Dokumentets metadata

Fri bil - fraskrivelseserklæring - privat bil i husstanden

Sagsøgeren var direktør og hovedaktionær i selskabet H1 A/S. Selskabet ejede i indkomstårene 2003, 2004 og 2005 en firmabil, der efter arbejdstids ophør var parkeret på selskabets adresse, som var sammenfaldende med sagsøgerens private bopæl. Sagsøgeren har fremlagt en fraskrivelseserklæring, hvorefter den af selskabet i 2003 og 2004 ejede bil ikke måtte anvendes af selskabets ansatte privat. Med henvisning hertil samt til at der i selskabet kun forefandtes en bil til brug for både sagsøgerens og salgschefens forretningsture i Danmark og Europa samt til oplysninger om antal kørte kilometer i sagsøgerens private bil, fandt retten, at sagsøgeren for så vidt angår indkomståret 2003 havde afkræftet formodningen for, at bilen var til rådighed for privat kørsel. Retten fandt derimod ikke, at sagsøgeren havde afkræftet formodningen for, at selskabets bil stod til rådighed for privat kørsel for så vidt angår 2004 og 2005, idet sagsøgeren havde afgivet erklæring om, at hans søn i 2004 var bruger af sagsøgerens private bil, og idet den fremlagte fraskrivelseserklæring ikke omfattede den af selskabet i år 2005 ejede bil.

Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Lotte Lindeloff)

Afsagt af byretsdommer

Lene Faursby Ahlers

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 15. september 2010, vedrører om der skal ske beskatning hos sagsøger af fri bil i indkomstårene 2003-2005.

Sagen har omfattet andre spørgsmål om beskatning, men disse er forligt forud for hovedforhandlingen.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2003 nedsættes med kr. 40.000, indkomståret 2004 nedsættes med kr. 40.000 og indkomståret 2005 nedsættes med kr. 58.966.

Skatteministeriet har endeligt nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår spørgsmålet om fri bil.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218a, stk 2.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af A

A har forklaret, at han driver H1 A/S, som blev stiftet i 1982. Virksomheden importerer stål fra Europa og videresælger det i Danmark og til andre lande. Virksomhedens adresse er ...1.

I perioden 2003-2005 var der 4 ansatte i virksomheden. Det var ud over sagsøger, hans ægtefælle, en sekretær og hans højre hånd salgschefen.

Der har altid været en firmabil og en privatbil. Han har fulgt en rytme med, at der blev købt en ny bil til virksomheden og den bil der var i virksomheden, blev solgt ud af virksomheden til privat brug. Vedrørende bilen "M3" blev denne totalskadet ved en ulykke i Norge, hvorefter virksomheden anskaffede en "M5". Kørslen i firmabilen har været i forbindelse med repræsentation og kørsel til Europa med henblik på opkøb og salg af stål. Efter murens fald ansatte han sin salgschef, der er polak. Han bruger bilen i forbindelse med ture til Polen for at opkøbe stål.

Sagsøger bruger bilen til kundebesøg i for eksempel Tyskland og Holland.

Når bilen ikke blev benyttet i forbindelse med kørsler for virksomheden, holdt den altid på adressen. Salgschefen er kørt hjem i bilen, hvis han næste morgen skulle på besøg til Polen.

Vedrørende erklæringen om, at sagsøgers søn i en periode har været bruger af den private bil, var situationen den, at deres barnebarn var blevet født i august 2003. Begge forældre var da studerende og der var problemer med pasning af barnebarnet. Sagsøger og dennes ægtefælle var derfor meget ofte inde for at passe barnebarnet. Det var for at få et parkeringskort til at parkere på ...2 i forbindelse med pasningen af barnebarnet, at bilen blev registreret med sønnen som bruger af bilen, men i realiteten havde de selv fuld rådighed over bilen. Da pasningsproblemet blev løst, var der ikke længere behov for parkeringskortet, og sagsøger blev igen registret som både ejer og bruger af bilen.

Sagsøgers revisor sagde, at sagsøger kunne slippe for at føre kørebog, hvis han afgav den fremlagte erklæring. Nu fører han igen kørebog efter denne sag opstod.

