Dokumentets metadata

Aktieombytning - spaltning - objektive regler

Aktionærerne i selskabet A i Schweiz kunne ombytte deres aktier med aktier i et nystiftet dansk selskab B uden tilladelse. Det "ordinære resultat" i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7, skal forstås som det ordinære regnskabsmæssige resultat opgjort efter reglerne i schweizisk ret. Selskabet B kan ophørsspaltes uden tilladelse. De fysiske aktionærer anses for at have modtaget vederlagsaktierne i de respektive holdingselskaber med succession og ejertidsnedslag. Spaltningsdatoen for de modtagende selskaber og det indskydende selskab fastsættes.

Aktieombytning

1. Kan Skatterådet bekræfte, at aktionærerne i selskab A kan ombytte deres aktier i selskab A med aktier i et nystiftet dansk selskab (selskab B) efter reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36A?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at "ordinært resultat" i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7 (udbyttebegrænsningsreglen) skal forstås som det ordinære regnskabsmæssige resultat opgjort efter schweizisk ret, når det erhvervede selskab er et schweizisk selskab (selskab A)?

Spaltning

3. Kan Skatterådet bekræfte, at selskab B kan ophørsspaltes efter reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse, jf. fusionsskattelovens § 15a?

4. Kan Skatterådet bekræfte, at de fysiske aktionærer (C, D og E) anses for at have modtaget vederlagsaktierne i de respektive holdingselskaber (F, G og H) med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34 og med ejertidsnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47?

5. Kan Skatterådet bekræfte, at spaltningsdatoen for de modtagende selskaber er tidspunktet for stiftelsen af selskab B, dvs. tidspunktet for vedtagelsen af aktieombytningen af aktionærernes aktier i selskab A?

6. Kan Skatterådet bekræfte, at spaltningsdatoen for det ophørende selskab (selskab B) vil være tidspunktet for stiftelsen af selskabet, dvs. tidspunktet for aktieombytningen?

1. Ja.
2. Ja.
3. Ja.
4. Ja, jf. dog SKAT's indstilling og begrundelse.
5. Ja.
6. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

I forbindelse med et planlagt og allerede igangsat generationsskifte i X-koncernen har aktionærerne i selskab A (Schweiz) gennemført en ophørsspaltning af selskabet. De modtagende selskaber ved spaltningen er selskab A, der har overtaget navnet fra det ophørte selskab, samt G. Begge selskaber er hjemmehørende i Schweiz. Spaltningen er endeligt gennemført i oktober 2008. Vi skal henvise til vores anmodning om bindende svar af 14. februar 2008 og Skatterådets besvarelse SKM2008.361.SR .

Ophørsspaltningen af selskab A er gennemført med skattemæssig virkning fra 1. april 2008. selskab A er stiftet med en egenkapital på 3 mio., og aktionærkredsen er således:

Person C: Nominelt 1.000.000

Person D: Nominelt 1.000.000

Person E: Nominelt 1.000.000

Alle aktier har samme rettigheder, herunder stemmerettigheder. Selskab A's formål er at drive finansierings- og investeringsvirksomhed.

Aktieombytning og ophørsspaltning

Efter vedtagelsen af spaltningen af selskab A - og dermed etableringen af selskab A - er det nu hensigten at gennemføre en aktieombytning af aktierne i selskab A med aktier i et dansk holdingselskab (selskab B). Selskab B vil blive stiftet i forbindelse med aktieombytningen. Aktionærerne i selskab A vil som vederlag for aktierne i selskab A udelukkende modtage aktier i selskab B. Aktieombytningen påtænkes gennemført i foråret 2009 efter modtagelse af svar på nærværende anmodning om bindende svar.

Umiddelbart i forlængelse af aktieombytningen er det hensigten at gennemføre en ophørsspaltning af selskab B til tre nystiftede selskaber (F, G og H), der hver især vil være 100 % ejet af henholdsvis C, D og E. Vederlaget ved ophørsspaltningen vil udelukkende bestå i aktier. De modtagende selskaber i spaltningen vil alle have kalenderåret som regnskabsår.

Det bemærkes, at det ikke er besluttet på nuværende tidspunkt, om de modtagende selskaber (F, G og H) vil blive etableret som danske aktieselskaber eller anpartsselskaber.

Aktieombytning

Ad spørgsmål 1

Kan SKAT bekræfte, at aktionærerne i selskab A kan ombytte deres aktier i selskab A med aktier i et nystiftet dansk selskab (selskab B) efter reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36A?

