Dokumentets metadata

Maskeret udbytte - fuld skattepligt - ekstraordinær genoptagelse - driftsomkostninger

Et tysk selskab havde i 1998 og 1999 indbetalt henholdsvis DEM 196.236,- og DEM 51.420,- på en schweizisk bankkonto, og der var mellem parterne enighed om, at beløbene skulle have været indtægtsført i et dansk aktieselskab (H1 A/S). Retten fandt det ikke bevist, at betalingerne efterfølgende var anvendt som bestikkelse/returkommission til indehaveren af det tyske selskab, men lagde derimod til grund, at beløbene var tilgået hovedaktionæren (A) i det danske aktieselskab, som et for aktieselskabet ikke fradragsberettiget maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.Hovedanpartshaveren gjorde gældende, at han i perioden den 2. oktober 2000 - 31. december 2001 ikke var skattepligtig til Danmark, men til Frankrig. Retten udtalte, at hovedaktionæren, da han forud for den 1. oktober 2000 ubestridt havde bopæl i Danmark, havde bevisbyrden for, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark, og som følge af den forholdsvis korte periode, hvor hovedanpartshaveren gjorde gældende, at han ikke var skattepligtig til Danmark, var bevisbyrden skærpet. Efter en konkret vurdering fandt retten ikke, at skattepligten til Danmark var opgivet.Det tyske selskab havde i november 2000 udstedt en faktura på DEM 176.840,- til det danske aktieselskab, og i umiddelbar tidsmæssig forlængelse heraf havde et engelsk selskab, som var ejet af den danske hovedaktionær, sendt en faktura til det tyske selskab på DEM 166.850,-. Retten fandt, at det danske aktieselskab uden modydelse og via det tyske selskab havde overført DEM 176.840,- - med fradrag af et beløb til det tyske selskab - til det engelske selskab, hvorefter hovedaktionæren havde hævet beløbet. Beløbet blev derfor anset for maskeret udbytte for hovedaktionæren, og dermed ikke som en fradragsberettiget driftsomkostning for det danske aktieselskab, jf. statsskattelovens § 6a. Retten fandt endvidere ikke, at skatteansættelsen var forældet, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1 og 2. Retten lagde herved vægt på, at hovedanpartshaveren havde handlet groft uagtsomt, samt at skattemyndighederne måtte indrømmes en vis rimelig frist til at undersøge de oplysninger og dokumenter, der fremkom ved en ransagning.Der var i indkomstårene 2000, 2001 og 2002 hævet en række beløb på det engelske selskabs bankkonto. Nogle af beløbene var hævet af hovedaktionæren personligt, og de resterende beløb havde tilsyneladende forbindelse til hovedaktionærens ejendom i Frankrig m.v. Der forelå ingen dokumentation for, hvem der havde modtaget de hævede beløb, hvorfor retten lagde til grund, at samtlige beløb var tilgået den danske hovedaktionær, jf. statsskattelovens § 4.Endelig lagde retten til grund, at det danske aktieselskab i indkomstårene 2001 og 2002 via et tysk selskab havde overført beløb til det engelske selskab, og at hovedaktionæren, idet beløbene var blevet hævet fra det engelske selskabs konto, havde anvendt disse privat. Beløbene blev derfor ansat for et for det danske aktieselskab ikke fradragsberettiget maskeret udbytte til hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(Advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

og

H1 A/S
(Advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Segato

Sagens baggrund og parternes påstande

Ved disse sager, der begge er modtaget ved retten den 17. februar 2009, har sagsøgerne, A og H1 A/S, nedlagt påstand om ændringer af skatteansættelser, om hvilke Landsskatteretten traf afgørelser den 17. november 2008.

A har nedlagt påstand om, at hans aktieindkomst for indkomståret 1998 nedsættes med 747.365 kr., at hans aktieindkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 195.684 kr., og at hans aktieindkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 671.992 kr.

A har endvidere nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 535.963 kr., at hans aktieindkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 449.507 kr., at hans personlige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 2.155.627 kr., og at hans personlige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 1.065.389.

Over for de af A nedlagte påstande har Skatteministeriet principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om hjemvisning af As skatteansættelser for indkomstårene 2000 og 2001 til fornyet behandling ved Skat.

H1 A/S har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 nedsættes med 747.365 kr., at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 195.684 kr., og at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 671.992 kr.

H1 A/S har endvidere nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 621.548 kr., og at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 91.953 kr.

Over for de af H1 A/S nedlagte påstand har Skatteministeriet nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen vedrører for så vidt angår A særligt spørgsmål om fuld skattepligt til Danmark, forældelse, maskeret udlodning og rette indkomstmodtager.

Sagen vedrører for så vidt angår H1 A/S særligt spørgsmål om forældelse, rette indkomstmodtager, maskeret udlodning og eventuel berettigelse af fradrag.

Oplysningerne i sagen

Den 17. november 2008 afsagde Landsskatteretten følgende kendelser vedrørende A:

"...

05-02357

Indkomstår: 1998 og 1999

Klagen vedrører maskeret udbytte

05-02356

Indkomstår: 2000-2002

Klagen vedrører bl.a. spørgsmål om fuld skattepligt til Danmark, forældelse, maskeret udlodning og rette indkomstmodtager.

Der er mellem parterne enighed om, at tallet 722.580 kr. i kendelsen i Landsskatterettens sag nr. 05-02356, kendelsens side 44, rettelig skal være 72.580 kr.

Samme dato afsagde Landsskatteretten følgende kendelser vedrørende H1 A/S:

05-02359

Indkomstår: 1998 og 1999

Vedrørende formidlingsprovision

05-02358

Indkomstår: 2000-2002

Vedrører bl.a. spørgsmål om forældelse, rette indkomstmodtager og maskeret udlodning.

..."

Red.SKAT: Landsskatteretskendelserne er ikke medtaget her. Der henvises til www.afgoerelsesdatabasen.dk :

05-02357 ,

05-02356 ,

05-02359 og

05-02358

Oplysninger

I en telefax af 17. august 2009 fra en KI er anført følgende vedrørende A (oversat):

"...

I forbindelse med A kan jeg meddele Dem følgende:

Firmaet G1 blev solgt for 3 år siden, jeg har derfor ikke adgang til dokumenter fra årene 2000-2002.

Jeg kan personligt bekræfte, at hr. A i årene 2000-2002 har samarbejdet med G1. Hr. As opgaver vedrørte som jeg husker det arbejde i forbindelse med prøvetryk og formidling af papir. Disse blev faktureret via firmaet G2.

..."

Under sagen er fremlagt en række kopier af kvitteringer/bon'er vedrørende indkøb, cafe-/restaurantbesøg m.v. i Frankrig i perioden 5. september 2001 til 11. februar 2002. På nogle af kvitteringerne er med håndskrift påført bogstaverne "JP".

Forklaringer

A har forklaret, at han i mange år har beskæftiget sig med brochurefremstilling. I 1988 startede han som selvstændig med et reklamebureau. Han arbejdede i den forbindelse med nogle af de større butikskæder. Han afhændede virksomheden i 1992. Han kom ind i den virksomhed, som fra begyndelsen af ca. 1995 blev kaldt H1. I denne virksomhed "shoppede" de i Europa. H1 A/S blev en af de største spillere på markedet indenfor salgsaviser fra for eksempel G3, G4 med flere. H1 lavede kontrakter med detailhandelskæderne om produktion af reklameaviser. H1 modtog det materiale, som skulle trykkes, og leverede et færdigt produkt tilbage til detailhandelskæderne. Trykkearbejdet købte H1 ved udenlandske trykkerier. Parameteren var altid prisen. Det danske marked var det mest pressede. De var nødt til at gå til tyske trykkerier, som var større end de danske. Det, der skete, var reelt, at de købte overskudskapacitet hos de tyske trykkerier. Kontrakter med for eksempel G5 blev typisk indgået på årsbasis. Hos nogle trykkerier var aftalerne også på årsbasis.

