Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - privatforbrugsopgørelse - lån til selskab - salg af mobilt sommerhus - dokumentationskrav

Sagsøgeren var blevet skønsmæssigt forhøjet med kr. 73.060,- på baggrund af en privatforbrugsberegning. I beregningen havde myndighederne bl.a. lagt til grund, at sagsøgeren havde udlånt kr. 150.946,- til et af hende delvist ejet selskab. Sagsøgeren gjorde gældende, at udlånet var kr. 141.012,-, og at kr. 75.000,- af dette stammede fra en beboelseskassette, som hun havde købt for lånte midler, hvorfor beløbet ikke skulle belaste hendes privatforbrug, hvilket blev bekræftet af den revisor, der havde udarbejdet selskabets årsrapport. Der forelå imidlertid ingen vurderingsberetning efter anpartsselskabslovens § 9. Retten lagde revisors forklaring om, at udlånet delvist bestod af beboelseskassetten, til grund. Retten fandt ikke, at der, uanset en muligt manglende vurderingsberetning efter anpartsselskabsloven, som følge af dispositionerne vedrørende beboelseskassetten var tilstrækkeligt grundlag for at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst. Forhøjelsen af sagsøgerens indkomst blev derfor nedsat til kr. 0,-.

Parter

A
(Advokat Tom Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Heidi Bøgelund Hansen)

Afsagt af byretsdommer

B. Fusager

Sagens baggrund

Der er under sagen tvist om, hvorvidt sagsøgeren, A i indkomståret 2002 har haft en udgift på 75.000 kr. vedrørende beboelseskassette, og om hvorvidt As skattepligtige indtægt i dette indkomstår kan forhøjes med 73.060 kr.

Parternes påstande

A har nedlagt følgende påstand

"Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at forhøjelse 73.060,00 kr. af ansat vederlag eller anden form for indtægt, der er skattepligtig, udgør 0,00 kr. eller subsidiært et beløb mindre end 73.060,00 kr."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 17. januar 2002 blev der mellem G4 som bortforpagter og KL, IL og A indgået en forpagtningskontrakt vedrørende diskotek H1. Forpagtningskontrakten indeholder blandt andet følgende bestemmelser

"...

§ 6

Forpagter betaler kr. 250.000,00 og forpagters mobile sommerhus til bortforpagter i nøglepenge/afståelse.

Kontantbeløbet erlægges således

Ved kontraktens underskrift erlægges kr. 100.000,00.

D. 1. marts 2002, d. 1. april 2002. d. 1. maj 2002 og d. 1. juni 2002 erlægges kr. 37.500 eller i alt kr. 150.000,00.

Forpagters mobile sommerhus på ca. 40 m², der henstår i ... ved ..., afhentes af bortforpagter. Indtil 1. juni 2002 har forpagter ret til at købe sommerhuset tilbage af bortforpagter for kr. 75.000,00 kontant.

...

Forpagter erlægger en særskilt afgift til bortforpagter på kr. 360.000,00.
Denne afgift betales med kr. 10.000,00 pr. måned i 36 måneder

...

§ 11

Nøglepenge og afgift anført i § 6 tilfalder forpagter og skal IKKE tilbagebetales til forpagter ved forpagtningskontraktens ophør - uanset årsag til kontraktens ophør.

..."

Den 17. januar 2002 underskrev A som debitor og TA, som kreditor et gældsbrev på 75.000 kr., der dækkede køb af en beboelseskassette. Af gældsbrevet fremgår, at lånet er rente- og afdragsfrit, at kreditor til enhver tid kan kræve lånet betalt med 14 dages varsel, og at debitor til enhver tid kan indfri lånet uden yderligere omkostninger.

Den 7. februar 2002 blev H1 ApS stiftet. Selskabets direktion var KL, IL og A.

Den 23. februar 2002 vurderede G2 for A beboelseskassetten til 100.000 kr. med tillæg af moms.

Den 25. februar 2002 underskrev G4 og KL, IL og A samt H1 ApS en overdragelseserklæring, hvorved forpagtningskontrakten af 17. januar 2002 vedrørende diskotek H1 blev overdraget til H1 ApS som forpagter.