Spørgsmålet må efter vores opfattelse besvares bekræftende.

Aktieavancebeskatningslovens § 36A indeholder betingelserne for skattefri aktieombytning uden tilladelse:

1. Selskabsform

Ved aktieombytning af aktier i selskaber hjemmehørende i lande uden for EU er det en betingelse, at det udenlandske selskab "svarer til danske aktie- og anpartsselskaber", jf. aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 1.

Det er vores opfattelse, at et schweizisk selskab af selskabstypen "AG" svarer til et dansk aktie- og anpartsselskab. Vi skal i den forbindelse henvise til SKM2007.791.SR vedrørende aktieombytning i et schweizisk selskab af selskabstypen "AG".

Da fusionsskattelovens § 15a vedrørende spaltning af udenlandske selskaber stiller samme krav til selskabsformen som ved aktieombytning af aktier i udenlandske selskaber, skal vi også henvise til Skatterådets bindende svar vedrørende spaltningen af selskab A, hvor Skatterådet bekræftede, at et schweizisk selskab af selskabstypen "AG" opfyldte betingelserne for spaltning efter reglerne i fusionsskattelovens § 15a.

2. Opnåelse af flertallet af stemmerne i selskab A

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36A er det en betingelse for aktieombytning uden tilladelse, at det erhvervende selskab modtager flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab i forbindelse med aktieombytningen (eller modtager yderligere aktier, såfremt det erhvervende selskab allerede ejer aktier i det erhvervede selskab).

Denne betingelse er opfyldt i nærværende sag, hvor det erhvervende selskab (selskab B) modtager samtlige aktier i det erhvervede selskab (selskab A).

3. Værdien af vederlagsaktierne svarer til handelsværdien at de ombyttede aktier

Betingelsen ses opfyldt. Værdien af vederlagsaktierne må således nødvendigvis svare til handelsværdien af de ombyttede aktier, når det erhvervende selskab (selskab B) nystiftes i forbindelse med aktieombytningen, og når det erhvervende selskab ikke har anden aktivitet end at eje aktier i det erhvervede selskab, og aktionærerne i det erhvervende selskab er fordelt efter samme forhold som i det erhvervede selskab.

4. Under visse omstændigheder er det ikke muligt for selskaber at ombytte aktier i selskaber ejet i kortere tid end tre år

Efter aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 10, kan en aktieombytning ikke gennemføres uden tilladelse, såfremt en aktionær, der er et selskab med bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, ombytter aktier i dette selskab, der har været ejet i mindre end tre år, med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i udlandet.

Allerede som følge af, at alle aktionærerne i det erhvervede selskab er fysiske personer, og som følge af, at det erhvervende selskab ikke er hjemmehørende i udlandet, ses denne regel ikke relevant i nærværende sag.

Opsummering

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at aktionærerne i selskab A opfylder betingelserne for at ombytte deres aktier i selskab A med aktier i selskab B.

Ad spørgsmål 2

Kan SKAT bekræfte, at "ordinært resultat" i aktieavancebeskatningslovens 36A, stk. 7 (udbyttebegrænsningsreglen) skal forstås som det ordinære regnskabsmæssige resultat opgjort efter schweizisk regnskabspraksis, når det erhvervede selskab er et schweizisk selskab (selskab A)?

Spørgsmålet må efter vores opfattelse besvares bekræftende.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7, er der i en periode på 3 år begrænsning i udlodning af skattefrie udbytter fra det erhvervede selskab (selskab A) til det erhvervende selskab (selskab B). Det erhvervende selskab må således alene modtage en forholdsmæssig andel af det ordinære resultat i det erhvervede selskabs godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører.

Det er vores opfattelse, at "ordinært resultat i den godkendte årsrapport" i denne situation refererer til årsrapporten for selskab A og dermed årsrapporten udarbejdet efter schweizisk ret.

Spaltning

Ad spørgsmål 3

Kan SKAT bekræfte, at selskab B kan ophørsspaltes efter reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse, jf. fusionsskattelovens § 15a?

Spørgsmålet må efter vores opfattelse besvares bekræftende.

Fusionsskattelovens § 15a og l5b indeholder betingelserne for skattefri ophørsspaltning uden tilladelse:

1. Selskabsform

Det er en betingelse, at såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 1. Denne betingelse er opfyldt, da såvel det indskydende som de modtagende selskaber er enten danske aktieselskaber eller danske anpartsselskaber.