Hans egen kompetence var, at han vidste en del om avisproduktion. Han vidste, hvordan man opnår mindst spild, hvilket papir der skal trykkes på og så videre. Nogle gange leverede de selv papiret til trykkeriet og købte alene trykkearbejdet hos trykkeriet. TL/virksomheden G6 har han kendt i mange år. TL var en fornuftig købmand og kunne finde trykkerier, der ikke var alt for store. Når TL modtog en forespørgsel fra H1, fandt han 2-3 trykkerier, som de kunne forhandle med. H1/A kom altid med en "must" pris. TL udnyttede, at A henvendte sig til ham. TL fik hurtigt lavet agentaftaler med trykkerierne, og derfor var det TL, de skulle forhandle med om aftalerne. Derimod skulle de ikke forhandle med trykkerierne direkte. Når man indgik aftale med et trykkeri, skulle man stille sikkerhed overfor trykkeriet. Dette ordnede TL også. Der blev ikke sat spørgsmålstegn ved, om han kunne betale. De kunne ikke honorere TL det, som han egentlig skulle have, nemlig 3-4 % i fortjeneste. Derfor foreslog TL, at han kunne få pengene "udenom", og på denne måde kunne han nøjes med at få et mindre beløb. Det foregik på den måde, at A foretog en lille overfakturering overfor G6. Der blev oprettet en bankkonto i Schweiz, og A skulle sende regningerne til TL fra Schweiz. Dette skete for eksempel ved de syv fakturaer fra H2. TL betalte herefter regningerne til Schweiz.

Han og TL tog sammen til Schweiz, hvor A hævede pengene i kontanter. TL fik herefter kontanterne og satte dem ind på sin egen konto. Det var ikke muligt at gå uden om TL. I udlandet ville man lave en kreditvurdering, og et selskab som H1 kunne på daværende tidspunkt ikke klare en sådan. Derfor var det godt at have TL som garant.

TL var agent for mange trykkerier. TL havde nok en fornemmelse af, at det kunne blive en givtig forretning for ham, hvis bare nogle af forespørgslerne fra H1 blev til ordrer. Kontoen i H2s navn tilhørte A. Den var oprettet af ham. Han og TL var begge i Zürich, da kontoen blev oprettet. Han fik at vide af TL, hvordan han skulle gøre, og det var ham, A, der kunne hæve på kontoen. Når han ikke har fremlagt kontoudtog for kontoen under sagen skyldes det, at han har prøvet at få dem udleveret, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi der var tale om en såkaldt nummerkonto. Han og H1 indrettede sig på den nævnte måde. Det var en fin ordning. TL tog risikoen og skulle ikke have fuld provision. Dækningsgraden var fuldt tilfredsstillende. Han kunne godt se, at han også selv løb en risiko. De ville dog ikke have haft den vækst, de havde i H1, hvis han havde sagt nej til den fremgangsmåde, som TL foreslog. Han havde på et tidspunkt nogle drøftelser med TL om det. På et tidspunkt var han nede hos en pige i Hong kong, som han besøgte, fordi han gerne ville lave repro i Kina. Han fik, mens han opholdt sig i Kina, en opringning fra TL og TLs advokat.

De sagde, at de havde problemer med det tyske skattevæsen. De ville gerne have ham til at bekræfte, at kontoen H2 tilhørte ham, at han var den eneste, der kunne hæve på kontoen, og at han modtog provision fra TL på kontoen. Dette var han ikke helt vild med. Han bad TL sende ham en modsvarende fax, hvor TL bekræftede at have modtaget beløb fra ham. Han så ikke denne erklæring, mens han var i Hong Kong, men han sendte sin egen, allerede mens han var der. Han så først TLs erklæring efter, at han var kommet hjem igen. Han kunne da se, at TL ikke havde bekræftet modtagelsen af alle beløbene. Han havde bedt, om han kunne vente med at sende sin erklæring, indtil han kom tilbage, men det kunne han ikke på grund af en deadline hos de tyske skattemyndigheder. På den erklæring, der fremgår af ekstraktens bind 2, side 18, bekræftede han, at kontoen er hans. Erklæringens ordlyd blev dikteret af TLs advokat. Da han kom hjem, ville han gerne have, at TL bekræftede, hvilke beløb han havde fået ud over det, der stod i erklæringen på ekstraktens bind 2 side 19.

TL lovede at gøre det, men kom med en eller anden undskyldning og sendte aldrig erklæringen. Han skulle på et tidspunkt mødes med TL i Tyskland og forventede, at TL da ville have noget med omkring modtagelsen af beløbene, men han fik det aldrig. Han var herefter ikke særlig tilfreds med TL. Der havde også været en situation, hvor TL havde snydt ham med nogle leverancer, og hvor han herefter afbrød samarbejdet med TL.

YL havde han lært at kende gennem OM. YL hjalp ham med en opgave hos en trykkerivirksomhed i Tyskland ved navn G7.

YL havde i forvejen en ordre hos G7. Han kom selv med i det til en fornuftig pris, og dette skulle YL have en betaling for. I denne situation fungerede YL som "sourcer". De fakturaer, der fremgår af ekstraktens bind 4, side 3 ff, lavede han og TL. Han modtog selv et udkast fra TL.

Teksten refererede til en konkret opgave, hvor TL fik noget provision. Han selv skulle vide, hvad det vedrørte. Det er ikke ham, der har skrevet det håndskrevne på fakturaerne. Han ved ikke, hvad det går ud på, men vil tro, at det er fra TLs bogholderi. Når erklæringen i ekstraktens bind 4, side 33, er skrevet på G8s brevpapir, skyldes det, at han var i Hong Kong på det tidspunkt, da han skulle skrive erklæringen. Han har ikke tænkt over, at det var en andens brevpapir. Han havde ikke medejerskab til det pågældende firma på nogen måde. Det er som nævnt heller ikke ham, der har forfattet skrivelsen. Det er korrekt, at TL havde fået fakturaer fra firmaet H2, men det var ikke noget selskab. Det var ham personligt, der var indehaveren af kontoen H2. Det var ikke H1, der var ejer af kontoen. Dette kan han sige, allerede fordi man skulle stille med et pas for at oprette en konto. Det har ikke været muligt at få kontoudtog på den pågældende kontotype. Han har været nede i banken personligt og bedt om en udskrift. Han havde nok tidligere regnet med, at han godt kunne få en udskrift, og det er grunden, at han tidligere har forklaret, som han har gjort, jf. det, der er anført i Landsskatterettens kendelse, side 5, vedrørende oplysninger afgivet den 27. maj 2004. Når han var nede i banken i Schweiz, fik han oplyst, hvad der stod på kontoen. Det var rimeligt overskueligt, og man kunne godt regne ud, hvad der stod, selv om man ikke fik kontoudtog. Udover TL var der 2-3 andre, som fik penge fra H2 kontoen. Det var ikke svært at holde styr på.

Når TL har sagt, at det er ham der har betalt provision, er dette ikke korrekt. Han ved heller ikke, hvorfor TL alene har erklæret sig om 61.325 D-Mark. Han formoder, at det var et beløb, som de tyske skattemyndigheder var tilfredse med, og at TL derfor ikke ville oplyse yderligere. Han så som nævnt først erklæringen vedrørende dette beløb fra TL, da han kom hjem fra Hong Kong. Han ringede til TL, og sagde, at det kun var en mikroskopisk del af det, han skulle oplyse. Erklæringen skulle have vedrørt 196.236 DEM for det ene år, og 51.420 DEM for det andet år. De kontoudskrifter, der er nævnt i ekstraktens bind 4, side 40, må have været TLs egne udskrifter. Selv havde han ingen udskrifter. Dette brev var i øvrigt foranlediget af, at han havde rykket TL for en skrivelse med de rigtige beløb. YL har fået de beløb, hun skulle have i medfør af fakturaerne. De beløb, der fremgår af ekstraktens bind 3, side 149-150, er de beløb, YL har fået af ham. Han vil ikke svare på spørgsmål vedrørende 1997, idet dette skatteår ikke er en del af sagen. I 1998 og 1999 fik TL mere end 61.000 DEM. Han har ikke en nøjagtig opgørelse over, hvad TL har fået udbetalt, men han ved, at det er mere. TL har fået et rimeligt stort beløb.

