Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-05-2007
Offentliggjort:11-09-2007
SKM-nr:SKM2007.609.SR
Journalnr.:07-110900
Referencer.:Aktieavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Aktier - næring og porteføljepleje

Selskabet kunne tilrettelægge en formueforvaltningsstrategi hvorved udskiftning af aktier foregik over en fem-årig periode uden at salget af de pågældende aktier omfattes af Abl. § 17 (næring). Endvidere kunne selskabet foretage en opdeling i anlægs-og næringsaktier, når visse regnskabsmæssige betingelser blev opfyldt.

Spørgsmål
  1. Kan det bekræftes, at såfremt A A/S tilrettelægger en formueforvaltningsstrategi for aktier med en omsætning af aktier, der ikke overstiger 0,2 % p.a. svarende til en gennemsnitlig ejertid på 5 år, vil selskabet ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3?
  2. Kan det bekræftes, at såfremt A A/S regnskabsmæssigt opdeler sine investeringer i en langsigtet ikke-næringsskattepligtig aktieportefølje, jf. spm.1 om omsætningshastighed, og en næringsskattepligtig aktieportefølje i form af to separate depoter, så vil den langsigtede aktieportefølje følge de skattemæssige regler for anlægsaktier (jf. spm. 1), mens den næringsskattepligtige aktieportefølje vil følge reglerne for næring i aktieavancebeskatningslovens § 17?
  3. Kan det bekræftes, at ved beregningen af den gennemsnitlige ejertid af en aktieportefølje er det udelukkende aktier m.v., omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, som skal indgå i beregningen af omsætningshastigheden?
  4. Kan det bekræftes, at ved omsætningshastighedsberegningen af den gennemsnitlige ejertid af en almindelig aktieportefølje skal aktier i investeringsselskaber og beviser i obligationsbaserede investeringsforeninger ikke indgå i beregningen?
Svar
  1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
  2. Ja, sagsfremstilling go begrundelse.
  3. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
  4. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er et nyetableret selskab, der har til formål at tilbyde investorer, primært med en længere investeringshorisont, en mulighed for at investere i et selskab, der investerer med såvel egenkapital som fremmedkapital i en blandet portefølje af primært obligationer, aktier og finansielle instrumenter. Selskabets primære sigte er at udnytte en positiv forskel mellem forrentningen af kort lånefinansiering og mere langsigtede investeringer sammensat efter en risikospredningsstrategi.

Aktierne i selskabet er børsnoterede. B Bank ejer under 1 % af selskabet, og B Bank har ikke til hensigt at have en langsigtet aktieplacering A A/S

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Kommentar

Selskabet forventer i gennemsnit at have 75 % af kapitalen placeret i obligationer og 25 % i såvel aktier som investeringsforeningsbeviser. Selskabet har en langsigtet investeringshorisont. Egenkapitalen, som er på ca. 875 mio. kr., forventes gearet 2 gange i gennemsnit. De konkrete maksimale placeringers grænser afhænger af risikopositionerne. Gearingen kan dog højest være 3. Porteføljeforvalter anvender afledte finansielle instrumenter til optimering og afdækning af aktiver og passiver. Porteføljeforvalteren har mulighed for at tage positioner via afledte finansielle instrumenter, som øger eller formindsker risici.

A A/S er et almindeligt registreret aktieselskab med en fast aktiekapital (modsat investeringsforeninger med variabel kapital og indløsningsret). Der er i A A/S ikke for investor tilsagn om indløsning til indre værdi. BB Bank er market maker i aktien, hvilket indebærer, at B Bank A/S er forpligtet til i hele åbningstiden for Københavns Fondsbørs at give oplysninger om både købs- og salgspris i A A/S, men er ikke forpligtet til at indløse enhver aktie til indre værdi. Der er ikke indgået aktionæroverenskomst.

Selskabet er derfor ikke et investeringsselskab efter de nye regler i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk.7.

Investeringsstrategien er baseret på et formueforvaltningsprincip, dvs. med en lav omsætning af aktieformuen. Forvaltningen af aktierne svarer fuldstændig til den forvaltning, der foretages i en aktiebaseret investeringsforening.

