Dokumentets metadata

Dokumentets dato:21-08-2007
Offentliggjort:18-10-2007
SKM-nr:SKM2007.742.SR
Journalnr.:07-160653
Referencer.:Aktieavancebeskatningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Aktier - formueforvaltning - næring

Skatterådet bekræftede, at et aktieselskab, der drev formueforvaltning ikke kunne anses for et investeringsselskab. Selskabet blev anset som næringsdrivende med køb og salg af aktier, hvis der blev anlagt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit skulle ejes i 3 år. Derimod blev selskabet ikke anset for næringsdrivende med køb og salg af aktier, hvis der blev anlagt en investeringsstrategi, hvor aktierne i gennemsnit skulle ejes i 5 år.

Spørgsmål
  1. Er SKAT enig i, at A A/S (under stiftelse) ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, er SKAT enig i, at A A/S (under stiftelse), ikke vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, i det omfang der tilrettelægges en formueforvaltning for aktier med en omsætning af aktier, der ikke overstiger 0,33 p.a. svarende til en gennemsnitlig ejertid på minimum 3 år?
  3. Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, vil en formueforvaltning for aktier med en omsætning af aktier, der ikke overstiger 0,2 p.a. svarende til en gennemsnitlig ejertid på 5 år, da være undtaget fra beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 17?

Svar

  1. Ja, se SKATs indstilling.
  2. Nej, se SKATs indstilling.
  3. Ja, se SKATs indstilling.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Med stiftelsen af A A/S ønsker selskabet at skabe en langsigtet kapitaltilvækst ved investering i børsnoterede aktier. Selskabet tilbyder således investorerne et investeringsprodukt som alternativ til direkte investering i børsnoterede aktier.

Erhvervelsen af børsnoterede aktier finansieres ved selskabets egenkapital samt lånte midler. Omfanget af gældsfinansieringen er ikke oplyst i anmodningen.

Ifølge udkastet til vedtægterne for A A/S, er selskabets formål i § 3:

"Selskabets formål er at skabe en langsigtet kapitaltilvækst ved investering i børsnoterede aktier.

Erhvervelsen finansieres ved A A/S's egenkapital samt lånte midler"

Selskabet stiftes af B ApS, som et 100 % ejet datterselskab. Bestyrelsen i A A/S bemyndiges til ad en eller flere omgange at udvide aktiekapitalen ved kontant tegning af yderligere aktier.

Ifølge udkastet til vedtægterne for A A/S skal selskabet stiftes med en aktiekapital på 1.000.000 kr. Bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen til i alt 10.000.000 kr.

Tegningen af nye aktier sker til A A/S's indre værdi i henhold til senest aflagte årsregnskab / kvartalsregnskab. Nytegnede aktier skal have samme rettigheder og forpligtelser, som er gældende for de hidtidige aktionærer.

B ApS bliver således på sigt alene mindretalsaktionær i selskabet. Denne status vil endvidere kunne opnås ved salg af B ApS's aktier.

A A/S får ikke til opgave at administrere og vedligeholde den opbyggede aktieportefølje, jf. udkast til vedtægternes § 4.

Dette outsources til C ApS. C ApS skal således administrere aktieporteføljen i enhver henseende, herunder køb og salg af aktier.

Endvidere skal C ApS forestå alt administrativt arbejde i henhold til en af bestyrelsen udarbejdet administrationsaftale.

C ApS modtager administrationsvederlag i henhold til særskilt udarbejdet aftale mellem C ApS og A A/S. Dette fremgår også af udkast til vedtægternes § 4.

Ved stiftelsen vil C ApS og B ApS være søsterselskaber, men det forventes rimeligt hurtigt, at B ApS bliver mindretalsaktionær, jf. ovenfor.

C ApS og B ApS ejes 100 % af D Holding ApS.