Foreholdt ekstraktens bind 2, side 152, 2. afsnit, har A forklaret, at som han husker det, har YL fået det, der stod på fakturaerne. Han ved ikke om G6 har indbetalt 196.000 DEM til H2s konto i Schweiz i 1998. Han husker ikke beløbet. Fakturaerne fra H2 til G6 blev betalt. Han kan ikke sige, hvorfor de 61.000 DEM, som TL hævder, at han modtog, sammenlagt med de to fakturaer fra YL giver nøjagtig det beløb, der er gået ind på kontoen (ca. 197.000 og ca. 51.000 DEM). Han vil tro, at YL også havde et samarbejde med G6. YL forstod ikke, hvad "repro" var. Repro og tryk er ikke det samme. Når han i ekstraktens bind 3, side 152, skriver om repro, mener han ikke hermed H2. Repro er en grafisk proces, der ligger før selve trykket. Dette havde de imidlertid ikke nok forstand på i Kina. Ekstraktens bind 3, side 192, havde ikke noget med sorte penge at gøre. Han ved ikke, hvorfor Landsskatteretten har fået den opfattelse, at han ikke har overført penge til YL. Han har fået noget for pengene. YL hjalp ham til en kontrakt med G7, der repræsenterede måske 50.000.000 kr. Han vil tro, at fakturaen i ekstraktens bind 3, side 149, var en årsafregning.

A har videre forklaret, at han i år 2000 var gift med BA, som også kaldes BA. De har to børn sammen og har hver et barn fra tidligere ægteskaber. Hen på sommeren 2000 syntes BA ikke, at de kunne opretholde deres ægteskab. Hun ville separeres.

Baggrunden var, at han havde lavet noget privat, som han ikke skulle. Han havde haft et sidespring og blev smidt ud. De blev separeret i september 2000. Da det gik op for ham, hvor alvorligt det var, kontaktede han sin advokat, fordi han var klar over, at de kunne risikere store problemer i virksomheden ved en bodeling. På opfordring fra advokaten prøvede han at strikke en mindelig løsning sammen, og det var også det, der blev lavet.

BA beholdt huset med indbo. Han fik kun nogle personlige ting. Derudover blev BA garanteret et beløb. Deres datter var dengang 15 år. Han oprettede testamente i år 2000. Dette var et led i deres aftale. Han fandt det også naturligt, fordi hun fortsat havde fire børn at tage vare på, hvis der skulle ske ham noget. Han ville gerne sikre hende. Hen over sommeren 2000 var han ikke meget hjemme. Han havde det ikke særligt godt. Han havde i flere år tænkt på at tage til Frankrig, og han besluttede nu at flytte derned. Dette kunne godt forenes med jobbet. Han trængte også til lige at "trække vejret". Han henvendte sig til revisor og advokat om det praktiske. Han lejede en lejlighed fra ca. 1. oktober et sted, som han kendte og havde fået anvist af en ejendomsmægler. Han ville så kigge efter fast ejendom dernede. Han flyttede omkring 1. oktober. Inden da boede han hos en god kammerat, ST, i ...1. Det var dog begrænset, hvor meget han overnattede der, fordi han var på farten i kraft af sit arbejde. Det var TJ fra R1, som ordnede alle formalia, herunder hvad han skulle sikre sig i forbindelse med flytningen fra Danmark til Frankrig. Han fik at vide, at han opfyldte betingelserne for ikke at være fuldt skattepligtig til Danmark. Han boede det første sted i Frankrig, indtil han tog det nye hus i brug. Det var et pragtfuldt hus i ...2.

Ejendomsmægleren havde fået det til salg og kontaktede ham, og han så på det. De blev herefter enige om prisen. Han mener, at han flyttede ind i begyndelsen af januar 2001. Franske huse er ikke isolerede, og varmen var ikke så god om vinteren. Huset var et almindeligt hus i to etager med køkken, alrum, stue, to soveværelser, badeværelser, kælder og garage.

Kælderen var lavet til en slags beboelse af de forrige beboere. Huset var 130-140 m2 stort. Det indbo, han havde taget med fra Danmark, var begrænset. Han møblerede huset dernede. Det var mæglerens kone, der hjalp ham. Han tog kun 2-3 skilderier og nogle personlige ting med til Frankrig fra sin tidligere bopæl. Det var en altmuligmand i H1, der kørte tingene derned. Da han skulle flytte tilbage til Danmark, havde han noget mere med. Sidst på efteråret 2001 havde han en fornuftig dialog med BA. Han kunne mærke, at det, at han var væk, heller ikke var noget for hende. Han besluttede derfor at flytte hjem igen til Danmark. Han flyttede engang i januar. Han havde i den forbindelse igen fat i advokat og revisor, og spurgte, hvordan han skulle gøre. Blækket var jo knap tørt. Det var TJ, der tog sig af det. Normalt havde han en anden revisor hos R1.

Hans hverdag i perioden fra 1. oktober 2000 til 31. december 2001 var sådan, at han enten var i Tyskland eller Østrig for at arbejde, i Frankrig eller enkelte gange i Danmark for at arbejde. Han kunne godt klare sig fra Frankrig rent kommunikationsmæssigt. Han havde også folk fra firmaet nede på besøg. Han tog flere trykstarter end tidligere, fordi der skete en udvikling i det materiale, han modtog fra kunderne. Materialer til G9 blev trykt i Tyskland og Østrig. Han arbejdede ud fra ...2. Han ejede ikke fast ejendom i Danmark. Der var ingen bolig på ...3. I længebygningen, hvor H1 havde kontor, var kun den øverste etage erhverv. I stueetagen boede børnene. På et tidspunkt blev et af værelserne inddraget til erhverv. Han kunne ikke bo sammen med BA. På tegningen i ekstraktens bind 4, side 64, øverst (tegning af stueetagen) blev de to værelser brugt af børnene, CA og DA. Det lokale, der er benævnt showroom, mener han faktisk var pejsestue til børnene i år 2000. Lokalet benævnt pulterkammer var et viktualierum. Lokalet benævnt frokoststue var en slags opbevaringsstue, hvor BA strøg. Badeværelset blev brugt som fælles badeværelse både for børnene og de voksne. På tegningen af førstesalen var der helt til højre et lille rum til opbevaring af ringbind samt et lille bord. Kontoret gik kun hen til lageret. Der var ikke køkken. Vand skulle hentes på toilettet. Lageret var privat. Værelset blev benyttet af deres datter, EA. Når han var i Danmark, var han det typisk tre dage ad gangen. Han kunne i den forbindelse også besøge nogle af sine kunder. Han kan ikke sige, hvor ofte han sov hos sin kammerat, ST. Det skete måske 1- 2 gange om måneden. Han sov også nogle gange hos sin mor i ...4. Han boede også nogle gange på hotel, på ...5, hvis hans kammerat for eksempel havde damebesøg. Han opbevarede ingen personlige ejendele hos kammeraten. Han rejste mest i bil og havde alt der. Han kan ikke sige, hvilken kalender, der danner grundlag for opgørelserne i ekstraktens bind 3, side 209 ff. Han har ikke ført nogen kalender. Han brugte ikke kalender ud over den, der var i hans telefon. Det er muligt, at en sekretær har gjort det.

Han kan ikke se, hvor de boner, der fremgår af ekstraktens bind 4, side 69 ff. kommer fra. Han har været på det sted, hvor bon´en i ekstraktens side 71 er fra. Stedet ligger ikke så langt fra ...2. Det kan godt passe, at han har hævet beløbene, mens han var i Frankrig, men han har ikke givet bonerne til sin advokat, og ved faktisk ikke, hvor de kommer fra. Grunden til, at han anmodede om, at post blev sendt til H1s adresse, var, at han rejste en del. Hvis der kom noget post, mens han ikke var hjemme, var det af sikkerhedsmæssige årsager bedst, at det blev sendt til hans bogholder. Mens han boede i Frankrig, har han haft besøg af sin datter, af BA og hendes søster, af sin søn samt af nogle ansatte.