Revisionsfirmaet R1 udarbejdede årsrapport for H1 ApS for perioden 7. februar 2002 til 31. december 2002. I balancen er under materielle anlægsaktiver medtaget "afståelse", 270.900 kr. efter afskrivninger, oprindelig 325.000 kr., og under passiver er blandt andet medtaget anpartskapital, 125.000 kr., som også er nævnt i pengestrømsopgørelsen, og "mellemregning anpartshaver", 326.274 kr.

SKAT ansatte skønsmæssigt As skattepligtige indtægt for indkomståret 2002 til 322.060 kr. Begrundelsen herfor var, at SKAT havde beregnet, at der med de af A selvangivne indtægter sammenholdt med kendte formuebevægelser og hendes formue ved årets begyndelse og slutning kunne opgøres et negativt privatforbrug på 223.946 kr. SKAT foretog en skønsmæssig forhøjelse og en korrektion af As personlige indkomst. hvorefter der fremkom et positivt rådighedsbeløb på 131.054 kr.

I en mail af 20. september 2007 til A oplyste revisor TT, R1, at saldoen på anpartsselskabets mellemregningskonto pr. 31. december 2002 vedrørende A var 141.012 kr.

A klagede over skatteansættelsen til Skatteankenævnet.

I brev af 3. oktober 2007 til Skatteankenævnet oplyste statsautoriseret revisor JJ, at A blandt andet havde oplyst, at hun i 2001 havde erhvervet en beboelseskassette for 75.000 kr., og at købet var finansieret af TA som sælger. I brevet blev endvidere vedrørende indkomståret 2003 oplyst, at der ikke var afdraget på gælden til TA, men at det var oplyst, at gælden var indfriet i 2007.

Skatteankenævnet nedsatte den 5. november 2007 SKAT's afgørelse med en lejeindtægt på 24.000 kr., hvorefter den skønsmæssige ansættelse af As indtægt udgjorde 298.060 kr. i forhold til den selvangivne indtægt.

I Skatteankenævnets sagsfremstilling er blandt andet anført

"...

2. SKATs afgørelse

Talmæssig opgørelse

Skønsmæssig ansat vederlag eller anden form for indtægt, der er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4

322.060

Begrundelse

...

Der er ikke med brevet af 7/6 2006 meddelt nogen nærmere begrundelse vedr. størrelsen af den skønsmæssige forhøjelse.

...

4. Sagens faktiske forhold

Der er imidlertid ved gennemgangen af selskabets regnskabsmateriale for 2002 konstateret et udlån via en mellemregningskonto fra klageren til selskabet på kr. 150.946.

..."

Af sagsfremstillingen fremgår endvidere, at dette beløb indgik i den af SKAT foretagne beregning af As rådighedsbeløb til privatforbrug i 2002, og at Skatteankenævnets sekretariat havde bedt As revisor/advokat om dokumentation for tidspunktet for og den kontante del af "indskud i H1, 141.012 kr.", og om oplysning om værdien af beboelseskassetten på indskudstidspunktet.

I Skatteankenævnets afgørelse hedder det

"...

Skatteankenævnet er af den opfattelse, en af oplysningerne - som nu er kommet frem via den ny rådgiver - medfører, at den tidligere foretagne skønsmæssige forhøjelse af klagers indkomst for 2002 skal nedsættes med de 24.000 kr., som hun har modtaget fra NA til dækning af husleje og forbrug.

Anskaffelsen af beboelseskassetten er en ren formuedisposition, der ikke påvirker det beløb, der er til forbrug, idet der er tale om køb af et aktiv for lånte midler.

Hvad angår lånet på 225.000 kr., som skulle være ydet til A i 2002 finder nævnet efter en bevisvurdering, at oplysningerne og lånedokumentet ikke kan tillægges betydning. A har ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmen eller redegjort for den på betryggende vis. Endvidere har hun ikke, på trods af opfordring fra nævnets sekretariat, dokumenteret, at hun har indfriet det omtalte lån i 2007. Nævnet mener derfor, at det ikke er bevist, at privatforbruget i 2002 kunne have været finansieret med lånte midler, eller at der har været midler til rådighed til at indskyde i H1.

