Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse - tilsidesætteligt regnskab - negativt privatforbrug - familielån

Skattemyndighederne havde forhøjet den skattepligtige indkomst i indkomståret 1999 med kr. 280.000,- på grund af tilsidesætteligt regnskabsgrundlag og negativt privatforbrug. Heroverfor gjorde skatteyderen gældende, at han havde lånt USD 61.000,- af en fætter i USA til brug for opstart af et pizzeria. På baggrund af en oplysning i sagsøgerens regnskab anerkendte Landsskatteretten, at skatteyderen havde lånt kr. 150.000,-, og for landsretten påstod skatteyderen nedsættelse af den resterende del af forhøjelsen, kr. 130.000,-. Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde lånt yderligere midler af sin fætter, idet skatteyderens forklaring og en erklæring fra fætteren ikke var bestyrkede objektive kendsgerninger eller sandsynliggjort med beviser af tilstrækkelig vægt. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at lånets udbetaling var udokumenteret, og at der ikke var udstedt lånedokument i forbindelse med ydelsen af lånet. De efterfølgende "udlånskontrakter" var ikke underskrevet af låntageren, og nogle overførsler fra skatteyderen til fætteren var foretaget på tidspunkter, hvor skattesagen allerede verserede.

Parter

A
(Advokat Troels Lind Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Stig Glent-Madsen og Lisbeth Christensen (kst.)

Påstande

Under denne sag, som er anlagt den 17. juni 2005, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 1999 nedsættes med 130.000 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige skattemyndighed.

Sagsfremstilling

Landskatteretten afsagde den 21. marts 2005 sålydende kendelse vedrørende As skattepligtige indkomst i indkomståret 1999:

"...

Klagen vedrører regnskabstilsidesættelse og skønsmæssig forhøjelse.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 280.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 130.000 kr.

...

Sagens oplysninger

Klageren har fra marts måned 1999 drevet H1 Pizzeria, hvor der bl.a. blev solgt pizzaer, pommes frites, kylling, pølser og salat. Forretningen er afhændet i september måned 2001.

Klagerens husstand består af hustru og 2 børn.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens regnskab er tilsidesat, idet der ikke er ført kasserapport, ikke er gemt kassestrimler, omsætningen via checks og dankort er ikke slået ind på kassen, og der er solgt varer, som ikke er indkøbt.

Klagerens indkomst er forhøjet med 280.000 kr. Der er ved skønnet henset til, at husstandens privatforbrug er opgjort til -152.828 kr. Forhøjelsen vil bringe privatforbruget op på 127.172 kr. + en ikke påklaget forhøjelse, i alt 149.480 kr. Privatforbruget for 1997 og 1998 er opgjort til henholdsvis 151.905 kr. og 203.057 kr.

Der er ikke ved skønnet taget udgangspunkt i bruttoavance, idet denne ikke kan udregnes, når der indgår varer i omsætningen, som ikke er indkøbt. Der er endvidere ikke taget hensyn til klagerens forklaring om privat lån fra en fætter i USA på 61.000 $. Beløbet er ikke dokumenteret, hverken ved ekstern overførsel eller via vekselbilag.

Klagerens repræsentants påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om nedsættelse til 0 kr.

Det er anført, at klageren har lånt 61.000 $ af sin fætter i USA. Der er fremsendt lånedokument. Pengene blev overdraget kontant, idet fætterens moder transporterede pengene til Iran, hvorefter pengene blev vekslet og overdraget til klagerens hustru, som bragte dem til Danmark. Klageren betalte den 12. april 2002 29.000 $ tilbage til långiver. Der er fremsendt kopi af overførslen til fætteren, ligesom der er fremsendt kopi af en overførsel af 70.000 kr. den 1. april 2003. Tilbagebetalingen er sket med midler fra ejendomssalget.

Der er endvidere henvist til 2-3-1926-0864, hvor der var tale om en tilsvarende sag, og hvor lånet blev godkendt.

