Dette afsnit handler om de godtgørelsesberettigede sagstyper. Se SFL § 55.
Afsnittet indeholder:
Der gives godtgørelse ved klage til Skatteankestyrelsen, skatteankenævn eller Landsskatteretten.
Landsskatteretten udtalte, at udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til et vurderingsankenævn ikke er omfattet af SFL § 55. Der var derfor ikke hjemmel til at yde godtgørelse for nogen del af klagerens udgifter til sagkyndig bistand. Se SKM2012.413.LSR.
Her er et eksempel på, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans.
Landsskatteretten præciserede, at de udgifter, som et selskab har afholdt til sagkyndig bistand efter at klagen for Landsskatteretten var tilbagekaldt, kan der ikke gives omkostningsgodtgørelse for. Se SKM2006.116.LSR.
Der gives omkostningsgodtgørelse for klage over afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen.
Eksemplet viser, at klager fik omkostningsgodtgørelse for udgift i forbindelse med klage over afslag på fritagelse for skattetillæg.
Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v., ved påklage af SKATs afgørelse om afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen. Undtagelserne for omkostningsgodtgørelse, jf. SFL § 55, stk. 2, omfatter ikke skattetillæg. Se SKM2008.77.LSR.
Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klager over afgørelser om henstand.
Skatteministeriet kan indbringe en afgørelse truffet af Skatterådet, som indeholder stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for Landsskatteretten til prøvelse. Udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en sådan prøvelse ved Landsskatteretten er godtgørelsesberettiget. Da afgørelsen indbringes af Skatteministeriet, gives der 100 procent omkostningsgodtgørelse. Se SFL § 52, stk. 2.
Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en anmodning til Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse. Se SFL § 35 G.
Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v., når SKAT i forbindelse med en klagesag for skatteankenævnet, ved høringen fra skatteankenævnet vælger at genoptage og give medhold i klagen på det foreliggende grundlag. Dette skyldes, at genoptagelsessagen er opstået i kraft af klagen for skatteankenævnet.
Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sager vedrørende skat, told og afgifter for EU-domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part. Der kan være tale om udgifter, der er afholdt i forbindelse med følgende:
det sker fx, hvor dansk ret ved en konkret tvist mellem skatte- og afgiftsmyndighederne og en skatte- eller afgiftspligtig vælger at spørge EU-domstolen om, hvordan en eller flere EU- bestemmelser af betydning for sagens afgørelse skal forstås.
det sker fx, hvor en virksomhed finder, at en retsakt (beslutning/forordning) er ugyldig, fordi den er formuleret så snævert, at den i realiteten har karakter af en beslutning overfor den pågældende virksomhed, fx vedrørende anti-dumpingtold.
det sker fx, hvor en skatte- eller afgiftspligtig indbringer en klage til EU-domstolen over, at en EU-institution, fx Kommissionen, i strid med traktaten har undladt at træffe afgørelse i forhold til den godtgørelsesberettigede efter at være blevet opfordret hertil. Se EF-traktaten artikel 232.
det sker fx, hvis en godtgørelsesberettiget ikke ønsker at anlægge et annullationsspørgsmål eller et sagsanlæg ved de nationale domstole i en sag om skatter, told eller afgifter, herunder begære præjudiciel forelæggelse for EU- domstolen, men ønsker at anlægge et erstatningssøgsmål mod den EU-institution, der har udstedt den pågældende omtvistede retsakt. Se EF-traktaten artikel 235.
Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i en sag om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen), når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst. Se SFL § 55, stk. 1, nr. 6. Med EU-voldgiftskonventionen er det muligt at undgå en økonomisk dobbeltbeskatning, der opstår, når et foretagende får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en armslængdejustering, uden at der tilsvarende gennemføres en korresponderende regulering af indkomsten for det nærtstående foretagende i et andet land.
En sag efter EU-voldgiftskonventionen, der berører danske interesser, kan være startet på tre måder. Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske foretagendes skattepligtige indkomst.