Skatteankenævnet nedsætter efter et bevisskøn/en bevisvurdering SKATs afgørelse af 7. juni 2006 med 24.000 kr., hvorefter den skønsmæssige forhøjelse udgør 298.060 kr. i forhold til det selvangivne.

..."

A indbragte Skatteankenævnets afgørelse for Landsskatteretten

I brev af 21. januar 2009 fra As advokat til Landsskatteretten hedder det blandt andet

"...

I fortsættelse af behagelig telefonsamtale 6. januar 2009 henviser jeg til Skatteankenævnets afgørelse af 5. november 2007, hvoraf fremgår, at Skats afgørelse tager udgangspunkt i en skønsmæssig ansat indtægt på 332.060,00 kr, Beløbet er specificeret som et positivt rådighedsbeløb på 131.054,00 kr. og et negativt privatforbrug på 223.946,00 kr.

Ifølge årsrapporten 2002 for H1 ApS (H1) har forpagterne brugt nøglepengene som indskud i selskabet. Der er opført et aktiv primo på 325.000,00 kr. i form af "afståelse". Anpartshaverne i H1 er blevet vederlagt med anparter i selskabet 125.000,00 kr. og en mellemregning 200.000.00 kr.

Ultimo ... 2002 henstår der i årsrapporten en fortsat gæld til A nu på 141.012,00 kr.

As indskud udgør derfor i det væsentligste kontanter.

Kapitalen til selskabet er således tilvejebragt i form af en beboelseskassette og kontanter. Købet af beboelseskassetten i 2001 er finansieret med tilsvarende lån og har således ingen betydning for privatforbruget.

..."

I telefax af 24. februar 2009 fra As advokat til Landsskatteretten hedder det blandt andet

"...

Såvel jeg som revisor er imidlertid af den opfattelse, at De ikke har forstået argumentationen vedrørende beboelseskassetten.

Beboelseskassetten har en værdi på 75.000,00 kr. Jeg henviser til mit brev af 21. januar 2009, hvoraf fremgår, at beboelseskassetten er indskudt i selskabet som et almindeligt apportindskud. Beboelseskassetten er lånt af trediemand og påvirker således ikke indkomstopgørelsen. Jeg anmoder Dem høfligst om nærmere at oplyse, hvorledes De mener, at en beboelseskassette, der er indskudt i et selskab som et apportindskud kan påvirke indkomstopgørelsen.

..."

I telefax af 25. februar 2009 fra As advokat til Landsskatteretten er blandt andet anført

"...

Hvis De vil have yderligere oplysninger om apportindskuddet af beboelseskasetten i selskabet, kan dette selvfølgelig fremskaffes, men det er et faktum, at beboelseskassetten indgik som en del af min klients indskud i selskabet sammen med kontanter, og at den lånte beboelseskassette eller rettere værdien heraf, ikke påvirker min klients privatforbrug.

..."

Landsskatteretten afsagde kendelse den 17. april 2009 og nedsatte efter Skatteankenævnets indstilling forhøjelsen af As skattepligtige indtægt med 225.000 kr. til 73.060 kr.

I Landsskatterettens kendelse hedder det blandt andet

"...

Sagens oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet H1 ApS, der siden den 7. februar 2002 har drevet restauranten/diskoteket H1 i ....

Hun har i hele indkomståret 2001 boet sammen med sine tre børn ... Hun har oppebåret sygedagpenge i indkomståret 2002 med 55.357 kr.

...

SKAT har ... med henvisning til statsskattelovens § 4 foretaget dels en skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst, dels korrigeret for et ikke skattepligtigt beløb vedrørende børnebidrag, hvorefter der er fremkommet et positivt rådighedsbeløb på 131.054 kr.
...