Ifølge udkast til vedtægternes § 7 er det hensigten, at A A/S årligt vil udlodde et udbytte svarende til den toneangivende 30-årige realkreditobligation gange 200 %.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Efter aktieavancebeskatningslovens § 19 foreligger der et investeringsselskab, hvis bl.a. andelen i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Da der i dette tilfælde ikke foreligger bestemmelser eller tilkendegivelser herom i selskabets vedtægter eller andre steder, er A A/S således ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Der kan således efter repræsentantens opfattelse svares bekræftende på spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2

Ligningsrådet har i en lignende sag taget stilling til, hvorvidt et selskab, der investerede i aktier og obligationer blev anset for næringsdrivende for så vidt angik handlen med aktier. Ligningsrådets afgørelse blev truffet på baggrund af en samlet konkret vurdering, hvor Ligningsrådet bl.a. lagde vægt på, at aktiernes gennemsnitlige ejertid var 5 år samt at formuens omsætningshastighed var 0,2 p.a. Ligningsrådet bekræftede, at selskabet derfor ikke var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 (nugældende § 17). Se SKM2005.57.LR .

I SKM2002.284.LSR udtalte Landsskatteretten følgende i sin begrundelse: " Uanset den professionelle tilrettelæggelse af selskabets investeringsvirksomhed og investeringernes omfang finder retten i overensstemmelse med en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, at selskabets køb og salg af de omhandlede aktier ikke er sket som led i en sådan næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for omfattet af ABL § 3, stk. 1." (nugældende § 17). Der var herved bl.a. henset til det begrænsede antal køb og salg af aktier og omsætningshastigheden. I de omhandlede år var der sket mellem 8 og 14 nye investeringer om året og solgt aktier i mellem 6 og 13 selskaber årligt efter en ejertid på mellem 8 måneder og 12 år.

I SKM2002.473.LR blev Ligningsrådet spurgt, hvorvidt der ville ske afsmitning fra et selskab, som blev næringsbeskattet af køb og salg af værdipapirer, til dettes datter- eller søsterselskab, som påtænktes stiftet. Ligningsrådet udtalte, at der alene kan statueres afsmitning i vederlagsnæring. Vederlagsnæring foreligger, når der modtages aktier som skattepligtigt vederlag for leverede varer eller tjenesteydelser.

I SKM2004.238.ØLR udtalte Østre Landsret i sin begrundelse følgende: "Uanset disse personers forudsætninger i øvrigt og uanset handlernes meget betydelige omfang og deres tilrettelæggelse i samarbejde med selskabets bankforbindelse, kan selskabets handel med værdipapirer herefter ikke anses for at være sket som led i selskabets næringsvej."

Det er repræsentantens opfattelse, at på baggrund af ovennævnte praksis, vil A A/S ikke blive næringsbeskattepligtig af handlen med aktier som følge af den påtænkte aktivitet og investeringsstrategi. Der er herved væsentligst henset til afgørelserne i SKM2005.57.LR og SKM2002.284.LSR . Den omstændighed, at der i dette tilfælde bliver tale om en tilrettelæggelse af formueforvaltningen for aktierne med en omsætning, der ikke overstiger 0,33 p.a., svarende til en gennemsnitlig ejertid på minimum 3 år, ændrer ikke ved, at selskabet af denne grund vil blive næringsbeskattet. Der er også i dette tilfælde tale om et nystiftet selskab, der vil etablere en langsigtet aktieposition i børsnoterede aktier. I dette tilfælde bør der endvidere tages hensyn til aktieerhvervelser i første del af regnskabsåret, således at disse udelades fra beregningen af opgørelsen af formuens omsætningshastighed.

Den omstændighed, at administration og vedligeholdelse af den opbyggede aktieportefølje outsources til C ApS ændrer ikke herved, jf. dommen SKM2004.238.ØLR , hvor tilrettelæggelsen af investeringerne skete i samarbejde med selskabets bankforbindelse.