Sager hvor der ydes omkostningsgodtgørelse
Sager hvor der IKKE ydes omkostningsgodtgørelse
Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Såfremt det koncerninternt er aftalt, at det danske moderselskab skal afholde udgifterne til det udenlandske selskabs sag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er knyttet til det udenlandske selskab, der er involveret i en EU- voldgiftskonventionssag.
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til visse klager efter SFL § 55 stk. 1, nr. 2, jf. SFL § 55, stk. 2.
Det drejer sig om klager, som skal afgøres af Skatteankestyrelsen, vedrørende
Klagerne er ikke godtgørelsesberettigede, når den ledende retsformand iht. SFL § 35 b, stk. 3, fastsætter regler om, at sagen skal afgøres af Skatteankestyrelsen. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.
Praksis om hvilke typer af afgørelser, der ikke gives omkostningsgodtgørelse til, er ikke ændret i forbindelse med den nye klagestruktur.
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klager vedrørende told, afgifter og sager om registrering af køretøjer, hvor Skatteankestyrelsen træffer afgørelse iht. bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 . Det forekommer i sager, som ikke vedrører selve told- eller afgiftsgrundlaget, og som tidligere ikke kunne påklages til Landsskatteretten men til Told- og Skattestyrelsen. Der er tale om sager om registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, dvs. sager, der først og fremmest har karakter af at vedrøre en praktisk gennemførelsesforanstaltning.
En ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten over SKATs afgørelse om registreringspligt af et køretøj og registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, af køretøjet, var med rette afslået, idet klagesagen blev behandlet uden medvirken af læge retsmedlemmer og således var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i SFL § 55, stk. 2. Se SKM2012.526.LSR.
I en sag vedrørende afgifter, som var afgjort uden deltagelse af læge retsmedlemmer, udtalte Landsskatteretten, at den undtagelse, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, vedrørende hæftelsessager, alene angår hæftelsesspørgsmål i forbindelse med arbejdsgiverkontrol. Da der var tale om en klage over hæftelse for registreringsafgift, var undtagelsen ikke relevant. Sagen var således ikke godtgørelsesberettiget. Se SKM2012.180.LSR.
En klage over SKATs afgørelse om, at klagerens bil var afgiftspligtig efter REGAL § 1, stk. 1, var ikke godtgørelsesberettiget, da der hverken før eller efter ikrafttrædelsen af SFL § 55, stk. 2, blev ydet omkostningsgodtgørelse i sådanne sager. Se SKM2011.665.LSR.
En klage over en motorankenævnsafgørelse vedr. registreringsafgiftslovens § 10, er omfattet af hovedreglen om omkostningsgodtgørelse i SFL § 55, stk. 1, nr. 1, og er således godtgørelsesberettiget, idet SFL § 13, stk. 3, 1. pkt., kun gælder for afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen. Se SKM2011.325.LSR.
Eksemplet viser, at udgiften til sagkyndig bistand ikke kunne godtgøres, når der i klagesagen vedrørende afgifter ikke havde deltaget læge retsmedlemmer.
Landsskatteretten fandt, at da den ikke tidligere havde været klagemyndighed for afgørelser om afregning af afgifter, herunder om en afgiftspligtig var berettiget til rentegodtgørelse af afgifter, der skulle godtgøres efter rentecirkulæret, var forholdet omfattet af SFL § 55, stk. 2. Derfor gives der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. Se SKM2008.667.LSR.
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klager til Skatteankestyrelsen i sager vedrørende arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager. Se SFL § 55, stk. 2.
Klager vedrørende arbejdsgiverkontrol, dvs. registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, har først og fremmest karakter af at vedrøre praktiske gennemførelsesforanstaltninger.
En klage over SKATs pålæg om at føre logbog anses for at være omfattet af begrebet "arbejdsgiverkontrol". Se SKM2015.612.SANST.
Nulstilling indebærer, at en person, der i en virksomhed med begrænset ansvar har en væsentlig økonomisk interesse og disponerer enerådigt i denne virksomheds anliggender, i tilfælde af virksomhedens insolvens kan pålægges hæftelse for indeholdt men ikke afregnet A-skat m.v. i fald pågældende ved eller bør vide, at der ikke er økonomisk realitet bag indeholdelserne. Se Inddrivelse afsnit G.A.3.3.8.
