Dokumentets metadata

Fradrag for virksomhedsunderskud - udarbejdelse af projekt - bæredygtige byggerier

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten, der havde udarbejdet et prospekt om bæredygtige boligbyggerier, kunne foretage fradrag for virksomhedens underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.I det relevante indkomstår udgjorde omsætningen kr. 0, og virksomheden havde et underskud før renter på kr. 123.168,-. I de tre efterfølgende år indtil ophør af virksomheden var virksomheden ligeledes underskudgivende, og omsætningen udgjorde også her kr. 0.Landsretten fandt herefter, at virksomheden ikke havde haft en sådan økonomisk og driftsmæssig intensitet, at den kunne anses som erhvervsmæssigt drevet. Betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var derfor ikke opfyldt.Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af landsdommerne

Lilholt, Thomas Jønler og Peter H. Christensen (kst.)

Byretten har den 10. juli 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 4-2217/2007).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Skatteministeriet har for landsretten ikke bestridt, at A i indkomstårene 2002 - 2006 var beskæftiget 37 timer om ugen - bortset fra ferie i fem uger om året - med sin virksomhed, H1 Entreprenør, vedrørende projektet om opførelse af boliger på jordbrugsparceller. Skatteministeriet har endvidere ikke bestridt, at han i disse indkomstår ikke havde andet indtægtsgivende arbejde, bortset en mindre indtægt i 2006, ligesom han heller ikke disse år modtog offentlige ydelser.

For landsretten har A også gennemgået sit prospekt om "Bæredygtigt boligbyggeri på jordbrugsparceller", der er fremlagt under sagen som bilag 5. Det er oplyst, at den fremlagte udgave af prospektet er 8. udgave, og at tidligere udgaver i det væsentlige svarer til denne udgave, herunder med hensyn til afsnit 5.2 om "Budget for de fire størrelser ejendomme".

Forklaringer

SN har forklaret, at han er uddannet elektronikmekaniker, og at han driver en selvstændig it-virksomhed. Han har kendt A gennem mange år, og i 2002 købte A af ham en kraftig computer, telefax og anden materiel, der var nødvendigt for at han kunne udarbejde projektet. Han solgte også A en standard kontorpakke til brug for hans arbejde med projektet. Materialet indeholdt ikke egentlige programmer til økonomistyring og budgetlægning, men alene et regnearksprogram. Han har løbende hjulpet A med forskellige it-spørgsmål om projektet. Vidnet har i den forbindelse fået kendskab til projekter om jordbrugsparceller, og han gav blandt andet A det råd, at han skulle begrænse prospektbeskrivelsens omfang. Det er hans opfattelse, at A arbejdede særdeles aktivt og seriøst med projektet, og hans arbejde var meget professionelt tilrettelagt. I As arbejde har økonomien været i højsædet, og projektet skulle først igangsættes, når finansieringen var på plads.

MT har forklaret, at han er selvstændig erhvervsdrivende med rådgivning inden for byggebranchen. Han har blandt andet uddannelse som tømrer og bygningskonstruktør samt en bachelorgrad i byggejura. Han lærte A at kende på et kloakmesterkursus. Han har sammen med A set og gennemgået en række forskellige økologiske byggeprojekter rundt om i landet, og de gennemgik blandt H2-projektet.

Forevist billeder, som angiver at være optaget i juni 2003 af et projekt om andelsboliger i ...1, har vidnet forklaret, er der er tale om et projekt, der foregiver at være økologisk, men det ikke korrekt, da der blandt andet anvendes materialer med giftige stoffer, som ikke kan indgå i et økologisk byggeri. De gennemgik omkring 20 projekter. A har hver gang afholdt udgifterne til transport m.m. Deres gennemgang af andre boligbyggerier begyndte i 2002. Det er hans indtryk, at A har fokuseret på det økonomiske frem for det tekniske, og han arbejdede i øvrigt meget seriøst og intensivt med projektet. Efter hans vurdering vil As projekt for ...2 være rentabelt, hvis det er muligt at finde en investor. Det er også realistisk, at der kan sælges boliger til de priser, som er estimeret i prospektet. Borgmesteren og kommunaldirektøren i ...2 viste på et møde med ham og A stor interesse for projektet. Det blev tilkendegivet, at man var klar til at ændre planlægningen i det omfang, det var nødvendigt for, at boligerne kunne opføres.

