Dokumentets metadata

Den momsmæssige behandling af tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger - Styresignal

SKAT præciserer de momsmæssige regler for behandlingen af tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger og illustrerer, med udgangspunkt i konkrete eksempler, hvornår der skal ske momsberegning efter momslovens § 4, og hvornår der skal ske momsberegning efter momslovens § 5. Styresignalet suppleres af en mere uddybende SKAT-meddelelse, som bl.a. også behandler spørgsmålet om fradragsret for momsregistrerede købere.

1. Sammenfatning

SKAT præciserer de momsmæssige regler for behandlingen af tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger.

Styresignalet illustrerer med udgangspunkt i konkrete eksempler, hvornår der skal ske momsberegning efter momslovens § 4, og hvornår der skal ske momsberegning efter momslovens § 5.

2. Begreb og problemstilling

Begrebet tilgift anvendes om det forhold, at den erhvervsdrivende i salgssituationen tilbyder køberen noget ekstra (i form af enten varer eller tjenesteydelser) ud over den primære ydelse.

Formålet med at yde køberen en tilgift er at fremme salget af den erhvervsdrivendes produkter. Modsat, hvad der normalt forstås ved gaver, er en tilgift således betinget af køb og gives ikke som et udslag af gavmildhed.

Som eksempel kan nævnes den situation, at en erhvervsdrivende reklamerer med, at hvis man køber en bil hos ham, så kan man få en gratis GPS med i købet.

Hvis køberen accepterer at tage imod den erhvervsdrivendes tilgift, opstår spørgsmålet om, hvordan tilgiften skal behandles i momsmæssig henseende?

Det overordnede svar herpå er, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret bedømmelse af, om det forbrug, som tilgiften repræsenterer, skal momses direkte ved salget som en andel af det samlede vederlag, jf. momslovens § 4, eller om forbruget skal momses via udtagningsreglerne, jf. momslovens § 5.

Nedenfor redegøres der nærmere for de enkelte momenter i denne bedømmelse.

3. Momenter i bedømmelsen

Når man har at gøre med en situation, hvor den erhvervsdrivende har ydet køberen en tilgift, skal der i første række tages stilling til, om tilgiften er (1) en biydelse eller (2) en uafhængig hovedydelse:

• Hvis tilgiften er en biydelse, skal den momsmæssigt behandles på samme måde som den hovedydelse, biydelsen er en del af, jf. Momsvejledningens afsnit D.2.3.2 .
• Hvis tilgiften er en uafhængig hovedydelse, skal den derimod behandles og vurderes selvstændigt, jf. ligeledes Momsvejledningens afsnit D.2.3.2 .

En tilgift, der fremstår som noget ekstra, og som skal tilskynde køberen til at købe en anden vare eller ydelse, vil typisk være noget, der efterspørges som et mål i sig selv. Tilgiften er altså mere end blot et middel til at udnytte den erhvervsdrivendes primære ydelse på de bedst mulige betingelser, og det betyder, at tilgiften i langt de fleste tilfælde vil udgøre en selvstændig hovedydelse i momsmæssig forstand.

Når det er fastlagt, at tilgiften udgør en selvstændig hovedydelse i momsmæssig forstand, skal der herefter tages stilling til, om der er betalt et selvstændigt vederlag for denne hovedydelse:

• Hvis der er betalt et vederlag for tilgiften, udløser transaktionen umiddelbart momspligt efter bestemmelsen i momslovens § 4, stk. 1, som fastslår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
• Hvis der derimod ikke er betalt et vederlag for tilgiften, er der tale om en transaktion, som udløser udtagningsbeskatning hos den erhvervsdrivende efter momslovens § 5, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Se Momsvejledningens afsnit D.4.2.1 , om disse betingelser i relation til udtagning af varer.

Vurderingen af, om der er betalt et vederlag for tilgiften, foretages på baggrund af en konkret analyse af aftalegrundlaget mellem køber og sælger. Vurderingen skal foretages ud fra købers synspunkt, idet det afgørende er, om der er ydet et vederlag set fra købers synsvinkel.

4. Tilgiftsdiagram:

Følg diagrammet nedenfor og få overblik over, hvordan tilgiften skal behandles i momsmæssig henseende:

5. Eksempler

Da det er købers opfattelse af forholdene, som er afgørende, får sælgers begrebsanvendelse i salgssituationen en særlig betydning:

5.1. Titanium-brille med i købet

En optiker reklamerer med, at man i november måned kan få en titanium-brille med i købet til en værdi af 995 kr.

