Dette afsnit beskriver, hvem der skal betale spildevandsafgift, herunder hvilke typer af virksomheder, som skal registreres efter SPILDAL § 4.
Afsnittet indeholder:
Afgiftspligten påhviler:
Ejendomme, der er tilknyttet et fælles renseanlæg, skal ikke direkte betale spildevandsafgift, men betaler vandafledningsbidrag til et spildevandsrenseanlæg. Renseanlægget overvælter afgiften via vandafledningsbidraget på de tilknyttede ejendomme på samme måde, som renseanlæggets øvrige omkostninger bliver overvæltet.
Ejendomme med en samletank, som opsamler spildevandet, og hvor samletanken tømmes i et fælles renseanlæg, er ligestillet med tilslutning til renseanlægget.
Ejendomme, der ikke er tilknyttet et fælles renseanlæg er eksempelvis:
Ejendomme uden afløb, fx kolonihaver, skal ikke betale spildevandsafgift.
En ejendom er den vurderingsmæssige enhed og omfatter også bygninger, der strækker sig over flere matrikelnumre, hvis de udgør en driftsmæssig enhed. Ved spildevandsanlæg skal forstås både renseanlæg og kloaknet.
Følgende spildevandsudledere skal anmelde sig til registrering:
Registrering sker ved anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved anmeldelse til registrering skal blanket nr. 24.030 anvendes. Blanketten kan hentes på www.virk.dk.
Andre enkeltudledere, det vil sige ejere af ejendomme, der udleder spildevand uden om et fælles spildevandsanlæg, skal ikke lade sig registrere som spildevandsudledere. Disse enkeltudledere skal betale afgiften gennem kommunen.
Kommunen, hvor den enkelte ejendom er beliggende, opkræver spildevandsafgift for ejendomme med egen udledning til septiktank eller lignende, samletank eller nedsivning. Det vil primært dreje sig om ejendomme i spredt bebyggelse udenfor kloaknettet, også kaldet ejendomme i det åbne land eller ejendomme udenfor kloakopland. Kommunen kan bestemme, at almene forsyningsselskaber kan opkræve afgiften. Se SPILDAL § 15, stk. 2.