Som nævnt i SKM2002.473.LR kan der endelig i dette tilfælde ikke statueres afsmitning fra de øvrige selskaber.

Sammenfattende er det således vor opfattelse, at der kan svares bekræftende på spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 3

Såfremt der svares benægtende på spørgsmål 2, vil situationen være ligestillet med afgørelsen i SKM2005.57.LR , hvorfor det i givet fald kan svares bekræftende på dette spørgsmål.

Spørgers bemærkninger til sagsfremstillingen

Spørgers repræsentant har ikke haft kommentarer til sagsfremstillingen.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

SKAT indstiller, at dette spørgsmål besvares bekræftende, jf. nedenfor.

Et investeringsselskab defineres i aktieavancebeskatningslovens § 19, hvorefter der ved et investeringsselskab forstås:

  1. Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.
  2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Den indre værdi opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist.

Ifølge bemærkningerne til § 19 i lovforslaget (LSF 78) til den nugældende aktieavancebeskatningslov svarer bestemmelsen i § 19, stk. 2 til den førgældende aktieavancebeskatningslovs § 2a, stk. 7 -10.

I bemærkningerne i lovforslaget (LSF 98) til den førgældende § 2a, stk. 7 er det anført, at de foreninger, der er omfattet af direktivet, alle er karakteriseret ved, at de er undergivet tilsyn i deres hjemland. Hjemlandsmyndigheden vil i tvivlstilfælde vide, om et institut er omfattet af direktivet.

De danske selskaber, der er omfattet af denne del af definitionen, er investeringsforeninger, der betegnes som sådanne i lov om investerings- og specialforeninger, der udsteder beviser for medlemskabet, og som er akkumulerende.

Det er oplyst, at der ikke i udkastet til vedtægterne er bestemmelser om eller at der andre steder er tilkendegivelser om, at A A/S eller andre er forpligtet til at tilbagekøbe aktier fra aktionærerne i A A/S.

SKAT indstiller på grundlag af og under forudsætning af det ovenfor anførte om fraværet af aktionærernes krav på, at A A/S eller andre tilbagekøber eller indløser deres aktier, herunder tilbagekøb eller indløsning til en kursværdi, der ikke afviger væsentligt fra den indre værdi, at A A/S ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Det forudsættes, at der ikke efterfølgende bliver indgået aftaler mv., der giver aktionærerne ret til at tilbagesælge (indløse) deres aktier som anført ovenfor.

Desuden forudsættes det, at A A/S ikke er omfattet af investeringsinstitutbegrebet ifølge det nævnte direktiv, dvs. at A A/S ikke er underlagt tilsyn hos de hertil kompetente myndigheder eller er omfattet af investeringsforeningsdefinitionen som nævnt ovenfor.

SKAT indstiller således, at spørgsmål 1 besvares bekræftende med et ja.

Spørgsmål 2

SKAT indstiller at dette spørgsmål besvares benægtende, jf. nedenfor.

Selskaber skal efter aktieavancebeskatningslovens § 9 ikke medregne gevinst og tab på aktier, der afstås efter en ejertid på 3 år eller mere. Hvis aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 (udøvelse af næring med køb og salg af aktier), skal gevinst og tab dog medregnes, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17, at det er en betingelse for at anse aktier for næringsaktier, at de er erhvervet med henblik på videresalg og med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg.

Videre anføres det, at et afgørende moment for om der foreligger næring, er selve aktiviteten. Herunder omfanget af aktiviteten, aktivitetens systematiske karakter, den skattepligtiges samlede aktivitet på det finansielle marked, aktiernes omsætningshastighed, omsætningens størrelse og regelmæssighed.

A A/S er et nystiftet selskab, hvis formål efter det oplyste er at skabe en langsigtet kapitaltilvækst for investorerne. Selskabet har således ikke handel med aktier som sin erklærede næringsvej. Uanset det erklærede formål er det selve den udøvede aktivitet og strategi, der er afgørende for om der foreligger næring, herunder omfanget af aktiviteten og den systematik hvormed den udøves. Der henvises til SKM2006.554 SR.

