C.D.6.1.6.3 Retsvirkning for selskaberne

Dette afsnit beskriver, hvilke retsvirkninger reglerne i FUL § 8 medfører for en skattefri spaltning af et dansk selskab.

Afsnittet indeholder:

Regel

Bestemmelserne i FUL § 8 om den skattemæssige behandling af de aktiver og passiver, der ved en fusion er i behold i det indskydende selskab, anvendes tilsvarende ved spaltning af et dansk selskab. Se FUL § 15 b, stk. 2, 1. pkt.

Succession

Anvendelsen af FUL § 8 indebærer, at aktiver og passiver, der ved spaltningen overføres fra det indskydende selskab til et modtagende selskab, behandles som om

ved opgørelsen af det pågældende modtagende selskabs skattepligtige indkomst.

Begrænset anvendelse af FUL § 8, stk. 1-4

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4, anvendes dog ikke på alle aktiver og passiver, der tilhører det spaltende selskab.

FUL § 8, stk. 1-4, anvendes kun på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver mv., der ved spaltningen bliver knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom i Danmark. Se FUL § 15 b, stk. 2, 4. pkt.

Det faste driftssted kan være et, der opstår ved spaltningen, men det kan også være et, som det udenlandske modtagende selskab havde i forvejen. Se afsnit C.D.1.2.2 om begrebet fast driftssted.

Reglerne i FUL § 8, stk. 1-4, anvendes ikke på eventuelle aktiver og passiver, der ved spaltningen udgår af dansk beskatningsret. Det gælder for eksempel aktiver og passiver i det indskydende danske selskabs udenlandske faste driftssteder, der ved spaltningen bliver knyttet til et modtagende udenlandsk selskab.

Det indskydende selskab ophører

Ved ophør af det indskydende danske selskab kan reglerne for eksempel heller ikke anvendes på anlægsaktier (typisk datterselskabsaktier), der ikke bliver knyttet til et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted her i landet, men til hovedkontoret i udlandet.

Ophører det danske selskab ved spaltningen, skal fortjeneste og tab på sådanne aktiver og passiver medregnes ved indkomstopgørelsen for det indskydende selskabs sidste indkomstår. Se SEL § 5.

Det indskydende selskab ophører ikke

Ophører det danske selskab ikke i forbindelse med spaltningen, vil beskatningen af aktiver og passiver, der går ud af dansk beskatningsret, blive foretaget efter de almindelige regler om afståelse mv. af skatterelevante aktiver og passiver.

Underskudsfremførsel

x

Reglen om underskudsfremførsel i FUL § 8, stk. 6, anvendes fuldt ud ved skattefri spaltning af et dansk selskab.

Ved ophørsspaltning skal det indskydende selskabs skattemæssige underskud fordeles på baggrund af en konkret vurdering, som tager hensyn til, hvordan aktiviteterne fordeles mellem de modtagende selskaber. Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet til FSR (Skatteudvalget, alm. del - 2005-06, Bilag 74).

Underskud i et indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltningen, kan fradrages i det indskydende selskabs indkomstopgørelse efter reglerne i SEL § 12.

xSkatterådet har i to afgørelser offentliggjort som SKM2016.413.SR og SKM2016.412.SR fastslået, at der ikke skal ske fordeling af skattemæssigt underskud mellem det indskydende og det modtagende selskab i en skattefri grenspaltning.x

x

xEt styresignal om underskud ved skattefri grenspaltning forventes udsendt i 2017.x

Se også

Se afsnit C.D.5.2.7.3 om FUL § 8, stk. 6, om underskudsfremførsel ved skattefri fusion.

Fremførsel af tab

FUL § 8, stk. 8, begrænser alene fremførsel af tab i det modtagende selskab. Tab i det indskydende selskab, der ikke ophører ved spaltning, kan således fradrages i en fremtidig gevinst hos det indskydende selskab. Dette svarer til reglerne for fremførsel af skattemæssige underskud i det indskydende selskab.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

xSKM2016.413.SRx

xSkatterådet besvarede en række spørgsmål om underskudsanvendelse efter en skattefri grenspaltning. Skatterådet fandt ikke, at der var hjemmel i lovgivningen til at fordele et skattemæssigt underskud mellem det indskydende og det modtagende selskab i en skattefri grenspaltning. Der skulle derfor ikke ved grenspaltningen ske fordeling af underskud til det modtagende selskab, C. Et spørgsmål om, hvordan en sådan fordeling skulle ske, bortfaldt derfor.x

xSKM2016.412.SRx

x

Skatterådet fandt ikke, at der er hjemmel i lovgivningen til at fordele et skattemæssigt underskud mellem det indskydende og det modtagende selskab i en skattefri grenspaltning. Skatterådet fandt, at det skattemæssige underskud i det indskydende selskab, C A/S, ved grenspaltningen skulle forblive i det indskydende selskab.

FUL § 8, stk. 6, anvendes også ved skattefri grenspaltning. Da bestemmelsen omhandler det modtagende selskabs indkomstopgørels, forhindrede bestemmelsen ikke, at det indskydende selskab kunne anvende sit underskud efter grenspaltningen. Hele underskuddet forblev i det indskydende selskab, C A/S, og kunne derfor fortsat modregnes i selskabets fremtidige skattepligtige indkomst.

x

SKM2006.285.SR

Skattefri spaltning. FUL § 8, stk. 6. Spørgsmål om selskab A's tab på aktier kunne anvendes af A efter skattefri aktieombytning og skattefri spaltning af A's nye moderselskab. FUL § 8, stk. 6, afskærer det modtagende selskab fra at udnytte skattemæssige underskud fra tidligere år. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsninger for så vidt angår det indskydende selskab. FUL § 8, stk. 6, var ikke relevant for spørgsmålet.

Det er SKATs opfattelse, at afgørelsen burde have henvist til FUL § 8, stk. 8, om tab i stedet for FUL § 8, stk. 6, om underskud. Resultatet af afgørelsen er dog korrekt. Da FUL § 8, stk. 8, afskærer det modtagende selskab fra at udnytte skattemæssige tab, er bestemmelsen ikke relevant for A. A's tab på aktier kunne fortsat anvendes af A efter, at den beskrevne omstrukturering var gennemført. Afgørelsens bemærkning om, at bestemmelsen ikke indebærer begrænsninger for så vidt angår det indskydende selskab har ikke betydning for afgørelsens resultat, da A ikke var indskydende selskab i spaltningen.