Dokumentets metadata

Beskatning af biler - stilstandsforsikring

Skatterådet fandt, at spørger bliver beskattet af fri bil i hele perioden, hvor bilen - uanset forsikringsmæssige forhold - er stillet til rådighed, og ikke blot i den periode, hvor bilen anvendes til kørsel.Skatterådet fandt endvidere, at deponering af nummerplader hos tredjemand ikke begrænser rådighed over bilen, idet deponeringen ikke er effektiv i relation til SKAT, fordi skattemyndighederne ikke uden hjemmel kan forpligte tredjemand til at administrere en sådan ordning.

Spørger er ansat i aktieselskabet A samt i B ApS, hvor han er hovedaktionær, mens spørgerens moder er hovedaktionær i aktieselskabet A.

Som led i sit ansættelsesforhold har spørger fået stillet frie biler til sin rådighed. Der er tale om biler, der ifølge det oplyste ikke egner sig til vinterkørsel. Derfor opmagasineres bilerne i visse perioder. I disse perioder er bilerne sat i stilstandsforsikring.

Repræsentanten har oplyst, at forsikringsselskaberne indtil for nylig har krævet, at nummerpladerne skulle deponeres hos et forsikringsselskab, når bilen var sat i stilstandsforsikring. Forsikringsselskaberne ønsker imidlertid ikke længere at opbevare nummerpladerne.

Repræsentanten har fremlagt brev fra forsikringsselskabet af 2. juli 2008, hvor der redegøres for stilstandsforsikringen.

Der fremgår følgende af brevet:

"[...] Som du er bekendt med, så har vi tidligere krævet at nummerpladerne skulle opbevares hos os, når vi lavede stiltilstandsforsikring. Denne praksis har vi i lighed med øvrige forsikringsselskaber i 2007 ændret til, at nummerplader bliver opbevaret hos kunderne.

Policen påtegnes med en klausul omkring stilstand:

"Præmien er fastsat under forudsætning af, at bilen enten er uregistreret, eller at dens nummerplader er taget af bilen og opbevares hos forsikringstager. Bilen skal henstå ubenyttet på privat grund.

Forsikringsdækningen under stilstand forudsætter, at ovenstående betingelser er opfyldt.

Stilstandsdækning kan tegnes for en måned eller mere.

Før nummerplader påsættes igen, skal forsikringsselskabet kontaktes for ændring og udstedelse af ny police, idet retten til erstatning i modsat fald vil bortfalde helt eller delvist."

Policen for din Bentley, Continental, GTC har også denne påtegning.

Stilstandspåtegning er den samme uanset om nummerpladerne har været opbevaret hos os, eller som nu opbevares hos forsikringstageren.

Det er ganske normal praksis for forsikringsselskaber at have en stilstandspolice, og at bilen ikke må anvendes så længe der er stilstandsforsikring på bilen.

Pligten til ansvarsforsikring på bilen har intet at gøre med om nummerpladerne opbevares hos forsikringsselskabet eller hos forsikringstageren - denne pligt gælder så længe bilen er registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer."

Ifølge SKATs egne oplysninger, har SKAT senest den 18. december 2007 forhøjet spørgers skatteansættelse for indkomstårene: 2004 med 101.873 kr., 2005 med 209.938 kr og 2006 med 320.909 kr., som følge af rådighed over bilerne.

I konsekvens heraf er den skattepligtige værdi af fri bil opgjort til: i indkomståret 2004 til 317.381 kr., i indkomståret 2005 til 480.647 kr. og i indkomståret 2006 til 890.924 kr.

Værdien af fri bil har sammenhæng med bilernes mærker, idet spørgeren bl.a. forskellige typer Jaguar , Porsche, Mercedes Benz, BMW, Aston Martin, Lamborghini Callardo, Bentley Continental m.m., stillet til sin rådighed.

I den forbindelse har spørgerens revisor anført følgende:

"[...] SKAT har i opgørelsen ikke taget højde for, at bilerne i enkelte tilfælde ikke har været til rådighed for benyttelse i hele ejerperioden, idet bilens nummerplader har været deponeret hos forsikringsselskabet, der til gengæld har udstedt en "stilstandsforsikringspolice".