A A/S har efter det oplyste outsourcet selve aktiviteten med køb og salg af aktier, og har efter det oplyste ikke noget at gøre med handlen som sådan.

I SKM2006.554.SR blev et selskab ikke anset for næringsdrivende med aktier. Selskabet havde indgået en formueforvaltningsaftale med en bank. Selskabet ville implementere en investeringsstrategi baseret på et formueforvaltningsprincip, der tilsigtede en langsigtet værditilvækst i stedet for at opnå fortjeneste ved udøvelse af systematisk handelsaktivitet.

Skatterådet fandt efter en samlet bedømmelse, at der ikke forelå næring. Der blev lagt vægt på, at der blev tilstræbt en aktivitet med en lav omsætningshastighed (0,2 p.a. - svarende til en gennemsnitlig ejertid på 5 år).

Skatterådet fandt derimod, at en investeringsstrategi med en omsætningshastighed på 0,25 p.a. (gennemsnitlig ejertid på 4 år) ville være næring efter aktieavancebeskatningslovens § 17, idet de omhandlede salg med denne omsætningshastighed ikke ville være undergivet en tilstrækkelig langsigtet investering.

SKAT finder efter en samlet vurdering, at de faktiske forhold vedr. A A/S i det væsentlige sammenlignelige med de faktiske forhold i ovennævnte SKM2006.554.SR . Der er herved navnlig henset til investeringsstrategien, hvor fokus er på et langsigtet afkast. Der henvises endvidere til SKM2005.57.LR .

Angående spørgsmål 2 er det herefter SKATs opfattelse, at A A/S skal anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, idet en investeringsstrategi baseret på en gennemsnitlig ejertid på mindre end 4 år ikke kan anses for tilstrækkeligt langsigtet, jf. SKM2006.554.SR ovenfor.

Repræsentanten for A A/S har henvist til SKM2002.284.LSR til støtte for, at investeringsstrategien med en gennemsnitlig ejertid på 3 år ikke skulle anses for næring. SKAT bemærker i den forbindelse, at den pågældende sag angik et selskab, der investerede i unoterede aktier og deltog i de udstedende selskabers bestyrelser. Videre fremgår de faktiske ejertider af den pågældende sag. Hvis disse faktiske ejertider omregnes til gennemsnitlige ejertider pr. indkomstår (simpelt gennemsnit af oplyste ejertider) er de henholdsvis 6,4; 4,5; 5,3 og 4,9 år.

SKAT finder ikke, at SKM2002.284.LSR mht. de faktiske omstændigheder, herunder de gennemsnitlige ejertider på mere end 4 år, er sammenlignelige med nærværende sag, og sagen kan derfor ikke anses for at tale for, at investeringsstrategien med en ejertid på 3 år ikke skulle være næring under henvisning til gennemsnitlig ejertid.

Spørgsmål 2 skal således besvares benægtende.

Spørgsmål 3

Mht. spørgsmål 3 er det SKATs opfattelse, at A A/S ikke skal anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis investeringsstrategien tilrettelægges, således at den gennemsnitlige ejertid er 5 år, svarende til en omsætningshastighed på 0,2 p.a. Der henvises til den ovenfor nævnte SKM2006.554.SR samt SKM2005.57.LR , der angik en investeringsstrategi med en gennemsnitlig ejertid på 5 år. Se i øvrigt SKATs indstilling til besvarelse af spørgsmål 2.

Spørgsmål 3 skal således besvares bekræftende.

Det bemærkes, at der i første del af regnskabsåret mht. beregning af omsætningshastigheden, skal tages hensyn til at porteføljen er under opbygning.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Dette er svar er bindende for SKAT i 5 år, jf. skatteforvaltningslovens § 25.