Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - solcentre - fri bil - virksomhedsdrift fra hjemmet

Skattemyndighederne havde skønsmæssigt forhøjet appellantens indkomst for indkomstårene 2002 og 2003. Appellanten gjorde gældende, at skønnet skulle tilsidesættes som åbenbart urimeligt og udøvet på et klart forkert grundlag.Forhøjelserne var opgjort som forskellen mellem et af myndighederne beregnet negativt privatforbrug og et skønnet kapitalbehov. Opgørelsen over kapitalbehovet var baseret på et skøn over et betydeligt antal udgiftsposter samt tilsidesættelse af oplyste indtægter. Retten lagde bl.a. vægt på, at myndighederne med rette havde medtaget yderligere udgiftsposter vedrørende bl.a. hestehold, at appellanten måtte anses at have afholdt yderligere, ikke selvangivne, udgifter til finansiering af grundkøb, og at appellanten ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort en påstået betydelig avance ved et bilsalg.Retten fandt herefter, at appellantens selvangivne indtægter for 2003 ikke havde givet mulighed for et nødvendigt privatforbrug, og retten fandt i lighed med byretten, at det af skattemyndighederne udøvede skøn over sagsøgerens skattepligtige indkomst i 2003 efter en samlet vurdering ikke kunne anses for udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Retten fandt endvidere ikke, at ansættelsen havde medført et urimeligt resultat for appellanten.For så vidt angår beskatning af værdi af fri bil, lagde landsretten til grund, at appellanten administrerede sin solcentervirksomhed fra sin bopæl, at firmabilerne (gulpladebiler) dagligt var parkeret på denne bopæl, og at appellanten dagligt kørte i firmabilerne til virksomhedens solcentre. Landsretten anførte herefter, at afgrænsning mellem erhvervsmæssig og privat befordring i relation til ligningslovens § 16, stk. 4, må fastlægges svarende til reglerne i ligningslovens § 9 B. Landsretten anførte her, at appellantens administration og virksomheden fra dennes bopæl ikke medfører, at bopælen anses som en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 16, stk. 4.Landsretten fandt herefter, at den daglige kørsel fra bopælen til solcentrene må anses som privat brug af firmabilerne, og at denne brug udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Parter

A
(advokat Lars Henriksen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Lisbeth Louise Jørgensen, prøve)

Afsagt af landsdommerne

M. Lerche, Lyngesen og Jette Christiansen (kst.)

Byrettens dom af 11. juli 2008 (BS 2-1252/2007) er anket af A med de samme påstande for byretten:

Principale påstande

Subsidiært

As skattepligtige indkomst og momstilsvar nedsættes med et lavere beløb efter rettens skøn.

Mere subsidiært

Der nedlægges påstand om, at sagen hjemvises til skattemyndighederne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af DJ.

A har supplerende forklaret blandet andet, at det ikke er korrekt, at hun og BB kun boede delvist sammen i 2002-2003. De boede sammen i hele perioden i sommerhuset på ...2B. Hun har været kærester med BB i 16-17 år. De har boet sammen i ca. 12 år. På et tidspunkt, der ligger før 2002-2003, ophævede de for en tid deres samliv. Hun var i 2002-2003 folkeregistertilmeldt på sine forældres bopæl på ...3, da det ikke er lovligt at bo i et sommerhus. BB var vistnok tilmeldt sine forældres folkeregisteradresse. Der var ikke personale ansat i solcentrene. Hun kørte i firmabilerne - Mercedes Benz med reg.nr. ... og BMW med reg.nr. ... - fra sin bopæl på ...2B og ud til centrene, hvor hun tømte møntautomater. Hun talte mønterne hjemme og kørte herefter i banken. Firmabilerne brugte hun også til at transportere solarierør i. Begge firmabiler havde trækkrog, så hun kunne transportere ekstra mange solarierør, hvis det var nødvendigt. Hun havde ikke andre trailere end hestetraileren. Hun foretog selv bogføring. Hendes kusine var hendes revisor. Da hun købte hesten C1 gav hun sin tidligere hest C3 i bytte. C1 var "let ryttervandt", da hun købte den. Hun videreuddannede den, og hesten viste flotte resultater ved stævner. Det var en fantastisk hest. Hun har ikke haft nogen til at hjælpe sig med at træne hesten. C1 var opstaldet ca. 15-20 km fra sommerhuset hos nogle venner. Hun betalte ikke for opstaldning og foder. Til gengæld hjalp hun vennerne med at få deres heste på fold. Hun var hos C1 hver dag - før eller efter hun kørte til solcentrene. Hun har aldrig kørt i firmabilerne, når hun skulle hen til hesten. Fortjenesten ved salget af C1 gik til betaling af byggegrunden på ...2. Hendes anden hest C2 var opstaldet hos en bekendt, der havde et hingsteføl, som havde brug for en "hingsteven".