Det er påberåbt, at der er blevet solgt private ting (smykker og indbo) for 275.000 kr. efter skilsmissen, og at der endvidere er blevet foretaget en privat kontant opsparing - gennem mange år på ca. 100.000 kr., som stadig var i behold ultimo....

Skatteankenævnets afgørelse

...

Der er ... blevet forelagt nævnet en række nye oplysninger

...

E - Erklæring fra tidligere ægtefælle, BA,
Der er tale om en udateret erklæring fra BA, der bekræfter, at parret er skilt, ..., at de delte indboet i mindelighed, og at klageren fik det meste, ...

...

Skatteankenævnets udtalelse

Skatteankenævnet har ... bl.a. udtalt til Landsskatteretten, at bankindsætningerne meget vel kan knytte sig til et lån til klageren ydet af TA. Dermed er pengestrømmen, der knytter sig til gældsbrevet på 225.000 kr. efter nævnets opfattelse sandsynliggjort. Der skal derfor tages højde for gælden på 225.000 kr. i klagerens formueopgørelse pr. 31. december 2002. Der er derfor grundlag for at nedsætte den skønsmæssige forhøjelse med 225.000 kr. i 2002.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten kan tilslutte sig Skatteankenævnets indstilling om en nedsættelse af forhøjelsen med 225.000 kr.

I relation til erklæringen afgivet af BA bemærker retten, at det som udgangspunkt påhviler skatteyderen at føre bevis for sin forklaring om, at hun har fået finansieret sit nødlidende privatforbrug ved salg af indboeffekter. Skatteyderens egen eller nære pårørendes forklaring tillægges mindre betydning ved bedømmelsen. Domstolene stiller således som udgangspunkt det krav, at forklaringen skal være objektivt bestyrket. Kan skatteyderen f. eks. godtgøre en pengestrøm via en indsætning i banken, må bevisbyrden som udgangspunkt anses for løftet.

I den foreliggende sag kan klageren imidlertid ikke godtgøre for en sådan bankindsætning. Retten anser det herefter ikke for tilstrækkeligt objektivt bestyrket, at klageren har fået finansieret sit nødlidende privatforbrug ved salg af indboeffekter.

Retten kan i øvrigt tilslutte sig Skatteankenævnets synspunkter og begrundelser, hvorfor skatteansættelsen på de øvrige punkter stadfæstes.

Den påklagede ansættelse nedsættes herefter med 225.000 kr. til 73.060 kr.

..."

I brev af 5. januar 2010 fra statsautoriseret revisor HJ til As advokat er anført

"...

På given foranledning skal jeg hermed korrigere udsagn i vor skrivelse af 3. oktober 2007 til Skatteankenævnet vedr. indkomståret 2002 og 2003.
Sidst i afsnittet vedr. indkomståret 2003 står "Det er oplyst, at gælden er endelig indfriet i 2007".

Der er tale om et fejlnotat, og parterne oplyser, at mellemværendet ikke er indfriet i 2007.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at SKAT også har undersøgt hendes skattemæssige forhold i de efterfølgende indkomstår. Hun blev separeret i 2000, og hun blev skilt i 2004.

Beboelseskassetten var placeret ved hendes daværende bolig. KI repræsenterede G4. som bortforpagtede diskotek H1. G4 ønskede at erhverve beboelseskassetten, der tilhørte hendes kæreste TA, som ikke havde plads til at have beboelseskassetten stående. TA og hun oprettede og underskrev et gældsbrev, da de på daværende tidspunkt hverken var gift eller samboende. Beboelseskassetten indgik som en del af de nøglepenge, der blev betalt til G4. Beboelseskassetten blev forinden vurderet af G2. G4 hentede senere beboelseskassetten. Hun har hverken tilbagebetalt lånet på 75.000 kr. eller lånet på 225.000 kr. TA og hun har været samlevende siden slutningen af 2002 eller begyndelsen af 2003.

