C.B.2.14.2.8.3 Spørgsmål om sikkerhedsstillelse

Når der stilles sikkerhed for henstand på aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, vil det være "betryggende sikkerhed", såfremt der stilles sikkerhed i 100 pct. af aktierne i det selskab, som henstanden vedrører.

Ejer den fraflyttede person ikke alle aktierne i det selskab, hvor aktierne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan det dog forekomme, at det anses for "betryggende sikkerhed", at der alene stilles sikkerhed i de aktier, som personen ejer. Det er dog en betingelse, at SKAT på grundlag af en konkret vurdering finder, at sikkerhed i de pågældende aktier må anses for "betryggende". I vurderingen af om sikkerheden er betryggende bør bl.a. indgå, om aktierne forventes at kunne sælges.

Er der tale om aktier optaget til handel på et reguleret marked, anses det for "betryggende sikkerhed", også når det er en mindre del, fx 1 pct. af aktierne, som stilles til sikkerhed. Disse aktier er jo let omsættelige.

Eksempel 3 - udbytte på aktier/anparter som er stillet til sikkerhed

Når der stilles sikkerhed i aktier eller anparter, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal der som udgangspunkt også stilles sikkerhed i udbytter. Se SKM2016.191.SANST

Er der derimod stillet sikkerhed i aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked, kræves der normalt ikke sikkerhed i udbytter.

Eksempel 4 - frivillig indbetaling

Foretages der fx en delvis frivillig indbetaling på henstandssaldoen, kan en del af sikkerheden frigives, hvis sikkerheden så i øvrigt er "tilstrækkelig", når den skyldige skat nu er blevet mindre.

Eksempel 5 - personen påtænker at sælge aktier, som er stillet til sikkerhed

En person flyttede til Australien, og blev fraflytterbeskattet i indkomståret 2009.

De fraflytterbeskattede aktier, som alle er i samme børsnoterede selskab, ligger til sikkerhed for henstandsbeløbet på 200.000 kr.

Personen påtænker at sælge ca. halvdelen af aktierne i indkomståret 2016, mens han er i Australien. Værdien af de resterende aktier er ca. 350.000 kr., det vil sige, at der også efter det delvise salg er rigelig dækning for SKATs krav på 200.000 kr.

For at personen rent faktisk kan sælge aktier, som er stillet til sikkerhed for SKATs krav, skal de solgte aktier frigives fra sikkerheden.

I den situation kan personen enten

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2016.191.SANST

Ved sikkerhedsstillelse efter ABL § 39 i anparter, der ikke var optaget til handel på et reguleret marked, var krav om, at sikkerhedsstillelsen for at være betryggende også skulle omfattet beregnet skat af udbytte, ikke i strid med ABL § 39, stk. 3.

SKM2015.789.LSR

Landsskatteretten fandt, at ABL § 39 måtte forstås således, at sikkerhed for en ved fraflytning beregnet aktieavanceskat, kunne stilles med aktier, der ikke var optaget til handel på et reguleret marked, og at den tilbudte sikkerhed i det konkrete tilfælde i øvrigt måtte anses for tilstrækkelig.

Det fremgår, at værdien af den tilbudte sikkerhed var langt større end den resterende henstandssaldo.