Dokumentets metadata

Fiktive containere - suspension af ansættelsesfrist

Landsretten fandt, at det kunne tilskrives et selskabs ledelse som i hvert fald groft uagtsomt, at skattemyndighederne havde foretaget ansættelsen for indkomståret 1991 på et urigtigt grundlag. Ansættelsesfristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, havde derfor været suspenderet i henhold til bestemmelsens stk. 3. Som følge heraf var skattemyndighedernes efterfølgende ansættelse foretaget rettidigt.

Parter

H1 ApS
(advokat John F. Kahlke)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne

Engler, Mogens Kroman og Kirsten Talevski (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 30. december 1999, angår spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne har ret til at forhøje den skattepligtige indkomst for selskabet H1 ApS for skatteåret 1992/1993 (indkomståret 1991) med 10.292.508 kroner.

Påstande

Sagsøgeren, H1 ApS, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at selskabets sambeskatningsindkomst for skatteåret 1992/93 nedsættes med 10.292.508 kroner.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Selskabet H1 ApS erhvervede i 1991 det engelske selskab H2 Limited, som samme år købte 1.285 containere fra det franske selskab F1. H2 Limited afskrev herefter 10.292.508 kroner på containerne for indkomståret 1991. I 1992 fik H1 ApS tilladelse til at lade sig sambeskatte med H2 Limited, og H1 ApS afskrev herefter i skatteåret 1992/1993 containerne med 10.292.508 kroner.

Skattemyndighederne forhøjede i 1995 H1 ApS' skattepligtige sambeskatningsindkomst for skatteåret 1992/93 til 11.233.820 kroner, idet myndighederne ikke ville godkende de skattemæssige afskrivninger på containerne. Landsskatteretten fandt den 1. december 1999, at denne skatteansættelse var gyldig.

I Landsskatterettens afgørelse er anført blandt andet:

".....

Klagen vedrører det forhold, at skattemyndighederne har anset forældelsesfristen for indkomståret 1991 for suspenderet i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 3.

Sagen har været forhandlet med selskabets advokat, ligesom advokaten har haft lejlighed til at udtale sig i et retsmøde.

Det fremgår af sagen, at skatteforvaltningen ved agterskrivelse af 30. august 1995 varslede en forhøjelse af H1 ApS's skattepligtige indkomst. Følgende fremgår af agterskrivelsen:

"I forbindelse med en revisionsmæssig gennemgang af containerprojekter, er selskabets indkøb af containere gennemgået.

I den anledning skal man herved meddele, at forvaltningen agter at foretage ændring af selskabets skattepligtige sambeskatningsindkomst for skatteåret 1992/93 til kr. 11.233.820, jfr. nedenstående:

Vedrørende selskabet H2 Limited London UK, England

Efter at forvaltningen har indhentet kontroloplysning fra F1 France, hvor selskabet har indkøbt omtalte containere, er dette materiale gennemgået.

Det indhentede kontrolmateriale indeholder en købskontrakt mellem F1 France og H2 Ltd. samt diverse korrespondance selskaberne imellem.

Til materialet har forvaltningen følgende bemærkninger:

De handlede 1285 containere er iflg. købskontrakten forsynet med registreringsnumre. Disse numre skal iflg. BIC-code standarten indeholde 4 bogstaver hvoraf det sidste skal være et U og 7 cifre.

De indkøbte containere er nummereret med en valid bogstavkode men nummerkoden er kun 6-cifret, det syvende ciffer mangler. Dette syvende ciffer er et kontrolciffer. Ingen af de indkøbte containere bær herefter et kontrollerbart nummer, hvorfor kontrol af eksistensen er umuliggjort.

En anden del af kontrolmaterialet indeholder korrespondance. Af denne fremgår det, at H2 Ltd. aldrig har betalt for de iflg. købskontrakten omhandlede containere.

At selskabet tilsyneladende aldrig har betalt og dermed opfyldt sin del af aftalen, bestyrker forvaltningens antagelse om handelens manglende realitet.

Herudover er forvaltningen i besiddelse af korrespondance fra F1 France der dokumenterer, at F1 Frances rolle udelukkende har været at fremskaffe kontrakter samt de hertil tilsvarende fiktive fakturaer.

Forvaltningen konkluderer herefter, at selskabet ikke har anskaffet afskrivningsberettigede aktiver.

Man skal herefter meddele, at der senere vil blive taget endelig stilling til det ansvarspådragende i forholdet jfr. skattekontrollovens § 13, men kan meddele, at det allerede nu er forvaltningens opfattelse, at der er sket en overtrædelse.

Af denne grund er der i nærværende sag ikke indtrådt forældelse jfr. skattestyrelsesloven kap. 4.

....."