Anvendelsen af formuleringen "med i købet" indikerer, at brille nr. 2 er en del af handlen, således at vederlaget, som er betalt af køberen, dækker begge varer. Uanset, at den samlede rabat på kampagnen svarer til hele prisen på brille nr. 2, er der ikke tale om vederlagsfri overdragelse, og der kan derfor ikke udtagningsbeskattes.

Optikeren skal i relation til momsreglerne anvende momslovens § 4, stk. 1.

5.2. Gratis spillekonsol

En kontorleverandør reklamerer med, at man ved køb af en projektor kan få en gratis spillekonsol. Leverandøren oplyser, at projektoren koster 7.995 kr., og at man sparer 2.250 kr. Værdien af konsollen oplyses ikke, men kunne dog tænkes at være sammenfaldende med de 2.250 kr., som det angives, at man sparer.

Begrebet "gratis spillekonsol" taler for, at leveringen er vederlagsfri, men der vil i denne situation skulle foretages en konkret analyse af aftalegrundlaget mellem parterne og omstændighederne i øvrigt.

Hvis den konkrete analyse af aftalegrundlaget mellem køber og sælger viser, at leveringen er vederlagsfri, finder momslovens § 4, stk. 1, ikke anvendelse. Kontorleverandøren skal i stedet beregne udtagningsmoms efter momslovens § 5, stk. 1, jf. Momsvejledningens afsnit D.4.2.1 .

5.3. Månedsmagasin med plejeprodukter

Et månedsmagasin reklamerer med, at man kan købe ti numre og tre plejeprodukter for 599 kr. Det fremgår, at man sparer 357 kr., hvilket er angivet som værdien af de tre plejeprodukter. Man modtager først produkterne, når betalingen er modtaget.

Det forhold, at der er oplyst en samlet pris for både magasin og plejeprodukter taler for, at produkterne er med i handlen, således at der ikke er tale om vederlagsfri overdragelse.

Månedsmagasinet skal derfor i relation til momsreglerne anvende momslovens § 4, stk. 1.

5.4. Avisabonnement og bøger med i prisen

En avis reklamerer med, at hvis man giver en gave i form af et abonnement på avisen, kan man få to bøger med i prisen.

Anvendelsen af begrebet "med i prisen" taler for, at bøgerne er en del af handlen, og at vederlaget også omfatter bøgerne, selvom værdien heraf ikke er særskilt oplyst. Der skal derfor ikke udtagningsbeskattes, men der skal ske en opdeling af vederlaget på sælgersiden, da levering af aviser i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for afgift, hvorimod bøger er pålagt moms med 25 pct.

Avisen skal derfor i relation til vederlaget for bøgerne anvende momslovens § 4, stk. 1.

5.5. Seks stole - betal for fem

En detailhandelskæde reklamerer med, at man kan købe 6 stole og betale for 5.

Ordvalget taler for, at man får en stol gratis. Momsmæssigt vil situationen imidlertid for en gennemsnitsforbruger blive betragtet som en mængderabat, og der skal derfor ikke udtagningsbeskattes.

Detailhandelskæden skal i stedet, i relation til momsreglerne, anvende momslovens § 4, stk. 1.

5.6. Bil og gratis GPS

En autoforhandler reklamerer med, at man kan købe en bil og få en gratis GPS med i købet.

Begrebet "gratis GPS" taler for, at leveringen er vederlagsfri, men der vil i denne situation skulle foretages en konkret analyse af aftalegrundlaget mellem parterne og omstændighederne i øvrigt.

Hvis den konkrete analyse af aftalegrundlaget mellem køber og sælger viser, at leveringen er vederlagsfri, finder momslovens § 4, stk. 1, ikke anvendelse. Autoforhandleren skal i stedet beregne udtagningsmoms efter momslovens § 5, stk. 1, jf. Momsvejledningens afsnit D.4.2.1 .

5.7. Nyt køkken og gratis opvaskemaskine

Et køkkenfirma reklamerer med, at man kan få en gratis opvaskemaskine, hvis man køber et nyt køkken til en værdi af mindst 50.000 kr. Værdien af opvaskemaskinen er 9.995 kr.

Begrebet "gratis opvaskemaskine" taler for, at leveringen er vederlagsfri, men der vil i denne situation skulle foretages en konkret analyse af aftalegrundlaget mellem parterne og omstændighederne i øvrigt.

Hvis den konkrete analyse af aftalegrundlaget mellem køber og sælger viser, at leveringen er vederlagsfri, finder momslovens § 4, stk. 1, ikke anvendelse. Køkkenfirmaet skal i stedet beregne udtagningsmoms efter momslovens § 5, stk. 1, jf. Momsvejledningens afsnit D.4.2.1 .