Efter råd fra en advokat blev der stiftet et anpartsselskab, som skulle drive diskoteket, og forpagtningskontrakten blev overdraget til H1 ApS. Hun var ikke selv involveret heri, idet hun var repræsenteret af både advokat og revisor. I forbindelse med stiftelsen af dette selskab indskød hun kontant cirka 41.000 kr. af anpartskapitalen. Selskabet havde oprindeligt en revisor i .... Formentlig i november eller december 2002 skiftede selskabet revisor til R1. Hun har aldrig talt med statsautoriseret revisor IP, men udelukkende med TT. Hun husker ikke, hvilke indkøb, hun foretog for selskabet, og hvorved hun fik et tilgodehavende på cirka 66.000 kr. Mellemregningskontoen blev ført i selskabet og godkendt af revisor.

Selskabet fik frataget sin alkoholbevilling i april 2009, og selskabet overdrog alle aktiviteter til et andet selskab, som hun ikke er medejer af. H1 ApS blev taget under konkursbehandling i efteråret 2009.

TT har forklaret, at hun er registreret revisor og ansat hos R1. Statsautoriseret revisor IP har underskrevet H1 Aps's årsrapport for perioden 7. februar til 31. december 2002, men hun har udført revisionsarbejdet.

R1 blev revisor for H1 ApS i juli 2003 og udarbejdede årsrapporten for 2002. H1 ApS havde tidligere en revisor i .... Hun modtog selskabets bilag og bogføring samt forpagtningskontrakten. I årsrapporten er under materielle anlægsaktiver medtaget den i forpagtningskontrakten nævnte afståelse (nøglepenge) på 325.000 kr. og efter afskrivninger på 270.900 kr., hvoraf 250.000 kr. ifølge forpagtningskontrakten skulle betales kontant og 75.000 kr. ved overdragelse af beboelseskassetten. Af de 250.000 kr. skulle 100.000 kr. betales straks, medens 150.000 kr. skulle betales i 4 afdrag hver på 37.500 kr. Beløbet på 250.000 kr. blev betalt kontant, og den i forpagtningskontrakten nævnte særskilte afgift på i alt 360.000 kr. blev også betalt kontant i afdrag på 10.000 kr. om måneden. Da værdien af forpagtningskontrakten blev indskudt i selskabet, og afståelsen blev medtaget som aktiv i selskabet, blev værdien af beboelseskassetten, som A havde bidraget med, medtaget som passiv på selskabets mellemregningskonto med A. R1 lavede ikke en vurderingsberetning efter anpartsselskabslovens § 9. Hun betragtede det således, at aftalen oprindelig var indgået med H1 ApS og således mellem to uafhængige parter, hvorfor der ikke var tale om et apportindskud. Hun ved ikke, hvilken værdi H1 ApS satte forpagtningskontrakten til, og hun har ikke selv besigtiget beboelseskassetten.

Ultimo 2002 blev selskabets mellemregningskonto med anpartshaverne opgjort til i alt 326.274 kr., og mellemregningen med A blev opgjort til 141.012 kr., hvoraf 66.012 kr. stammede fra bogførte indkøb m.v., medens 75.000 kr. var værdien af beboelseskassetten.

Det er hendes opfattelse, at anpartskapitalen på 125.000 kr. også blev betalt kontant.

TA har forklaret, at han i slutningen af 2001 overtog beboelseskassetten som vederlag for arbejde, som han havde udført. Da bortforpagteren af diskotek H1 ønskede at erhverve beboelseskassetten, som stod på As daværende bopæl, indgik beboelseskassetten som en del af de nøglepenge, der skulle betales. Da han gerne ville have mulighed for at tilbagekøbe beboelseskassetten, blev den vurderet, og værdien blev ansat til 75.000 kr. Han ydede A et rente- og afdragsfrit lån, da de var kærester, og der blev lavet et gældsbrev. Lånet blev ikke tilbagebetalt i 2002. Siden har han ikke interesseret sig så meget for lånet, da A og han er samlevende.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende

"...

Det fremgår af skattesagen, at den tager sin begyndelse i e-mail af 20. september 2007 fra R1, Revisor TT, til sagsøger, hvor mellemregningen er opgjort til 141.012,34 kr., jf. underbilag F til bilag 2.

