.

Der kan endvidere støttes ret på, at ligningsvejledningen 2001 udtrykkeligt fastslår, at afstanden mellem lønmodtagerens bopæl og det midlertidige arbejdssted blot er en af flere faktorer, der skal tillægges vægt ved en selvvalgt rejse.

Herefter skal følgende momenter tillægges vægt ved vurderingen af, om klageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl:

Kommentar til skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet forudsætter, at når G4 har godkendt arbejdsvagter med en pause på ned til 5 timer, så kan klageren siges at have mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Dette er ikke korrekt.

For det første kan afgørelsen af, om klageren har mulighed for at overnatte på sin bopæl, ikke være op til den enkelte arbejdsgivers opfattelse af ligningsloven, og arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet.

For det andet er besætningsmedlemmernes mindste hviletid fastsat i sømandsloven, hvoraf det fremgår, at hviletiden kan nedsættes til 1 minut, da G4 har tilladelse til at regne i kalenderdøgn. Længden af natpausen er fastsat af kommercielle hensyn.

Skatteankenævnet anfører, at der intet forbud er mod at overnatte på færgen, og at klageren derfor kan overnatte på sin bopæl, når hviletiden udgør 6 timer eller derover.

Når det skal vurderes, om en lønmodtager har mulighed for at overnatte på bopælen, skal det vurderes, om lønmodtageren kan få en almindelig nats søvn, når transporttiden er fratrukket. Dette støttes på, at Folketinget utvivlsomt har vedtaget ligningsloven under den naturlige forudsætning, at de der er undergivet ligningslovens regler kan føre et almindeligt liv.

En almindelig nats søvn må forstås som 8 timers søvn. Man skal have mulighed for at sove 8 reelle timer, og man skal derfor have mulighed for at være på sin bopæl i 8,5 til 9 timer, før man kan siges at have haft mulighed for at overnatte på sin bopæl. Hertil kommer transporttiden til og fra bopælen.

Denne fortolkning af ligningsloven er i god overensstemmelse med ToldSkats fremstilling i brev af 10. marts 2003 til ... Kommune vedrørende skattefri diæter til Banestyrelsens medarbejdere. Heraf fremgår følgende:

"I vurderingen af om det er muligt at overnatte på bopælen skal der også indgå en vurdering af om tiden i hjemmet er tilstrækkelig til at overnatte. Det er her fastsat at tiden i hjemmet skal udgøre mindst 8 timer.

I tilfælde hvor rejsetiden mellem den sædvanlige bopæl og et midlertidigt tjenestested er på 120 minutter eller derunder hver vej, er det jvf. ovenstående som udgangspunkt muligt at overnatte på bopælen. Dette er dog ikke gældende i tilfælde, hvor tiden i hjemmet vil være 8 timer eller derunder, hvilket typisk vil kan forekomme i forbindelse med skiftende arbejdstider eller i forbindelse med lange arbejdstider.

Udover nævnte tidsgrænser skal der tages hensyn til lønmodtagerens samlede arbejdsvilkår på det midlertidige tjenestested, herunder arbejdsgiverens arbejdsmæssigt begrundede instruktioner til lønmodtageren.

Eksempler herpå kan være overvågningsopgaver, rådighedstjeneste eller andet der gør, at lønmodtageren ikke kan forlade det midlertidige tjenestested."

G4 lader besætningsmedlemmerne benytte færgens sengepladser mellem aften- og morgenvagter, selv om disse ikke bliver aflønnet for det. G4 har begrundet dette med, at rederiet har en klar forretningsmæssig interesse i, at besætningsmedlemmerne forbliver ombord, idet G4 har en interesse i, at færgerne altid er under opsyn i forhold til hærværk, tyveri og brand. Endvidere har G4 en interesse i at besætningsmedlemmerne altid er optimalt udhvilet. Endelig overstiger ovennævnte fordele langt omkostningerne ved at tilbyde besætningsmedlemmerne soveplads.

På denne baggrund kan det konkluderes, at selv om der ikke er et forbud mod at forlade færgen om natten, har besætningsmedlemmerne i realiteten ikke mulighed for at forlade færgen om natten. Således kan klagerens mulighed for at forlade færgen for at overnatte på bopælen alene betragtes som en teoretisk mulighed.

Sammenfattende gøres det gældende,

Klageren anses i det hele for at være omfattet af ligningslovens § 9 A.

