Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - ugyldighed

Sagen drejede sig om skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelser og afgiftstilsvar for indkomstårene 2001, 2002 og 2003, herunder om der var så væsentlige fejl og mangler i sagsøgerens regnskabsgrundlag, at dette kunne tilsidesættes. Endvidere drejede sagen sig om, hvorvidt skatteansættelsen for indkomståret 2001 og afgiftstilsvaret frem til 31. marts 2002 var forældet.Retten fandt ikke, at der var foretaget daglige kasseafstemninger i sagsøgerens virksomhed, og sagsøgeren kunne ikke fremlægge fuldstændige bonruller, ligesom der manglede yderligere regnskabsmateriale, herunder 12 z-boner og købs- og salgsbilag for juni 2003. På denne baggrund fandt retten ikke, at kravene til regnskabet var opfyldt, hvorfor skattemyndighederne havde været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget.Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens indkomst var baseret på sagsøgerens vareindkøb og sagsøgerens egne oplysninger om salgspriser, og retten fandt ikke, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser kunne tilsidesættes som åbenbart urimelige eller som udøvet på et klart fejlagtigt grundlag.Endvidere fandt retten ikke, at der var indtrådt forældelse.Herefter blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

A
(Advokat Poul G. Jensen v/advokat Malene Eigtved)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved Per Lunde Nielsen v/Gunvor Sundgaard Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Rasmus Damm

Sagen, der er anlagt den 27. maj 2006 ved Østre Landsret og henvist til fortsat behandling ved Byretten ved Østre Landsrets kendelse af 5. marts 2007, drejer sig om sagsøgtes forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelser og afgiftstilsvar for indkomstårene 2001, 2002 og 2003, herunder om der har været så væsentlige fejl og mangler i sagsøgerens regnskabsgrundlag, at dette har kunnet tilsidesættes, og om sagsøgtes skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens indkomst og afgiftstilsvar har været korrekt. Sagen vedrører endvidere spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgtes ansættelse af indkomsten for indkomståret 2001 og af afgiftstilsvaret frem til den 31. marts 2002 er forældet.

Dommen er affattet uden en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, men med forklaringer.

Påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at ToldSkats skatteansættelse for sagsøgeren for indkomståret 2001 og afkrævning af afgift, hos sagsøgeren for perioden 1. januar 2001 - 31. marts 2002 er ugyldig. Sagsøgte tilpligtes endvidere at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2002 og 2003 nedsættes med henholdsvis 202.558 kr. og 179.031 kr. samt at afgiftstilsvaret for periode 1. april 2002 til 31. december 2002 og 1. januar 2003 til 31. december 2003 nedsættes med henholdsvis 37.980 kr. og 44.757 kr.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for årene 2001, 2002 og 2003 nedsættes med henholdsvis 114.023 kr., 202.558 kr. og 179.031 kr. Sagsøgte tilpligtes endvidere at anerkende, at afgiftstilsvaret for samme periode nedsættes med henholdsvis 36.006 kr., 50.640 kr. og 44.757 kr. i alt 131.403 kr.

Sagsøgeren har mere subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 og afgiftstilsvaret for samme periode hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Landsskatteretten har den 28. februar 2006 afsagt kendelse om sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001, 2001 og 2003, hvortil der henvises.

Landsskatteretten har endvidere den 28. februar 2006 afsagt kendelse om sagsøgerens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2003, hvortil der ligeledes henvises.

Det fremgår af et mødereferat, at der den 18. maj 2004 blev afholdt et møde mellem ToldSkat og sagsøgeren og sagsøgerens ægtefælle, hvor sagsøgeren redegjorde for forholdene på H1, herunder priser m.v.

Det fremgår endvidere, at der den 25. februar 2005 blev afholdt et møde mellem ToldSkat og sagsøgerens virksomhed repræsenteret ved sagsøgerens ægtefælle, B. På mødet fremkom bl.a. yderligere oplysninger om priser, herunder om tilbud på øl og spiritus på bestemte tidspunkter.