På linje med forvaltningen af investeringsforeninger indgås en formueforvaltningsaftale med B Bank A/S. A A/S har ingen ansatte ud over en deltidsansat direktør fra B Bank A/S, der bruger 50 % af sin tid til at varetage de mere overordnede administrative opgaver i A A/S. Direktøren foretager ingen handelsaktivitet i A A/S. Direktøren varetager som medarbejder i B Bank A/S primært opgaver i relation til etablering af kundeforhold m.v. af mere overordnet organisatorisk og administrativ karakter, foretager ingen aktiehandler og har ingen indflydelse på handelsaktiviteten i B Bank A/S.

Formueforvaltere arbejder efter det oplyste med et fast nøgletal for omsætningshastighed, som opgøres på basis af transaktionsværdier i procent af den gennemsnitlige formue for året. Dette nøgletal afspejler, i hvilken grad formueforvalteren omlægger formuen over året. Der regnes med transaktionsværdier, således at nøgletallet afspejler et vægtet tal for aktieomsætningen. Dette må anses for et mere retvisende nøgletal for handelsaktiviteten frem for et mål af enkelttransaktioner. Omsætningshastigheden er således et velegnet styrings- og måleværktøj.

Formlen for mål af omsætningshastighed kan udtrykkes som (købsværdi + salgsværdi)/2 i procent af den gennemsnitlige formue over året. Målt over en 5-årig periode vil dette nøgletal i henhold til den foreslåede aktieinvesteringsstrategi ikke overstige 0,2 % p.a., svarende til en gennemsnitlig ejertid på 5 år.

A A/S påtænker at implementere en aktieinvesteringsstrategi, hvor ovennævnte omsætningshastighed på maksimalt 0,2 % p.a. eller 20 % måles over en 5-årig horisont, men hvor købstransaktioner i det første halve år udelukkes fra målingen, ligesom købstransaktioner i det første halve år fra en efterfølgende emission udelukkes. Den gennemsnitlige ejertid for aktierne vil være 5 år.

En omsætningshastighed på 0,2 % p.a. bekræfter, at fokus i strategien er på langsigtet værditilvækst frem for opnåelse af gevinst gennem regelmæssig og systematisk handelsaktivitet.

Målet for omsætningshastigheden vil kun give en reel indikation af selskabets aktivitetsniveau efter placering af den ved etableringen (eller ved en senere yderligere aktieemission) rejste kapital i den ønskede aktieportefølje. I investeringsfasen vil nøgletallet derimod afspejle, at hele formuen omsættes (placeres i aktier). Målingen af omsætningshastigheden på i gennemsnit 0,2 % p.a. målt over en 5-årig periode vil således omfatte samtlige salg fra selskabets etablering/efterfølgende emissioner, mens købstransaktioner udelades det første halve år, hvor selskabets langsigtede aktieposition etableres/udbygges.

En omsætningshastighed på 0,2 % p.a. er som ovenfor nævnt et nøgletal, der normalt anvendes i formueforvaltningssammenhæng. Til illustration kan det oplyses, at en typisk handel på i gennemsnit 1 % af formuen svarer en omsætningshastighed på 0,2 % til 40 handler pr. år (ekskl. købstransaktioner i etableringsperioden).

Lovgrundlag og praksis

Vi henviser til ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 3 samt bemærkningerne til § 3 i L 140 af 28. januar 1981, hvoraf fremgår, at "Aktier anses for næringsaktier i samme omfang som efter hidtidig praksis. Det gælder i første række, når de er erhvervet af skattepligtige, der har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, når aktierne er erhvervet med videresalg for øje."

Følgende fremgår endvidere af Ligningvejledningen 2005-3, Afsnit S.G.8:

"Der kan imidlertid også foreligge handelsnæring, uagtet at den pågældende skattepligtige ikke har som sin erklærede næringsvej at handle med aktier m.v. Det er selve aktiviteten, der er afgørende. Der lægges i denne forbindelse vægt på omfanget af aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har systematisk karakter. Blandt de momenter, der får betydning, kan nævnes størrelsen af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske muligheder for at beholde aktierne som anlægsaktiver, den hastighed, hvormed papirerne omsættes, omsætningens størrelse, herunder salgsavancernes eller dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi, samt den regelmæssighed, købene og salgene har."

Investeringsforeninger, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter anses efter praksis hverken for nærings- eller binæringsdrivende trods en typisk betydeligt større omsætning af aktier, end der er redegjort for i relation til A A/S.

