Dokumentets metadata

Arbejdsgiverbetalt avis leveret på medarbejderens bopæl - styresignal

Skatteministeriet præciserer reglerne for beskatning af avis, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren på medarbejderens bopæl.Der gælder en formodningsregel om, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte fri avis. Hvis en ansat derimod går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiverens vurdering af, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, kan foretages samlet for personalegrupper, som udfører ensartede arbejdsopgaver.

1. Problem - sammenfatning

Skatteministeriet ønsker med dette styresignal at præcisere reglerne for beskatning af avis, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren på medarbejderens bopæl.

Der gælder en formodningsregel om, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte fri avis. Hvis en ansat derimod går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiverens vurdering af, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, kan foretages samlet for personalegrupper, som udfører ensartede arbejdsopgaver.

2. Gældende regler

Generelt

Avis er som udgangspunkt et privat gode. Aviser, som medarbejderen kun kan læse på arbejdspladsen, er ikke skattepligtig for medarbejderen. En arbejdsgiverbetalt avis, som leveres på den ansattes bopæl kan derimod være et skattepligtigt gode. Skattepligten afhænger af, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde og dermed er omfattet af bagatelgrænsen, og om den erstatter et privat avishold. Se mere herom i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.3.2 om fri avis og C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen.

Fri avis leveret på medarbejderens bopæl og bagatelgrænsen

Er avisen i overvejende grad ydet af hensyn til den ansattes arbejde er den omfattet af bagatelgrænsen. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Det betyder, at avisen er skattefri, hvis den samlede værdi af avisen eller aviserne og andre goder, der også i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet ikke overstiger en bagatelgrænse på 5.500 kr. (2011-niveau). Hvis den samlede værdi af de personalegoder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, overstiger bagatelgrænsen på 5.500 kr., bliver medarbejderen skattepligtig af alle goderne.

Goder omfattet af bagatelgrænsen, værdiansættes som udgangspunkt til markedsprisen. Se LL § 16, stk. 3, 1. pkt. Efter praksis skal værdiansættelsen af fri avis omfattet af bagatelgrænsen ske efter følgende principper:

1. Hvis husstanden ikke selv holder en daglig avis, får husstanden samtidig dækket sit privatforbrug ved modtagelse af avis på bopælen. Da avisen i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, er den omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Det betyder, at værdien af én avis skal lægges til grund ved vurderingen af, om beløbet er over eller under bagatelgrænsen på 5.500 kr. (2011), da én avis udgør et typisk dagligt privatforbrug af avis. Værdiansættelsen af denne ene avis sker til markedspris. Modtager en medarbejder flere aviser fra arbejdsgiveren, er det værdien af den avis, der udgør et typisk dagligt privatforbrug for den pågældende borger, der skal lægges til grund.
2. Hvis husstanden selv holder én daglig avis, har husstanden fået dækket sit privatforbrug, og aviser herudover har således ikke karakter af sparet privatforbrug, men antages at være modtaget i arbejdsgiverens interesse. Den eller de aviser kan derfor værdiansættes til 0. kr. ved vurderingen af, om beløbet er over eller under bagatelgrænsen på 5.500 kr. (2011).

Arbejdsgiveren har ikke indberetningspligt for aviser, som i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde og dermed er omfattet af bagatelgrænsen.

3. Praksis - Arbejdsgiverbetalt avis tilbudt alle medarbejdere og leveret på medarbejderens bopæl

Skatterådet har i 2010 afgivet tre bindende svar vedrørende avis, som arbejdsgiveren ønskede at tilbyde alle medarbejdere, og som skulle leveres på medarbejderens bopæl.

I det ene bindende svar (SKM2010.372.SR ) stillede en kommune lokalavisen til rådighed i en flekslønsordning for alle ansatte, der havde vidt forskellige arbejdsopgaver. Skatterådet fandt, at avisen derfor som udgangspunkt ikke kunne siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for alle de ansatte af hensyn til arbejdet efter en konkret vurdering. Blandt de ansatte kunne der dog være nogle, der havde sådanne arbejdsopgaver, at avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad måtte antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og at avisen derfor ville være omfattet af bagatelgrænsen. Finansiering af avisen ved en nedgang i kontantlønnen indgår i vurderingen af, om godet kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet.

I det andet bindende svar (SKM2010.403.SR ) blev alle medarbejdere i en region tilbudt arbejdsgiverbetalt avis som led i kontantlønsnedgang. Skatterådet bekræftede, at der for hver enkelt medarbejder skulle foretages en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt den valgte avis hovedsageligt er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Når godet var finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, pegede det i retning af, at godet ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet.

I det tredje bindende svar (SKM2010.689.SR ) blev alle medarbejdere på en virksomhed, som producerede sukkerholdige fødevarer, tilbudt arbejdsgiverbetalte aviser og dagblade for at holde sig sunde og opdaterede, herunder på IT-området. Skatterådet udtalte, at der ikke kunne gives en generel fritagelse for alle medarbejdere, men at det krævede en konkret individuel vurdering af om en medarbejder havde behov for en avis/tidsskrift i relation til arbejdets udførelse. De nævnte hensyn var et privat anliggende, og medarbejderne skulle derfor beskattes. Når godet finansieredes ved en nedgang i kontantlønnen, pegede det i retning af, at godet ikke i overvejende grad var ydet af hensyn til arbejdet.

4. Skatteministeriet præciserer:

De tre bindende svar har givet anledning til usikkerhed om, hvorvidt en arbejdsgiver altid skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt en eller flere aviser kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for den ansatte af hensyn til den enkeltes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen. Skatteministeriet skal på den baggrund præcisere:

1. Hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte en eller flere aviser leveret på medarbejdernes bopæl, er der en formodning for, at avisen eller aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren undlade at foretage en vurdering af, om enkelte ansatte eller personalegrupper ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen. De medarbejdere, som ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen, dvs. når avisen eller aviserne ikke kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, skal selv selvangive værdien af fri avis.
2. Hvis en ansat går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren leveret på medarbejderens bopæl, skal arbejdsgiveren konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad anvendes af hensyn til medarbejderens arbejde. Den konkrete begrundelse kan dog foretages samlet for hele personalegrupper, såfremt personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Det kan eksempelvis være en samlet vurdering af alle kommunikationsmedarbejdere i en virksomheds kommunikationsafdeling eller en samlet vurdering af akademiske medarbejdere i et direktionssekretariat, hvor en eller flere aviser vurderes i overvejende grad at være relevante for personalegruppens arbejde. Gruppen skal således udføre ensartede arbejdsopgaver for, at der kan foretages en samlet vurdering. Der er således ikke krav om, at arbejdsgiveren skal foretage en konkret vurdering for hver enkelt medarbejder.

5. Gyldighed

Styresignalet har virkning fra og med indkomståret 2011.