Skatteforvaltningen traf den 29. november 1995 i overensstemmelse med agterskrivelsen afgørelse i sagen.

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår bl.a.:

Sagens faktiske forhold

H1 A/S erhvervede den 27.11.1991 det engelske selskab H2 Limited. Ved kontrakt af 20.12.1991 købte dette datterselskab 1285 containere fra det franske selskab F1. Det franske selskab er uafhængigt i forhold til de danske.

Overdragelsessummen androg 5.782.500 US-dollars, svarende til 34.308.361 kr. Betalingen skulle ske inden 60 dage fra kontraktens underskrivelse.

I kontrakten beskrives containerne som Dry Van Iso steel containere med dimensionerne 40 fod x 8 fod og 6 tommer.

Sælgeren oplyser, at containerne alle er produceret på det polske containerværft, G1.

Ifølge kontrakten overgik ejendomsretten til køberen ved kontraktens underskrivelse.

H2 Limited foretog skattemæssige afskrivninger på containerne med 10.292.508 kr. for skatteåret 1992/93. Datterens skattemæssige underskud overførtes til fradrag i sambeskatningsindkomsten i koncernen for skatteåret 1992/93.

På foranledning af dansk politi blev marketingschefen for det polske containerværft, CJ den 14.9.1993 afhørt af anklagemyndigheden i .... Statsamt om værftets containerproduktion. Afhøringen var således udenretlig, og foregik i øvrigt under strafansvar.

Under afhøringen forklarede CJ bl.a.: "Hvad angår 401 containere, så har vores produktionskapacitet ikke oversteget 1200 stykker om året i den bedste periode", jf. sagen.

Dansk politi har endvidere fra værftets ledelse modtaget en erklæring dateret 24.9.1993 om, at værftet i 1991 solgte 800 stk. 40-fods containere til den Sydafrikanske Marine, jf. sagen.

Under ransagningen hos det franske selskab F1 beslaglagde fransk politi forskellige bilag. Blandt andet en korrespondance mellem A - klagende selskabs direktør - og F1. I et brev dateret 20.7.1992 anmoder A om, at F1 på sit brevpapir straks fremsender til H2 Limited en serie breve, som A vedlægger i udkast. Det første udkast er dateret 17.2.1992. Det sidste 8.9.1992. Samtidig vedlægger A udkast til svarbreve fra det engelske selskab til F1. Brevet af 27.7.1992 samt udkastene findes i sagen.

I sagen findes en kronologisk samling af en korrespondance mellem H2 Limited og F1. Indholdet af disse breve svarer nøje til indholdet af brevene i bilag 2, vedlagt sagen. Den eneste forskel er, at brevene fra F1 nu er skrevet på F1s brevpapir.

Korrespondancen drejer sig om, at det er vanskeligt for H2 Limited at overholde betalingsforpligtelsen i købsaftalen af 20.12.1991. Det engelske selskab anmoder om udsættelse med betalingen. Dette accepterer F1. Det franske selskab lover at hjælpe med at finde en finansieringsform.

Senere lover det franske selskab at prøve at finde en køber til containerne. I brevet af 8.9.1995 oplyser F1, at man nu har fundet en køber.

Under ransagningen hos det franske selskab ønskede DM at afgive en skriftlig erklæring. Denne er vedlagt sagen. Der findes en uautoriseret oversættelse til dansk. Det hedder bl.a.: "Vores rolle var begrænset til kontraktunderskrivelser og udarbejdelse af de tilsvarende fiktive fakturaer".

H2 Limited blev i 1992 solgt, hvorefter denne datter udtræder af sambeskatningen for skatteåret 1993/94.

I forbindelse med den ligningsmæssige gennemgang af koncernens selvangivelser har administrationen anmodet om at få dokumenteret eller sandsynliggjort eksistensen af containerne. Containerne er sædvanligvis forsynet med et identifikationsnummer. Nummeret består af et præfiks bestående af 4 bogstaver, hvoraf det sidste skal være et U. Herefter følger en talrække af 6 cifre. Til sidst findes et enkelt kontrolciffer, som udregnes efter en matematisk model med de 6 forudgående tal som grundlag for beregningen.

Administrationen har modtaget sådanne numre på alle 1285 containere. Dog mangler kontrolcifferet i alle numrene. En opfordring til at fremsende dette sidste tal i rækken på alle numrene er ikke blevet efterkommet af H1 A/S.

....."