I afgørelsen TfS 2005,194 (SKM2005.57.LR ) statueret næringsskattepligt for et lignende formueplejeselskab med en omsætningshastighed på 0,2 % og dermed en gennemsnitlig ejertid på 5 år. Selskabet havde en tilsvarende aktivitet og styrede også handelsomfang m.v. ud fra nøgletallet, omsætningshastighed. I den konkrete sag var der en egenkapital på 50 mio. kr., dvs. 0,2 % svarede til 40 handler årligt (ved en typisk handel på 1 % af formuen, dvs. 0,5 mio. kr.). Styrelsen fandt ud fra en konkret vurdering af den påtænkte aktivitet og investeringsstrategi, herunder omsætningshastigheden og den gennemsnitlige ejertid på 5 år, ikke, at selskabet var næringsskattepligtigt.

Der blev ved opgørelsen af omsætningshastigheden bortset fra alle købstransaktioner i det første halve år, hvor aktieporteføljen blev etableret. Tilsvarende bortseelse gælder efter en eventuel senere børsemission af en yderligere post aktier A A/S, hvor en andel af midlerne igen skal placeres i langsigtede aktiepositioner.

Vor vurdering (rådgiver)

A A/S kan efter vores opfattelse ikke være næringsdrivende med aktier efter dansk praksis.

I afgørelsen TfS 2005,194 (SKM2005.57.LR ) blev en omsætningshastighed på 0,2 og dermed en gennemsnitlig ejertid på 5 år tillagt afgørende betydning for ikke at statuere næringsskattepligt. Der blev heri lagt vægt på omsætningshastigheden som styrende for en begrænset aktivitet.

Konkret indebar dette et antal handler på 40 ved en gennemsnitlig størrelse på 0,5 mio. kr. (1 % af formuen). For A A/S vil en omsætningshastighed på f.eks. 0,2 indebære et antal handler også på 40 ved en gennemsnitlig størrelse af handel på 1 % af formuen, dvs. 5 mio. kr. Det kan imidlertid også tænkes, at en handel vil være mindre eller større end 1 % af formuen. Selve nøgletallet, omsætningshastighed på 0,2, vil desuagtet udtrykke en lav omsætningshastighed og en gennemsnitlig ejertid på 5 år. Efter praksis er det netop også den lave omsætningshastighed sammenholdt med aktivitetens type (formuepleje), der har været udslagsgivende, og angivelsen af antal handler på 40 ved handelsstørrelse på 0,5 mio. kr. i den nævnte afgørelse skal alene ses som en eksemplificering af begrebet omsætningshastighed.

BB Formueinvest har ligeledes ved opgørelse af den 20. juni 2006, j.nr. 05-008540, modtaget bindende ligningssvar fra Skatterådet herom.

Det er derfor vor opfattelse, at A A/S med en omsætningshastighed på 0,2 efter praksis ikke skal anses for næringsskattepligtig.

Spørgsmålet bør derfor kunne besvares med et ja.

Ad spørgsmål 2

Lovgrundlag

Vi henviser til aktieavancebeskatningslovens § 17, der lyder:

"Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Følgende fremgår af ligningsvejledningen om næringsbegrebet:

"Handelsnæring foreligger, når den pågældende skattepligtige har som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje. Dette gælder, både når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om bierhverv. Det er en betingelse for at anse aktier for aktier erhvervet i handelsnæring, at aktierne er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå fortjeneste ved et sådant videresalg."

Det afgørende moment er således, om en aktie er erhvervet med videresalg for øje. Ligeledes udtaler dommerne i TfS 1993,110 V:

"Af forarbejderne til den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 C fremgår det, at en aktie anses for erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, såfremt den pågældende har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, og aktien er erhvervet med videreoverdragelse for øje. Denne bestemmelse af begrebet næringsaktie må anses for opretholdt uændret ved aktieavancebeskatningslovens § 3, jf. bemærkningerne til lovforslaget, der definerer næringsaktier ved en henvisning til den hidtidige praksis." (Vores fremhævelse).

Der synes således fastslået i praksis, at såfremt en aktie ikke er erhvervet med videreoverdragelse for øje, skal den ikke beskattes som en næringsaktie. Det er erhvervelseshensigten, der er afgørende.