De ændringer, som blev lavet i tegningsreglerne med videre i forbindelse med hans flytning til Frankrig, skete efter råd fra hans advokat. Han vil tro, det er en meget normal procedure. Det var ikke meningen, at direktøren skulle kunne sælge virksomheden hen over hovedet på ham. Han kan ikke forstå, hvis IV har oplyst, at han var proforma direktør. IV havde prokura. Det er ikke hans opfattelse, at det var et proforma arrangement. IV stod for den daglige drift sammen med NP. IV var den, der rejste mindst, og det var derfor naturligt, at han stod for de administrative forhold. Det var PO, som rådgav ham om de skattemæssige forhold i Frankrig. PO havde kontor i Frankrig. PO rådede ham til at starte et engelsk firma op. Selv lavede han budgetter for, hvad han skulle betale i skat i Frankrig. Der betales ikke kildeskat i Frankrig. Da han flyttede tilbage til Danmark, fik han det råd, at han ikke skulle betale skat i Frankrig.

Foreholdt ekstraktens bind 2, side 32, 3. - 5. afsnit, har A forklaret, at han ikke husker, at BA og EA var i Frankrig sammen med ham i vinterferien.

Foreholdt ekstraktens bind 3, side 229, har han forklaret, at han ikke ved, hvordan hans bogholder har arkiveret bilag. Foreholdt ekstraktens bind 3, side 232, posteringer fra den 29. og 30. april, har A forklaret, at han ikke tror, at BA var med på det pågældende hotel. Det kan godt tænkes, at han var der sammen med en anden kvinde. Han vil være træt af, hvis BA læser, at han har været der med en anden kvinde.

Foreholdt ekstraktens bind 2, side 27, har A forklaret, at han mener, at både BA og alle børnene havde en nøgle til hans hus. Det kan også være, at det var et af børnene, der havde nøgle. Han havde ikke selv nøgle til BAs hus.

Foreholdt ekstraktens bind 2, side 28, femte afsnit, har A forklaret, at det ikke kun var på grund af EA, at han flyttede tilbage. Han vil ikke hænges op på tidspunktet. Det kan også have været i oktober eller november.

Foreholdt bilagene, ekstraktens bind 4, side 69 ff., har A forklaret, at han ikke kender bilagene/kvitteringerne og ikke har set dem. Han ved ikke, hvad det håndskrevne JP på flere bilag står for. Han ved heller ikke, hvorfor bogstaverne står der. Det kan være initialerne for en bogholderassistent. I H1 havde de flere bogholderassistenter. Han vil tro, at de på et tidspunkt havde en "JP", men han er ikke sikker og kan ikke huske det. Han kan ikke forestille sig, at bilagene har noget med PJ fra G10 at gøre. Han kender ikke bilagene.

A har videre forklaret, at formålet med at oprette selskabet G2 var, at de forretninger, han lavede for sig selv, skulle lægges ind i et selskab. Han blev rådet til at oprette selskabet af revisoren i Frankrig. Meningen var, at han skulle have løn udbetalt af selskabet. Det var PO, der stod for oprettelsen af selskabet. De kompetencer, som han primært kunne bruge i G2, vedrørte papirindkøbet. Han havde netværket og kendte papirtyperne. Han kunne skaffe papir til ordrer, således at der kunne laves en fornuftig forretning. Han fik en del af den besparelse, han kunne skaffe kunden. Det var store beløb, fordi ordrerne var på mange millioner. De 166.850 DEM fik han for at skaffe bestemte papirtyper i en bestemt vægt til en fornuftig pris. G6 fik papiret fra brokere eller fra fabrikker. Der var kontingenter på papir, men han var ikke bundet af kontingenterne og kunne gå ud og "shoppe". Han tror, at de to fakturaer, der fremgår af ekstraktens bind 4, side 22 og 23, vedrører den samme formidling, men han er ikke sikker. De 166.000 DEM var måske halvdelen af besparelsen. Der var yderligere en besparelse for H1. Man kan ikke se af fakturaerne, at de dækker over noget reelt.

Spurgt hvilken forbindelse G6 havde med papirformidlingen, har A forklaret, at det er muligt, der lå en aftale om videreformidling. G6 er en grafisk virksomhed. Fakturaen i ekstraktens bind 4, side 23, (oversat side 32), vedrører en opkrævning fra G6 til H1. Han er ikke sikker på, at de to fakturaer hænger sammen, men han tror det. Han forestiller sig, at fakturaerne vedrører papir til en stor ordre i England. Foreholdt, at det af ekstraktens bind 2, side 180, fremgår, at synspunktet er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem fakturaerne, har A forklaret, at han ikke er sikker på, at fakturaerne har sammenhæng, men at han kun siger, hvad han tror.

Foreholdt ekstraktens bind 4, side 39, har A forklaret, at han ikke ved, om TL har slået H2 og G2 sammen, og opfattet dem som én enhed. Han har ikke tidligere bemærket, at G2 var nævnt i erklæringen i ekstraktens bind 4, side 33.

Erklæringen var som nævnt ikke udfærdiget af ham, og han har kun skrevet den under for at hjælpe TL. Der er ikke foretaget bogføring og regnskabsaflæggelse i G2. Der var bilag for både indtægter og udgifter i G2, og bilagene lå hos PO. Da han besluttede at flytte tilbage til Danmark, sagde PO til ham, at der ikke var nogen grund til at lave regnskaber for selskabet. Det er korrekt, at han har bekræftet, at de modtagne indtægter via G2 ikke er blevet beskattet i noget land. Det var ham selv, der kunne hæve på G2s konto i F1-bank i Tyskland. Han tror, at også hans bogholder i H1 kunne hæve på kontoen. Der kunne være betalinger, der skulle falde, og det kunne være nødvendigt, at bogholderen kunne betale. Han kan huske nogle af de beløb, der er hævet på kontoen jf. ekstraktens bind 2, side 63. Han husker beløbet til G11 A/S, ligesom han husker udgiften til G12. Han kan også huske beløbet på de 239.520 kr. Der er ingen tvivl om, at det er ham, der har foretaget de kontante hævninger ved kassen, men han husker ikke de enkelte hævninger. Alle ombygningsudgifter på ejendommen i Frankrig er trukket på kontoen. Han kan ikke forklare de næsten 2,9 millioner kr., som angiveligt er brugt af ham personligt, nærmere.

A har yderligere forklaret, at den primære aktivitet i G2 bestod af papirformidling, men at han derudover tog en masse trykstarter. Af samarbejdsaftalen i ekstraktens bind 4, side 125 fremgår de opgaver, som G2 havde. Det var en advokat, der havde sagt, at de skulle have en kontrakt. Det var en almindelig standardkontrakt. Udgifterne til de opgaver, som G2 havde, blev for størstedelens vedkommende betalt af G2 og ellers af H1. Udgifterne var relativt almindelige og bestod af rejseomkostninger, udgifter til hoteller, kundemiddage og servicering af kunder. Han går ud fra, at de beløb der kom fra H1 jf. ekstraktens bind 4, side 128, blev betalt i henhold til samarbejdsaftalen.

Foreholdt ekstraktens bind 4, side 129, har A forklaret, at han ikke husker, hvad de 11.200 DEM eller de 107.750 kr. fra indsættelse af check vedrører.

Vedrørende såkaldte "korrekturkosten", nævnt i ekstraktens bind 4, side 136 ff., har A forklaret, at G2 mest udførte formidling af papir for G1. Han opholdt sig en del hos G1, fordi de skulle trykke nogle specielle G9 aviser. Han blev også lønnet for dette af H1. Han har ikke godkendt fakturaerne fra G1. Han har fortalt sin bogholder, hvilke regninger G2 skulle sende til G1. Samarbejdsaftalen med H1 var ikke til hinder for, at han lavede arbejde for G1. Han har ikke set fakturaerne fra G1, før skattesagen begyndte. Han vil tro, at beløbet til korrekturkosten dækker over, at G1 har snydt dem lidt. Han tror, at G1 har afregnet H1 det, som G1 har skullet betale G2. Han er enig i, at det ser mærkeligt ud, at beløbene er de samme. En korrekturomkostning kan for eksempel have noget at gøre med, at man er nødt til at stoppe en maskine for at rette et eller andet. Det kan også vedrøre rettelse af fejl i trykplader. Han synes, det er rablende galt, at de har betalt så meget for korrekturkosten. Det skal dog siges, at omkostningerne vedrører en periode, hvor de gik fra film til at hente data fra internettet. Han er enig i, at det er mærkeligt, at der hver gang er krævet 3 % af fakturabeløbet.