Skatteankenævnet har efter en gennemgang af sagen anset klageren for forsætligt at have bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der er herved lagt vægt på indholdet af og omstændighederne omkring den konstruerede korrespondance, som har været mellem H2 Limited som køber og F1 France som sælger af de i sagen omhandlede containere, hvorved H2 Limited har forsøgt at afskrive på fiktive aktiver i skatteåret 1992/93. Tre års fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, findes herefter først at regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse, jf. herved skattestyrelseslovens § 35, stk. 3. Oplysningerne om korrespondancen fremkom til skatteforvaltningen den 12. juli 1994, og efter en ransagning hos F1 France den 19. maj 1994, og forvaltningens forhøjelse er således foretaget indenfor 3 års fristen regnet fra den 12. juli 1994.

Skatteankenævnet har bemærket, at cirkulæreskrivelse af 29. november 1994 er ændret med cirkulæreskrivelse af 30. januar 1997, hvorefter det vil kunne forekomme, at der statueres ikke-forældelse af skatteansættelsen, uden at der er tilstrækkeligt grundlag for at statuere strafansvar, og det er ankenævnets opfattelse, at den påklagede ansættelse ikke er forældet, hvorfor forhøjelsen er fastholdt. Det tilføjes dog, at forvaltningen har varslet, at der ville blive rejst straffesag, og at Told- og Skattestyrelsen i skrivelse af 28. juli 1997 til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har anmodet om, at der rejses tiltale mod de involverede personer for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289.

Selskabets advokat har påstået selskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 1991 (skatteåret 1992/93) nedsat med 10.292.508 kr. til det selvangivne.

.....

Advokaten har over for Landsskatteretten anført, at der har været pengestrømme i forbindelse med erhvervelse og afståelse af containere, hvilket er dokumenteret ved et betalingsbilag, hvoraf fremgår, at KK, der sammen med A repræsenterede H2 Ltd., den 11. august 1992 foranledigede 100.000 USD fremsendt til Mr. PP, Frankrig.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet ansættelsen stadfæstet, idet denne må anses for foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Styrelsen har anført, at der er tale om suspension i det foreliggende, uanset at skattemyndighederne har været vidende om forholdet forud for den 31. december 1994, hvor forældelse efter den ordinære frist indtrådte, idet der fra tidspunktet for kendskab til forholdet var en ny 3 års frist til at ændre ansættelsen, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3.

Styrelsen har om tilregnelsen anført, at suspension efter skattestyrelseslovens regler ikke uden videre kan sidestilles med reglerne i skattekontrolloven eller straffeloven.

Landsskatteretten skal udtale

Det fremgår af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 3 (lov nr. 824 af 19. december 1989): Hvis nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, at afskrivning på de omhandlede containere må anses for at være sket uberettiget, idet containerne rent faktisk ikke eksisterede. Retten har ved vurdering af tilregnelsen i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, lagt vægt på den ved ransagningen i F1 S.a.r.l. fundne korrespondance mellem A og det franske selskab, der understøtter at der var tale om et fiktivt arrangement. Det må herefter antages, at A på vegne af H1 ApS har handlet mindst groft uagtsomt, idet han ikke nærmere undersøgte, hvorvidt containerne eksisterede, samt at han ved korrespondancen til F1 S.a.r.l. har haft kendskab til den manglende eksistens af containere. Som følge heraf må forældelsesfristen anses for suspenderet, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, og da ansættelsesændringen endvidere er foretaget inden for fristen i stk. 3, er den påklagede ansættelse derfor gyldig.

Herefter bestemmes

Ansættelsen for skatteåret 1992/93 er gyldig."

For landsretten er der fremkommet yderligere oplysninger af betydning for sagen:

Årsregnskabet for 1991 for H1 ApS er af revisionsselskabet R1 A/S påført en revisionspåtegning uden forbehold. Årsregnskabet for 1991 for H2 Limited er af den engelske revisor påført en revisionspåtegning, hvoraf fremgår blandt andet, at selskabet endnu ikke har betalt for containerne, og at sælgeren har forbeholdt sig ejendomsretten til disse.

Den korrespondance, som er omtalt i Landsskatterettens kendelse vedrørende en serie breve og udkast til breve, som det franske politi fandt under en ransagning hos F1, er dateret fra den 14. februar 1992 og til den 22. september 1992.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet meddelte den 21. marts 2001, at han havde opgivet påtale overfor advokat A. Statsadvokaten anførte i den forbindelse blandt andet følgende over for advokaten:

"Den 6. april 1999 blev De sigtet for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jfr. skattekontrollovens § 13, stk. 1 ved i august 1992 som direktør i H1 ApS - i forening med hovedanpartshaveren i H1 ApS, PB - i selvangivelsen for regnskabsåret 1991 vedrørende H1 til Kommunens Selskabsbeskatning med forsæt til skatteunddragelse at have angivet selskabets skattepligtige indkomst for lavt med kr. 10.292.508, hvorved det offentlige blev unddraget kr. 3.911.039 i skat,

.....