Det fremgår videre af ligningsvejledningen:

"Det er selve aktiviteten, der er afgørende. Der lægges i denne forbindelse vægt på omfanget af aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har systematisk karakter. Blandt de momenter, der får betydning, kan nævnes størrelsen af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske muligheder for at beholde aktierne som anlægsaktiver, den hastighed, hvormed papirerne omsættes, omsætningens størrelse, herunder salgsavancernes eller dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi, samt den regelmæssighed, købene og salgene har."

Således er langsigtet værditilvækst og en lav omsætningshastighed generelt et moment, der taler for at betragte en aktiebeholdning som anlægsaktier og ikke næringsaktier. Se herunder spørgsmål 1.

For pengeinstitutter har der traditionelt været foretaget en sondring mellem aktier, der indgik i selskabets næringsbeskæftigelse, kontra aktier, der havde karakter af anlægsaktiver. F.eks. har pengeinstitutter således traditionelt opereret med såvel en anlægs- som næringsbeholdning.

Dette fremgår også af ligningsvejledningen (S.G.8):

"For det første falder aktier, som må betragtes som anlægsaktier for den pågældende skattepligtige, uden for næringsbeholdningen. F.eks. vil en banks aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed, falde uden for bankens beholdning af næringsaktier. Der henvises i denne forbindelse til Vestre Landsrets dom refereret i TfS 1993, 110 VLD. Dommen er kommenteret i TfS 1993, 433 DEP."

Se ligeledes TfS 1991, 450 LSR, og TfS 2000, 294 VLD, hvoraf det fremgår, at der skal foretages en opdeling.

Det har således været muligt for disse virksomheder at have to forskellige beholdninger af aktier, som hver især fulgte deres egne skatteregler, hvor erhvervelseshensigten har været det styrende element.

Afgørelsen i SKM2006.571.SR statuerer i tråd med ovenstående praksis vedr. erhvervelseshensigten, at også et kapitalplejeselskab kan foretage en opdeling i en anlægs- og næringsbeholdning.

I sagen havde det spørgende selskab, der havde til formål at investere i aktier og obligationer, ønsket, at deres beholdning af henholdsvis næringsaktier og anlægsaktier skulle behandles i to separate puljer. Selskaberne drev ikke bank eller vekselerervirksomhed, men var tidligere skattemæssigt blevet behandlet som en aktienæringsdrivende virksomhed. Selskabet ønskede at investere i aktier med langsigtet værditilvækst, samtidigt med at de opretholdte deres portefølje af aktier med en høj omsætningshastighed i fem navngivne selskaber, dog således at aktierne med langsigtet værditilvækst ikke skattemæssigt blev behandlet som næringsaktier.

Selskabet ændrede sin formålsbestemmelse i overensstemmelse med hensigten.

I den konkrete sag synes der af Skatterådet alene at være lagt vægt på den regnskabsmæssige udskillelse.

Det blev i afgørelsen fastslået:

"Selskabet kan regnskabsmæssigt opdele sin aktiebeholdning i flere forskellige kategorier, således at en pulje udgør langsigtede investeringsaktier og en anden Aa-f, aktierne, og under forudsætning af at kommende køb og salg henføres til de respektive beholdninger."

Afgørelsens resultat er ikke konkret begrundet, ligesom at der i besvarelsen af spørgsmålet om muligheden for at opdele aktieporteføljen i 2 dele ikke henvises til de konkrete forhold i sagen. Afgørelsen må derfor antages på et generelt plan at acceptere, at der kan foretages en opdeling af et kapitalplejeselskabs aktieportefølje i forskellige beholdninger, såfremt kommende køb og salg kan henføres til de respektive beholdninger alt efter erhvervelseshensigten. De eneste krav synes således at være, at der foretages en regnskabsmæssig opdeling, samt at fremtidige køb og salg altid kan henføres til én af beholdningerne.

Vor vurdering

På baggrund af ovennævnte afgørelse mener vi, at der for A A/S kan opretholdes 2 forskellige depoter for henholdsvis næringsskattepligtige og ikke næringsskattepligtige aktier, såfremt Kapitalpleje A/S kan opdele sin aktieportefølje i de 2 depoter og kan allokere kommende køb og salg til de respektive beholdninger. Kapitalpleje A/S vil allerede på købstidspunktet allokere de erhvervede aktier til et af de to depoter efter en konkret vurdering af, om de pågældende aktier erhverves med videreoverdragelse for øje eller til den langsigtede anlægsbeholdning. Dette vil svare til den tradition, der har været i bankverdenen.