KJ har forklaret, at han er uddannet tømrer, og han har de sidste 20 år drevet G1 Savværk. Virksomheden har ca. 30 personer i produktionen. Han mødte A i efteråret 2002, hvor han første gang henvendte sig om projektet. Vidnets savværk skulle være leverandør af træ til bygningerne. As projekt indeholdt gode ideer, og projektet har ikke forandret sig væsentligt gennem årene. Sammen med A og en ingeniør udviklede han principperne for en ydermur som vist på skitsen for ydermur, der er gengivet på prospektets side 40, jf. ekstraktens side 384. Muren vil have meget lang holdbarhed, og den vil i hvert fald kunne holde meget mere end 30 år. Hans savværk vil kunne levere træ til projektet i ...2, og savværket vil kunne producere træ til et hus om ugen. Han har drøftet kvadratmeter priser for levering af lærketræ til boligernes mure med A. Hvis udgifterne holdes nede, vil det efter hans vurdering være realistisk at opføre bebyggelsen og at sælge den til de priser, der er anført i prospektet. Med den rette investor vil det ikke være urealistisk, at der kan opføres landsbyer som budgetteret af A i prospektet. As projekt virker meget gennemarbejdet i forhold til de projekter, vidnet ellers ser. A har udført et meget omfattende arbejde med projektet.

VD har forklaret, at han er uddannet landmand. Han drev landbrug i ...2 indtil for tre år siden, hvor han solgte landbrugsejendommen til sin søn. Han mødte A i 2002, hvor A ledte efter jord, der kunne anvendes til jordparceller til projektet. ...2 havde nogle år før haft et kommunalt projekt kaldet "...2 i udvikling" om etablering af store jordparceller. Projektet blev ikke gennemført. ...3 er eksempel på en by, hvor der er etableret jordbrugsparceller. Han ville have solgt jord til A, hvis det var lykkedes A at finde en investor. De var enige om, at A skulle betale prisen for landbrugsjord på handelstidspunktet. Aftalerne om salg af jord forelå alene mundtligt. I projektet skulle indgå 24 ha jord. I 2002 var hektar-prisen for landbrugsjord 100.000 kr. Det var planen, at han efter et frasalg skulle blive boende på gården. Det blev ikke drøftet med A, at vidnet skulle være investor i projektet. Efter hans vurdering vil det være muligt at sælge ejendommene til de priser, der er angivet i As prospekt, også når der tages højde for et tillæg for fortjeneste og moms. As projekt blev grebet meget professionelt an, og det vil efter hans vurdering kunne gennemføres, hvis det er muligt at finde en investor.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af årsregnskabet for 2002 for As virksomhed, at omsætningen udgjorde 0 kr., og at virksomheden havde et underskud på 123.168 kr. I årene 2003 til 2006 havde virksomheden heller ikke en omsætning, og den var også underskudsgivende disse år.

Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt har virksomheden i 2002 ikke haft en sådan økonomisk og driftsmæssig intensitet, at den kan anses som erhvervsmæssigt drevet. Betingelserne for fradrag for underskud i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er derfor ikke opfyldt.

Det forhold, at A har udøvet et betydeligt arbejde med projektet om opførelse af boligbyggeri på jordbrugsparceller, der var virksomhedens eneste mulige indtægtskilde, og at han i den forbindelse blandt andet udøvede mange bestræbelser på at finde en eller flere investorer, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 15.000 kr. Beløbet omfatter Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inklusive moms. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og resultat.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Appellanten, A, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med 15.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.