Dokumentets metadata

Ejendomsavance - EU-habitatområde - naturgenopretning - erstatning - rådighedsindskrænkning - frivillig aftale

På baggrund af et fredningsforslag fra 1991 blev det besluttet at gennemføre et naturgenopretningsprojekt, der bl.a. omfattede appellantens ejendomme. Appellanten solgte, som følge heraf, som led i en jordfordeling, et areal til Skov- og Naturstyrelsen og påtog sig mod erstatning en rådighedsindskrænkning på et andet areal.Højesteret fandt, ligesom Landsretten, at Ejendomsavancebeskatningslovens § 11 2. pkt. ikke kunne anvendes. Højesteret anførte, at både fredningsforslaget og jordfordelingen var baseret på frivillighed, og at der herefter ikke i forbindelse med aftalen om overdragelse i 1996 eller i forbindelse med aftalen om rådighedsindskrænkninger i 1997 var konkrete holdepunkter for, at det måtte påregnes, at ekspropriation ville være sket, hvis aftalerne ikke var indgået.

Parter

Boet efter A og efterlevende ægtefælle B
(advokat Steen Rode)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Børge Dahl, Jytte Scharling, Thomas Rørdam og Henrik Waaben

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 3. maj 2006.

Påstande

Appellanten, boet efter A og efterlevende ægtefælle B, har gentaget den principale påstand I om, at avancen og erstatningen er skattefri.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Appellanten har ikke for Højesteret gjort gældende, at Skatteministeriet har bevisbyrden, men har anført, at boets bevisbyrde bør være lempelig ved bedømmelsen af, om det måtte påregnes, at ekspropriation ville være blevet gennemført, såfremt de frivillige aftaler ikke var blevet indgået.

Supplerende sagsfremstilling

Fredningsnævnet traf den 28. september 2006 afgørelse efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om, at der ikke var grundlag for at fortsætte behandlingen af fredningssagen. Naturklagenævnet stadfæstede afgørelsen den 7. september 2007.

Højesterets begrundelse og resultat

Som anført af landsretten var både fredningsforslaget og jordfordelingen baseret på frivillighed. Der var herefter ikke i forbindelse med aftalen om overdragelse i 1996 eller i forbindelse med aftalen om rådighedsindskrænkninger i 1997 konkrete holdepunkter for, at det måtte påregnes, at ekspropriation ville være sket, hvis aftalerne ikke var indgået. Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal boet efter A og efterlevende ægtefælle B betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.