2. Værdien af de tildelte aktier svarer til værdien af de overførte aktiver og passiver

Efter fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 2. pkt. er det en betingelse for skattefri spaltning uden tilladelse, at værdien af de tildelte aktier med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til værdien af overførte aktiver og passiver.

Betingelsen ses opfyldt. Værdien af vederlagsaktierne må således nødvendigvis svare til handelsværdien af de ombyttede aktier, når de erhvervende selskaber nystiftes i forbindelse med spaltningen, og når de erhvervende selskaber ikke har anden aktivitet end at eje de aktiver, som modtages i forbindelse med spaltningen.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at ombytningsforholdet er baseret på handelsværdier, og at værdien af de tildelte aktier dermed svarer til værdien af de overførte aktiver og passiver. Betingelsen er dermed opfyldt.

3. Forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab og modtagende selskaber

I henhold til fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, sidste pkt. er det et krav, at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til de modtagende selskaber, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab.

Betingelsen er opfyldt i nærværende sag, hvor der ikke er gæld i hverken det indskydende eller modtagende selskab. Vi skal henvise til fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance, som er vedlagt som bilag 4.

4. Spaltning af selskab med kortvarig minoritetsdeltagelse

Det følger af fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, at der ikke kan ske skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, såfremt det indskydende selskab har mere end en selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltager i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af aktierne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de råder over flertallet af aktierne.

Da det indskydende selskab har mere end en selskabsdeltager, og da alle selskabsdeltagere er minoritetsaktionærer (ejer mindre end 50 % af aktierne i det indskydende selskab), og da alle aktionærer bliver aktionærer i modtagende selskaber, hvor de råder over flertallet af aktierne, er det derfor afgørende for, om spaltning kan ske uden tilladelse, at aktionærerne anses for at have været selskabsdeltagere i mere end tre år.

Aktionærerne har modtaget aktierne i selskab B ved den skattefrie aktieombytning uden tilladelse, som gennemføres umiddelbart forinden nærværende spaltning. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 4, modtages aktierne i selskab B med succession på ejertiden, og aktionærerne anses således for at have erhvervet aktierne i selskab B på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier (aktierne i selskab A).

Aktierne i selskab A er modtaget i forbindelse med spaltningen af selskab A, hvilken spaltning ligeledes er gennemført efter de danske regler om skattefri spaltning, hvorved aktierne anses for erhvervet på samme tidspunkt som aktionærernes tidligere aktier i selskab A som følge af successionsprincippet ved spaltningen af selskab A. Aktionærerne havde forinden disse omstruktureringer ejet aktierne i selskab A i en længere periode end 3 år.

Det er vores opfattelse, at successionsprincippet på ejertiden i aktieavancebeskatningslovens § 36A og fusionsskattelovens § 15b tilsvarende får effekt i relation til spørgsmålet om, hvornår aktionærerne i det indskydende selskab anses for at have erhvervet aktierne i dette selskab. Vi skal i den forbindelse henvise til skatteministerens bemærkninger i bilag 10, side 24 (L 110 - 2006/07) vedrørende muligheden for at foretage kombinationsomstruktureringer og til skatteministerens bemærkninger til ændringsforslag nr. 14 i betænkningen vedrørende L 110A (2006/07). Ændringsforslaget blev efterfølgende vedtaget sammen med den øvrige del af L 110A som lov nr. 343 af 18. april 2008. Skatteministeren anfører i de nævnte henvisninger, at spaltningsreglerne - i modsætning til det oprindelige lovforslag - muliggør kombinationsomstruktureringer. Begrundelsen ses at være, at successionsprincippet vedrørende ejertid ved aktieombytning og spaltning finder anvendelse ved vurderingen af aktionærernes ejertid i relation til bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at de fysiske aktionærer anses for at have ejet aktierne i selskab B i mere end tre år på tidspunktet for spaltningens vedtagelse, og betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, er dermed opfyldt.

Opsummering

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at betingelserne for at ophørsspalte selskab B er opfyldt.

Ad spørgsmål 4

Kan SKAT bekræfte, at de fysiske aktionærer (C, D og E) anses for at have modtaget vederlagsaktierne i de respektive holdingselskaber (F, G og H) med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens 34 og med ejertidsnedslag efter aktieavancebeskatningslovens 47?

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet må besvares bekræftende.