Det fremgår af bilag 12, e-mail fra R1, at mellemregningen med selskabet er opstået ved en mellemregning på kontant 66.012,34 kr. samt indskud af en beboelseskassette til 75.000,00 kr.

Det gøres gældende, at mellemregningen er yderligere forklaret i e-mail af 8. december 2009, bilag 13.

Det gøres gældende, at beboelseskassetten er lånt/købt af trediemand uden betaling og derfor ikke påvirker sagsøgers privatforbrugsberegning for indkomståret 2002, således som den er foretaget af SKAT.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke skal sættes i skat af den indskudte beboelsesvogn som et kontant indskud i selskabet.

Det bestrides, at lånet er indfriet i 2002.

..."

A har yderligere anført, at det efter de afgivne forklaringer, gældsbrevet på 75.000 kr. og anpartsselskabets årsrapport for 2002 kan lægges til grund, at mellemregningskontoen kan opgøres til 141.012 kr., der består dels af kontante udlæg og dels af beboelseskassetten med en værdi på 75.000 kr., som er erhvervet for lånte midler, der ikke er tilbagebetalt. Værdien af beboelseskassetten skal derfor udgå af privatforbrugsberegningen. Anskaffelsen af beboelseskassetten er, som anført i Skatteankenævnets afgørelse, en formuedisposition, der ikke har påvirket det beløb, der var til forbrug, idet beboelseskassetten blev købt for lånte midler. Den omstændighed, at der ikke blev lavet en vurderingsrapport efter anpartsselskabslovens § 9 kan ikke, heller ikke efter TTs forklaring, føre til et andet resultat, og overdragelsen til anpartsselskabet, der blev stiftet med henblik herpå, var en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Selvom en skatteyder efter praksis pålægges en streng bevisbyrde, må dette ikke føre til urimelige resultater.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende

"...

1. Indledning

Indledningsvis bemærkes, at det er ubestridt, at sagsøgte var berettiget til at ansætte sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 skønsmæssigt.

Det af skattemyndighederne udøvede skøn kan alene tilsidesættes såfremt det godtgøres, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat, jf. bl.a. SKM2009.37.HR , SKM2005.500.HR og SKM2005.368.HR .

Det er sagsøgeren, der bærer bevisbyrden herfor, og sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde.

Det er ubestridt, at sagsøgeren ultimo 2002 har udlånt enten kr. 150.946,- eller kr. 141.012,34 til et af hende delvist ejet selskab, H1 AppS (i det følgende kaldet selskabet). Det samlede udlån fra alle anpartshaverne til selskabet fremgår af selskabets årsrapport for 2002, side 14, som en post på passivsiden af balancen med teksten "mellemregning anpartshaver kr. 326.274,-" (bilag A). Udlånet fra sagsøgeren indgår heri.

Udlånet har belastet sagsøgerens privatforbrug i indkomståret 2002 med et tilsvarende beløb, medmindre sagsøgeren kan dokumentere andet. Sagsøgerens bevisbyrde er skærpet, da mellemregningen er opstået mellem interesseforbundne parter, jf. bl.a. SKM2009.761.VLR og SKM2003.338.HR .

Det, der er under prøvelse i nærværende sag, er udelukkende, om retten finder det bevist, at kr. 75.000,- af det samlede udlån til selskabet alligevel ikke udgjorde en udgift for sagsøgeren i 2002, jf. stævningen, side 2, 4. afsnit, og processkrift I af 10. december 2009, side 2, 2. afsnit.

2. Hvorledes er mellemregningen mellem sagsøgeren og selskabet opstået?

Til belysning af, hvorledes mellemregningen med selskabet er opstået, har sagsøgte opfordret sagsøgeren til at præcisere, om hun gør gældende, at det er beboelseskassetten, der er udlånt til/indskudt i selskabet, eller om det er værdien af den forpagtningskontrakt (bilag 3), som sagsøgeren og to andre overdrog til selskabet den 25. februar 2002 (bilag 4), jf. svarskriftet, side 4, 6. afsnit.