Den 7. juni 2005 sendte ToldSkat en agterskrivelse til sagsøgeren med forslag til ændring af sagsøgerens skatteansættelse ved en forhøjelse af virksomhedens omsætning i indkomstårene 2001- 2003 og en afkrævning af yderligere 131.403 kr. i afgift for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2003. Den 4. juli 2005 traf ToldSkat afgørelse herom i overensstemmelse med agterskrivelsen.

Det er oplyst, at der fra kasseapparatet som udgangspunkt hver dag ved lukketid blev udskrevet en såkaldt z-bon over dagens samlede omsætning og at disse boner er nummereret fortløbende, således at der normalt vil foreligge en z-bon for hver dag, gæstgivergården havde åbent. Det fremgår af sagen, at der i sagsøgerens regnskabsmateriale manglede 3 z-boner fra 2001, 5 z-boner fra 2002 og 4 z-boner fra 2003.

Der er fremlagt en oversigt fra Horesta over normtal for 1999 - 2000 med angivelse af gennemsnitlige bruttoavancer for tilsvarende virksomheder som sagsøgerens.

Forklaringer

A har forklaret, at hun i de pågældende år drev H1. Hun lavede mad, passede krostuen og udførte rengøring. Det var som regel hendes mand, B, der opgjorde kassen ved lukketid, men hun gjorde det også undertiden. Ved dagens slutning slog, hun en z-bon ud fra kasseapparatet over dagens omsætning Hun optalte kassen og lavede et bankbilag over kontanter, der skulle i banken, slog en dankortbon ud fra kasseapparatet og clipsede disse bilag sammen med z-bon'en. Dette blev overgivet til revisoren, der satte en forside på. Der var et fast startbeløb i kassen, som på et tidspunkt var 1.500 kr. Senere blev det højere. Der var som regel ikke kassedifference, hvis de selv passede kassen; men hvis der var en difference, skrev de det på z-bonen. I 2001 var det den tidligere indehaver af gæstgivergården og ejer af ejendommen, PJ, der lavede regnskaberne. Han blev syg, og fra begyndelsen af 2002 overgik dette arbejde til revisor NS, BDO Scanrevision. Hun satte nu de sammenclipsede bilag i en mappe, der ca. 1 gang om måneden blev sendt til revisoren. Hun har ikke solgt varer uden om kassen. De har i perioden haft ca. 10 ansatte. Hun har taget en ansat, TM, i at stjæle fra kassen. Det var nok i 2002. De opbevarede bonrullerne fra de enkelte dage i flyttekasser i kælderen. Det øvrige regnskabsmateriale stod et andet sted. De fik vandskade i kælderen og måtte smide alt ud. Hun kan ikke forklare, hvorfor der mangler i alt 12 z-boner for perioden. Alt blev hende bekendt gemt. Revisor NS har altid sagt, at deres bogføring var helt i orden. Når der var mange 0-indslag på kasseapparatet, skyldtes det, at kunderne skulle veksle i baren for at få mønter til spilleautomaterne.