Det er vores opfattelse, at en bil uden nummerplader og uden lovpligtig forsikring ikke kan anses for værende til rådighed for skatteyderens private anvendelse, idet bilen uden nummerplader og uden lovpligtig forsikring ikke lovligt kan anvendes til personbefordring, Dermed er der, efter vores opfattelse, ingen rådighed at beskatte i de omhandlede perioder. [...]"

Som begrundelse blev det anført, at SKAT ikke kan tiltræde, at der ikke skal ske beskatning for de måneder, hvor nummerpladerne har været deponeret hos forsikringsselskabet. SKAT er af den opfattelse, at bilerne i de pågældende perioder har stået til rådighed for spørger, da denne har kunnet ændre forsikringsbetingelserne fra dag til dag og derfor har rådet over bilerne. Nummerpladerne har kun været deponeret, dvs. ikke afleveret. Jf. lov om forsikring på motorkøretøjerne skal et køretøj have en lovpligtig ansvarsforsikring, så længe der er nummerplader på bilerne og de er tilmeldt motorregistreret. Det har derfor været lovligt at køre med bilerne. Da det er råderetten, der beskattes og ikke den faktiske brug som skatteyder beskattes af, skal der også for de perioder, hvor bilen ikke er brugt men har stået til rådighed ske beskatning. [...]

I forbindelse med høring har repræsentanten fremlagt kopi af afgørelse af 24. april 2008, der bl.a. vedrører beskatning af fri bil.

I denne afgørelse har SKAT anført, at der ikke skal ske beskatning af fri bil for de perioder, hvor bilerne har været stilstandsforsikret, idet SKAT lagde afgørende vægt på, at bilernes nummerplader har været deponeret hos forsikringsselskabet. Såfremt nummerplader ikke havde været deponeret hos forsikringsselskabet havde bilerne fortsat stået til rådighed.

SKAT skrev ligeledes den 24. april 2008 til spørger, at SKAT vil genoptage sagen, såfremt spørger fremsender dokumentation for at en eller flere biler i perioder har været stilstandsforsikret samt at nummerplader har været deponeret, samt at klagen til Landsskatteretten trækkes tilbage.

Under sagens forløb har SKAT anmodet repræsentanten om at fremlægge afgørelser vedrørende stilstandsforsikringer, idet repræsentanten har anført, at det er repræsentantens erfaring, at SKAT ved ordningen med deponering af nummerplader hos forsikringsselskabet, har accepteret, at bilen ikke er til rådighed i stilstandsperioden, og at den ansatte i disse perioder ikke skal beskattes af fri bil.

Repræsentanten fremlagde alene den ovennævnte afgørelse vedrørende spørger.

Repræsentanten har anført, at en bil som er i stilstandsforsikring er omfattet af den lovpligtige ansvarsforsikring, som er obligatorisk, så længe bilen er registreret i motorregistret.

I det tilfælde, hvor bilen er omfattet af stilstandsforsikring, må denne ikke i henhold til forsikringsaftalen med forsikringsselskabet, benyttes til kørsel.

Repræsentanten har henvist til ligningslovens § 16, stk. 4 og anført, at såfremt arbejdsgiver stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan anvende privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode.

Den skematiske værdiansættelse af fri firmabil, efter ligningslovens § 16, stk. 4, finder kun anvendelse på biler i sædvanlig forstand. Det er således rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Ligningslovens § 16, stk. 4 finder anvendelse på hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug. Hvor den ansatte har adgang til en bil, men skifter bil en eller flere gange indenfor samme kalendermåned, accepteres det, at den ansatte kun beskattes af den dyreste bil. Det er kun rådighed over firmabil til privat brug, der beskattes. Den ansatte beskattes ikke af erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for det firma, der har stillet bilen til rådighed.

En ansat med firmabil har mulighed for at undgå beskatning af fri firmabil ved at afskære sig muligheden for at anvende firmabilen privat.

Ligningsvejledningen tager ikke konkret stilling til hvorvidt biler, omfattet af en stilstandsforsikring, er til rådighed for den ansatte. Aftalen med forsikringsselskabet om at have bilen i stilstand, er betinget af, at bilen de facto ikke er til rådighed for kørsel. Når arbejdsgiverens forsikringsforhold medfører, at bilen ikke kan/må anvendes til kørsel, må konsekvensen være, at den ansatte i denne periode ikke har bilen til rådighed, og at der derfor ikke i den periode skal ske beskatning af fri bil.