Jeg skal herved meddele, at jeg i dag har besluttet at opgive påtale i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, idet jeg ikke finder, at videre forfølgning kan forventes at føre til, at De findes skyldig til straf for det påsigtede forhold.

Jeg har herved lagt vægt på, at der ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed kan føres bevis for, at De vidste eller måtte indse, at de containere som dannede grundlag for afskrivningen var fiktive, og subsidiært at det ej heller med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund, at aftalen om tilbagesalg af containerne var indgået samtidig med aftalen om køb.

....."

Hovedanpartshaveren, PB, har ikke været sigtet i sagen.

Den 8. oktober 2001 afsagde Østre Landsret kendelse i nærværende sag, hvorefter sagsøgerens anbringende om, at det forhold, at statsadvokaten opgav påtale mod A, udelukker, at forældelsesfristen efter § 35, stk. 3, jf. stk. 1, i den dagældende skattestyrelseslov har været afbrudt, ikke blev taget til følge.

Procedurer

Sagsøgeren har gjort gældende, at forældelsesfristen for ændring af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 1991 udløb den 31. december 1994, og at sagsøgte, der har bevisbyrden herfor, ikke har godtgjort, at forældelsesfristen er afbrudt.

Sagsøgeren har nærmere anført, at sagsøgerens ledelse hverken forsætligt eller groft uagtsomt har udvirket, at skatteansættelsen blev foretaget på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Sagsøgerens ledelse anså hverken ved kontraheringen med F1 eller ved indgivelsen af selvangivelsen købet for et fiktivt arrangement. Dette bestyrkes af, at revisionspåtegningen på årsregnskabet 1991 for H2 Limited var blank. Dette forhold dokumenterer således, hvilke informationer der var tilgængelige for sagsøgerens ledelse ved indgivelsen at selvangivelsen. Dette forhold dokumenterer også, at ledelsen i 1991 anså anvendelsen af containerne for erhvervsmæssig. Det kan ikke lægges til grund, at erklæringen fra F1 i 1994 eller korrespondancen med A er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Sagsøgeren modtog først i 1995 oplysninger, som gav anledning til tvivl om, hvorvidt skatteansættelsen for 1991 var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Endelig må det tillægges afgørende betydning, at der ikke er blevet gennemført en straffesag mod sagsøgerens ledelse, jf. også artikel 6, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Sagsøgte har gjort gældende, at det er uden betydning, at der ikke blev gennemført en straffesag mod ledelsen i H1 ApS, og at henvisningen til artikel 6, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke er relevant.

Sagsøgte har endvidere anført, at det må anses for godtgjort, at containerne ikke eksisterede, og at H2 Limited's køb og videresalg således var et fiktivt arrangement. Ved vurderingen heraf må der lægges vægt på den erklæring, som F1 afgav i 1994 efter ransagningen, på de manglende kontrolcifre, på erklæringen fra marketingchefen på det polske containerværft, på den korrespondance, som A på forhånd arrangerede mellem F1 og sagsøgeren, og på den manglende dokumentation af pengeoverførelser i anledning af H2 Limiteds køb, salg og udleje af containerne. Endelig må det tillægges vægt, at sagsøgeren ikke har påvist, at H2 Limited forud for købet af containerne foretog nogen som helst selvstændige undersøgelser vedrørende indkomstmulighederne ved udlejning af disse.

Sagsøgte har desuden anført, at skattemyndighederne først medio 1994 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage den korrekte skatteansættelse, og at dette under hensyn til ovenstående må tilskrives sagsøgeren som mindst groft uagtsomt. Betingelserne for suspension i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, er derfor opfyldt.

Sagsøgte har herudover gjort gældende, at H2 Limited ikke benyttede containerne erhvervsmæssigt, og at sagsøgeren også af denne grund ikke kunne foretage skattemæssige afskrivninger på containerne. Betingelserne for suspension er også i dette tilfælde opfyldt.

Landsrettens bemærkninger

Af de af sagsøgte herom anførte grunde anses det for godtgjort, at de pågældende containere ikke eksisterede, således at det for sagsøgte var uberettiget at foretage afskrivninger på containerne.

Af de anførte grunde må det endvidere tilskrives sagsøgerens ledelse som i hvert fald groft uagtsomt, at skattemyndighederne foretog ansættelsen på et urigtigt grundlag, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 3.

Hverken den omstændighed, at der ikke blev gennemført nogen straffesag mod sagsøgerens ledelse, eller artikel 6, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan føre til andet resultat.

Landsretten finder, at skattemyndighederne først i medio 1994 - ved modtagelsen af materialet fra ransagningen i Frankrig - kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse. Skattemyndighedernes ændrede ansættelse i 1995 er derfor foretaget inden for fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 3.

Med disse bemærkninger tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, H1 ApS, betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.