Han har ikke haft problemer med skattevæsnet fra 1995-2002, hvor der heller ikke er ført kørebog.

Parternes synspunkter

A har under sagen i påstandsdokument af 20. august 2010 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand 1 gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi fri bil i henhold til bestemmelsen i ligningslovens 16, stk. 4, i indkomstårene 2003,2004 og 2005, idet den i sagen omhandlede "M3" samt den i sagen omhandlede "M5" på intet tidspunkt har stået til rådighed for As private benyttelse som hævdet af sagsøgte.

Der følger af fast praksis, at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af, om en bil de facto har stået til rådighed for privat anvendelse. Det gøres gældende, at en sådan konkret vurdering i nærværende sag fører til, at bilerne ikke kan anses for at have stået til rådighed for privat anvendelse af A.

Til støtte for, at de i sagen omhandlede "M3" og "M5" ikke har stået til rådighed for As private benyttelse i de i sagen omhandlede indkomstår, gøres det for det første nærmere gældende, at bilerne udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

For det andet henvises til, at A i de i sagen omhandlede indkomstår ejede en privat bil, en "M9", der rigeligt kunne dække hans private kørselsbehov.

For det tredje gøres det gældende, at det forhold, at der ikke er ført nogen kørebog for den stedfundne kørsel i "M3" og "M5", heller ikke skal tillægges af afgørende betydning for vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil. I den forbindelse henvises dels til, at man ikke har fundet grundlag for at føre nogen kørebog for den stedfundne kørsel under hensyntagen til, at al kørslen i bilerne var udelukkende erhvervsmæssig, og dels til, at det fremgår af praksis, at det forhold, at en skatteyder ikke har ført et kørselsregnskab, heller ikke i sig selv kan føre til, at der er grundlag for beskatning af fri bil.

Til støtte for, at det som anført følger af praksis, at der ikke er grundlag for beskatning fra fri bil i nærværende sag i forhold til den omhandlede "M3" og "M5", henvises til SKM2001.418.VLR , SKM2002.270.VLR , TfS 2002.950, SKM2002.612.DEP , SKM2004.85.ØLR , SKM2005.503.ØLR , TfS2006.380, SKM2007.538.VLR og TfS 2010.423.

For det fjerde gøres det gældende, at A konkret har dokumenteret, at den i sagen omhandlede "M3" og "M5" ikke har været anvendt erhvervsmæssigt [privat.red.SKAT], og at han dermed har afkræftet formodningen for, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, uanset at bilerne efter arbejdstid parkeres ved den private bopæl, der er sammenfaldende med H1 A/S´s adresse.

..."

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 11. august 2010 vedrørende tvisten om beskatning af fri bil anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at de i sagen omhandlede biler har stået til rådighed for As private benyttelse, og at skattemyndighederne derfor med rette har anset A for skattepligtig af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Da A er hovedaktionær i selskabet, og da bilerne dagligt har holdt på selskabets adresse, der også er As bopæl, gælder der en formodning for, at bilerne er stillet til rådighed for A.

A har ikke fremlagt kørselsregnskab eller anden dokumentation, der kan afkræfte denne formodning, og den skriftlige erklæring om de ansattes begrænsede rådighed (bilag J) kan ikke sandsynliggøre, at bilen ikke har stået til rådighed for As private benyttelse. Uanset om A angiveligt har haft rådighed over en privatejet bil, er dette ikke nok til afkræfte formodningen for, at de af selskabet ejede køretøjer har stået til rådighed for hans private kørsel, jf. bl.a. SKM2009.239.HR .

Så vidt ses anfægter A ikke den beløbsmæssige beregning af beskatningen, hvorfor sagen alene angår spørgsmålet, om bilerne var stillet til rådighed for As private benyttelse, jf. stævningen side 6-12.3.