Låneoptagelsen er endvidere sandsynliggjort gennem det faktum, at klageren ikke ved opstarten af virksomheden havde penge til at åbne forretningen. Myndighederne har anført, at dette beløb er optjent efterfølgende, hvilket er usammenhængende. Klageren drev et pizzeria, som gik dårligt, da han fik tilbuddet om køb af ejendommen. Han havde dog ikke penge til den kontante udbetaling, som beløb sig til 150.000 kr., samt til istandsættelse af forretningen til pizzeriaet. Dette fremgår af klagerens indkomst for de tidligere år.

Forhøjelsen bygger udelukkende på privatforbruget. Myndighedernes omsætningsberegning viser alene en difference på ca. 80.000 kr. Omsætningsberegningen er endvidere for høj, idet der ikke er taget hensyn til svind mm. Det er ikke muligt, at lave det antal pizzaer som myndighederne påstår. Der er tale om en forretning, som ligger et øde sted.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 60 af 19. februar 1986, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der ikke er ført kasserapport, må retten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de

i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4

Klageren har ikke ved bankoverførsel eller vekselbilag dokumenteret, at der skulle være optaget lån i størrelsesorden 61.000 $ fra et familiemedlem i USA. Det fremlagte lånedokument må antages at være oprettet efterfølgende.

Klageren har i sit regnskab oplyst om et familielån på 150.000 kr., og der er fremlagt dokumentation for tilbagebetaling af henholdsvis 29.000 $ og 70.000 kr. Det fremstår endvidere ubestridt, at klageren har erlagt minimum 150.000 kr. ved opstarten af virksomheden. Landsskatteretten finder på den baggrund det for betænkeligt, at opretholde det foretagne skøn på 280.000 kr. Landsskatteretten finder i den konkrete sag, at skønnet kan sættes til 130.000 kr.

..."

A har for landsretten ikke bestridt, at regnskabsgrundlaget for hans virksomhed i 1999 ikke opfyldte bogføringslovens krav, og at det formelle grundlag for at foretage en skønsmæssig skatteansættelse derfor var opfyldt. Han har endvidere ikke bestridt opgørelsen af husstandens privatforbrug. Sagen, til hvilken A har haft fri proces, drejer sig herefter alene om, hvorvidt det er godtgjort, at husstandens privatforbrug i 1999 er finansieret ved lån fra et familiemedlem.

Det fremgår af en oversættelse af to stempler i et pas tilhørende As tidligere ægtefælle, at hun den 19. juni 1998 rejste ind i Iran, og at hun udrejste af landet den 20. juli 1998. As fætter, ND, udfærdigede på et tidspunkt et lånedokument. Dokumentet, som ikke er underskrevet, er oversat således:

"Udlånskontrakt

16. januar 1999

Undertegnede A, født ..., lånte et beløb på USD 61.000 den 16. januar 1999 af min fætter ND, født ..., amerikansk statsborger.

Det lånte beløb tilbagebetales til principalen uden renter, og når det passer låntager.

Formålet med denne udlånskontrakt er at angive det beløb, som låntager skylder principalen, og afregningsstatus. Hvis principalen ikke er til stede, skal det skyldige beløb betales til hans begunstigede, PD, TD og SD.

...

Principal: Hr. ND

Låntager: Hr. A

Vidne: MD

Udarbejdet til gennemsyn og fremtidig afregning af ND.

..."

Det fremgår af årsregnskabet for H1 Pizzaria for perioden 15. marts 1999 til 31. december 1999, at årets resultat var på 32.560 kr., og at der havde været udgifter bl.a. til småanskaffelser til lokale med 9.140 kr. Det fremgår endvidere af en note til regnskabet, at der i regnskabsåret var anvendt 12.656 kr. til lokaleindretning, 83.102 kr. til køb af inventar og 3.700 kr. til køb af bil. I årsregnskabet er der under passivposten "gæld" bl.a. anført: "Familielån 150.000 kr. ".

Ved brev af 2. april 2001 fra skatteforvaltningen blev A informeret om, at hans skatteansættelse for indkomståret 1999 var udtaget til revision.