Repræsentanten har anført, at det er dennes erfaring, at SKAT ved ordningen med deponering af nummerplader hos forsikringsselskabet, har accepteret, at bilen ikke er til rådighed i stilstandsperioden, og at den ansatte i disse perioder derfor ikke skal beskattes af fri bil.

Repræsentanten har den 22. september 2008 anført, at stilstandsforsikring har karakter af en civilretlig aftale på markedsvilkår, hvilket indebærer, at det er den civilretlige aftale, der styrer skatteretten og ikke omvendt. Man kan derfor ikke skatteretligt se bort fra aftalen.

Dernæst har repræsentanten anført, at hovedformålet med forsikringen er at sikre bilens tilstand ved at opmagasinere den om vinteren, idet den ikke egner sig til vinterkørsel. I tilgift opnår man en besparelse på forsikringen, idet man ikke har behov for ansvarsforsikring, men alene en forsikring på bilens værdi, hvis den skulle blive beskadiget eller brænde i opmagasineringsperioden.

I fortsættelse heraf har repræsentanten bekræftet, at det er rigtigt, at forsikringsselskabet er forpligtet til at dække skader, som bilen måtte forårsage på f.eks. fodgænger eller cyklister i stilstandsperioden. Bilens fører vil dog ikke blive holdt skadesløs, idet forsikringsselskabet vil have regreskrav mod bilens fører. Endvidere vil forsikringen ikke dække skader, som i den forbindelse måtte komme på bilen.

Det betyder, at hele forsikringsaftalen går ud på, at der reelt kun er dækning for tab som følge af skader på bilen som opstår i forbindelse med opmagasineringen dvs. ikke andre skader. Det betyder, at man ikke har nogen interesse i at råde over bilen i denne periode, idet rådigheden eller benyttelsen kunne føre til uoverskuelige økonomiske konsekvenser for bilens fører.

Repræsentanten er derfor af den opfattelse, at det reelle indhold af aftalen med forsikringsselskabet er, at bilen ikke er til rådighed for privat kørsel i opmagasineringsperioden, samt at det reelle indhold af aftalen må lægges til grund for skatteretten.

Repræsentanten har endvidere anført, at en medarbejder i en virksomhed kan fraskrive sig retten i en hel kalendermåned, placere bilen hos arbejdsgiveren og derved undgå beskatning af bilen i den pågældende måned. At bilen stilles til rådighed for privat kørsel er ikke ensbetydende med, at man skal beskattes i et helt indkomstår, men derimod alene i de måneder, hvor bilen, i en eller flere dage anses for at være til rådighed for privat kørsel.

Repræsentanten har desuden anført, at aftalen mellem forsikringsselskab og forsikringstager medfører, at der indtræder en begrænsning i rådigheden, idet en benyttelse af bilen ville være et brud på den civilretlige aftale.

Repræsentanten vurderer, at der ikke er forskel på denne civilretlige aftale og den civilretlige aftale, som en medarbejder indgår med sin arbejdsgiver om, at bilen ikke er til rådighed for privatkørsel, men alene erhvervsmæssig kørsel, samt at bilen placeres hos arbejdsgiveren uden for arbejdstid. Denne civilretlige aftale medfører, at medarbejderen ikke beskattes af rådigheden over bilen. Bryder medarbejderen den civilretlige aftale med arbejdsgiveren, beskattes han af værdien af bilen i hele den måned, hvori aftalen er brudt og eventuelt i månederne fremover.

Det samme kunne gøre sig gældende i den konkrete forespørgsel. Bilen i stilstand er ikke til rådighed, og der sker ingen beskatning. Et brud på aftalen med forsikringsselskabet vil så herefter betyde, at spørgeren beskattes af rådigheden i den måned, hvor aftalen brydes, samt eventuelt i månederne fremover.

Repræsentanten ønsker derfor, at man ved stilstandsforsikring stilles på samme måde, som i de situationer hvor en medarbejder overfor arbejdsgiveren har fraskrevet sig rådigheden. Konsekvenserne af et brud på en sådan aftale kan endvidere være identiske, nemlig beskatning for hele den måned, hvori aftalen er brudt.

Spørgsmål 1

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner m.m.

Det fremgår endvidere af ligningslovens § 16 A, stk. 9, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der bl.a. stilles en bil til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af bilen efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 4, tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til bilen.