I henhold til fusionsskattelovens § 15b, stk. 7, jf. stk. 4 og § 11, anses selskabsdeltagere i det indskydende selskab for at have modtaget vederlagsaktierne i de modtagende selskaber på samme anskaffelsestidspunkt og til samme anskaffelsessum som aktierne i det indskydende selskab. Der sker ligeledes succession vedrørende anskaffelseshensigt. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt aktierne i det indskydende selskab er forbundet med forskellige rettigheder.

Successionen må efter vores opfattelse ligeledes gælde familiesuccessionsbestemmelsen i dagældende aktieavancebeskatningslovs § 11 (nu aktieavancebeskatningslovens § 34), hvorfor aktionærerne også anses for at have erhvervet vederlagsaktierne med familiesuccession.

Vi skal i denne forbindelse henvise til besvarelsen af spørgsmål 3 i bindende svar vedrørende spaltning af selskab A, hvor Skatterådet bekræftede, at aktionærerne efter ophørsspaltningen af selskab A ansås for at have anskaffet aktierne i de modtagende selskaber med både succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 og ejertidsnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47.

Ad spørgsmål 5 og 6

Kan SKAT bekræfte, at spaltningsdatoen for de modtagende selskaber er tidspunktet for stiftelsen af selskab B, dvs. tidspunktet for vedtagelsen af aktieombytningen af aktionærernes aktier i selskab A?

og

Kan SKAT bekræfte, at spaltningsdatoen for det ophørende selskab (selskab B) vil være tidspunktet for stiftelsen af selskabet, dvs. tidspunktet for aktieombytningen?

Det er vores opfattelse, at spørgsmålene må besvares bekræftende.

Ifølge fusionsskattelovens § 5, stk. 1, er fusionsdatoen (spaltningsdatoen) i skattemæssig henseende tidspunktet for åbningsstatus i de modtagende selskaber.

Det er en betingelse for at anvende fusionsskattelovens regler, at fusionsdatoen (spaltningsdatoen) er sammenfaldende med skæringsdatoen for de modtagende selskabers regnskabsår.

Der gælder særlige regler, når der i forbindelse med spaltningen sker ind- eller udtræden af sambeskatning, jf. fusionsskattelovens § 5, stk. 3. Disse regler er dog ikke relevante i nærværende sag, hvor der hverken sker etablering eller udtræden af sambeskatning.

Efter vores opfattelse indebærer ovenstående, at spaltningsdatoen for de modtagende selskaber (F, G og H) vil være tidspunktet for stiftelsen af selskab B, svarende til tidspunktet for aktieombytningen af aktionærernes aktier i selskab A. Tilsvarende gør sig gældende for spaltningsdatoen for det indskydende selskab (selskab B), hvor spaltningsdatoen ligeledes må anses for at være tidspunktet for stiftelsen af selskab B.

Aktieombytning

Ad spørgsmål 1

1. Selskabsform

SKAT finder, at et schweizisk selskab af selskabstypen "AG" svarer til et dansk aktie- og anpartsselskab, jf. SKM2007.791.SR vedrørende aktieombytning i et schweizisk selskab af selskabstypen "AG".

2. Opnåelse af flertallet af stemmerne i selskab A

Da det erhvervende selskab (selskab B) modtager samtlige aktier i det erhvervede selskab (selskab A), er betingelsen om, at det erhvervende selskab modtager flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab i forbindelse med aktieombytningen (eller modtager yderligere aktier, såfremt det erhvervende selskab allerede ejer aktier i det erhvervede selskab), opfyldt.

3. Værdien af vederlagsaktierne svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier SKAT finder, at værdien af vederlagsaktierne nødvendigvis må svare til handelsværdien af de ombyttede aktier, når det erhvervende selskab (selskab B) nystiftes i forbindelse med aktieombytningen, og når det erhvervende selskab ikke har anden aktivitet end at eje aktier i det erhvervede selskab, og aktionærerne i det erhvervende selskab er fordelt efter samme forhold som i det erhvervede selskab.

4. Under visse omstændigheder er det ikke muligt for selskaber at ombytte aktier i selskaber ejet i kortere tid end tre år.

Da alle aktionærerne i det erhvervede selskab er fysiske personer, og som følge at, at det erhvervende selskab ikke er hjemmehørende i udlandet, finder reglen ikke anvendelse her.

SKAT finder på denne baggrund, at aktionærerne i selskab A opfylder betingelserne for at ombytte deres aktier i selskab A med aktier i selskab B. SKAT indstiller derfor, at spm. 1) besvares med "ja".