Nulstilling gennemføres ved, at told- pg skatteforvaltningen tilsidesætter den bogførte A-skat og AM-bidrag m.v. med den virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene på sin årsopgørelse. Klager over afgørelser om nulstilling anses for hæftelsessager i forbindelse med arbejdsgiverkontrol og er således godtgørelsesberettigede.
Landsskatteretten godkendte en anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten om nulstilling. Landsskatteretten fandt, at det i den nærværende sammenhæng måtte være mest nærliggende at anse sagen for en hæftelsessag vedrørende arbejdsgiverkontrol. Sagen var derfor omfattet af den i SFL § 55 fastsatte undtagelse om hæftelsessager vedrørende arbejdsgiverkontrol til bestemmelsens øvrige indhold. SKM2013.467.LSR.
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klager til xskatteankeforvaltningenx over afgørelser efter Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Se SFL § 52, stk. 7.
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse i sager om aktindsigt.
Eksemplet viser, at klager ikke fik omkostningsgodtgørelse for udgift til aktindsigt.
Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til sagkyndig bistand ved klage til Landsskatteretten over afgørelse om aktindsigt er godtgørelsesberettiget efter reglerne om omkostningsgodtgørelse. Se SKM2009.814.LSR.
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. vedrørende en klage eller en stævning, hvis klagen eller stævningen afvises på grund af manglende kompetence til at afgøre sagen eller klagen. Afvises en klage som følge af fx overskridelse af klagefristen eller hvis klagen ikke er begrundet, gives der ligeledes ikke omkostningsgodtgørelse.
Skatteankestyrelsen finder ikke, at det fremgår klart af hverken de nævnte bemærkninger til SSL § 33 A eller betænkning nr. 1382 fra februar 2000 om omkostningsgodtgørelsesordningen, at det har været lovgivers hensigt, at der ikke er ret til omkostningsgodtgørelse ved afviste domstolssager, hvor afvisning som i den foreliggende sag er sket på et tidspunkt, hvor retssagen verserede, men blev afvist som følge af skatteyders udeblivelse fra hovedforhandlingen på grund af kurators valg om ikke at indtræde i den verserende sag. Skatteankestyrelsen fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Se SKM2014.668.SANST.
Byretten havde ved dom afvist klagerens sag ved byretten med den begrundelse, at søgsmålsfristen var overskredet. Landsretten udtalte, at der ikke var grundlag for at afvise sagen og ophævede dommen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten. Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med afvisningssagen for byretten. Se SKM2013.108.LSR.
Landsskatteretten fandt ikke, at der kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i en sag, som blev afvist, da klagen var for sent indgivet. Se SKM2005.534.LSR
Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en klage over en afvisning.
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter afholdt til indgivelse og behandling af anmodning om omkostningsgodtgørelse i første instans ved SKAT.
Klage til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse gives der omkostningsgodtgørelse til.
Landsskatteretten fandt ikke, at der kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. til ansøgning om omkostningsgodtgørelse, idet det anses for bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans. Se SKM2005.526.LSR.
xEfter SFL § 55, stk. 3, ydes der godtgørelse ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter § 55 stk. 1, nr. 1-4, dvs. sager, som har været under behandling af et skatteankenævn, Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen efter regler udstedt i medfør af SFL § 35b, stk. 5.
Endvidere ydes der efter § 55, stk. 3, godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som nævnt i § 55, stk. 2, dvs. domstolssager om told, afgifter, arbejdsgiverkontrol eller sager om køretøjer er godtgørelsesberettigede.
Endvidere ydes der efter § 55, stk. 3, godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelse i sager, hvor et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har truffet afgørelse.
Det er en forudsætning for godtgørelse, at vurderings- og motorankenævnene samt Skatteankestyrelsen i § 55, stk. 2-sagerne har truffet afgørelse i sagen.