Det var ca. 8 km fra sommerhuset. Hun betalte heller ikke for opstaldning og foder for denne hest. Hun havde udgitter til vaccine, tandeftersyn, dyrlæge og smed til hestene. Hun mener, at man i dag kan leje en hestebox for ca. 1.000 kr. pr. måned, hvis man tilbyder at hjælpe det sted, hvor hesten er opstaldet. Hun har brugt Peugeot-bilen, reg.nr. ..., til at transportere hestetraileren med. Hun drak hverken spiritus eller kaffe, og røg heller ikke i 2002 og 2003, hvor hun først var gravid og derefter ammede. Hun har få udgifter til sodavand og slik, da familien kun nyder dette om lørdagen. På grund af graviditeten købte hun meget lidt tøj og ridetøj i denne periode. Hendes ældste søn og BB var på skiferie i 2003, mens hun blev hjemme med deres yngste søn. Hun og BB betalte skiferien i fællesskab. Hun havde ikke udgifter til babyudstyr, da hun fik sin yngste søn, da hun kunne genbruge babyudstyr fra den ældste søn. I forbindelse med byggeriet af huset i ...2 havde hun udgifter til håndværkere. Hun og BB har nu boet i huset på ...2 i ca. 4½ år.

DJ har forklaret blandet andet, at han er fader til A. A og BB boede sammen i hele 2002 og 2003 i sommerhuset på ...2B. Han bor selv få hundrede meter derfra. Han husker, at A i 2002-2003 først havde en BMWsedan som privat bil, og derefter en Peugeot. Han tror ikke, at disse biler blev anvendt til transport af hendes hestetrailer. A lånte hans bil, en Opel, som havde trækkrog. Han har ikke set, at A anvendte firmabiler til transport af hestetrailer. Han ved ikke, om firmabileme kunne trække en hestetrailer. Det var meget ofte, at A lånte hans bil. Der var mange stævner. Han har ikke andre private biler. Han var derfor altid hjemme, når A skulle låne bilen. Det koster ca. 4.000 kr. at få monteret en trækkrog. Han synes ikke, at det var mærkeligt, at A skulle låne hans bil. Han har igennem mange år stillet sin bil til rådighed i forbindelse med As deltagelse i ridestævner mv.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende skønsmæssig forhøjelse af indkomsten og momstilsvar for perioden 1. januar 2002 til den 31. december 2003

Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at BB i 2002 og 2003 har bidraget til en fælles husholdning i et omfang, der kan påvirke bedømmelse af sagen. Det er herved bl.a. taget i betragtning, at BB har været tilmeldt anden adresse og i perioden har oppebåret kontanthjælp/sociale ydelser.

Af de af Landsskatteretten anførte grunde tiltrædes det, at der ved vurderingen af appellantens privatforbrug for 2002 bør tages en yderligere udgift på 50.000 kr. vedrørende omkostninger afholdt med henblik på salg af hesten C1 i betragtning, og at appellanten må anses for at have deltaget i finansieringen af købet af ...2 med yderligere 192.000 kr.

Som af Landsskatteretten anført har appellanten ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at hun i 2003 har haft en avance på 195.000 kr. ved salg af en bil. Et sådant beløb kan derfor ikke anses for medgået til finansieringen af dette års privatforbrug. Landsretten finder ikke, at der er grundlag for at formindske det af appellanten angivne privatforbrug med et yderligere beløb på 65.000 kr. Landsretten anser beløbet for indeholdt i den af Landsskatteretten foretagne ændring med 100.000 kr.

Appellantens for 2002 og 2003 selvangivne indtægter har herefter ikke givet mulighed for et nødvendigt privatforbrug.

Idet landsretten af de af byretten anførte grunde kan tiltræde den af Landsskatteretten foretagne skønsmæssige privatforbrugsberegning for 2002 og 2003, er der ikke grundlag for at ændre ansættelsen af den skattepligtige indkomst for disse år.

Som følge af det ovenfor anførte, stadfæstes også byrettens afgørelse for så vidt angår momstilsvar for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2003.

Vedrørende beskatning, af værdien af fri bil

På baggrund af As forklaring lægger landsretten til grund, at As administration af virksomheden H1 Solcenter skete fra sommerhuset på ...2B, der var As faktiske bopæl i 2002-2003. Landsretten lægger videre til grund, at firmabilerne - først Mercedes og siden hen BMW - dagligt var parkeret på ...2B, og at hun herfra dagligt kørte i firmabilerne til virksomhedens solcentre, der ligger forskellige steder i ....

Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og privat befordring i relation til ligningslovens 16, stk. 4, må fastlægges svarende til reglerne i ligningslovens § 9 B. Det forhold, at As administration af virksomheden H1 Solcenter skete fra bopælen (sommerhuset), medfører herefter ikke, at bopælen (sommerhuset) kan anses som en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 16, stk. 4.

As daglige kørsel fra bopælen og til solcentrene må herefter anses som privat brug af bilerne, og da der ikke foreligger forhold, der kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at denne brug af bilerne udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Vedrørende sagsomkostninger

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet betale 40.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.