NP har forklaret, at han blev ansat i H1 A/S som sælger den 1. januar 1999. Han har arbejdet i virksomheden siden. Hans job bestod oprindeligt i kundekontakt og salg af tryksager og tilbudsaviser. Det var hans opgave at skaffe flere kunder. Han havde dette som sin hovedopgave indtil for to år siden, hvor han og hans partner overtog selskabet. Han er i dag direktør og ejer halvdelen af selskabet. Han kender G6 og TL. Da han i sin tid blev ansat, benyttede de TL som deres "forlængede arm" i Tyskland. TL gav dem priser, når de skulle give tilbud videre. TL screenede markedet for mulige opgaver, bekræftede opgaver og så videre. Ved nogle trykkerier kunne H1 godt gå direkte til trykkeriet, men de fleste trykkerier havde TL som den, der skulle kontaktes på deres vegne. Det var økonomisk fordelagtigt for H1 at bruge TL. TL havde forbindelsen til de trykkerier, der havde gode priser, og han vidste, hvornår trykkerierne havde ledig kapacitet. I 1999 kendte vidnet ikke noget til en anden afregning af TL, og han havde ikke meget med virksomhedens administration at gøre. I slutningen af 2000 blev IV udnævnt til direktør i selskabet. Vidnet fortsatte som sælger. Det var IV, der tegnede firmaet udadtil. IV tog sig af indkøb, og vidnet tog sig af salg eller "den udførende del". IV var den, der vidste, hvad der skete i forhold til leverancer og betalinger. Det var IV, der godkendte fakturaer. Det var IV og vidnet, der drev forretningen, mens A var i udlandet. IV kendte også til de aftaler, som vidnet indgik, og de var meget tætte omkring det. Mens A boede i udlandet, brugte de ham meget til sparring. A kender branchen godt og ved meget om papir, trykning og så videre. De var i kontakt med A pr. telefon og mail. De brugte også A til at overvåge papir, tryk, formater med videre ude på trykkestederne. A var ikke på kontoret på ...3. Hvis han har set A, har det været i forbindelse med noget privat. Han har besøgt A i Frankrig. A blev brugt til formidling af papir. For at få en god pris, skal man opfylde en vis kvote. Man søger sine kontakter for at lave en god aftale, og man får en bonus, måske 2-3 %, for at nå en vis volumen. I dag køber H1 selv papir ind til alle deres tryksager.

Foreholdt fakturaerne i ekstraktens bind 4, side 22-23 (oversat side 31-32) har vidnet forklaret, at man godt kan fakturere beløb af den størrelse for formidling af papir. H1 omsætter i dag for 400 millioner kroner, hvoraf de ca. 60 % udgør papiromkostninger. Beløbet er ikke en urealistisk bonus for at få papir formidlet til gode priser. Han husker ikke de pågældende fakturaer. Han kan godt huske firmaet G2. Ved papirformidling handler man for et halvt eller et helt år ad gangen, og derfor får man typisk en årsbonus.

Foreholdt ekstraktens bind 4, side 136 ff., har vidnet forklaret, at han kender G1. G1 er et trykkeri i Østrig, som de tidligere brugte en hel del til blandt andet tryksager for G4. Udtrykket "korrekturkosten" kan dække over en produktionsovervågning. Det var noget af det, de tidligere brugte A til. Der var altid korrekturkosten på fakturaerne fra G1.

Det var en kvalitetskontrol, de førte for at sikre kvaliteten i forhold til kunderne. Beløbene var småpenge i forhold til den udgift, der ville være, hvis produktet ikke var i orden. Han husker ikke, om de fortsatte med det, efter at A kom hjem fra Frankrig. Det er almindeligt indenfor branchen.

Vedrørende H1s lokaler på ...3 har vidnet forklaret, at der i stueplan var et mødelokale. Der var to værelser, hvor CA og DA boede. Der var også et badeværelse. Ovenpå var der et andet værelse, hvor EA boede. Der var ingen ubenyttede værelser. Han har ikke set A i lokalerne i 2001. Han husker, at han har set firmaet, G2, omtalt tidligere, men mere ved han ikke om det. Han ved ikke, hvem der ejede firmaet. I H1 brugte de A personligt til forskellige opgaver. Han ved ikke, hvad de har betalt for brugen af A. Dette hørte ikke til hans del af arbejdsopgaverne. A var, ham bekendt, ikke ansat i H1. Korrekturomkostninger var ikke specifikt en del af hans arbejde.

De brugte A meget dengang og gør tingene på samme måde i dag. I dag afregnes korrekturomkostninger på flere forskellige måder. Man kan lægge beløbet på fakturaen og give en efterfølgende bonus, eller det kan alternativt være en del af den pakke, man laver. Det kan gøres på mange måder.

IL har forklaret, at han er i den grafiske branche og har haft forskellige virksomheder. I 1994 mødte han A. De fik "flikket" et firma sammen. Firmaet formidlede tryksager for danske virksomheder til udenlandske trykkerier. Virksomheden hed dengang H1x. Han var ikke selv medejer af virksomheden. De havde fælles aftaler om, hvordan de gjorde, og han og A var begge gode til tysk.

Han var ansat i H1x i 1998 og noget af 1999. Efter dette tidspunkt arbejdede han i sin egen virksomhed, G13, som havde samme opgaver som H1x, nemlig formidling af tryksager og formidling til virksomheder i Tyskland. Han kender TL. Han brugte TL i sin virksomhed. Da han startede sin virksomhed op, var det uden "faste ting". Han var kun en lille broker. Det var nødvendigt at kontakte en tysk broker. Han kendte TL fra H1x. Han brugte TL på den måde, at han sendte forespørgsler til TL fra sine potentielle kunder. TL kiggede på det tyske marked og fandt priser til ham. Han handlede gennem G6, og G6 sendte fakturaer til ham.

TL havde et godt navn. TL tog en risiko, som vidnet ikke selv kunne påtage sig vedrørende garantistillelse. TL skulle have betaling herfor. TL fik også noget returkommission. Vidnet har haft en sag, som er overstået, vedrørende dette. TL fik en faktura fra vidnet, som ikke var korrekt. TL indsatte herefter pengene på en konto i Schweiz. Det var vidnet, der havde oprettet kontoen efter TLs anvisninger. Vidnet hævede derefter pengene og betalte dem tilbage til TL. TL fik pengene udleveret i en kuvert på en tysk motorvej. Det kom ikke bag på vidnet, at det foregik på den måde. G13 tjente penge ved at have forretninger kørende med G6. Det drejede sig om mange penge.

BA har forklaret, at hun blev gift med A den 14. juni 1980. De blev separeret i slutningen af år 2000. A havde været "ude at more sig lidt for meget". Separationen var mest hendes beslutning. Hun ville ikke mere, og A måtte flytte. Efter separationen flyttede A på et tidspunkt til Frankrig. Når han var hjemme i Danmark, boede han på ...5 eller hos venner, bekendte og familie. A boede ikke hos hende. Hun kunne ikke tåle at se ham. A kan ikke have boet på ...3. Hun ville have set det. Man kunne heller ikke bo der. Der var ikke noget køkken, og vand skulle hentes nedenunder.

Om indretningen af lokalerne har vidnet forklare, at værelserne i stueetagen blev brugt til gæsteværelser. Børnene boede der, når de var der. Den store, CA, boede der på et tidspunkt, og EA boede der noget af tiden, men hun boede dog mest hos vidnet i stuehuset. På førstesalen var der kontor. Nedenunder var der en frokoststue, et badeværelse og værelser. Når A flyttede til Frankrig, var det formentlig fordi, det altid har været hans drøm. Hun kan ikke huske, om hun så A på ...3 i separationsperioden. Hun var en enkelt gang nede for at besøge A sammen med deres datter og sammen med sin søster. Hun tog derned for datterens skyld. Hun har kun været der én gang. A havde et hus dernede med stue, køkken og soveværelse. Det var et pænt hus - et hjem.

