Dokumentets metadata

Solcelleanlæg - afskrivning

Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg monteret på landjorden kan afskrives som et driftsmiddel. Ligeledes bekræftede Skatterådet, at et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, og hvis produktion afsættes til el-nettet, kan afskrives som et driftsmiddel. Skatterådet udtalte i den forbindelse, at anlæg med en kapacitet over 1 MW afskrives på en særskilt saldo efter reglerne i afskrivningslovens § 5 C. Endelig fandt Skatterådet, at et solcelleanlæg, der er integreret i en bygnings bestanddele, og hvor den producerede elektricitet anvendes som strømforsyning for bygningen, må anses for en installation i afskrivningslovens forstand.

1. Kan et fotovoltarisk solcelleanlæg monteret på landjorden skattemæssigt afskrives som et driftsmiddel?
2. Kan et fotovoltarisk solcelleanlæg monteret på strukturer på en bygning (nagelfast) skattemæssigt afskrives som et driftsmiddel?

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
2. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabets repræsentant har oplyst, at baggrunden for, at selskabet ønsker at få afklaret, hvorledes der kan afskrives på fotovoltariske solcelleanlæg, er, at selskabet agter at udbyde investeringsprojekter inden for vedvarende energi med solcelleanlæg som underliggende aktiv i kommanditselskaber (10-mands-projekter) til private skattesubjekter, der er skattepligtige i Danmark.

Solcelleanlæggenes samlede produktion af elektricitet vil blive leveret til det offentlige el-net mod betaling.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at et solcelleanlæg (kaldes også solcellepark, fotovoltarisk kraftværk, PV anlæg, PV park) er en selvstændig enhed, der kan omdanne solens stråler til elektricitet. Et solcelleanlæg er først og fremmest karakteriseret ved, at et antal solcellemoduler kobles sammen for at give anlægget den ønskede strømstyrke og spænding. Solcellemodulerne består af en række solceller, der er halvledere, som omsætter lys direkte til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. (Der findes også solvarmeanlæg, hvor solen f.eks. opvarmer vand, men denne forespørgsel vedrører ikke sådanne anlæg).

Repræsentanten har oplyst, at et solcelleanlæg foruden de absolutte hovedkomponenter, solcellemodulerne, består af:

• Strukturer (evt. cement og stativer), hvorpå solcellemodulerne monteres.
• Ledninger til at forbinde solcellemoduler med hinanden og det offentlige el-net.
• Vekselrettere, der omformer jævnstrøm til vekselstrøm, således at strømmen kan leveres til højspændingsnettet.
• Sikringsskab.
• Elmåler.
• Overvågningsudstyr (elektronisk overvågningsudstyr af solcelleanlæggets produktion - for at kunne identificere driftsproblemer), herunder satelittransmiteringsudstyr for at anlægget kan overvåges fra en ekstern placering.
• Såfremt solcelleanlægget monteres på landjorden, omkredses det typisk af et hegn, og der opstilles overvågningsudstyr (kameraer og infrarødt).

Ifølge repræsentanten er solcelleanlæg i øjeblikket kun en interessant investering i de EU-lande, der har valgt at yde offentlig støtte til denne industri.

Repræsentanten har anført, at et solcelleanlæg ikke er et værdifast aktiv, idet dets ydeevne løbende forringes. Han finder derfor, at de skattemæssige afskrivninger på et solcelleanlæg har stor betydning for, om investering i solcelleanlæg er konkurrencedygtig i forhold til investering i mere værdifaste aktiver som f.eks. fast ejendom.

Han har oplyst, at selskabet agter at formidle investering i solcelleanlæg beliggende i lande, der yder offentlig støtte til denne form for elektricitetsproduktion. Dette er bl.a. tilfældet i Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Grækenland.

Selskabet agter at udbyde investeringsprojekter med solcelleanlæg, der koster fra 15 mio. kr. og opefter.

Repræsentanten har forklaret, at solcelleanlæg kan placeres på én af følgende tre måder:

1. Monteret på stativer på landjorden:

Når solcelleanlæg placeres på landjorden, er det typisk, fordi det er billigt, og der er rigeligt med landjord til rådighed. Solcelleanlæggene monteres typisk på stativer, der vender stik mod syd, og som har en hældning på 30 grader for at udnytte solens stråler optimalt.