B har forklaret at han er gift med sagsøgeren. Han stod i baren og serverede på H1. Det var som regel ham, der opgjorde kassen ved lukketid. Han slog en z-bon ud fra kasseapparatet over dagens omsætning. Han lavede et bankbilag og en dankortudskrift, som han hæftede sammen med z-bonen. PJ lavede så en oversigt over dagens omsætning, som blev hæftet foran z-bonen indeholder en sammentælling af alle de enkeltposter, der vil fremgå af dagens bonrulle. I den tid, hvor det var PJ, der lavede bogføringen, hentede PJ bilagene ofte, måske hver 3. dag. Når de havde en posefuld bonruller, blev de lagt i en papkasse i kælderen. Han kan ikke forklare, hvorfor der mangler 12 z-boner. Der blev ikke solgt varer uden om kassen, og de ansatte blev instrueret i, at dette ikke måtte ske. En ansat, TM, blev taget i at stjæle, idet han undlod at slå salg ind på kasseapparatet og herefter stak pengene i lommen. Han ved ikke, hvorfor de sidste bilag for virksomheden før lukningen i 2003 mangler. De har afleveret alt til revisor. 0-indslag i kassen forekom ved, at kunderne ofte skulle have vekslet mønter til spillemaskinerne. PJ var bogholder for virksomheden i 2001, men revisor NS lavede årsregnskabet. Revisor NS overtog endvidere bogholderiet fra foråret 2002. Regnskabsmapperne for 2001 blev stående i et skab i deres ejendom. Regnskabsmapperne for 2002 og 2003 med bilag stod hos revisor NS, som overgav materialet til ToldSkat. Det fyldte 3-4 kasser. Regnskabsmapperne for 2001 blev først overgivet til ToldSkat efter sagen i Landsskatteretten. Dette skyldtes, at de ikke var blevet efterspurgt før. Revisoren har ikke på noget tidspunkt fået bonrullerne for de enkelte dage, alene z-bonerne.

Registreret revisor SV har forklaret, at han kom i kontakt med sagsøgeren og B i 2006 i forbindelse med, at de skulle starte en ny virksomhed. Han bistod dem med at udtage stævning i nærværende sag. Sagsøgerens bogholderi over H1 var ret normalt for den slags virksomheder, faktisk i den pæne ende. Der var daglige kasseafstemninger i form af de fremlagte kasselister. Der er ingen formkrav til kasseafstemninger. Efter 1. marts 2002, da bogføringen overgik til BDO Scanrevision, var der ikke længere forsider til de daglige kasseopgørelser, som herefter alene bestod i z-bonen, bankbilag og dankortudskrift. Efter hans opfattelse har ToldSkat, ikke brugt kontospecifikationerne ved deres sagsbehandling, men alene posteringslister. De fremlagte kassekladdebilag fra BDO Scanrevision har ikke noget med den daglige bogføring at gøre, der er alene tale om omposteringer. En forklaring på manglende z-boner kan være, at en medarbejder måske har åbnet og straks lukket kasseapparatet igen, hvorved der, fremkom en z-bon på 0, som medarbejderen kan have smidt ud uden at tænke over betydningen heraf. Den fulde bonrulle for dagen vil vise de enkelte ekspeditioner pris- og tidsmæssigt, men siger ellers ikke meget mere end z-bonen for den pågældende dag. Sagsøgeren havde efter hans opfattelse et for stort privatforbrug i forhold til sin økonomi. Sagsøgeren burde nok have opgjort kassedifferencer for hver dag, også efter den 1. marts 2002, men det gøres meget forskelligt i virksomhederne.

Revisorassistent NL har forklaret, at han er ansat som revisorassistent hos revisor SV og har haft med sagsøgerens regnskaber at gøre. Sagsøgerens bogholderi var helt i orden. Det var nemt at følge. Af materialet kan man se, at der i gæstgivergården i 2001 var en fast kassebeholdning på 1.900 kr., mens der i 2002 var en fast kassebeholdning på 4.000 kr. Hans bemærkning i brevet af 14. februar 2007 til sagsøgerens advokat (bilag 3) om, at bilagsmaterialet, som revisor fik til rådighed fra ToldSkat, forekom i upålidelig forfatning, var møntet på, at han modtog materialet i vild uorden fra ToldSkat.