Omkring jul 2001 begyndte de at tale om at ophæve separationen. De begyndte at se lidt til hinanden. Hun husker ikke, hvornår A flyttede ind, men det var nok omkring jul eller nytår 2001. Hun husker ikke, om de holdt jul eller nytår sammen i 2001. Det var en forvirrende periode. I forbindelse med separationen havde hun beholdt indboet. A tog kun nogle få personlige ting, og det var hende, der overtog ejendommen. Det var mest deres datter, der mødtes med A i Danmark under separationen.

Parternes synspunkter

Vedrørende spørgsmålet om beskatning hos A henholdsvis fradragsret for H1 A/S for "formidlingsprovisioner" for indkomstårene 1998 og 1999.

H1 A/S har til støtte for den nedlagte påstand om nedsættelse af indkomsten for indkomstårene 1998 og 1999 med henholdsvis 747.365 kr. og 195.684 kr. gjort gældende, at H1 A/S har ydet bestikkelse til G6 GmbH (TL), og at der var tale om driftsomkostninger, for hvilke H1 A/S har ret til et skattemæssigt fradrag. Bestikkelsen var nødvendig for H1 A/S' eksistens og indtægtsgrundlag, og der var den fornødne forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

A har gjort gældende, at beløbene ikke er tilgået ham, men derimod G6 GmbH (TL), hvorfor der ikke er grundlag for beskatning som maskeret udlodning.

Såvel H1 A/S som A har herudover vedrørende spørgsmålet gjort gældende, at det var almindeligt forekommende på det tyske agentmarked, at agenterne sad i en position, hvor de kunne betinge sig bestikkelse for at give adgang m.v. til den virksomhed, der var omfattet af agenturet. H1 A/S havde i en række tilfælde ikke andre muligheder end at betale bestikkelsen til G6 GmbH(TL).

Betalingskæden og dermed kontoen "H2" blev oprettet på foranledning af G6 GmbH (TL), således at TL kunne få fradrag i selskabet og modtage kontanter uden beskatning. G6 GmbH (TL) modtog ikke alene bestikkelse for formidling af kontakten mellem H1 A/S og trykkerierne, men også for at stille sikkerhed i forbindelse med trykningerne.

De modtagne betalinger hos "H2" modsvares af foretagne agent- og provisionsbetalinger - bestikkelse - til blandt andet TL, og betalingerne er gennemført i direkte og umiddelbar forlængelse af indbetalingerne. Indtægterne til "H2" har således reelt ikke haft karakter af en indtægt, men er alene sket med det formål at sløre bestikkelsen til agenterne. Hverken H1 A/S eller H2 har haft en økonomisk fordel afbetalingskæden, bortset fra at de kunne få trykt deres opgaver på de bedste trykkerier til den rigtige pris.

Såfremt H1 A/S eller A havde haft mulighed for at gå uden om G6 GmbH (TL) og derved spare bestikkelsen samt den "legitime" del af TLs honorar, ville H1 A/S og A have valgt denne løsning. Hvis H1 A/S havde valgt at bestikke G6 GmbH direkte, ville H1 A/S miste fradragsretten for en direkte driftsomkostning, idet modtageren, G6, ikke længere via fakturering ville kunne identificeres. Der findes selvsagt ingen dokumentation for betalingskæden og for identifikation af den endelige modtager af bestikkelsespengene, idet formålet med bestikkelsen i så fald ville forsvinde.

Virksomheden G13 A/S har ligeledes, jf. vidnet IL, på foranledning af TL anvendt samme fremgangsmåde i forbindelse med samarbejdet med G6 GmbH, hvilket støtter, at det ikke var H1 A/S eller A, men derimod G6 (TL), der kunne stille krav om bestikkelse. TL har i en telefax af 21. oktober 2003 bekræftet at have modtaget 61.325 DEM retur fra H2. A har efterfølgende udarbejdet erklæringen af 23. oktober 2003, hvori A erklærer at have modtaget bestikkelsespenge fra G6 GmbH på betingelse af, at G6 GmbH (TL) modsat bekræftede at have modtaget pengene retur. G6 GmbH (TL) har ikke efterfølgende villet bekræfte det resterende beløb som aftalt, idet han frygtede at komme yderligere i de tyske skattemyndigheders søgelys.

Beløbet på 61.325 DEM er et tilfældigt beløb anført af TL, og A kan ikke redegøre nærmere herfor. TL har ved skrivelsen af 10. maj 2004 tydeligt udtrykt, at han har modtaget yderligere beløb end det, der er bekræftet i erklæringen af 21. oktober 2003.

Det forhold, at G6 GmbH evt. har opnået fradrag for det beløb, der i første omgang er betalt til H2 for derefter at blive tilbagebetalt kontant til TL, har ikke betydning for den skattemæssige kvalifikation i Danmark.

Det ville ikke give nogen mening at benævne den schweiziske konto "H2", hvis formålet var at kanalisere maskeret udbytte fra H1 A/S til A personlig. Kontoens navn indikerer med al tydelighed, at formålet med kontoen ikke har været at modtage maskeret udbytte, men derimod netop at muliggøre, at bestikkelse kunne udbetales til G6 (TL).

H1 A/S har yderligere gjort gældende, at Ligningslovens § 8 D alene finder anvendelse i tilfælde af bestikkelse til offentligt ansatte m.v. og at bestemmelsen derfor ikke relevant i denne situation, hvorfor der ikke er hjemmel til at nægte fradrag for bestikkelse under forudsætning af fornøden identifikation. Det var på daværende tidspunkt almindeligt forekommende at yde bestikkelse for at få adgang til trykkerierne. Der var således dengang kutyme for at anvende bestikkelse.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand vedrørende dette punkt anført, at der er enighed mellem parterne om, at H2 i 1998 udstedte 4 fakturaer på i alt 196.236,79 DEM, svarende til 747.363 kr., og i 1999 udstedte 3 fakturaer på i alt 51.420 DEM, svarende til 195.684 kr., til G6 GmbH, Tyskland. Der er endvidere enighed om, at G6 foretog betalinger af fakturabeløbene til H2s konto i en bank i Schweiz. Der er ligeledes enighed om, at beløbene på henholdsvis 196.236,79 DEM og 51.420 DEM skulle have været indtægtsført i 1998 og 1999 i H1 A/S.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Skatteministeriet herefter overordnet gjort gældende, at de omtvistede beløb er tilgået A, og at han er skattepligtig heraf, og at det ikke er godtgjort, at der er tale om en for H1 A/S fradragsberettiget udgift.

Efter statsskattelovens § 4 omfatter den skattepligtige indkomst den samlede årsindtægt, uanset om denne hidrører fra Danmark eller udlandet, og uanset om den består af penge eller formuegoder af pengeværdi.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, dog fradrages ved indkomstopgørelsen. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Bevisbyrden for, at fradragsbetingelserne er opfyldt, påhviler skatteyderen, og i denne sag er bevisbyrden skærpet som følge af interessefællesskabet mellem A, H1 A/S og H2.

Udbytte er skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16A, stk. 1. Til udbytte henregnes efter bestemmelsen - med nogle få undtagelser, som ikke er relevante for denne sag - alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne. Udbytte er en for det udloddende selskab ikke fradragsberettiget formueudgift.

Skatteministeriet har nærmere gjort gældende, at de omtvistede beløb er tilgået A som et for H1 A/S ikke fradragsberettiget maskeret udbytte.

Skatteministeriet har ex tuto gjort gældende, at A er skattepligtig af de omtvistede beløb, jf. statsskattelovens § 4, og at H1 A/S ikke har dokumenteret, at selskabet har betalt en udgift af fradragsberettiget karakter til G6 GmbH (eller G8). Således har H1 A/S ikke dokumenteret, at aktieselskabet har modtaget en vare eller nogen anden form for ydelse, der modsvarer vederlaget, endsige at vederlagene har været nødvendige for driften. Der er dermed ikke tale om en fradragsberettiget driftsomkostning i selskabet.

