Dokumentets metadata

Vedtægtsændring - ombytning af A-aktier med B-aktier

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor B-aktiernes udbyttepræference ophæves ikke kan medføre skattemæssige konsekvenser, da ændringen vil være minimal og ikke i praksis vil have en formueforrykkende effekt. Vedrørende en vedtægtsændring, hvor en del af A-aktierne ændres til B-aktier, finder Skatterådet, at der skal ske afståelsesbeskatning for de A-aktier, der bliver ændret til B-aktier, da der sker en ombytning af A-aktier med B-akter.

Spørgsmål

1. Vil tilbud til aktionærerne om ændring af A-aktie til B-aktie have skattemæssige konsekvenser for Selskabet eller aktionærerne?
2. Vil udnyttelse af tilbud om at ændre A-aktie til B-aktie have skattemæssige konsekvenser for Selskabet eller aktionærerne?

2b. Såfremt spørgsmål 2 besvares "ja" skal vi forespørge, om en ændring fra A-aktie til B-aktie vil have skattemæssige konsekvenser
for A-aktionærer, der ikke udnytter tilbudet eller for B-aktionærerne eller for Selskabet?

3. Vil ophævelse af B-aktiers udbyttepræferencestatus have skattemæssige konsekvenser for Selskabet eller aktionærerne?

Svar

1. Nej.
2. Ja.

2b. Nej.

3. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabets aktiekapital er opdelt i henholdsvis A-aktier og B-aktier.

Forskellen på rettighederne knyttet til aktieklasserne er, at A-aktier bærer 10 gange stemmevægt, mens B-aktier har udbytte præferencestatus.

Se nedenstående fra vedtægterne:

"§ 3 j. A-aktierne kan alene tillægges udbytte, såfremt B-aktierne har modtaget X % p.a. i udbytte for såvel det indeværende år som for hvert af de foregående regnskabsår fra og med regnskabsåret X. Ingen aktier har ret til forlods dækning, ej heller af udbytte, i tilfælde af selskabets opløsning."

Med henblik på at skabe større likviditet i aktien påtænker Selskabet at tilbyde A-aktionærer at ombytte A-aktier til B-aktier i forholdet 1:1. Ombytningen vil blive gennemført som en vedtægtsændring. Vi henviser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev.

Følgende fremgår af brevet (uddrag):

"Omregistrering af A-aktier ved beslutning om vedtægtsændring

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget Deres brev af X, hvori De bl.a. anmoder om styrelsens vejledende vurdering af, om det er muligt at ændre vedtægterne således, at der gives A-aktionærerne mulighed for at ombytte (omregistrere) deres aktier til B-aktier ved en beslutning om vedtægtsændring, uden samtidig beslutning om kapitalnedsættelse og - forhøjelse.

....

Baggrunden for Deres henvendelse
Det fremgår af Deres brev, at ombytningsretten har til formål at give aktionærerne mulighed for at få ombyttet en andel af deres mindre likvide A-aktier til mere likvide B-aktier, samtidig med at A- og B-aktionærernes rettigheder i øvrigt ikke berøres. På mødet den X blev det endvidere oplyst, at der er et ønske om, at Aktionær X´s indflydelse ikke udviklede sig til at være mere dominerende end...

De rettigheder, som i dag er knyttet til A-aktierne, er en forhøjet stemmevægt (10:1), mens B-aktieklassen er tildelt en udbyttepræference. Endvidere er der tilknyttet aktierne en i brevet nærmere beskrevet tegningsret.

Ombytningsretten skal efter det oplyste give hver aktionær i selskabet en frivillig adgang til at ombytte A-aktier til B-aktier i forholdet 1:1. Retten skal dog være begrænset således, at højest X % af selskabets A-aktiekapital kan ombyttes, idet der i tilfælde af, at der afgives ombytningstilsagn for en større andel, skal ske en pro rata fordeling.

Gennemførelsen af omregistreringen er efter det oplyste betinget af, at det af A-aktionærerne ubetingede tilbud om ombytning til B-aktier, accepteres på en efterfølgende generalforsamling.

...."

Baggrunden for ønsket om ophævelse af udbyttepræferencen, der ligger bag spm. 3, er at den ikke har haft betydning i praksis, ligesom den heller ikke vurderes af have betydning for aktiernes prissætning.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det klare udgangspunkt må være, at ændring af rettigheder knyttet til aktier, ikke medfører, at aktien anses for afstået. Dette må gælde selv om, der sker ændring i økonomiske rettigheder.

Efter skattepraksis kan vedtægtsændringer medføre at aktierne anses for afstået, og således reelt sidestilles med at de oprindelige aktier anses for solgt og nye aktier (med nye rettigheder) anses for købt. Det ses ikke helt afklaret om disse skattemæssige konsekvenser alene gælder de aktier, hvor der konkret ændres rettigheder, eller om det vil have skattemæssige konsekvenser for hele aktionærkredsen.

Efter praksis anses vedtægtsændringer dog alene at have skattemæssige konsekvenser, hvis der herved sker en formueforrykkelse mellem aktionærer eller aktionærgrupper. Udgangspunktet er således at ændring i stemmerettigheder ikke har skattemæssige konsekvenser.