Fuldmægtig KK, ToldSkat, har forklaret, at han er beskæftiget med bl.a. restaurationskontrol og varetager anmeldelser om sort arbejde m.v. ToldSkat modtog i september 2003 en anonym anmeldelse om, at der var udført sort arbejde i sagsøgerens virksomhed. Han rekvirerede årsregnskaber for sagsøgeren fra kommunen. Han kunne umiddelbart se, at virksomhedens bruttoavance var mistænkeligt lav. Han kontaktede sagsøgeren og aftalte et eftersyn. Han fik at vide, at hovedparten af sagsøgerens regnskabsmateriale var hos revisoren. De holdt møde hos sagsøgerens revisor. Han kunne af regnskabsmaterialet se, at der ikke forelå daglige kasseafstemninger. Sådanne skal foreligge. Det skal for hver dag anføres, hvad primo- og ultimokassebeholdningen har været, og der skal afstemmes. B fortalte på mødet, at der aldrig havde været foretaget kasseafstemninger. Den 18. maj 2004 holdt de et møde med sagsøgeren og B, hvor virksomhedens forhold blev gennemgået minutiøst. Sagsøgerens priser på alle varer blev oplyst. Der manglede en del købsbilag, og der manglede bonruller. Bonrullerne er vigtige, fordi man heraf kan se priser, frekvens og tider for 0-boner, fejlbogføringer m.v. Hvis der alene foreligger z-boner, giver det mange muligheder for snyd. Han indhentede sagsøgerens regnskabsmateriale hos revisoren. Efter yderligere gennemgang af tallene indkaldte de sagsøgeren til møde. De afholdt et nyt møde den 28. februar 2005. På dette møde fremkom B med nye oplysninger om, at han og sagsøgeren havde solgt spiritusflasker til 350 kr. i stedet for den almindelige pris på 700 kr., og at der var en ordning med billigere fyraftensøl. Hvis der havde foreligget bonruller, ville vidnet have kunnet verificere, at der var solgt spiritus flasker for 350 kr., men de fandtes ikke. Alligevel accepterede han et salg på 120 flasker á 350 kr. i stedet for 700 kr. pr. stk. Han accepterede også et salg på 2.000 fyraftensøl til 12 kr. i stedet for 17 kr. pr. stk. Han udbad sig eventuelt yderligere materiale, som sagsøgeren måtte have, men fik det ikke. Herefter afsendte han agterskrivelsen af 7. juni 2005. B fortalte på et møde, at virksomheden fakturerede mad ud af huset, men at fakturaerne blev smidt ud, idet han bare slog beløbene ind på kasseapparatet. Dette ville man også have konstatere på bonrullerne. Når der mangler z-boner betyder det, at den pågældende dags omsætning er holdt ude af regnskaberne. Der manglede bilag for hele juni 2003, men ToldSkat valgte at tro på revisors tal. ToldSkat har i det hele taget lagt revisors tal til grund ved sine omsætningsberegninger. Man har taget udgangspunkt i det bogførte varekøb, hvorefter man har beregnet en forventelig indtægt. Han satte i den forbindelse spiritusflasker til kun 33 og ikke 35 genstande, og han accepterede som nævnt et skønnet antal billigere fyraftenssøl og spiritusflasker. Der er således i det hele givet en margen til sagsøgerens fordel. Han brugte de af virksomheden oplyste avancer ved beregningerne. Køkkendelen blev sat til en bruttoavance på 50%. De fremlagte tal fra Horesta er ikke blevet brugt af ToldSkat ved beregningerne. Tallene er blot nævnt for at belyse, at sagsøgerens avance har været sædvanlig, faktisk under landsnormen. Den yderligere dokumentation, der siden ToldSkats afgørelse er fremlagt af sagsøgeren, ændrer ikke på sagen, fordi ToldSkat i forvejen har brugt revisors tal ved beregningerne af sagsøgerens omsætning. ToldSkat havde kontospecifikationerne, da de lavede deres beregninger. På mødet den 28. februar 2005 blev sagsøgeren på baggrund af B oplysninger om bl.a. fyraftensøl og spiritusflasker givet et nedslag i ToldSkats krav på godt 60.000 kr. Der var således ikke grundlag for en endelig stillingtagen i sagen fra ToldSkats side før dette møde. Da ToldSkat lavede de endelige beregninger umiddelbart inden agterskrivelsen af 7. juni 2005, mente man, at sagsøgeren havde udeholdt omsætning af en størrelse, der gjorde, at sagsøgeren måtte have handlet svigagtigt. Det er et ufravigeligt krav, at der hver dag føres en kasseafstemning, herunder med fysisk optælling. Der blev ikke foretaget daglig kasseafstemning hos sagsøgeren. Efter den 1. marts 2002 forelå der end ikke en samlet opgørelse for de enkelte dage, men alene løse bilag.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand vedrørende indkomståret 2001 og afgiftsperioden 1. januar 2001 til 31. marts 2002 gjort gældende, at ansættelsen for indkomståret 2001 er forældet, jf. dagældende styrelseslovs § 34, stk. 1, 1. punktum, idet varsel om ansættelsen blev fremsendt senere end 1. maj 2005, nemlig den 7. juni 2005, og at momsansættelserne frem til den 31. marts 2002 er forældede, jf. dagældende styrelseslovs § 35b, stk. 1, idet varsel om ansættelsen skete mere end 3 år udløbet af angivelsesfristen for moms i første kvartal 2002. Revisor SV og revisorassistent NL har forklaret sagsøgerens regnskaber var i orden, og sagsøgeren har efter anmodning fra ToldSkat udleveret alle tilgængelige bilag. Sagsøgeren har ikke handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Sagsøgtes varsling af skatteansættelsen for 2001 og momsansættelsen for perioden frem til den 31. marts 2002 er dernæst ikke sket inden 6 måneder efter, at sagsøgte kom til kundskab om de forhold, der kunne begrunde en fravigelse af fristen i § 34, stk. 1, nr. 1. og § 35b, stk. 1, jf. § 35, stk. 2, og § 35c, stk. 2.