Der ydes således ikke omkostningsgodtgørelse efter § 55, stk. 3, i disse sager, når sagerne indbringes for domstolene efter overspringsreglen, jf. § 48, stk. 2. x
Eksemplet viser, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.
Landsskatteretten fandt ikke, at der er hjemmel til at give omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen i sager omfattet af den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 2, hvor domstolssagen verserede den 1. november 2005.
Skatteministeriet har tidligere i SKM2006.48.DEP meddelt, at der gives omkostningsgodtgørelse i domstolssager om told, afgifter og arbejdsgiverkontrol, dog under forudsætning af, at domstolssagen var verserende den 1. november 2005 eller senere. Se SKM2008.254.LSR.
Eksemplet viser, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.
Landsskatteretten fandt ikke, at der er hjemmel til omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af Momsnævnet. Momsnævnet var klageinstans og klager kunne ikke på daværende tidspunkt påklage sagen til Landsskatteretten. Sagen var derfor ikke godtgørelsesberettiget. Landsskatteretten fandt heller ikke, at klager kunne støtte ret på SKM2006.48.DEP allerede fordi, den omhandlede sag ikke verserede ved domstolene den 1. november 2005. Se SKM2009.579.LSR. Landsskatteretskendelsen er anket til byretten. Byretten afviste sagen, da underskriver af stævningen ikke var mødeberettiget. Se SKM2010.566.BR. Landsretten stadfæstede senere byrettens dom. Se SKM2010.721.ØLR.
Eksemplet viser, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.
Landsskatteretten fandt ikke, at klager var berettiget til omkostningsgodtgørelse i en landsretssag, idet der ikke var tale om godtgørelsesberettiget sagstype. Klageren blev pålagt at tilbagebetale udbetalt acontogodtgørelse, da SKAT havde taget forbehold i forbindelse med udbetalingen. Klager kunne derfor ikke gøre krav på forventning om omkostningsgodtgørelse. Se SKM2009.457.LSR.
Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til visse klager efter bestemmelser, der ikke indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at træffe afgørelse, xog hvor kompetencen til at træffe afgørelse er henlagt til Skatteankestyrelsen i medfør af SFL § 35 b, stk. 3, 1. pkt.x
Efter den tidligere skattestyrelseslov § 33 D, stk. 1, nr. 2, blev der givet omkostningsgodtgørelse ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over afgørelser, som var truffet efter bemyndigelse fra ministeren. Udgifter til påklage af afgørelser, som skatteministeren ikke havde bemyndigelse til at træffe, var således ikke godtgørelsesberettiget.
xEksempelvis kan nævnes:
Dødsboskatteloven bortset fra afgørelser om skatteansættelser og efterprøvelse af passivposter.
Forrentning af tilbagebetalingsbeløb i henhold til Den juridiske vejledning afsnit A.A.12.3.
Forvaltningsloven for så vidt angår spørgsmål om aktindsigt.
Kildeskattelovens §§ 59, 62, 62 A, 63 og § 66, stk. 2, bestemmelser om renter, dagbøder m.v.
Opkrævningsloven.
Selskabsskattelovens §§ 29 A, 29 B, 29 D og 29 E, stk. 2, bestemmelser om acontoskat m.v.
Skatteforvaltningslovens § 23, gebyr bindende svar.
Skattekontrollovens § 5, stk. 2, og § 9, stk. 1, om pålæg af dagbøder.
Lov om vurdering af landets faste ejendomme § 47, stk. 3, om pålæg af dagbøder.x
Eksemplet viser, at der ikke blev ydet omkostningsgodtgørelse, fordi den påklagede afgørelse ikke var truffet efter bestemmelser, der indeholdt bemyndigelse til skatteministeren.