Ligeledes er det i SKM2002.473.LR anført af Ligningsrådet:

"Er der statueret handelsnæring med aktier, gælder det som udgangspunkt samtlige de aktier, som skatteyderen handler med. Er nogle aktier erhvervet til anlægsbeholdningen, må skatteyderen føre bevis herfor."

Det fremgår heraf, at der følgelig kan være både nærings aktier og anlægsaktier inden for samme virksomhed, men at bevisbyrden for adskillelsen konkret vil påhvile A A/S.

Det er åbenlyst, at såfremt A A/S havde valgt at investere igennem 2 forskellige selskaber, ville der ikke være noget problem i, at ét selskab var næringsskattepligtigt, mens det andet anvendte reglerne for anlægsaktier.

Hvorledes de to depoter agtes forvaltet i praksis, beskrives således af rådgiver:

"2 depoter - 2 Strategier

Der er grundlæggende tale om to depoter, der følger to vidt forskellige strategier og formål. Det ene depot vil som beskrevet i vores anmodning operere ud fra en langsigtet anlægsstrategi, mens det andet depot vil forvaltes ud fra en mere aktiv aktiestrategi.

Med en aktiv aktiestrategi tænkes primært på udnyttelsen af kortsigtede bevægelser i aktiemarkedet, såkaldt stock picking. Strategien omfatter tillige udnyttelsen af markedsneutrale investeringer. Det vil sige, at udvalgte aktier anskaffes mod fravalg af den systematiske markedsrisiko. Dermed er det udelukkende det merafkast den udvalgte aktie afspejler i forhold til markedet, der er i fokus. En aktiv aktiestrategi omfatter tillige udnyttelsen af investeringscertifikater, herunder uddelegering af særskilte mandater til forvaltere med individuelle investeringsfilosofier. Dette kunne være såkaldte long/short hedgefonde. Udnyttelsen af sådanne fonde åbner op for muligheden for også at kunne opnå positive afkast ved faldende markeder.

Depot afgøres inden købet

Inden handler/transaktioner indgås vil det pågældende værdipapir blive "døbt" til at indgå i ét af depoterne. Hvilket depot der anvendes afgøres ud fra hvilken strategi det pågældende værdipapiret har tilknytning til. Da der er tale om vidt forskellige strategier, forventes der i praksis ingen væsentlige komplikationer med at fordele værdipapirerne imellem de forskellige depoter. Det afgøres således endeligt inden købet, hvilket depot et værdipapir skal indgå i.

Ingen handel mellem depoterne

Det bekræftes, at det ikke er muligt at flytte værdipapirer mellem de to depoter. Et værdipapir forbliver i det samme depot, indtil det evt. afhændes eksternt."

Det ville være administrativt besværligt og omkostningsfyldt at foretage en opdeling i forskellige selskaber, når et lignende resultat kunne opnås ved en opdeling af den næringsskattepligtige aktieportefølje og anlægsaktierne. Den skattemæssige behandling burde være ens i begge til tilfælde, og en næringsskattepligtig aktieportefølje burde derfor følgelig kunne udskilles uden stiftelsen et nyt selskab.

Vi mener endvidere, at en mulighed for opdeling inden for et selskabs rammer vil dæmme op for en eventuel urimelig beskatning af et selskab med flere anlægsaktier anses som næringsskattepligtig grundet enkelte næringsaktier.

Der synes ingen rimelig grund til, at muligheden for at opdele en aktieportefølje i en nærings- og ikke-næringsskattepligtig del kun skal være tilgængelig for bank- og vekselerervirksomheder.

Det er derfor vores opfattelse, at svaret bør være ja.

Ad spørgsmål 3

Baggrund

A A/S vil sideløbende med dets aktieinvesteringer også anvende finansielle instrumenter omfattet af kursgevinstlovens (kgl.) regler.

Vor vurdering

Brugen af finansielle kontrakter mv. til fx afdækning af risiko eller positionstagning bør efter vores opfattelse ikke indgå i beregningen af omsætningshastigheden på en aktieportefølje, da næringsbegrebet i aktieavancebeskatningsloven (abl.) bør vurderes uafhængigt fra investeringer omfattet af andet lovgrundlag.