Det fremgår af en kontoudskrift vedrørende en erhvervskonto tilhørende H1 Pizzaria v/A, at der den 29. januar 2002 ved check blev indsat 346.469,42 kr. på kontoen. Ifølge et bankbilag er der med valør den 9. april 2002 hævet 248.820 kr. på samme konto. Det fremgår af bilaget, at beløbet er hævet til dækning af en overførsel på 29.291,93 USD til en konto tilhørende ND i en amerikansk bank.

Skatteankenævnet meddelte ved brev af 3. april 2002 A, at nævnet ikke fandt grundlag for at ændre skatteforvaltningens skønsmæssige forhøjelse af hans indkomst. Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår bl.a., at det af forvaltningen er anført, at 61.000 USD ved en kurs på 6,41 svarede til 390.000 kr., og at A i forbindelse med sine bemærkninger til sagsfremstillingen oplyste, at han ikke kunne huske det præcise beløb eller tidspunkt, hvor han fik pengene, men mente, at det drejede sig om 430.000 - 440.000 kr., samt at As hustru på et møde i april 2001 oplyste, at der ikke var oprettet et lånedokument.

Et dokument med overskriften "Lending Contract", der er underskrevet af ND, er oversat således:

"Udlånskontrakt

20. juni 2002

Til: A

Fra: ND

Vedr.: Skyldig beløb

Jeg modtog USD 29.271,93 fra dig overført fra Danmark den 12.4.2002. A, du lånte et beløb på USD 61.000 den 16. januar 1999. Du skylder stadig USD 31.428,07. Der var ingen forklaring på, hvorfor du ikke betalte det samlede beløb på USD 61.000.

A, jeg håber, at du husker det tidspunkt, hvor du lånte pengene. Du lånte dette beløb for at få styr på dit liv og starte din fremtid. Pengene blev givet til dig via min mor, som gav dem til din kone, som skulle give dig dem i Danmark. Mor tog pengene til Iran fra USA og gav dem der til din kone. Din kone vekslede derefter dollarbeløbet til din valuta og gav det til dig.

Grunden til, at jeg bringer det på bane, er for at minde dig om, hvordan vi måtte koordinere forholdene for at varetage dine behov. Jeg ved bestemt, at det var et dårligt tidspunkt for dig og din familie. Husker du, det løfte du gav? Du sagde, "Jeg betaler det tilbage, så snart jeg får styr på mit liv". Jeg håber, du husker dit løfte. Ring venligst til mig straks og forklar, hvad der skete med resten af pengene.

...

Din fætter

ND"

Det fremgår af en kontoudskrift fra Danske Bank vedrørende en privatkonto tilhørende A, at der den 1. april 2003, hvor der på kontoen var et indestående på 87,53 kr., blev indsat 70.000 kr. Samme dato blev der overført 70.070 kr. til en anden konto. Det fremgår af et overførselsbilag fra banken, at beløbet blev hævet på As konto til overførsel i USD til den konto tilhørende ND, der tidligere var overført penge til.

As advokat har i brev af 21. maj 2007 stillet spørgsmål til ND, som fortsat er bosat i USA. ND har besvaret spørgsmålene ved skrivelse af 19. juni 2007. Spørgsmålene og svarene er oversat således:

Forklaringer

A har forklaret, at han startede pizzeriaet i marts 1999. Tidligere drev han i et år et pizzeria i .... Han solgte dette pizzeria et år forud for købet af ejendommen. Han forsøgte at få et andet job, men det var ikke muligt. Det var vanskeligt at være arbejdsløs og på kontanthjælp, og han fik psykiske problemer. Han har nu et deltidsarbejde som buschauffør. Han blev opmærksom på, at ejendommen var udbudt til salg. Da han købte ejendommen, var der solarium, og den havde tidligere været anvendt til købmandsbutik. Han købte en pizzaovn og 3 -4 yderligere maskiner. Der blev også indrettet butik med en disk. Han kan ikke huske beløbet, men det skal nok passe, at der er købt inventar for ca. 83.000,kr. Før han havde fundet ejendommen, spurgte han sin fætter i USA, om han kunne låne penge. Det blev aftalt, at fætteren ND skulle have pengene tilbage snarest muligt. Han havde selv på forhånd undersøgt markedet for pizzeriaer og fået oplyst, at man kunne købe en rimelig forretning for ca. 400.000 kr., hvilket svarede til ca. 61.000 dollars. NDs mor tog pengene med til Iran, hvor pengene blev overgivet til hans daværende kone. Han kunne få en bedre kurs, hvis pengene blev vekslet i Iran. Hans kone vekslede beløbet sammen med en ven. Det er muligt at veksle i en forretning og også på gaden. Der blev vekslet fra dollars til danske kroner, og konen havde 420.000 kr. eller 430.000 kr. med hjem. På grund af det gunstige vekselmarked tjente de 30.000 - 40.000 kr. Det var ikke legalt, men heller ikke usædvanligt at udføre så mange penge fra Iran. Han er vokset op sammen med fætteren i Iran, og de studerede sammen i USA. Han havde ikke en opsparing, før han startede forretningen. Da hans kone kom hjem med pengene, satte han ikke pengene i banken. Det er en del af iransk tradition ikke at bruge bankvæsenet. Der var tale om mere end 400.000 kr., som han opbevarede hjemme. Han fik tilsendt dokumentet dateret den 16. januar 1999, fordi han overfor ND foreslog, at der skulle udarbejdes et lånedokument. Selv om ND er en rig mand, ville sagsøgeren ikke bare have foræret penge fra ham. Dokumentet er udarbejdet af ND. Han husker ikke, om han selv har underskrevet dokumentet. Det er også ND, der har udarbejdet dokumentet dateret den 20. juni 2002. Der er tale om en slags kvittering for de penge, som han allerede havde tilbagebetalt. I regnskabet for pizzeriaet er der medtaget et lån på 150.000 kr., hvilket omhandler lånet fra ND. Han ved ikke, hvorfor der står 150.000 kr. og ikke det fulde lånebeløb. Det var hans kone, der havde kontakten til revisoren, som har skrevet 150.000 kr. i regnskabet. Han har tilbagebetalt penge til ND to gange. Da han havde penge på kontoen efter salget af ejendommen, sendte han i april 2002 ca. 250.000 kr. til ND. I januar 2002 var der blevet indsat ca. 300.000 kr. på hans konto, hvilket beløb stammede fra salget af ejendommen. Han hævede i februar og marts 2002 henholdsvis 40.000 kr. og 50.000 kr. Han ved ikke, hvorfor han hævede to gange, men han købte en bil til omkring 40.000 - 50.000 kr. Da han senere solgte den, sendte han i april 2003 70.000 kr. til ND. Han indsatte selv 70.000 kr. i banken, således at banken kunne overføre pengene til ND. Han har ikke efterfølgende sendt flere penge til ND. Han tilbagebetalte ND via banken, da han ønskede at få dokumentation for betalingen på grund af skattesagen. I løbet af forretningens levetid brugte han det resterende beløb, som han havde lånt af ND. Da han solgte ejendommen, havde han ikke flere penge tilbage. Der var pizzeria i stueetagen, værelser ovenpå og beboelse ved siden af. Han anvendte en del penge på at renovere ejendommens tag med videre. Han har indgået aftalen om lånet ved en telefonsamtale med ND, og når ND omtaler et håndtryk skal det forstås i overført betydning. Han ved ikke, hvorfor ND ikke har omtalt, at der er tilbagebetalt yderligere 70.000 kr.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige skatteansættelse hviler på et urigtigt grundlag, idet oplysningerne om lånet fra ND ikke er anerkendt fuldt ud. Såvel A som ND har oplyst om, hvorledes og hvorfor lånet er udbetalt kontant. Det er ikke muligt at dokumentere pengestrømmen, men oplysningerne bekræftes af, at det er dokumenteret, at As daværende hustru var i Iran på det tidspunkt, hvor pengene blev overdraget. Lånedokumentet af 16. januar 1999 er vel oprettet efter lånets udbetaling, men dog inden skattesagen begyndte, og baggrunden for dokumentets oprettelse var ifølge ND et hensyn til dennes arvinger. Hertil kommer, at det er dokumenteret, at A, efter at han fik penge fra salget af ejendommen, har tilbagebetalt en del af det lånte beløb. Såvel lånedokumentet som de dokumenterede overførsler til ND viser, at lånet var større end de 150.000 kr., som er anført i årsregnskabet for 1999. As og NDs oplysninger om lånet bekræftes endvidere af, at A, da han købte ejendommen og indrettede den til pizzeria, må have haft et større beløb til rådighed end de 150.000 kr., som er anerkendt af Landsskatteretten. Foruden dette beløb er der således anvendt yderligere godt 100.000 kr. til køb af inventar og indretning af pizzariaet. Disse penge må være kommet fra det lån, som også finansierede privatforbruget i 1999.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det ikke er dokumenteret, at A har finansieret husstandens privatforbrug ved lån. Bevisbyrden er skærpet, når der er tale om påståede familielån, og forklaringer fra skatteyderen samt långiver tillægges ifølge retspraksis ikke stor vægt. Forklaringerne skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Det fremlagte lånedokument er oprettet efterfølgende og må betragtes som usædvanligt, idet det dels ikke indeholder vilkår om forrentning, sikkerhed eller tilbagebetaling og dels ikke er underskrevet af nogen af parterne. Hertil kommer, at As daværende hustru, som efter hans forklaring varetog papirarbejdet i virksomheden, overfor skatteforvaltningen oplyste, at der ikke forelå et lånedokument. Der er ikke fremlagt dokumentation for lånets udbetaling eller for vekslingen af beløbet, og årsregnskabet støtter ikke, at der er lånt et beløb udover 150.000 kr. At der eventuelt har været et større kontantbehov er ikke i sig selv tilstrækkelig til at løfte bevisbyrden. Bankoverførslerne til ND kan ikke tillægges stor vægt, idet begge overførsler er sket efter, at skattesagen begyndte, og idet det er udokumenteret, at det beløb på godt 300.000 kr., som A hævder at have finansieret tilbagebetalingerne med, stammer fra salget af ejendommen. Ifølge den skriftlige vidneerklæring fra ND har han endvidere alene modtaget betaling en gang, og det beløb, som han da skulle have modtaget, svarer ikke nøjagtig til det beløb, som ifølge bankbilaget skulle være overført. Det er også udokumenteret, at ND havde mulighed for at yde et lån af den størrelse, som A hævder at have modtaget.