Sagsøgeren har ikke udtrykkeligt opfyldt sagsøgtes opfordring, men har henvist til en e-mail af 30. september 2009 fra revisor TT, hvorved revisoren forklarer, at udlånet på kr. 141.000,- fremkommer ved kontant mellemregning på kr. 66.000,- og indskud af beboelsesvogn kr. 75.000,- (bilag 12) (replikken side 2).

Sagsøgte har derfor lagt til grund, at sagsøgeren gør gældende, at mellemregningen for kr. 75.000's vedkommende er opstået ved, at beboelseskassetten er indskudt i/udlånt til selskabet, jf duplikken side 2, 6. afsnit.

Heroverfor gør sagsøgte for det første gældende, at sagsøgeren ikke har kunnet indskyde eller udlåne beboelseskassetten til selskabet, da beboelseskassetten - forinden selskabet overhovedet blev stiftet - var blevet overdraget til bortforpagter (bilag 3, pkt. 6). Sagsøgeren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beboelseskassetten på noget tidspunkt herefter er blevet tilbagekøbt af sagsøgeren fra bortforpagter. Beboelseskassetten var således bortforpagters ejendom på det tidspunkt, hvor sagsøgeren påstår, at hun indskød den i selskabet. Sagsøgte har opfordret sagsøgeren til at forholde sig til dette faktum, men opfordringen er ubesvaret, jf. duplikken side 2, 6. afsnit.

For det andet gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret udlånet/indskuddet af beboelseskassetten ved objektive beviser som f.eks. stiftelsesdokument og vurderingsberetning i henhold til anpartsselskabsloven § 7 (apportindskud ved stiftelsen) eller redegørelse og vurderingsberetning i henhold til anpartsselskabsloven § 9 (senere apportindskud).

For det tredje gøres det gældende, at TTs erklæring om, at mellemregningen til dels består af indskud af beboelseskassetten kr. 75.000,- (bilag 12) er udokumenteret. Dertil kommer, at TT ikke var selskabets revisor på tidspunktet for mellemregningens opståen (selskabets årsrapport, bilag A og bilag 13), hvorfor hendes erklæring ikke kan tillægges bevismæssig vægt.

Endelig bemærkes, at mellemregningskontoen mellem sagsøgeren og selskabet (bilag 13), ikke dokumenterer, at mellemregningen delvist består af indskud af beboelseskassetten. Kontoen viser, at mellemregningen på kr. 66.012,34 (dvs. den kontante del af det samlede mellemværende) mellem selskabet og sagsøgeren er opstået ved løbende indkøb af tilsyneladende privat karakter fra 15. januar 2002 til 20. juli 2002 samt et kontant indskud den 30. november 2002 på kr. 10.000,- fra NJ og den 3. december 2002 på kr. 50.000,- fra sagsøgeren. Pr. 31. december 2002 skylder selskabet sagsøgeren kr. 66.012,34.

Sagsøgeren har ikke forklaret, hvorfor selskabet skylder sagsøgeren penge for de indkøb, der har privat karakter, og det er heller ikke forklaret, hvorfor NJs kontante indskud er krediteret sagsøgeren. Disse forhold er med til at så tvivl om sagsøgerens forklaring.

3. Finansiering af beboelseskassetten

Selv hvis det skulle lægges til grund, at sagsøgerens udlån til selskabet til dels består af en beboelseskassette, gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at beboelseskassetten er erhvervet for lånte midler, der ikke er tilbagebetalt i samme indkomstår.

Som dokumentation for lånet har sagsøgeren fremlagt et gældsbrev af 17. januar 2002 mellem hende og TA (bilag 2, 3. sidste side).