Det påhviler under alle omstændigheder A og H1 A/S at dokumentere, at beløbene, som ubestridt er indsat på bankkonto "H2", ikke er tilgået A, men i stedet er anvendt til en fradragsberettiget udgift for H1 A/S. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Betalingskæden er i det hele udokumenteret, og det skal komme A og H1 A/S bevismæssigt til skade, at de ikke kan eller vil fremlægge kontoudskrifter fra den schweiziske bankkonto, samt at de ikke kan fremlægge regnskaber, bogføring eller lignende vedrørende aktiviteterne forbundet med "H2"/bankkontoen. I mangel af dokumentation for, hvordan der er forholdt med de midler, der er tilgået bankkontoen i Schweiz, skal det derfor lægges til grund, at midlerne er tilgået A, hvorved bemærkes, at A ubestridt var enebefuldmægtiget til at disponere over kontoen.

TL har til de tyske myndigheder oplyst, at A har modtaget formidlingsydelser fra G6 GmbH, og de tyske skattemyndigheder har i overensstemmelses hermed tilladt fradrag for udgifterne i 1998 og 1999.

Sagsøgerne har ikke kunnet redegøre for, hvordan beløbet på 61.325 DEM i erklæringen af 21. oktober 2003 fra TL er fremkommet. Denne erklæring og As erklæring af 23. oktober 2003 er indbyrdes modstridende og kan ikke begge være i overensstemmelse med det faktisk passerede. Erklæringerne fremtræder da også som udfærdiget til at føre de danske og/eller tyske skattemyndigheder bag lyset, hvilket generelt svækker bevisværdien af de af sagsøgerne fremlagte dokumenter, ligesom det skærper kravene til beviset for, at de faktiske omstændigheder er som hævdet af sagsøgerne. Dette understreges også af, at A under sagens behandling ved SKAT og i Landsskatteretten hævdede, at den del af indbetalingerne på bankkontoen i Schweiz, som var tilbage, efter at de 61.325 DEM var "tilbageført" til TL, var betalt til G8 ved YL. At der var sket udbetalinger til G8 ved YL har sagsøgerne endvidere forsøgt at dokumentere over for skattemyndighederne ved at fremlægge fakturaer fra G8 til H2 på præcist ovennævnte beløb. Sagsøgerne har i deres processkrift af 20. september 2010 fragået dette og har oplyst, at de 7 fakturaer i det store hele er tilbageført til TL, dog således at YL har modtaget et mindre beløb. Sagsøgerne har dog ikke kunnet redegøre for størrelsen af beløbet, for hvorfor betalingen er sket med et beløb, som oprindeligt hidrørte fra G6 GmbH, eller for præcis hvilke opgaver det er, YL har været behjælpelig med. Dette skal komme sagsøgerne bevismæssigt til skade. Hertil kommer, at det nu ligger fast, at også fakturaerne fra G8 ved YL ikke er retvisende, hvilket yderligere generelt svækker troværdigheden af sagsøgernes oplysninger om sagens faktiske omstændigheder.

Vedrørende spørgsmålet om fuld eller begrænset skattepligt til Danmark for A, indkomstårene 2000 og 2001.

A har vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt hans fulde skattepligt til Danmark var ophørt i perioden fra den 1. oktober 2000 til den 1. januar 2002, gjort gældende, at han skattemæssigt fraflyttede Danmark den 1. oktober 2000 og først flyttede tilbage den 1. januar 2002, hvorfor den fulde skattepligt til Danmark var ophørt i perioden.

A har gjort gældende, at en række objektive momenter understøtter, at han også skattemæssigt var fraflyttet Danmark i oktober 2000. A blev således separeret fra sin hustru med virkning fra 13. september 2000, og der blev gennemført en bodeling. A fratrådte som administrerende direktør i H1 A/S som følge af flytningen fra Danmark. Han hverken ejede eller rådede over en bolig i Danmark i perioden, men erhvervede og rådede over en bolig i Frankrig, først ...6, efterfølgende ...2, hvortil noget post blev fremsendt.

Rådighed over en bolig i Danmark er et afgørende kriterium i den ubegrænsede skattepligt. Hotelophold samt sporadiske ophold hos venner og familie kan ikke statuere bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det forhold, at A har haft mulighed for at overnatte hos en god ven i ...1, kan ikke sidestilles med "bopæl" i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1's forstand. Spørgsmålet om, hvorvidt boligen udgør en bopæl, må afgøres på grundlag af de ydre tegn på As subjektive domicilopfattelse og vilje. A har ikke haft nogen tilknytning til vennens bopæl i ...1 i form af personlige ejendele eller andet ud over en medbragt kuffert. Der er ikke betalt leje, og overnatningerne har på ingen måde haft karakter af et lejeforhold, hverken for så vidt angår omfang, dispositionsmulighed eller andet. Hvis muligheden for fra tid til anden at overnatte hos en bekendt skulle statuere bopæl, ville ethvert hotelværelse kunne statuere bopæl, og dette er ikke tilfældet. A har heller ikke haft mulighed for at bo hos den tidligere ægtefælle eller i H1 A/S's lokaler. Det er alene faktiske omstændigheder omkring As bopæl, der afgør skattepligten til Danmark, hvorfor der ikke er grundlag for at anse A som fuldt skattepligtig til Danmark.

A har videre gjort gældende, at han bortset fra sin tilknytning til H1 A/S gennem aktionærstatus og formandskab for bestyrelsen samt sin datter, som på daværende tidspunkt var 16 år, ikke havde særlig tilknytning til Danmark i den omhandlede periode. Det fremgår af korrespondancen i sagens bilag C, at A er fraflyttet Danmark, idet det i skrivelsen af 2. januar 2001 direkte angives, at A får nøglen til det nye hus den 9. eller 10. januar, og at han bor dernede fra den dag, og idet det af e-mailen af 19. november fremgår, at ...2 har tjent som privatbolig, at det på grund af den stadigt stigende rejseaktivitet er blevet svært at styre tingene fra ...2. Det følger desuden af sagens bilag 8, at A har opholdt sig i Frankrig i betydeligt omfang. A fik R1 til at assistere sig med fraflytningen fra Danmark, og R1 var af den opfattelse, at A ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. I forbindelse med fraflytningen blev A underlagt fraflytterbeskatning, og der blev stillet sikkerhed for den beregnede "fraflytterskat", som A blev undergivet som konsekvens af fraflytningen. Denne sikkerhed blev frigivet igen den 5. februar 2002. A anmodede om at få post sendt til Danmark fra sin bopæl i Frankrig alene på grund af omfattende rejseaktivitet, hvorfor H1 A/S skulle informere A om relevant post, som ikke kunne afvente ekspedition. Inden tilbageflytningen til Danmark afholdt A et møde med R1 med henblik på den skatteretlige håndtering af tilbageflytningen.

A har endelig gjort gældende, at hans skatteforhold i Frankrig er uden betydning for bedømmelsen af denne sag, idet skattepligtens bortfald i Danmark er uafhængig af, om der opstår skattepligt i udlandet.

Skatteministeriet har gjort gældende, at A var fuldt skattepligtig til Danmark også i perioden 1. oktober 2000 til 31. december 2001. Skatteministeriet har til støtte herfor anført, at det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at

"... personer, der har bopæl her i landet",

er fuldt skattepligtige til Danmark. Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have bolig og omfatter skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand.

A har ubestridt forud for den 1. oktober 2000 haft bopæl i Danmark, og det påhviler derfor A at godtgøre, at hans bopæl reelt er opgivet. Særligt henset til, at A efter relativt kort tid flyttede "tilbage" til Danmark og genoptog samlivet/ægteskabet med BA, har skatteministeriet gjort gældende, at bevisbyrden er skærpet og ikke løftet af A.

Skatteministeriet har anført, at A i hele den omtvistede periode havde en boligmulighed på adressen ...3, idet der i erhvervsdelen var indrettet to værelser, som kunne anvendes til beboelse. A havde som ejer af og bestyrelsesformand i H1 A/S fuld rådighed over disse værelser. Det er endvidere ikke godtgjort, at A ikke tillige havde en boligmulighed hos den fraseparerede ægtefælle, ligesom det ikke er dokumenteret, at den fraseparerede ægtefælle overtog ejendommen i sin helhed. Det er i øvrigt mærkeligt, at A ikke tidligere har forklaret som under sagens behandling i retten om børnenes brug af værelserne.