Grundlæggende behandles finansielle kontrakter og aktier adskilt, og den skattemæssige behandling af aktier og finansielle kontrakter struktureret over samme aktier er principielt uafhængige af hinanden. Det følger af kgl. § 29 at beskatningen af finansielle kontrakter bygger på et separationsprincip, hvorefter en finansiel kontrakt og det underliggende aktiv beskattes hver for sig. Se hertil Skat/Skattekartoteket/Kapitalindkomst og avancer (kap. 60-69)/66 Kursgevinstbeskatning/66.7 Finansielle kontrakter. Ved afgørelsen af omsætningshastigheden af en given aktieportefølje, bør finansielle kontrakter omfattet af kgl. § 29 således principielt ikke indgå i beregningen.

Separationsprincippet fremgår også direkte af kgl. §§ 31 og 32, idet disse særregler åbner mulighed for at der kan ske en fradragsbegrænsning, såfremt den skattepligtige er næringsdrivende efter aktieavancebeskatningslovens regler. Denne begrænsning er en undtagelse til udgangspunktet om at aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstlovens regler er hinanden uvedkommende. Det fremgår af optionsudvalgets betænkning fra 1988 nr. 1139 at fradragsbegrænsningen specifikt bør implementeres for at kunne imødegå skattetænkning. Det klare udgangspunkt må følgelig være, at såfremt de pågældende undtagelser ikke fremgik direkte af loven, ville der ikke være nogen hjemmel til at inddrage abl. i en evt. fortolkning af kgl. regler. Det samme må gælde den modsatte vej.

Det kan ligeledes fremhæves, at det er muligt at være næringsdrivende med finansielle kontrakter efter kgl. § 30, stk.5, og at det følgelig er muligt at være næringsdrivende med både aktier og med finansielle kontrakter. Der er dog tale om to individuelle vurderinger. Det er således muligt at være næringsdrivende med aktier, uden at være næringsdrivende med finansielle kontrakter og vise verse. En vurdering af om en person er næringsdrivende med finansielle kontrakter bør ligesom ved aktier også kunne tage hensyn til omsætningshastigheden af disse. I en sådan vurdering bør en aktiebeholdning dog ligeledes være omsætningshastighedsberegningen uvedkommende.

Praksis vedr. omsætningshastigheden for aktier har ikke taget hensyn til obligationer eller finansielle instrumenter jf. TfS 2006, 973 SR, (SKM2006.554.SR ) TfS 2005, 194 LR (SKM2005.57.LR )

I TfS 2005, 194 LR (SKM2005.57.LR ) var der tale om et selskab der også investerede i obligationer samt finansielle instrumenter, både til afdækning af risiko, samt som selvstændig investering. I svaret tages der udelukkende stilling til næringsformodningen for aktieinvesteringerne, mens obligationerne samt de finansielle instrumenter ikke indgik i Landsskatterettens vurdering.

Afgørelsen i TfS 1989, 418 kan også tages til indtægt for at spørgsmålet om næring skal behandles isoleret for aktier mv. omfattet af abl., og at finansielle instrumenter, ejendomme mv. som ikke er omfattet af abl. ikke bør indgå i beregningen af omsætningshastigheden. I den pågældende sag solgte en tømrermester, der personligt blev anset som næringsskattepligtig med ejendomsinvesteringer, en aktiepost i et selskab Bybo, der også var næringsskattepligtig med ejendomsinvesteringer. Både de lokale skattemyndigheder, Ligningsrådet samt Landsskatteretten mente, at det forhold, at skatteyderen drev sin ejendomsinvesteringsvirksomhed gennem et aktieselskab frem for i personligt regi, ikke skulle betyde, at næringsskattepligten kunne undgås. En avance ved salg af aktieposten efter 20 års ejertid skulle derfor beskattes efter abl. § 3.

Vestre Landsret kom dog til den modsatte konklusion,

"... idet det må lægges til grund, at sagsøgeren erhvervede aktierne i ejendomsselskabet med henblik på at udøve erhvervsvirksomhed gennem dette selskab og har ejet aktierne i snart 20 år, i hvilket tidsrum han har benyttet selskabet til den planlagte virksomhed, der fortsat videredrives, findes der ikke i aktieavancebeskatningslovens § 3 at være hjemmel til at beskatte en eventuel avance ved sagsøgerens afhændelse af aktierne som almindelig indkomst."