Sagsøgeren har vedrørende regnskabsgrundlaget gjort gældende, at samtlige salg er slået ind på kasseapparatet, og at kasseapparatet er slået ud efter hver dag Der har for hver dag foreligget en z-bon, som indeholder dagens samlede omsætning og denne indeholder de salg, der ville fremgå af en fuldstændig bonrulle for dagen. Der foreligger for de pågældende 3 år således en ubrudt række af z-boner, idet der alene mangler ganske få, hvilket ikke i sig selv kan bevirke, at hele regnskabet for de 3 år kan tilsidesættes. Sagsøgeren eller dennes ægtefælle foretog daglig opgørelse af kassen, og der foreligger bankbilag og dankortbilag for hver dag. Kassebeholdningen var hver morgen det samme beløb. Der er således foretaget en daglig kasseoptælling. Bogføringen må - også efter revisor SV og revisor NLs forklaringer - anses for at have været forsvarligt tilrettelagt og retvisende. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens regnskaber for 2001, 2002 og 2003. Det kan ikke tillægges nogen særlig betydning i sagen, at sagsøgerens regnskabsmateriale for 2001 først er fremkommet efter Landsskatterettens afgørelse, ligesom det ikke kan tillægges nogen særlig betydning, at bilag fra juni 2003 er bortkommet. Driften af sagsøgerens virksomhed ophørte med udgangen af juni 2003, hvorfor der alene kan være tale om få bilag.

Sagsøgtes skøn over sagsøgerens omsætning er udøvet på et fejlagtigt grundlag, idet omsætningen ikke reelt har været som opgjort af sagsøgte. Sagsøgeren har efter det oplyste haft ca. 10 forskellige ansatte i de pågældende 3 år, og det har ikke været muligt for sagsøgeren at kontrollere disse fuldt ud, hvorfor der er mulighed for et meget større svind end antaget af sagsøgte. En medarbejder er således taget i at sælge varer uden om kassen og lægge omsætningen herfra i egen lomme. De avanceprocenter, som sagsøgte har anvendt ved beregning af omsætningen er udokumenterede, ligesom sagsøgte har flyttet rundt mellem varegrupperne, hvilket har givet en forkert beregning.