Selv om der sker ændring af økonomiske rettigheder (herunder udbytteret) viser praksis, at det afgørende er, om der sker formueforrykkelse. Vi kan henvise til TfS 1993,285 LSR, hvor omfattende ændringer i vedtægterne i et børsnoteret selskab ikke havde skattemæssige konsekvenser, idet ændringer ikke havde til formål at foretage en aktuel eller fremtidig indkomstforvridning mellem aktionærgrupperne.

I samme retning er SKM2008.232.SR , hvor ophævelse af aktieklasser ikke havde skattemæssige konsekvenser.

Efter vores opfattelse vil et væsentligt moment for at der foreligger formueforrykkelse være om en aktionærgruppe opnår økonomiske fordele. Til vurdering af dette i relation til aktieklasserne i selskabet er, at der kan sættes en markedsværdi for hver af aktieklasserne.

Historisk har der ikke været reelle forskelle i værdien mellem de to aktieklasser, og uvæsentlige forskelle (der går i begge retninger), kan formentlig alene tilskrives træghed i omsætningen, specielt for A-aktierne.

Det har endvidere formodningen imod sig, at der ved de foreslåede vedtægtsændringer er tiltænkt en favorisering af enkelte aktionærer eller aktionærgrupper.

Vi vedlægger som bilag 1 (forelægges ikke for Skatterådet) en oversigt over kursudvikling for henholdsvis A-aktier og B-aktier, og det kan på denne baggrund konstateres, at ingen aktionær eller aktionærgruppe ses at opnå fordele ved de påtænkte vedtægtsændringer.

Vi kan endelig henvise til, at Aktionær X allerede tilbyder ombytning af A-aktier med B-aktier i forholdet 1:1. Der er i dette tilfælde tale om en reel ombytning, og adskiller sig således fra den påtænkte vedtægtsændring, men ordningen med Aktionær X viser, at der ikke ses økonomiske formueforrykkelse ved en ombytning.

I relation til spørgsmål 1 bemærkes, at det blotte tilbud om ændring fra A-aktier til B-aktier ikke har skattemæssige konsekvenser i sig selv, hvorfor dette kan besvares "nej".

Til SKATs indstilling til spm. 2 skal følgende bemærkes:

Den foreslåede ordning kan ikke sidestilles med et "bytte", idet dette må forudsætte, at der er 2 aktier, der indbyrdes skifter ejer. Dette er ikke tilfældet. Der er tale om en vedtægtsændring, hvor rettighederne knyttet til en aktie ændres. Praksis om formueforskydning må derfor følges. Det følger af Ligningsrådets og Skatterådets praksis, at det er en forudsætning for at statuere afståelse ved vedtægtsændring af rettigheder knyttet til en aktie, at dette medfører en formueskydning. Det kan således umiddelbart udledes af praksis, hvis det ikke vil have skattemæssige konsekvenser, hvis alle A-aktier blev B-aktier svarende til at aktieklasserne ophæves, når der ikke er formueforskydning. Der ses ikke grundlag for at statuere afståelse hvis kun en del af A-aktionærerne vælger af ændre deres rettigheder til B-aktier, allerede fordi dette for aktionærerne må anses for et mindre indgreb end hvis alle A-aktier blev til B-aktier.

Hertil kommer at udbyttepræferencestatus for B-aktier ophæves, jf. spm. 3, således at den eneste forskel på A-aktier og B-aktier vil være stemmevægten. De A-aktier, der bliver til B-aktier, vil således kun opleve en ændring i stemmevægten. Det følger af praksis, at en ændring i stemmevægten gennem en vedtægtsændring kun undtagelsesvis medfører afståelse af aktier. Vi ser ingen omstændigheder eller hensyn, der skulle begrunde at en ændring af stemmevægt bør medføre afståelsesbeskatning og fravige almindelig praksis på området.

Spørgsmål 2 og 3 kan besvares "nej", da der ikke sker formueforrykkelse.

Såfremt der ikke kan svares "nej" til spørgsmål 2, skal følgende bemærkes til 2b.

Såfremt adgangen til at ændre status fra A-aktie til B-aktie udnyttes og dette måtte sidestilles med en afståelse, kan det efter vores opfattelse alene have betydning for de A-aktionærer, som benytter sig af muligheden. Der ses ikke grundlag for at statuere skattemæssige konsekvenser for de aktionærer, der ikke får ændret aktier fra A-aktier til B-aktier, da disse aktionærs aktiebeholdning ikke ændrer status. En praksis hvorefter vedtægtsændringer, der måtte medføre afståelsesbeskatning, kan have konsekvenser for hele aktionærkredsen, kan ikke anvendes på nærværende situation, hvor der ikke er tale om en samlet ordning for hele aktionærkredsen, men om en adgang for den enkelte A-aktionærer.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. spm. 1

Spørger ønsker at vide, om selve tilbuddet, om ombytning af A-aktier til B-aktier har skattemæssige konsekvenser.