2. Monteret på stativer på bygninger

Når solcelleanlæg monteres på bygninger, er det typisk, fordi der i det pågældende område ikke er plads til at montere på landjorden. Dette er tilfældet i større byer, hvor behovet for elektricitet er størst. Ligesom på landjorden monteres solcelleanlæggene typisk på stativer, der vender stik mod syd, og som har en hældning på 30 grader for at udnytte solens stråler optimalt. Solcelleanlæg kan også monteres på flade stativer på tag, der allerede har en hældning. Placeringen på en bygning bevirker i almindelighed, at ejeren af solcelleanlægget betaler en leje for at benytte bygningens tag eller facade, men der kan også være sammenfald mellem ejeren af bygningen og solcelleanlægget. Når et solcelleanlæg monteres på en bygning, ledes den producerede elektricitet typisk udenom bygningens installationer og leveres direkte til det offentlige el-net.

3. Integreret i bygningens bestanddele

Når solcelleanlæg integreres i bygningens bestanddele (typisk i vinduer, taget eller facader) er det typisk i forbindelse med nybyggeri, herunder byggeri af energihuse, etc. Årsagen til, at solcelleanlæg integreres i bygninger, er som regel, at nye teknologier gør det muligt uden at skæmme bygningens æstetiske ydre. Tyndfilmssolcellemoduler er fleksible og kan rulles på som tagpap, til en vis grænse kan de også gøres gennemsigtige og på den måde integreres i vinduer. Når solcelleanlæg integreres i bygningers bestanddele leveres den producerede elektricitet typisk til installationer i bygningen, og eventuel overskydende elektricitet leveres til det offentlige el-net via en installation i bygningen.

Selskabets repræsentant finder, at spørgsmål 1 bør besvares således:

"Ja. Et fotovoltarisk solcelleanlæg monteret på landjorden er at opfatte som et driftsmiddel."

Endvidere finder repræsentanten, at spørgsmål 2 bør besvares således:

"Ja. Et fotovoltarisk solcelleanlæg monteret på en bygning er en autonom enhed og ikke som sådan en del af bygningen og er derfor at opfatte som et driftsmiddel."

Spørgeren har i denne forbindelse henvist til, at det fremgår af Ligningsvejledningen 2008-2, afsnit E.C.4.2 , at man ved installationer forstår aktiver, der har en fastere tilknytning til bygningen og tjener denne som sådan. Som eksempler herpå nævnes enhver indretning eller lignende, der har til formål at opvarme ejendommen, samt elevatorer, ventilationsanlæg, varmtvandsanlæg, hvorimod sådanne anlæg normalt anses som driftsmidler, hvis de er installeret af hensyn til selve produktionsprocessen.

Endelig henviser repræsentanten til, at DONG Energi på sin hjemmeside har skrevet følgende vedrørende solcelleanlæg:

"Vejledende regler for afskrivning af solcelleanlæg

• Ejer I en bygning med et bygningsintegreret solcelleanlæg, kan I afskrive det over 20 år.
• Ejer I en bygning med for eksempel et anlæg monteret på stativer på et fladt tag, kan I afskrive det som løsøre over 5 år.
• Lejer I en bygning med solcelleanlæg, kan I principielt afskrive begge typer solcelleanlæg over 5 år."

SKATs indstilling og begrundelse

Det bemærkes indledningsvis, at det er en forudsætning for, at der kan foretages skattemæssige afskrivninger på et aktiv, at det benytte erhvervsmæssigt. Dette følger af afskrivningslovens § 1.

Ad spørgsmål 1:

Efter SKATs opfattelse må et solcelleanlæg, der anbringes på jorden, anses som driftsmidler i afskrivningslovens forstand og vil kunne afskrives som sådan forudsat, at de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt.

Det indstilles således, at der svares "ja" til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2:

Ved installationer forstås aktiver, der har en fastere tilknytning til en bygning og tjener denne som sådan, jf. Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit 4.2.

Et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, og hvis el-produktion afsættes til el-nettet, kan efter SKATs opfattelse ikke siges at tjene bygningen som sådan. Et anlæg af denne type er efter SKATs opfattelse et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand og vil kunne afskrives som sådan, forudsat at de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt.

Hvis der derimod er tale om, at et solcelleanlæg integreres i bygningens bestanddele i forbindelse med nybyggeri, og den producerede elektricitet anvendes som strømforsyning for bygningen, finder SKAT, at solcelleanlægget må anses for en installation i afskrivningslovens forstand. Installationer afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 15 med den sats, der er nævnt i § 17. Det forudsættes, at de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt.

For så vidt angår begge spørgsmål bemærkes, at det følger af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, at driftsmidler, der består af faste anlæg til fremstilling af el med en kapacitet over 1 MW, afskrives på en særskilt saldo med de satser, der er nævnt i afskrivningslovens § 5 C, stk. 4.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

5 år fra modtagelsen af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.