Sagsøgte har vedrørende regnskabsgrundlaget gjort gældende, at sagsøgerens regnskab var behæftet med så alvorlige mangler, at det ikke udgjorde et betryggende grundlag for indkomstfastsættelsen, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, og momslovens § 55, jf opkrævningslovens § 5, stk. 2. Sagsøgeren har ikke ført daglige kassekladder, og der har ikke været foretaget daglige kasseafstemninger. Dette er bl.a. bekræftet af sagsøgeres ægtefælle over for ToldSkat. Daglige kasseafstemninger er nødvendige for at sikre, at der ikke udeholdes omsætning. Sagsøgeren har ikke kunnet fremskaffe bonruller for de 3 år, hvilke kunne have dokumenteret priser m.v. og bidraget til at oplyse sagen, eksempelvis hvad angår talrige 0-indslag i kassen. Det er ved gennemgang af regnskabsmaterialet konstateret; at der mangler i alt 12 z-boner, hvilket er udtryk for, at der for de pågældende dage er udeholdt omsætning fra regnskabet. Sagsøgerens købs- og salgsbilag fra juni 2003 har ikke kunnet fremskaffes. Under disse omstændigheder opfylder sagsøgerens regnskab ikke regnskabskravene, og sagsøgte har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og ansætte omsætningen skønsmæssigt. Det materiale vedrørende indkomståret 2001, som sagsøgte har modtaget fra sagsøgeren efter Landsskatterettens afgørelse, har ikke ændret på sagen, idet materialet fortsat ikke har indeholdt daglige kasseafstemninger, og idet sagsøgte ved sin ansættelse af omsætningen har anvendt de samme tal, som fremgår af det seneste fremkomne materiale fra sagsøgeren.

Sagsøgte har vedrørende det udøvede skøn over sagsøgerens omsætning anført, at sagsøgtes skøn alene kan tilsidesættes, hvis sagsøgeren på et objektivt bestyrket grundlag godtgør, at den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og afgiftstilsvaret enten har ført til et åbenbart urimeligt resultat eller har været udøvet på et klart forkert grundlag. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort. Skønnet er baseret på det af sagsøgeren dokumenterede varekøb sammenholdt med sagsøgerens egne oplysninger om salgspriser m.v. Sagsøgte har herved taget hensyn til eget vareforbrug og svind og har givet sagsøgeren et "nedslag" i omsætninger som, følge af oplysninger fra sagsøgerens ægtefælle om tilbud og rabatter, selv om oplysningerne ikke har kunnet dokumenteres i det fremlagte materiale. Det seneste fremkomne regnskabsmateriale indeholder ikke nye tal, men alene kasselister, opgørelser m.v., og ændrer derfor ikke ved det udøvede skøn. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at sagsøgtes skøn har været forkert.

Sagsøgte har vedrørende spørgsmålet om forældelse anført, at sagsøgtes agterskrivelse af 7. juni 2005 ordinært skulle have været sendt til sagsøgeren inden den 1. maj 2005 i henhold til styrelseslovens § 34. Ændring i ansættelserne kan imidlertid ske efter udløbet af den ordinære frist, hvis grundlaget for ansættelserne har været urigtigt eller ufuldstændigt, og dette kan tilregnes sagsøgeren som forsætligt eller groft uagtsomt. Der er i denne sag udeholdt omsætning i sagsøgerens regnskaber. Dette indebærer som minimum grov uagtsomhed fra sagsøgerens side, hvorfor forældelsesfristen har været suspenderet. 6 måneders-fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, og § 35c, stk. 2, skal derfor først regnes fra det tidspunkt, hvor sagsøgte kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse. Sagsøgtes skønsmæssige ansættelser blev foretaget på baggrund af det foreliggende regnskabsmateriale og sagsøgerens egne oplysninger. Sagsøgte modtog regnskabsmateriale i efteråret 2004 og oplysninger fra sagsøgeren på møder den 18. maj 2004 og den 28. februar 2005. Oplysningerne på mødet den 28. februar 2005 indgik i sagsøgtes beregning af sagsøgerens omsætning, idet de efter det oplyste medførte en nedsættelse af den beregnede omsætning. Det var derfor først muligt for sagsøgte at foretage en korrekt ansættelse efter mødet afholdt den 28. februar 2005. Da agterskrivelse er afsendt og afgørelse er truffet inden udløbet af 6 måneder efter den 28. februar 2005, er ansættelserne varslet inden for 6 måneders-fristen. Ansættelserne er derfor ikke ugyldige.