Det er oplyst, at spørger er hovedaktionær og direktør i selskabet B ApS, og tillige direktør i aktieselskabet A, der ejes af spørgers moder.

Det er endvidere oplyst, at begge selskabet stiller biler til spørgerens rådighed.

Fri bil i ansættelsesforholdet beskattes efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at skattepligten er forbundet med rådighed over bilen, og ikke med dens benyttelse, samt at skattepligtens størrelse er afhængig af bilens værdi. Det betyder, at beregningen af den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4 ikke er afhængig af den faktiske benyttelse af bilen.

Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt rådigheden i en periode kan afskæres ved at undlade at tegne ansvarsforsikring og/eller kaskoforsikring og afmontere nummerpladerne.

SKAT har den 2. februar 2009 kontaktet forsikringsselskabet med henblik på at drøfte forholdene vedrørende stilstandsforsikring.

Forsikringsselskabet har i den forbindelse oplyst, at:

• klausulen vedrørende stilstandsforsikringen indsættes direkte i den pågældendes forsikringspolice. Der eksisterer således ikke en selvstændig police, der alene vedrører stilstandsforsikringen,
• stilstandsforsikringen indebærer, at der gives en betydelig rabat. Bilens ejer bliver dog forpligtet til at aflevere nummerpladerne enten direkte til forsikringsselskabet eller opbevare dem selv,
• i den periode, hvor bilen er omfattet af stilstandsforsikringen, dækkes bilen ikke af ansvarsforsikringen. Der udbetales udelukkende erstatninger i tilfælde af brand eller tyveri. Hærværk eller andre skader, såsom ridser på bilen m.m., dækkes således ikke
• bilens ejer desuden skal underrette forsikringsselskabet 5 dage før ændringer fra stilstandsforsikring til alm. forsikring skal træde i kraft.

Det fremgår af § 44, stk. 1 i bekendtgørelse om registrering af køretøjer (bkg. nr. 673 af 26/06/2008), at et motordrevet køretøj kun kan registreres, hvis der i overensstemmelse med færdselsloven er tegnet en ansvarsforsikring for køretøjet. Det forhold, at selskabet ikke betaler den lovlige ansvarsforsikring, som påkrævet i færdselsloven, indebærer, at bilens ejer kan pådrage sig straffeansvar efter straffebestemmelserne i færdselsloven, og/eller et erstatningsansvar.

SKAT bemærker samtidig, at bilen på trods af den manglende ansvarsforsikring/registrering stadigvæk indgår i virksomhedens drift.

Det fremgår af LSRM1967.129, at det ikke er et krav, at en bil skal være indregistreret før den kan indgå i virksomhedens drift. Landsskatteretten udtalte i kendelsen, at der ikke i afskrivningsloven findes holdepunkter for, at der med hensyn til tidspunktet for afskrivningsrettens indtræden, for så vidt angår i øvrigt færdige driftsmidler kræves andet og mere, end at betingelserne for fuldbyrdet levering i henhold til købelovens almindelige bestemmelser herom er opfyldt.

I konsekvens heraf, er det SKATs vurdering, at den manglende ansvarsforsikring ikke begrænser selskabets disponeringsmuligheder for så vidt angår den ejede bil, så længe der er tale om en bil, der er indregistreret.

SKAT er af den opfattelse, at stilstandsforsikringspolice alene må betragtes som en aftale mellem spørger og forsikringsselskabet, hvis formål er en besparelse på størrelsen af præmien.

SKAT er derfor af den opfattelse, at det forhold, at forsikringsselskaber har indgået civilretlige aftaler med forsikringstager med henblik på at tegne stilstands-forsikring ikke har indflydelse på, hvorvidt der er tale om begrænsninger i rådigheden over bilen.

Nedtagelse af nummerplader er således alene udtryk for, at der vælges ikke at anvende bilen i bestemte perioder. En sådan beslutning kan de facto på hvilket som helst tidspunkt ændres, idet der alene er tale om selvbåndlæggelse, der ikke er begrænset af tredjemands rettigheder.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at Ligningsrådet i SKM2003.181.LR vedrørende en motorcykel, har anerkendt, at motorcyklens ejer ikke skulle beskattes i perioder, hvor nummerpladerne i henhold til aftale med et forsikrings-selskab var afmonteret og den lovpligtige ansvarsforsikring bortfaldt. Beskatning af fri motorcykel sker efter LL § 16, stk. 3, dvs. at det er låneperioden, der beskattes.