Sagsøgte har opfordret sagsøgeren til at oplyse og dokumentere, om og hvornår gælden til TA er tilbagebetalt (svarskriftet side 3, 6. afsnit). Sagsøgeren har ikke opfyldt sagsøgtes opfordring, men blot anført, at gælden ikke er indfriet i 2002 (replikken, side 2, 6. afsnit). Over for skatteankenævnet har sagsøgeren imidlertid oplyst, at gælden er indfriet i 2007 (bilag 5, side 2, 1. afsnit). Det må derfor være muligt at fremlægge dokumentation herfor, hvilket ikke er sket.

Dertil kommer, at sagsøgeren undervejs i sagen har skiftet forklaring både for så vidt angår tidspunktet for hendes erhvervelse af beboelseskassetten, og om beboelseskassetten blev købt eller lånt af hende. Dette medvirker til at så tvivl om sagsøgerens forklaring.

Der er intet andet fremlagt til støtte for, at beboelseskassetten er finansieret ved lån, end et gældsbrev, der angiver at være rente- og afdragsfrit og skal indfries på anfordring (bilag 2, bagerst). Dokumentet indeholder så særlige vilkår, at det ikke sandsynliggør gældsforholdets beståen, og gældsforholdet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret i objektive kendsgerninger, jf. bl.a. SKM2009.36.VLR og SKM2008.611.HR .

..."

Skatteministeriet har yderligere anført, at A efter bevisførelsen ikke har løftet den hende påhvilende strenge bevisbyrde for, at mellemregningskontoen er opstået på anden måde end ved kontante ydelser, der skal indgå i privatforbrugsberegningen.

Rettens begrundelse og afgørelse

SKAT traf afgørelse om skønsmæssigt at forhøje As skattepligtige indtægt i indkomståret 2002 til 322.060 kr. på grundlag af en privatforbrugsberegning, der viste et negativt privatforbrug på 223.946 kr., hvori indgik udlån til H1 ApS på 150.946 kr.

Efter klager til Skatteankenævnet og Landsskatteretten blev forhøjelsen nedsat til 73.060 kr., og der er under denne sag alene tvist om, hvorvidt en beboelseskassette med en værdi på 75.000 kr. påvirkede As skattepligtige indtægt i 2002.

Det er ubestridt, at A i 2002 havde et tilgodehavende hos H1 ApS.

Efter TTs forklaring må det lægges til grund, at H1 ApS, som anført i selskabets årsrapport pr. 31. december 2002, havde en mellemregning med anpartshaverne, herunder med A, på 326.274 kr., og at selskabets mellemregning med A var på 141.012 kr., der dels omfattede et tilgodehavende ifølge selskabets kontospecifikation på 66.012,34 kr. og dels værdien af en beboelseskassette på 75.000 kr.. der var en del af afståelse/nøglepenge på i alt 325.000 kr. til bortforpagteren af diskotek H1, som i selskabets årsrapport var medtaget under materielle anlægsaktiver.

På denne baggrund, efter oplysningerne om SKAT's, Skatteankenævnets og Landsskatterettens vurderinger og afgørelser, og efter As og TAs forklaringer om baggrunden for og omstændighederne i forbindelse med overdragelsen af beboelseskassetten og oprettelsen af gældsbrevet på 75.000 kr., finder retten ikke, at der, uanset en muligt manglende vurderingsberetning efter anpartsselskabsloven, som følge af dispositionerne vedrørende beboelseskassetten er tilstrækkeligt grundlag for at forhøje As skattepligtige indtægt i indkomståret 2002 med 73.060 kr.

A har oplyst, at hun ikke er momsregistreret, og at hun har afholdt udgifter til retsafgift med 2.060 kr., til advokatens befordring til hovedforhandlingen med 400,50 kr. med tillæg af moms, og til vidnegodtgørelse med 80 kr.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har afholdt udgifter til materialesamling med 351 kr.

Efter sagens forberedelse, værdi og udfald skal Skatteministeriet i sagsomkostninger til A betale 2.060 kr. til dækning af retsafgift, 80 kr. til dækning udgifter til vidneførsel og 22.500 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at forhøjelse af sagsøgeren As skattepligtige indtægt i indkomståret 2002 udgør 0 kr.

Sagsøgte Skatteministeriet skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgeren A betale 24.640 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.