Rettens begrundelse og resultat

Efter forklaringerne og det fremlagte materiale bestod sagsøgerens bogføring i dagligt at samle en såkaldt z-bon over dagens omsætning, en udskrift vedrørende dankortindbetalinger og et bilag vedrørende indsættelse i banken. I tiden indtil 1. marts 2002 blev dette materiale jævnligt, men ikke dagligt, overladt til bogføring hos PJ. Efter den 1. marts 2002 blev materialet ca. en gang om måneden sendt til bogføring hos revisor NS. Der er således ikke foretaget daglige kasseafstemninger i sagsøgerens virksomhed. Sagsøgeren har ikke kunnet fremlægge fuldstændige bonruller, hvorved omsætningen og dens sammensætning kunne være dokumenteret, ligesom der mangler yderligere regnskabsmateriale, herunder 12 z-boner og købs- og salgsbilag for juni 2003. Retten finder på den baggrund, at de skatte- og momsmæssige regnskabskrav ikke har været opfyldt, hvorfor sagsøgte har været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, og momslovens § 55, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Sagsøgtes beregning af sagsøgernes omsætning er baserest på sagsøgerens vareindkøbsbilag og sagsøgerens oplysninger om salgspriser. Der er ved beregningerne taget hensyn til eget vareforbrug og svind samt sagsøgerens oplysninger om tilbud og rabatter, som har haft negativ indflydelse på omsætningen. Sagsøgeren har ikke ved det fremførte godtgjort, at sagsøgtes skønsmæssige ansættelser bør tilsidesættes som åbenbart urimelige eller som udøves på et klart fejlagtigt grundlag.

Efter det oven for anførte lægger retten til grund, at sagsøgeren i de pågældende indkomstår har udeholdt omsætning. Retten finder, at sagsøgeren herved i hvert fald har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med afgivelse af oplysninger vedrørende indkomstårene. Fristerne for ansættelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, og § 35b, stk. 1, har derfor været suspenderet, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, og § 35c, stk. 1, nr. 3. Efter det oplyste modtog ToldSkat på mødet den 28. februar 2005 oplysninger fra sagsøgerens ægtefælle om priser m.v, som var nødvendige for at foretage en endelig vurdering af sagsøgerens skatteansættelse. Suspensionen i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, og § 35c, stk. 1, nr. 3, ophører på det tidspunkt, hvor myndigheden kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. En forældelse af ansættelserne indtræder således tidligst 6 måneder efter mødet den 28. februar 2005, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, og § 35c, stk. 2. Sagsøgtes ansættelse ved agterskrivelsen af 7. juni 2005 og afgørelsen af 4. juli 2005 var således rettidig.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Retten har ved fastsættelsen af sagens omkostninger lagt vægt på sagens karakter og økonomiske værdi og på, at hovedforhandlingen blev afviklet over 1½ retsdag. Af sagsomkostningsbeløbet udgør 50.000 kr. udgifter til advokatbistand inklusive moms og 1.750 kr. udgifter til materialesamling inklusive moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 51.750 kr.