Dokumentets metadata

Deltidslandbrug - fradrag for underskud - syn og skøn

Skatteyderen havde siden 1980'erne drevet et deltidslandbrug med et mindre kvæghold. I 1988 var der opført en større driftsbygning. Efter 1998 blev driftsformen ændret, idet besætningen blev nedbragt, og driftsbygningen - efter en ombygning - blev udlejet. Landbruget havde løbende haft underskud, men i 2002 og 2003 var der (et mindre) overskud efter afskrivninger.Landsretten lagde vægt på den indhentede skønserklæring, hvoraf bl.a. fremgik, at driftsbygningen var en investering, der lå væsentligt over det, indtjeningen fra besætningen kunne aflønne. Skønsmanden havde endvidere anført, at det var usandsynligt, at der ved den valgte driftsform i 1996-1998, det vil sige uden udlejning af driftsbygninger, kunne opnås et resultat, der gav plads til afskrivninger i noget væsentligt omfang. Landsretten fandt derfor, at landbrugsvirksomheden i 1996-1998 ikke havde været tilrettelagt på en sådan måde, at der havde været udsigt til, at driften ville kunne give overskud efter driftsmæssige afskrivninger, og at landbrugsvirksomheden ikke havde været drevet erhvervsmæssigt forsvarligt. Skatteministeriet blev herefter frifundet.Højesteret stadfæstede dommen af de grunde, der var anført af landsretten.

Parter

A
(advokat Jesper Hjetting)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen og Marianne Højgaard Pedersen

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den 30. juni 2005.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og har gentaget sin subsidiære påstand.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.