SKATs vurdering

SKAT finder, at tilbuddet om ombytning af A-aktier til B-aktier, kan sidestilles med at selskabet tilbyder at købe A-aktier mod betaling i B-aktier.

Det er SKATs vurdering, at et sådan tilbud ikke vil have skattemæssige konsekvenser.

SKAT indstiller, at der svares "Nej" til spørgsmål 1.

Ad. spm. 2

Spørger ønsker at vide, om udnyttelse af tilbuddet, om ombytning af A-aktier til B-aktier ved en vedtægtsændring, vil have skattemæssige konsekvenser.

Praksis

Ligningsvejledningen 2010-2 S.G.2.3.1.2

"Vedtægtsændringer

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej."

SKAT skal bemærke til ovenstående praksis fra Ligningsvejledningen, at i en række sager har vedtægtsændringer ikke medført afståelse. Sagerne har primært vedrørt den situation, hvor der er sket sammenlægning af aktieklasser.

SKATs vurdering

Det er SKATs vurdering, at der ikke i den nævnte praksis fra Ligningsvejledningen er taget stilling til, hvad der sker, hvis A-aktier ombyttes med B-aktier ved en vedtægtsændring, når A- og B-aktieklasserne fortsætter med at eksistere.

Som nævnt i spm. 1, finder SKAT, at tilbuddet om ombytning af A-aktier til B-aktier, kan sidestilles med at selskabet tilbyder at købe A-aktier mod betaling i B-aktier.

Efter SKATs opfattelse, så ændrer det ikke på noget, at betalingen for A-aktierne kædes sammen med en vedtægtsændring. Realiteten er, at der sker en "byttehandel" og at dette skal sidestilles med et salg/køb af aktierne omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det skal fremhæves, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i deres svar, på en forespørgsel vedr. de selskabsretlige konsekvenser, betegner ændringen som en ombytning af A-aktier med B-aktier ved en omregistrering. For at gennemføre selve omregistreringen er det nødvendigt at lave en vedtægtsændring. En ombytning af en A-aktie med en B-aktier kan kun gennemføres ved at aflevere A-aktien.

Det er SKATs opfattelse, at den praksis, der gælder vedr. vedtægtsændringer ikke er relevant i den konkrete sag, da den ikke gælder i den situation, hvor der sker en ombytning af aktier. Praksisen vedr. vedtægtsændringer er kun relevant i den situation, hvor aktionæren beholder sin aktie og laver ændringer på denne aktie.

SKAT skal bemærke, at en aktieombytning som udgangspunkt er skattepligtig medmindre den er omfattet af regler, der gør den skattefrie.

Forskellen mellem praksisen vedr. vedtægtsændringer og den konkrete sag er, at ved en vedtægtsændring ændres der i vilkårene for aktierne generelt, mens der i den konkrete sag indgås en individuel aftale mellem aktionæren og selskabet om, at aktionæren kan sælge sin aktie til det udstedende selskab.

SKAT finder efter en konkret vurdering ud fra det oplyste i sagen, at selve bytningen kun vil have skattemæssige konsekvenser for de A-aktionærer, der "bytter" A-aktier med B-aktier.

SKAT indstiller, at der svares "Ja" til spørgsmål 2.

Ad. spm. 2b

SKAT skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 1.

Det indstilles, at der svares "Nej" til spørgsmål 2b.

Ad. spm. 3

Spørger ønsker at vide, om ophævelse af udbytte præferencen for B-aktierne vil have skattemæssige konsekvenser. Ophævelsen sker ved en vedtægtsændring.

Praksis

Ligningsvejledningen 2010-2 S.G.2.3.1.2

"Andre ændringer

Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser anses normalt at indebære en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning. Se TfS 1992, 310 LR."

SKATs vurdering

Det fremgår af det oplyste, at B-aktierne skal have udbetalt X øres udbytte, forinden der kan udbetales udbytte til A-aktierne.

Ifølge de forelagte oplysninger har selskabet altid udbetalt ens udbytter til de to aktieklasser, som i en række åre frem til 2009 har udgjort mellem X kr. og X kr. pr. aktie. De X øres udbytte har således udgjort mellem 10,4 % og 3,5 % af de udbetalte udbytter.

Ifølge årsrapporterne blev der udbetalt X mio. kr. udbytte i både 2008 og 2009. Præferenceudbyttet til B-aktierne udgjorde 2,8 % heraf.

En A- eller B-akties pris ved udgangen af 2009 var efter det oplyste X kr., hvor af de X øres præferenceudbytte udgør 0,08 %.

Præferenceudbyttet har efter det oplyste aldrig haft selvstændig betydning, idet udbyttebetalingerne, som ovenfor vist, langt har oversteget dette.

Efter en konkret vurdering af de oplyste faktiske forhold er det SKATs opfattelse, at en ændring i B-aktiernes værdi, ved en ophævelsen af disse aktiers udbyttepræference, vil være minimal og ikke i praksis vil have en formueforrykkende effekt.

SKAT indstiller, at der svares "Nej" til spørgsmål 3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.