Skattemyndighedernes afgørelse vedr. modregning havde hjemmel i kildeskattelovens § 62, stk. 3, og § 72, stk. 1. Da disse bestemmelser ikke indeholdt en bemyndigelse til skatteministeren til at træffe afgørelse, fandt byretten ikke, at betingelsen for at opnå omkostningsgodtgørelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 2, var opfyldt, idet bestemmelsen forudsætter, at ministeren har delegeret sin kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans. Se SKM2010.360.BR. Østre Landsret har stadfæstet Byrettens afgørelse. Se SKM2011.762.ØLR.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
SKM2011.762.ØLR | Østre Landsret stadfæstede byrettens dom som offentliggjort i SKM2010.360.BR i henhold til grundene. Retten fandt ikke, at betingelsen for at opnå omkostningsgodtgørelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 2, var opfyldt, idet bestemmelsen forudsætter, at ministeren har delegeret sin kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans. Ikke godtgørelsesberettiget sagstype | Ikke godtgørelse af udgifter |
Østre Landsret 15. afd. B-3172-10 | Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for sagsøgers påstand om, at sagsøger var berettiget til omkostningsgodtgørelse af udgifterne i en sag om henstand med betaling af registreringsafgift, da sagen ikke drejede sig om registreringsafgift men om SFL § 51 om henstand, herunder sikkerhedsstillelse. Godtgørelsesberettiget sagstype | Godtgørelse af udgifter |
Landsskatteretskendelser | ||
Landsskatteretten godkendte en anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten om nulstilling. Landsskatteretten fandt, at det i den nærværende sammenhæng måtte være mest nærliggende at anse sagen for en hæftelsessag vedrørende arbejdsgiverkontrol. Sagen var derfor omfattet af den i SFL § 55 fastsatte undtagelse om hæftelsessager vedrørende arbejdsgiverkontrol til bestemmelsens øvrige indhold. | Godtgørelse af udgifter | |
Byretten havde ved dom afvist klagerens sag ved byretten med den begrundelse, at søgsmålsfristen var overskredet. Landsretten udtalte, at der ikke var grundlag for at afvise sagen og ophævede dommen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten. Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med afvisningssagen for byretten. | Godtgørelse af udgifter | |
En ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten over SKATs afgørelse om registreringspligt af et køretøj og registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, af køretøjet var med rette afslået, idet klagesagen blev behandlet uden medvirken af læge retsmedlemmer og således var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i SFL § 55, stk. 2. | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Landsskatteretten udtalte, at udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til et vurderingsankenævn ikke er omfattet af SFL § 55. Der var derfor ikke hjemmel til at yde godtgørelse for nogen del af klagerens udgifter til sagkyndig bistand. Se SKM2012.413.LSR. | Ikke godtgørelse af udgifter | |
SKM2012.180.LSR | I en sag vedrørende afgifter, som var afgjort uden deltagelse af læge retsmedlemmer, udtalte Landsskatteretten, at den undtagelse, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, vedrørende hæftelsessager, alene angår hæftelsesspørgsmål i forbindelse med arbejdsgiverkontrol. Da der var tale om en klage over hæftelse for registreringsafgift, var undtagelsen ikke relevant. Sagen var således ikke godtgørelsesberettiget. Se SKM2012.180.LSR | Ikke godtgørelse af udgifter |
SKM2011.665.LSR | En klage over SKATs afgørelse om, at klagerens bil var afgiftspligtig efter REGAL § 1, stk. 1, var ikke godtgørelsesberettiget, da der hverken før eller efter ikrafttrædelsen af SFL § 55, stk. 2, ydes omkostningsgodtgørelse i sådanne sager. Ikke godtgørelsesberettiget sagstype | Ikke godtgørelse af udgifter |
En klage over en motorankenævnsafgørelse vedr. registreringsafgiftslovens § 10, er omfattet af hovedreglen om omkostningsgodtgørelse i SFL § 55, stk. 1, nr. 1, og er således godtgørelsesberettiget, idet SFL § 13, stk. 3, 1. pkt., kun gælder for afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen. Godtgørelsesberettiget sagstype | Godtgørelse af udgifter | |
Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en sag, der afvises med den begrundelse, at tillægsafgiften for anke ikke blev betalt. Klagesag blev afvist | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til sagkyndig bistand ved klage til Landsskatteretten over afgørelse om aktindsigt er godtgørelsesberettigede efter reglerne om omkostningsgodtgørelse. Klagesag om aktindsigt | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Landsskatteretten fandt ikke, at der er hjemmel til omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af Momsnævnet. Momsnævnet var klageinstans, og klager kunne ikke på daværende tidspunkt påklage sagen til Landsskatteretten. Sagen var derfor ikke godtgørelsesberettiget. Landsskatteretten fandt heller ikke, at klager kunne støtte ret på SKM2006.48.DEP, allerede fordi den omhandlede sag ikke verserede ved domstolene den 1. november 2005. Sagen blev indbragt for byretten men blev afvist. Se SKM2010.566.BR. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. Se SKM2010.721.ØLR. Ikke godtgørelsesberettiget sagstype | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Landsskatteretten fandt ikke, at klager var berettiget til omkostningsgodtgørelse i en Landsretssag, idet der ikke var tale om godtgørelsesberettiget sagstype. Klageren blev pålagt at tilbagebetale udbetalt acontogodtgørelse, da SKAT havde taget forbehold i forbindelse med udbetalingen. Klager kunne derfor ikke gøre krav på forventning om omkostningsgodtgørelse. Ikke godtgørelsesberettiget sagstype | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Landsskatteretten fandt, at da den ikke tidligere havde været klagemyndighed for afgørelser om afregning af afgifter, herunder om en afgiftspligtig var berettiget til rentegodtgørelse af afgifter, der skulle godtgøres efter rentecirkulæret, at forholdet er omhandlet af SFL § 55, stk. 2. Derfor gives der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. Ikke deltagelse af læge retsmedlemmer ved Landsskatteretten | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Landsskatteretten fandt ikke, at der er hjemmel til at give omkostningsgodtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen i sager omfattet af den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 2, hvor domstolssagen verserede den 1. november 2005. Skatteministeriet har tidligere i SKM2006.48.DEP meddelt, at der gives omkostningsgodtgørelse i domstolssager om told, afgifter og arbejdsgiverkontrol, dog under forudsætning af, at domstolssagen var verserende den 1. november 2005 eller senere. Ikke godtgørelsesberettiget sagstype | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v., ved påklage af SKATs afgørelse om afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen. Undtagelserne for omkostningsgodtgørelse, jf. SFL § 55, stk. 2, omfatter ikke skattetillæg. Klager over skattetillæg | Godtgørelse af udgifter | |
Landsskatteretten præciserede, at de udgifter, et selskab har afholdt til sagkyndig bistand efter at klagen for Landsskatteretten var tilbagekaldt, kan der ikke gives omkostningsgodtgørelse til. Ikke en klagesag | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Landsskatteretten fandt ikke, at der kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i en sag, som blev afvist, da klagen var for sent indgivet. Klagesager der bliver afvist | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Landsskatteretten fandt ikke, at der kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. til ansøgning om omkostningsgodtgørelse, idet det anses for bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans. Ansøgninger om omkostningsgodtgørelse | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Skatteankestyrelsen | ||
En virksomhedsindehaver havde klaget til Skatteankestyrelsen over en afgørelse fra SKAT om pålæg om at føre logbog. Da sagen måtte anses for omfattet af begrebet "arbejdsgiverkontrol" i SFL § 55, stk. 2, havde SKAT med rette afslået ansøgning om omkostningsgodtgørelse. | Ikke godtgørelse af udgifter | |
Der var ikke grundlag for at nægte omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand, der var afholdt mens en sag verserede ved domstolene, og før det blev meddelt, at kurator ikke ville indtræde i sagen. Situationen var ikke at sidestille med situationer, hvor domstolsbehandlingen aldrig kommer i gang. | Godtgørelse af udgifter | |
SKAT | ||
Omkostningsgodtgørelsen gives fra det tidspunkt et dansk foretagende bliver involveret i konventionssagen, enten fordi det selv indbringer en sag for den kompetente danske myndighed eller som følge af, at det forbundne foretagende i det andet involverede land indbringer sagen for det pågældende lands kompetente myndigheder, med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatningsoverenskomst. | Tidspunktet fra hvilket udgifterne godtgøres |