Skatteministeriet har til støtte for sin subsidiære påstand anført, at hjemvisning vil være den rette reaktion, såfremt A får medhold i sine anbringender vedrørende det påståede lån.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten findes A ikke at have godtgjort, at han i 1998 lånte 61.000 USD af sin fætter ND. Landsretten har herved lagt vægt på, at As forklaring og NDs erklæring af 19. juni 2007 ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger og heller ikke i øvrigt sandsynliggjort med beviser af tilstrækkelig vægt. Det er tillagt betydning, at der ikke er dokumentation for lånets udbetaling og veksling af beløbet. Endvidere er der ikke udstedt lånedokument i forbindelse med ydelsen af lånet, og de efterfølgende "udlånskontakter" er ikke underskrevet af A som låntager. De to bankoverførsler til ND er foretaget på et tidspunkt, hvor skattesagen verserede, og ND omtaler i sin erklæring alene tilbagebetaling af det ene beløb. Under de omstændigheder og uanset om A forud for åbningen af pizzeriaet havde et betydeligt likviditetsbehov, findes det ikke bevist, at han af ND lånte et beløb, der er større end 150.000 kr., som anført i virksomhedens regnskab for 1999.

Landsretten finder således ikke grundlag for at tilsidesætte den foretagne skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst for 1999. Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Statskassen skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 16.600 kr. Beløbet omfatter 15.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand og 1.600 kr. inkl. moms til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Statskassen skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 16.600 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.