Efter ligningslovens § 9 A er det et krav, at rejsen inklusive transport og hvile udstrækker sig mere end 24 timer, og at årsagen hertil er, at lønmodtageren ikke har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl pga. afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted. Det er ikke et krav, at lønmodtageren har været på arbejde i mindst 24 timer.

Klageren opfylder begge disse betingelser. Efter ligningslovens § 9 A skal der være tale om et midlertidigt arbejdssted. Det er skattemyndighedernes faste praksis, at lønmodtagere, som arbejder ombord på skibe pr. definition er ansat på et midlertidigt arbejdssted, fordi arbejdsstedet bevæger sig i takt med arbejdets udførelse. Der henvises til ligningsvejledningen 2001 A.B.1.7.1.2.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, skal som hovedregel medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst. Dette gælder dog ikke for godtgørelse for rejseudgifter, der er omfattet af ligningslovens § 9 A. Dette fremgår af ligningslovens § 9, stk. 5 (lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000).

Hvor betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i ligningslovens § 9 A, stk. 1, er opfyldt, men hvor udbetaling ikke er sket, kan lønmodtageren fradrage rejseudgifter i indkomsten med de satser, der er fastsat herfor. Dette fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, og dermed også for fradrag for rejseudgifter, at lønmodtageren kan anses for at være på rejse. Dette fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1. En lønmodtager anses for at være på rejse:

• når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, eller
• når lønmodtageren, af arbejdsgiveren, er midlertidigt udsendt til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det er endvidere en betingelse, at rejsen har en varighed på mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5, 1. pkt.

Et arbejdssted kan højst anses for midlertidigt i 12 måneder. Såfremt arbejdsstedet flyttes mindst 8 km i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse, finder tidsbegrænsningen på 12 måneder dog ikke anvendelse. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5, 1. og 2. pkt.

For lønmodtagere, der arbejder om bord på skibe, anses arbejdsstedet for midlertidigt, såfremt det flyttes i takt med arbejdets udførelse. Disse lønmodtagere kan derfor anvende standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2 - 4. Endvidere finder 12-måneders reglen ikke anvendelse for disse lønmodtagere. Det fremgår af cirkulære nr. 77 af 30.05.2000 om lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven punkt 2.2 og ligningsvejledningen 2001 afsnit A.B.1.7.1.2.

Vedrørende midlertidige arbejdssteder og skibe henvises endvidere til SKM2003.323.TSS [SKM2003.294.TSS.red] hvor Told- og Skattestyrelsen udtalte, at en fisker, for at kunne anvende reglerne i ligningslovens § 9 A, skal være på et midlertidigt arbejdssted, der er så langt væk fra bopælen, at han ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Den havn, hvor fiskerbåden er hjemmehørende, skal anses for at være det faste arbejdssted. Det er først, når denne havn forlades, at der kan være tale om, at en rejse begynder, og at der opstår et midlertidigt arbejdssted. Rejsen afbrydes, når båden igen er i havneområdet.

Klageren møder på arbejde på færgen i G1 Færgehavn, og klagerens arbejdsdag slutter, når færgen igen er i G1 Færgehavn. I løbet af klagerens arbejdsdag bevæger arbejdspladsen sig frem og tilbage mellem G1 Færgehavn og G2 Færgehavn.

Klagerens rejse må i princippet anses for afbrudt, hver gang færgen anløb hjemstedshavnen, og klageren har kunnet forlade færgen efter arbejdstid. Der har været en køretid på ca. 20 min. til hjemadressen. Under disse omstændigheder kan klageren ikke anses at være på rejse af mindst 24 timers varighed.

Endvidere findes klageren heller ikke at kunne anses for at opfylde afstandsbetingelsen i ligningslovens § 9 A.

Det fremgår af ligningsvejledningen 2001, at bedømmelsen af afstandsbetingelsen skal ske ud fra en vurdering af lønmodtagerens ansættelses- og arbejdsforhold samt afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet.

Uanset at klageren har arbejdsperioder med ned til 5 timers hvile imellem hver vagt, kan klageren ikke anses for at opfylde afstandsbetingelsen, da der alene er ca. 12 km mellem klagerens bopæl og G1 Færgehavn. Herefter kan klageren ikke anses som afskåret fra at overnatte på sin bopæl, som følge af afstanden hertil.

Klageren er derfor ikke berettiget til fradrag for udgifter til kost og småfornødenheder, og klagerens indkomst forhøjes herefter med 13.750 kr.