Afgørelsen kan således tages som udtryk for, at en smitte fra næringsvirksomhed vedrørende én aktivklasse til en anden aktivklasse ikke kan finde sted. Derimod må næringsvurderingen foretages særskilt for hver aktivitet. Dette er endvidere bekræftet i bindende forhåndsbesked af 25. januar 2005 J. nr. 99/04-4024-00032 (ikke offentliggjort).

Der synes således i praksis grundlag for, at næringsvirksomhed ikke kan smitte mellem aktivklasser, og at fastlæggelsen af omsætningshastigheden på en aktieportefølje må som en følge heraf fastlægges isoleret ud fra selve aktiebeholdningen og uafhængigt af evt. andre aktivklasser. Fastlæggelsen af omsætningshastigheden for en aktieportefølje bør således udelukkende beregnes på baggrund af handlen med aktier.

Vi mener følgelig, at svaret bør være ja.

Ad spørgsmål 4

Baggrund

A A/S vil sideløbende med deres investeringer i almindelige aktier, også foretage investeringer i aktier i finansielle selskaber samt investeringsforeningsbeviser, herunder i investeringsforeninger som udelukkende investerer i obligationer.

Vor vurdering

Aktier i finansielle selskaber samt beviser i obligationsbaserede investeringsforeninger bør efter vores opfattelse ikke indgå i beregningen af omsætningshastigheden af en aktieportefølje. Der er grundlæggende tale om forskellige beskatningsformer, herunder realisationsbeskatning contra lagerbeskatning mv. Aktier i investeringsselskaber omfattet af abl. §19 beskattes efter et lagerprincip, og gevinster er fuldt skattepligtige. Gevinster på beviser i obligationsbaserede investeringsforeninger omfattet af abl. § 22 er fuldt skattepligtige. Da forskellige beskatningsformer anvendes, og der principielt er vandtætte skotter mellem beskatningsformerne, vil det være uhensigtsmæssigt om aktier tilhørende én beskatningsform, skulle have indflydelse på hvorledes aktier og værdipapirer tilhørende en anden beskatningsform skulle beskattes. En aktie i et investeringsselskab eller et bevis i en obligationsbaseret investeringsforening bør ikke have indflydelse på spørgsmålet, om hvorvidt en portefølje af almindelige aktier kan ases for en næringsbeholdning ud fra et omsætningshastighedskriterium. Investeringsselskabsaktier og obligationsbaserede investeringsbeviser er i forvejen undergivet fuld beskatning efter de særlige regler der gælder herfor.

Vi mener følgelig at svaret bør være ja.

Alle spørgsmål bør derfor besvares bekræftende.

Rådgivers bemærkninger til sagsfremstillingen har alene været af redaktionel art.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Aktieavancebeskatningslovens § 17 omhandler beskatning af salg af aktier ved næring. Bestemmelsen svarer til den tidligere lovs § 3 stk.1. Aktieavancebeskatningslovens § 17 omfatter i modsætning til den tidligere bestemmelse, alene handelsnæring og ikke vederlagsnæring, hvor aktierne er erhvervet som vederlæggelse. I øvrigt er der ikke tilsigtet ændringer i den praksis, der har dannet sig om den tidligere lovs § 3.

A A/S er et nyetableret selskab, der har til formål at tilbyde investorer, primært med en længere investeringshorisont, en mulighed for at investere i et selskab, der investerer med såvel egenkapital som fremmedkapital i en blandet portefølje af primært obligationer, aktier og finansielle instrumenter.

Den samlede aktivitet

Selskabets samlede aktivitet ved køb og salg af aktier kan medføre en næringsbedømmelse af selskabets handelsvirksomhed. Det er den udøvede aktivitet og strategi, der er afgørende for om, der foreligger næring, herunder omfanget af aktiviteten og med hvilken systematik aktiviteten udøves.

Aktiebeholdningens størrelse.