Ad spørgsmål 2

SKAT finder, at "ordinært resultat i den godkendte årsrapport" i denne situation refererer til årsrapporten for selskab A og dermed årsrapporten udarbejdet efter schweizisk ret, jf. SKM2008.884.SR . SKAT indstiller derfor, at spm. 2) besvares med "ja".

Spaltning

Ad spørgsmål 3

1. selskabsform

SKAT finder, at betingelsen om, at såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, jf. fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, er opfyldt, da såvel det indskydende som de modtagende selskaber er enten danske aktieselskaber eller danske anpartsselskaber.

2. Værdien af de tildelte aktier svarer til værdien af de overførte aktiver og passiver

SKAT finder, at betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 2. pkt., om, at værdien af de tildelte aktier med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til værdien af overførte aktiver og passiver, er opfyldt.

SKAT har lagt vægt på, at værdien af vederlagsaktierne må svare til handelsværdien af de ombyttede aktier, når de erhvervende selskaber nystiftes i forbindelse med spaltningen, og når de erhvervende selskaber ikke har anden aktivitet end at eje de aktier, som modtages i forbindelse med spaltningen. Ombytningsforholdet er således baseret på handelsværdier, og værdien af de tildelte aktier svarer dermed til værdien af de overførte aktiver og passiver.

3. Forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab og modtagende selskaber

SKAT finder, at betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, sidste pkt., om, at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til de modtagende selskaber, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, er opfyldt, da der ikke er gæld i hverken det indskydende eller modtagende selskab.

4. Spaltning af selskab med kortvarig minoritetsdeltagelse

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 4, at aktierne i selskab B modtages med succession på ejertiden. SKAT finder derfor, at aktionærerne må anses for at have erhvervet aktierne i selskab B på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier (aktierne i selskab A).

Aktionærerne havde forinden disse omstruktureringer ejet aktierne i "det gamle" selskab A i en længere periode end 3 år. Aktierne i "det nye"selskab A er modtaget i forbindelse med spaltningen af "det gamle"selskab A, som også blev gennemført efter de danske regler om skattefri spaltning. Aktierne anses derfor for erhvervet på samme tidspunkt som aktionærernes tidligere aktier i "det gamle "selskab A som følge af successionsprincippet.

SKAT finder, at successionsprincippet på ejertiden i aktieavancebeskatningslovens § 36A og fusionsskattelovens § 15b også finder anvendelse i relation til spørgsmålet om, hvornår aktionærerne i det indskydende selskab anses for at have erhvervet aktierne i dette selskab. Det følger af skatteministerens bemærkninger til L110 A, jf. spørgerens henvisninger, at spaltningsreglerne muliggør kombinationsomstruktureringer, successionsprincippet vedrørende ejertid ved aktieombytning og spaltning finder anvendelse ved vurderingen af aktionærernes ejertid i relation til bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1.

SKAT finder derfor, at de fysiske aktionærer anses for at have ejet aktierne i selskab B i mere end tre år på tidspunktet for spaltningens vedtagelse, og betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, er dermed opfyldt.

Da betingelserne for at ophørsspalte selskab B er opfyldt, indstiller SKAT, at spm. 3) besvares med "ja".

Ad spørgsmål 4

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 36 A stk. 4 behandles aktier i det erhvervende selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det erhvervede selskab, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier (når aktionæren er en person).

Ifølge fusionsskattelovens § 15 b stk. 4, jf. stk. 7, finder § 11 ved en skattefri ophørsspaltning tilsvarende anvendelse på aktier i hvert af de modtagende selskaber. Ifølge fusionsskattelovens § 11 behandles aktier i de modtagende selskaber, som selskabsdeltagerne modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som aktierne i det indskydende selskab (succession).

I anmodning om bindende svar af 14. februar 2008 er det oplyst, at de omhandlede aktionærer har erhvervet aktierne i det tidligere selskab A i 1999 ved succession efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 11 (nu aktieavancebeskatningslovens § 34) om succession ved overdragelse til nærtbeslægtede i levende live. Skatterådet har den 22. april 2008 (SKM2008.361.SR ) givet bindende svar om, at aktionærerne efter en spaltning af det tidligere selskab A anses for at have erhvervet aktierne i det nye selskab A med succession efter såvel aktieavancebeskatningslovens § 34 som efter aktieavancebeskatningslovens § 47 (vedrørende ejertidsnedslag). Det er forudsat, at aktionærerne før spaltningen opfyldte de almindelige betingelser for ejertidsnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47.