..."

Det er oplyst, at As vagter i indkomståret 2001 fordelte sig som følger:

As arbejdsgiver G4 A/S har i skrivelse af 26. august 2003 til sagsøgerens advokat anført blandt andet:

"Tak for din henvendelse af 21. august 2003. G4 er naturligvis villig til at besvare dine spørgsmål.

I dit brev spørger du for det første om, hvorvidt G4 kan "bekræfte, at med undtagelse af de få besætningsmedlemmer der bor i selve ...1, sover alle - herunder A - på færgen.".

G4 kan bekræfte, at denne beskrivelse af de faktiske omstændigheder er i overensstemmelse med G4 opfattelse af, hvordan det forholder sig på G3 ruten.

For det andet spørger du om, hvorfor "G4 har valgt at lade besætningsmedlemmerne benytte færgernes sengepladser mellem aften- og morgenvagten?".

G4 kan oplyse, at vi på baggrund af nedenstående betragtninger har valgt at lade vores ansatte besætningsmedlemmer benytte færgernes sengepladser mellem aften- og morgenvagten:

Jeg håber, at dette svar er fyldestgørende for dig. I modsat fald er du altid velkommen til at vende tilbage."

Der er mellem parterne enighed om, at det kan lægges til grund, at A i hele indkomståret 2001 var bosat i ....

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han har arbejdet som sømand siden 1958 - fra 1981 som ansat hos G4 A/S. I 2001 cyklede han til og fra arbejdet på færgen, som han på- og afmønstrede i G1 Færgehavn. Hans ægtefælle besøgte i denne periode dagligt sine sygdomsramte forældre på midtfyn, og disponerede derfor over bilen. Kun i tilfælde af meget dårligt vejr kørte hans ægtefælle ham til arbejde. Ruten mellem hjemmet og færgelejet i G1 Færgehavn går primært ad små snoede veje og udgør 11,8 km. På cykel kan turen tilbagelægges på 35-40 minutter. I bil varer turen 15-20 minutter. Der er ikke busforbindelse mellem hjemmet og havnen. En døgnvagt var inddelt i en aften- og morgentørn. Mellem tørnene var en hvilepause af varierende længde. På grund af transporttiden mellem hjemmet og færgelejet tilbragte han de hvilepauser, der var kortere end 10 timer, i sit lukaf om bord på færgen. Også de øvrige besætningsmedlemmer sov på færgen i hvilepauserne, bortset fra to kolleger, der boede i ...1 by. Døgnvagterne var adskilt af to fri-døgn. Han kunne som ansat handle til nedsat pris i færgens cafeteria. Udover morgenmad, frokost og aftensmad købte han fra tid til anden sodavand eller kage i cafeteriaet. Herudover havde han ikke yderligere udgifter til kost eller småfornødenheder i anledning af arbejdet.

Procedurer

Sagsøgeren har gjort gældende blandt andet, at en færge, der flytter sig over længere stræk i takt med arbejdets udførelse, pr definition er et midlertidigt arbejdssted, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5. As arbejdssted var udelukkende færgen, og ikke tillige havnen. Skattemyndighedernes i øvrigt urigtige retsopfattelse vedrørende erhvervsfiskeres faste arbejdssted i anløbshavnen og midlertidige arbejdssted på skibet, når dette er til havs, kan ikke overføres til denne sag. A møder direkte ombord på færgen, har udelukkende arbejdsopgaver ombord på færgen, forlader ikke færgen, når den anløber havn, og han har fri, når han går fra borde. A har ingen arbejdsrelaterede opgaver af nogen art i havnen. Ligningslovens § 9 A hverken opererer med eller forudsætter tilstedeværelsen af et fast arbejdssted i tillæg til det midlertidige.

Optællingen af de 24 timer starter, når A forlader sin bopæl, og slutter når A efter endt arbejde atter kommer til sin bopæl - "havelågereglen". Loven stiller ikke krav om, at A har været på arbejde i alle 24 timer. A skal blot på grund af arbejdet ikke have haft mulighed for at være på bopælen i 24 timer. I den indbragte landsskatteretskendelse og af sagsøgte er det anført, at As rejse afbrydes, hver gang færgen anløber hjemstedshavnen i ...1. Hverken lovens ordlyd eller forarbejder giver belæg for denne antagelse, ligesom det er uden betydning, at fartøjet sejler i fast rutefart. Ved vurderingen af rejsens længde er det afgørende alene, om rejsetiden "mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted" overstiger 24 timer. Værnet mod misbrug udgøres af kravet om, at overnatning hjemme ikke skal være en mulighed. Rejsen afbrydes ikke hver gang, færgen anløber hjemstedshavnen i ...1, endsige ved sidste anløb før pausen mellem aften- og morgentørnen. As merudgifter til kost og småfornødenheder under en vagt bliver hverken mindre eller større af, at færgen hver anden time anløber hjemstedshavnen. Anvendelsen af kriteriet anløb af hjemstedshavn kan føre til vilkårlige resultater.

På grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted havde A ikke mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, når færgen lå i havn om natten. As arbejdsforhold og transportmuligheder var i 2001 sådanne, at hans typiske hvileperiode ville komme ned under 3 timer og 50 minutter, hvis han skulle sove hjemme. Med en så kort hvileperiode var det ikke i ligningslovens forstand muligt at overnatte på bopælen. Hvileperioden ville også være utilstrækkelig, selv om A havde disponeret over en bil.

A har foretaget standardfradrag for rejseudgifter efter reglerne om udokumenterede rejseudgifter, hvilket kan ske uden dokumentation for de faktiske udgifter. A har haft merudgifter til forplejning, navnlig til bespisning i forbindelse med hovedmåltiderne.

Sagsøgte har gjort gældende blandt andet, at A ikke opfylder betingelserne for at foretage fradrag for rejseudgifter i henhold til ligningslovens § 9 A. Der kan alene foretages fradrag for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte hjemme. Det er videre en betingelse, at rejsen varer mindst 24 timer, ligesom der højst kan foretages fradrag for dækning af merudgifter, der påføres lønmodtageren i forbindelse med arbejde på det midlertidige arbejdssted.

A har ikke godtgjort, at han i forbindelse med arbejdet på færgen ikke havde mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Sagsøgeren var ikke forpligtet til at blive på færgen i hvileperioden, og havde alene 12-18 minutters transporttid i bil til sit hjem. Overnatning/hvile på færgen var ikke nødvendiggjort af arbejdet, og var et udslag af et privat valg. Der kan ikke ved vurderingen af muligheden for at overnatte på bopælen indrømmes lønmodtageren et skøn over, hvad der er konkret praktisk. Afgørende efter § 9 A er, om lønmodtageren efter en samlet vurdering af de faktiske forhold ikke har mulighed for at overnatte hjemme.

A opfylder ikke betingelsen for at have været på rejse i minimum 24 timer, idet hans rejse må anses for afsluttet hver gang færgen anløb G1 Færgehavn, herunder ved arbejdstidens afslutning. Praksis vedrørende erhvervsfiskeres fradragsret kan overføres til denne sag. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at han har haft merudgifter i forbindelse med arbejdet på færgen. Reale hensyn tilsiger således, at der ikke indrømmes fradrag. Såfremt sagsøgers retsopfattelse følges, kan konsekvensen blive, at en række lønmodtagergrupper, som notorisk ikke rejser, må indrømmes rejseudgiftsfradrag.

Landsrettens begrundelse og resultat

A, der i den relevante periode boede mindre end 12 km fra G1 Færgehavn, mødte på arbejde til aftentørn på færgen i G1 Færgehavn, som var færgens hjemstedshavn. Færgen sejlede i rutefart frem og tilbage mellem G1 Færgehavn og G2 Færgehavn. As aftentørn sluttede, når færgen igen var i G1 Færgehavn, hvor færgedriften i øvrigt ophørte for det pågældende døgn. A skulle på ny møde på arbejde til morgentørn om bord på færgen i samme havn efter en hvilepause på mindst 5 timer. Han var hverken ansættelsesretligt eller som følge af hviletidsbestemmelse i sømandsloven forpligtet til at blive på færgen under hvilepausen.

I hvert fald under disse omstændigheder tiltrædes det, at As rejse - uanset at han mellem aften- og morgentørnen valgte at overnatte på færgen - ikke har varet i mindst 24 timer, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5, 1. pkt., og at han derfor ikke har krav på fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. stk. 1.

Allerede som følge heraf tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Henset til sagens karakter og udfald skal Dansk Metalarbejderforbund Metal Søfart som mandatar for A til Skatteministeriet betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til erstatning af advokatudgifter.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Dansk Metalarbejderforbund Metal Søfart som mandatar for A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 15.000 kr.