Dokumentets metadata

Afskrivningsgrundlag - ejendomsinvesteringsprojekt - rådgivningshonorar

Honorar til konsulent, der ydede rådgivning om og formidling af finansiering af et ejendomsinvesteringsprojekt, kunne ikke medregnes som en del af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum og indgik derfor ikke i grundlaget for investorernes bygningsafskrivninger. Berettigelsen af en indsigelse om fast administrativ praksis ikke tilstrækkeligt dokumenteret.

Parter

A1,
A2,
A3,
A4,
A5 og
A6
(advokat Arne Møllin Ottosen for alle)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen og Hanne Schmidt.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 21. afdeling den 21. august 2009.

Påstande

Appellanterne, A1, A2, A3, A4, A5 og A6, har påstået, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at udgiften på 500.325 kr. til R1 Holding ApS, afholdt i 2001 af I/S H1, indgår i grundlaget for deres skattemæssige afskrivninger for indkomstårene 2001-2003 for så vidt angår A1, indkomståret 2001 for så vidt angår A2 og indkomståret 2002 for så vidt angår A3, A4, A5 og A6.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Appellanterne har yderligere anført, at der i hvert fald efter den praksis, der var gældende i de relevante indkomstår 2001-2003, var mulighed for at lægge honorar for rådgivning om finansiering til købsprisen, således at sådanne beløb indgik i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum. En ændring af praksis efter I/S H1s køb af ejendommen kan ikke få betydning for appellanternes mulighed for at foretage afskrivning. Det bestrides i øvrigt, at honoraret kan sidestilles med prioriteringsudgifter, som ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget.

Skatteministeriet har anført, at der ikke har været praksis for, at udgifter til honorar til en finansieringsrådgiver er indgået i opgørelsen af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum, og at de af appellanterne påberåbte afgørelser heller ikke har godtgjort dette. I øvrigt må honoraret sidestilles med en prioriteringsudgift, som efter den tidligere gældende bestemmelse i § 29 B i afskrivningsloven af 1957 udtrykkeligt var undtaget fra afskrivning, og som efter forarbejderne til 1998-loven fortsat ikke kan indgå i anskaffelsessummen som afskrivningsberettiget.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Det bemærkes herved, at det ikke er godtgjort, at skattemyndighederne har fulgt en praksis, hvorefter udgifter til rådgivning om finansiering ved ejendomskøb kunne indgå i afskrivningsgrundlaget for bygninger.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A1, A2, A3, A4, A5 og A6 solidarisk inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.