Hverken aktieavancebeskatningslovens § 36 A, fusionsskatteloven eller aktieavancebeskatningslovens § 34 (eller den tidligere aktieavancebeskatningslovs § 11) indeholder nogen bestemmelse om, at successionen skulle bortfalde i forbindelse med en skattefri aktieombytning eller en skattefri spaltning.

Aktionærerne/anpartshaverne må derfor efter en skattefri aktieombytning og en skattefri spaltning anses for at have anskaffet aktierne/anparterne i de respektive holdingselskaber (F, G og H) med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36 A stk. 4 og fusionsskattelovens § 11 stk. 1. Dette synspunkt er i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse, offentliggjort som SKM2008.361.SR .

Aktieavancebeskatningslovens § 36 A, fusionsskatteloven eller aktieavancebeskatningslovens § 47 indeholder heller ikke nogen bestemmelse om, at der ikke succederes efter aktieavancebeskatningslovens § 47 ved en skattefri aktieombytning eller en skattefri spaltning.

Det fremgår tværtimod udtrykkeligt af bemærkningerne til § 47 i lovforslaget om den "nye" aktieavancebeskatningslov (L 78, fremsat den 16. november 2005), at værdistigningen og ejertiden både før og efter ombytningen m.v. skal medregnes ved opgørelsen af nedslaget for aktier, der er erhvervet ved succession efter fusionsskatteloven eller aktieavancebeskatningslovens § 36, og at ombytning ikke er nogen hindring for anvendelse af reglerne om ejertidsnedslag. Det samme må gælde ved ombytning efter den senere indsatte aktieavancebeskatningslovs § 36 A. Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 47 stk. 3 kan der dog kun beregnes nedslag for tiden frem til udløbet af indkomståret 1998. Dette indicerer, at der ved en skattefri aktieombytning og en skattefri spaltning også succederes efter aktieavancebeskatningslovens § 47. Dette fremgår også af Skatterådets afgørelse, offentliggjort som SKM2008.361.SR .

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 47 stk. 3, skal aktiernes/anparternes værdi ved overdragelsen eller udlodningen dog anvendes i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget, når erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter aktieavancebeskatningslovens §§ 34 eller 35 eller dødsboskattelovens § 36.

SKAT finder derfor, at aktionærerne/anpartshaverne efter aktieombytningen og spaltningen anses for at have anskaffet aktierne/anparterne i de respektive holdingselskaber med succession efter aktieavancebeskatningslovens § 47, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36 A stk. 4 og fusionsskattelovens § 11 stk. 1, idet værdien ved den tidligere overdragelse med succession efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 11 (nu aktieavancebeskatningslovens § 34) dog skal anvendes i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget, jf. aktieavancebeskatningslovens § 47 stk. 3.

Det forudsættes, at aktionærerne/anpartshaverne før aktieombytningen og spaltningen opfyldte de almindelige betingelser for ejertidsnedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 47.

Spørgsmål 4 indstilles derfor besvaret med "Ja, jf. dog SKAT's indstilling og begrundelse".

Ad spørgsmål 5 og 6

Ifølge fusionsskattelovens § 5, stk. 1, er fusionsdatoen (spaltningsdatoen) i skattemæssig henseende tidspunktet for åbningsstatus i de modtagende selskaber. Det er en betingelse for at anvende fusionsskattelovens regler, at fusionsdatoen (spaltningsdatoen) er sammenfaldende med skæringsdatoen for de modtagende selskabers regnskabsår.

Det er oplyst, at de modtagende selskaber i spaltningen alle vil have kalenderåret som regnskabsår.

Men spaltningsdatoen kan tidligst være tidspunktet for stiftelsen af det spaltede selskab, jf. SKM2008.884.SR . Dette får bl.a. betydning ved kombinationsomstruktureringer, hvor der forinden spaltningen gennemføres en aktieombytning i samme indkomstår.

SKAT finder på denne baggrund, at spaltningsdatoen for de modtagende selskaber (F, G og H) vil være tidspunktet for stiftelsen af selskab B, svarende til tidspunktet for aktieombytningen af aktionærernes aktier i selskab A. SKAT finder endvidere, at spaltningsdatoen for det indskydende selskab (selskab B) ligeledes må anses for at være tidspunktet for stiftelsen af selskab B.

SKAT indstiller derfor, at spm. 5) og 6) besvares med "ja".

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra SKAT.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.