Det er på indeværende tidspunkt ikke oplyst, hvor stor en beholdning af aktier selskabet forventer at anskaffe. Det fremgår af det oplyste, at A A/S forventes at få en egenkapital på 875.000.000 kr.(forventes gearet med 2), samt at den investerede kapital investeres for 75 %,s vedkommende i obligationer og resten (25 %) i en blandet portefølje af aktier og investeringsforeningsbeviser m.v.

Aktivitetens omfang og antallet af aktiehandler.

I praksis sondres der imellem aktiehandel, hvor opnåelse af fortjeneste ved handelsaktiviteten er det afgørende og porteføljepleje, hvor avancer og overskud opnås på et længere sigt. Jf. Ligningsvejledningen 2005 S.G.8.1.1.

Antallet af handler hos selskabet er et moment i bedømmelsen af, om der foreligger næringsvirksomhed. Nyere praksis (SKM2005.57.LR ) finder at antallet af handler ikke er et tilstrækkeligt kriterium til bør sammenholdes med omfanget af disse og med hvilken hensigt erhvervelsen er sket.

Selskabets investeringsstrategi er baseret på et formueforvaltningsprincip, der bevirker en lav omsætning af formuen af aktier. Efter det oplyste vil forvaltningen af aktier komme til at svare til den formueforvaltning der finder sted i en aktiebaseret investeringsforening. Jf. det af rådgiver anførte under ad spørgsmål 1.

A A/S vil for denne aktiegruppe implementere en investeringsstrategi for opkøbet af aktier, der bygger på langsigtet værditilvækst, i stedet for at opnå fortjeneste ved udøvelse af systematisk handelsaktivitet.

Omsætningshastigheden er vurderet til at udgøre 0,20, hvilket svarer til udskiftning af aktier i en 5 årig periode. Det er oplyst til eksempel, at en omsætning på 0,20, (1 % af formuen) svarer til ca. 40 handler pr. år over en femårig periode

I selskabets 1. halvår udelades købstransaktioner idet her opbygges selskabets aktiebeholdning.

Efter en samlet bedømmelse af de ovenanførte omstændigheder finder Skat, Hovedcentret, at der ikke er tale om salg af aktier i næring, jfr aktieavancebeskatningslovens § 17, men almindelig porteføljepleje. Der lægges herved vægt på, at der tilstræbes en aktivitet med lav omsætningshastighed af aktiebeholdningen (0,2 p.a.), med en gennemsnitlig ejertid på 5 år.

Da selskabet er nystiftet, kan det ikke i den første periode opfylde kravet om at aktiebeholdningen etableres omsat med 0,2 p.a. og en gennemsnitlig ejertid på fem år. Aktier erhvervet de første 6 mdr. bør derfor udelades af beregningen af aktieformuens omsætningshastighed, idet selskabet i denne periode er ved at etablere beholdningen af langtidsaktier.

Der henvises til (SKM2005.57.LR ), og TfS 2005.194.LR., hvor der lægges vægt på, at selskabernes køb og salg af aktier har en lav omsætningshastighed, der er fastsat til 0,2 p.a., og at aktieporteføljen har en aktuel gennemsnitlig ejertid på fem år, for at det pågældende selskab kan friholdes for næringsbeskatning på grund af aktivitetens omfang.

Ad spørgsmål 2

Forholdes der som ovenfor beskrevet af rådgiver med hensyn til etablering og administration med de to depoter, kan selskabet foretage opdeling i et investeringsdepot og i et depot, hvor beholdningen er anskaffet i videresalgshensigt (næring).

Der er herved lagt vægt på

Ad spørgsmål 3

En omsætningshastighed på 0,2 eller 5 år af aktierne i anlægsdepotet bevirker, at virksomheden med handel med aktier ikke omfattes af abl. § 17 om næring. Under denne formueforvaltningsvirksomhed hører porteføljepleje vedr. aktier, og det er alene selskabets aktier, der indgår i målingen af omsætningshastigheden, jfr. TfS 2005.194.LR.

Ad spørgsmål 4

I beregningen af omsætningshastigheden indgår alm. aktier. Investeringsselskabsaktier og obligationsbaserede investeringsbeviser har en særlig tilværelse i aktieavancebeskatningsloven og indgår ikke i opgørelsen af omsætningshastighed.

SKAT indstiller, at der svares ja, sagsfremstilling og begrundelse til spørgsmål 1 - 4.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling i henhold til dens grunde.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i en periode af fem år regnet fra dette svars dato.