SKAT finder herefter, at bilerne er stillet til rådighed for spørger hele året.

Repræsentanten har i sin anmodning anført, at det er hans erfaring, at SKAT ved ordningen med deponering af nummerplader hos forsikringsselskabet, har accepteret, at bilen ikke er til rådighed i stilstandsperioden, og at den ansatte i disse perioder derfor ikke skal beskattes af fri bil.

SKAT har den 5. august 2008 anmodet repræsentanten om at underbygge dette udsagn ved at fremlægge afgørelser, hvor ordningen med deponering af nummerplader blev anset for en rådighedsbegrænsning.

Repræsentanten har ikke imødekommet SKATs anmodning.

SKAT indstiller, at spørgsmål nr. 1 besvares bekræftende, dvs. at spørger skal beskattes af værdien af fri bil i de perioder, hvor bilen er omfattet af stilstandsforsikring.

Det skal bemærkes, at SKAT i det bindende svar ikke har taget stilling til, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet afholder udgifterne til de pågældende biler, hvorfor der ikke er taget stilling til, om der er grundlag for at beskatte alle selskabets udgifter vedrørende bilerne som yderligere løn eller udlodning.

Spørgsmål 2 og 3

Som nævnt ovenfor er beregningen af den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4 ikke afhængig af den faktiske benyttelse af bilen.

Der opstår således spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at etablere en ordning, hvor rådigheden og den skattepligtige værdi reduceres, ved at indgå civilretlige aftaler med tredjemand, i henhold til hvilke rådigheden over bilen begrænses, ved at deponere nummerpladerne.

I den forbindelse skal SKAT fremhæve, at hverken ligningslovens § 16, stk. 4, eller andre bestemmelser i skattelovgivningen åbner op for en ordning, hvor en skatteyder kan begrænse rådigheden over en bil ved at deponere nummerpladerne hos tredjemand. Det er desuden SKATs opfattelse, at en sådan ordning næppe er forenelig med ligningslovens § 16, stk. 4.

For det første er en sådan ordning en frivillig disposition af bilens bruger. Bilens bruger bevarer således fuld rådighed over bilen og nummerpladerne, idet deponeringen ikke indebærer, at der stiftes rettigheder til fordel for tredjemand, som kan begrunde, at tredjemand kan nægte at tilbagelevere de deponerede nummerplader. Bilens ejer kan således til enhver tid kræve tilbagelevering af nummerpladerne.

For det andet er en deponering af nummerplader hos tredjemand ikke effektiv i relation til SKAT, idet skattemyndighederne uden hjemmel ikke kan forpligte tredjemand til at administrere en sådan ordning.

I konsekvens heraf indstiller SKAT, at spørgsmål 2 og 3 besvares benægtede.

SKAT finder, at repræsentantens kommentarer af 22. september 2008 giver anledning til nedenstående bemærkninger.

Repræsentanten er af den opfattelse, at civilretlige regler går forud for skatteretlige regler.

SKAT skal fremhæve, at der som udgangspunkt først foretages vurdering om hvorvidt de civilretlige aftaler er relevante for skatteretten, dernæst om der er tale om reelle aftaler m.m., inden de skatteretlige regler kan anvendes.

Dette indebærer, at en række civilretlige aftaler slet ikke vil have indflydelse på anvendelsen af bestemmelser i skattelovgivningen.

Som nævnt ovenfor, sker beskatning af værdien af fri bil som følge af, at bilen blev stillet til rådighed. Hvor ofte bilen efterfølgende anvendes har således ingen indflydelse på indskrænkninger eller udvidelse af rådigheden. For så vidt angår fortolkning af rådighed over bilen, anvendes således et objektivt kriterium, nemlig hvorvidt den pågældende bruger kan disponere over bilen.

Dette gælder, selv om repræsentanten har tilkendegivet, at der er tale om: "en urimelig beskatning i den situation, hvor bilen som følge af stilstanden reelt ikke kan benyttes og dermed reelt ikke er til rådighed."

Repræsentantens kommentar har i øvrigt ikke givet anledning til at ændre SKATs opfattelse af sagen.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.