..."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at sagsøger er hovedaktionær og direktør i virksomheden H1 A/S. Ifølge sagsøger var der i de omhandlede periode udover sagsøger ansat en salgschef, sagsøgers ægtefælle og en sekretær. Sagsøger har videre forklaret, at både salgschefen og han selv benyttede den omhandlede bil "M3" til deres indkøbs- og salgsture i Danmark og til Europa. I følge de foreliggende oplysninger blev denne bil solgt af virksomheden den 13. januar 2005, hvorefter virksomheden den 2. februar 2005 anskaffede en bil af mærket "M5". Der har således kun været en bil til rådighed i virksomheden i hele perioden.

Sagsøger har i hele perioden privat været ejer af en bil af mærket "M9". Sagsøger blev ejer af bilen i april 1995. Bilen er ifølge de skattemæssige oplysninger første gang indregistreret i juli 1991. Da såvel sagsøger som dennes ægtefælle arbejder i virksomheden, som de deler adresse med, har ingen af dem behov for en bil til transport til og fra arbejde. Henset til bilen størrelse og art findes denne at kunne dække deres behov for transport. Bilen har ifølge bilag 2 sammenholdt med bilag 13 i perioden fra ultimo august 2004 til ultimo marts 2006 kørt knap 15.000 km og ultimo marts 2006 i alt kørt 226.000 km.

Den private bil har i perioden 12. maj 2004 til 9. marts 2005 været registreret med sagsøgers søn som bruger af bilen.

Sagsøger har forklaret, at han og hans ægtefælle, til trods for registreringen af sønnen som bruger af bilen, har haft rådighed over bilen, og at sønnen kun blev registreret som bruger af bilen for, at de kunne opnå en parkeringstilladelse til at parkere på ...2, hvilket var en praktisk løsning på parkeringsproblemet, når de skulle passe deres barnebarn.

Ved afgørelsen af nærværende sag finder retten, at de til offentlig myndighed afgivne erklæringer bør lægges til grund, hvorfor sagsøgers søn i denne periode må anses for at have været bruger af bilen.

Selskabet og sagsøger har samme adresse, hvorfor bilerne, når de ikke er i brug er parkeret på både virksomhedens adresse og sagsøgers bopæl. De omhandlede biler er alle registreret til privat personkørsel. Der er således ikke tale om varebiler eller specielt indrettede biler. Der er derfor en formodning for, at bilerne har stået til rådighed til privatkørsel for sagsøger, som hovedaktionær og direktør i selskabet.

Der er ikke ført kørebøger, der redegør for de kørte kilometer i bilerne, men der er afgivet en fraskrivelseserklæring vedrørende bilen "M3". Retten finder, at erklæringen efter sin ordlyd ikke omfatter andre biler end de specifikt anførte. Der foreligger således ingen erklæring vedrørende den senere indkøbte "M5". Vedrørende denne bil finder retten allerede af denne grund, at sagsøger ikke har afkræftet formodningen for, at bilen stod til hans rådighed til privat kørsel.

Vedrørende skatteåret 2003 finder retten, at sagsøger ved fremlæggelse af fraskrivelseserklæringen sammenholdt med dels det faktum, at der kun var en bil i virksomheden til brug for både sagsøgers men også salgschefens forretningsture i Danmark og Europa, og dels oplysningerne om de kørte kilometer i den privat bil, at sagsøger har afkræftet formodningen for at bilen var til rådighed for hans private kørsel.

Derimod finder retten ikke at sagsøger har afkræftet formodningen for privatkørsel i 2004 eller 2005, idet sagsøger har afgivet erklæring om, at hans søn er bruger af den private bil i en periode på 9 måneder i 2004/2005 og da der ikke foreligger en fraskrivelseserklæring, som omfatter bilen af mærket "M5".

Sagsøgers påstand vedrørende skatteårets 2003 tages derfor til følge.

Vedrørende skatteårene 2004 og 2005 frifindes sagsøgte.

Vedrørende sagens omkostninger bør hver part bære egne omkostninger.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2003 nedsættes med 40.000 kr.

Skatteministeriet frifindes for sagsøgers påstand vedrørende indkomstårene 2004 og 2005.

Hver part bærer egne omkostninger