Hertil kommer, at A, som fortsat var hovedaktionær og bestyrelsesformand i H1 A/S, og som fortsat havde sin familie i Danmark, bevarede såvel sin erhvervsmæssige som sin familiemæssige tilknytning til Danmark, og der foreligger da også dokumentation for et betydeligt - fortsat - opholdt i Danmark. A har først under hovedforhandlingen oplyst, at han ikke har ejet en kalender, og han har ikke forud for hovedforhandlingen anmodet om fremlæggelse af underbilag. A var fortsat hovedaktionær i H1 A/S, ligesom han blev bestyrelsesformand. Der foretoges ændringer af vedtægterne, hvorefter den nye direktør ikke kunne tegne selskabet. Hertil kommer, at den nye direktør har oplyst, at han alene var proforma direktør. A var i perioden ikke formelt aflønnet af H1 A/S, men blev det via G2 Ltd., og pengene stammede fra H1 A/S.

Ud over ophold med et ferieagtigt præg foreligger der derimod kun i begrænset omfang dokumentation for, at A opholdt sig i Frankrig, hvilket understreges af, at han ikke har ladet sig registrere som skattepligtig i og ikke har betalt skat til Frankrig, ligesom A ifølge de franske myndigheder alene har anvendt ejendommen i Frankrig som sommerhus. Der foreligger desuden ikke dokumentation for flytning af bohave til eller fra Frankrig.

Den uændrede familiemæssige tilknytning til Danmark understreges også af, at A efter separationen oprettede testamente til fordel for BA, og at han i separationsperioden flere gange holdt ferie med hende.

Skatteministeriet har subsidiært gjort gældende, at A må anses for fuldt skattepligtig til Danmark i en del af den omhandlede periode og begrænset skattepligtig for den resterende periode. Det fremgår således af sagen, at A i den første del af den omhandlede periode alene opholdt sig 12 dage i Frankrig. Han havde en lejet bolig, og hans post blev sendt til Danmark. Fra august 2001 har A tillige haft et helt ubetydeligt ophold i Frankrig, og der er i perioden drøftet ophør af separation.

Vedrørende indkomståret 2000 - den skete forhøjelse af As indkomst og H1 A/S' indkomst med 671.992 kr.

A og H1 A/S har begge vedrørende dette punkt principalt gjort gældende, at der ikke har været grundlag for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse i medfør af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 5. A og H1 A/S har i første række gjort gældende, at ingen af dem har handlet groft uagtsomt i relation til de fakturaer, der er fremlagt som sagens bilag C, underbilag 14 og 15, idet fakturaerne er udtryk for reelle leverancer, der ikke er forbundet. Det fremgår af den nævnte bestemmelse i skattestyrelsesloven, at der kun kan foretages en ekstraordinær skatteansættelse, dersom den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der er ikke handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

A og H1 A/S har subsidiært gjort gældende, at den foretagne forhøjelse på 671.992 kr., svarende til 176.840 DEM i indkomståret 2000, er ugyldig som følge af forældelse, idet forhøjelsen ikke er foretaget inden for 6 måneders fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2. Det fremgår af denne bestemmelse, at ansættelser foretaget efter særreglerne om ekstraordinære ansættelser i § 35, stk. 1, skal varsles inden 6 måneder efter, at myndighederne er kommet til kundskab om forhold, som berettiger den ekstraordinære ansættelse.

Fristen på 6 måneder er absolut, med mindre der gives særlig dispensation herfor.

ToldSkat har forud for den 6. maj 2004 haft kundskab om overførslerne, der begrunder forhøjelsen, da oplysningerne kom til myndighedernes kundskab allerede i forbindelse med myndighedernes påbegyndte skatterevision i december 2003, jf. sagens bilag C, side 26 ff. ToldSkat modtog sagens bilag C, underbilag 14 og 15, der danner grundlag for forhøjelsen, den 5. december 2003. ToldSkat blev endvidere den 8. marts 2004 bibragt oplysninger fra de tyske skattemyndigheder, hvoraf fremgår, at der var tale om inaktive postkasseselskaber, der modtog "provisionsbetalinger".

ToldSkat anmodede den 2. april 2004 om ransagning, og det fremgår direkte af anmodningen, at A havde unddraget beløbet fra beskatning. ToldSkat var under alle omstændigheder forelagt tilstrækkelige oplysninger til at kunne rejse skattekrav i forbindelse med anmodningen om ransagning den 2. april 2004. Det fremgår af ransagningsanmodningen, at ToldSkat var i besiddelse af samtlige relevante oplysninger til identifikation af beløbsmodtager, herunder ejerforholdene, beløbsmodtagers skattemæssige stilling, beløbets skattemæssige form og indhold samt dets størrelse. Det kan således konstateres, at ToldSkat var i besiddelse af samtlige relevante oplysninger til foretagelse af behørig varsling af den påklagede indkomstforhøjelse. Der er ikke ved udleveringen af kontoudtog for A og G2 Ltd.'s bankkonti den 6. maj 2004 tilkommet ToldSkat nogen yderligere oplysninger af betydning for vurderingen af, hvornår det indsamlede bilagsmateriale m.v. har fået et sådant konkret indhold, at der var grundlag for en varsling af en ansættelsesændring. Det skal særligt bemærkes, at det i relation til ToldSkats argumentation ikke har betydning, hvad beløbet er anvendt til af G2 Ltd. Kontoudtogene er derfor under alle omstændigheder uden relevans i relation til forhøjelsen på 671.992 kr.

A og H1 A/S har yderligere gjort gældende, at fristen på 6 måneder ikke suspenderes, indtil alle oplysninger er modtaget, når der fortløbende kommer oplysninger. En sådan opfattelse har hverken støtte i lovgivningen, retspraksis eller litteraturen og tyder på, at ToldSkat på et tidligere tidspunkt kom til kundskab om de forhold, der begrunder en fravigelse af de ordinære ansættelsesfrister, og at der derfor på et tidligere tidspunkt har været tilstrækkelige oplysninger til at foretage forhøjelsen.

A har mere subsidiært gjort gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for beskatning af ham - og dermed for den skete forhøjelse - idet han i perioden ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark.

A har mest subsidiært gjort gældende, at der ikke er noget grundlag for at anse overførslerne som maskeret udlodning fra H1 A/S til ham. Der er ikke sammenhæng mellem udbetalingerne på hans hus i Frankrig og fakturaer udstedt til og af G6 GmbH. Der foreligger sædvanlige og driftsmæssigt betingede faktureringer for udførte formidlingsydelser mellem involverede fuldt erhvervsmæssige (og uafhængige) foretagender. G6 GmbH har ydet bistand til H1 A/S i forbindelse med papirformidling i UK og krævet et vederlag på 176.840 DEM. H1 A/S har opnået og vederlagt en formidlingsydelse vedrørende levering af papir, og der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning i selskabet. G2 Ltd. har ydet bistand til G6 GmbH i forbindelse med papirformidling i Danmark og har krævet et vederlag på 166.850 DEM. G6 GmbH har derved opnået og vederlagt en formidlingsydelse fra G2 Ltd. vedrørende levering af papir, men denne ydelse og betalingen herfor har ikke relation eller tilknytning til H1 A/S.

H1 A/S har mere subsidiært gjort gældende, at beløbet udgør en fradragsberettiget driftsudgift. Der foreligger sædvanlige og driftsmæssigt betingede fakturaer for udførte formidlingsydelser mellem de involverede, fuldt erhvervsmæssige og uafhængige foretagender. G6 GmbH har ydet bistand til H1 A/S i forbindelse med papirformidling i UK og har krævet et vederlag på 176.840 DEM. H1 A/S har opnået og vederlagt en formidlingsydelse vedrørende levering af papir, og der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning i selskabet. G2 Ltd. har ydet bistand til G6 GmbH i forbindelse med papirformidling i Danmark og har krævet et vederlag på 166.850 DEM. G6 GmbH har derved opnået og vederlagt en formidlingsydelse fra G2 Ltd. vedrørende levering af papir, men denne ydelse og betalingen herfor har ikke relation eller tilknytning til H1 A/S.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstandene vedrørende dette punkt overordnet gjort gældende, at de omtvistede beløb er tilgået A, og at han er skattepligtig heraf, samt at det ikke er godtgjort, at der er tale om en for H1 A/S fradragsberettiget udgift.

Skatteministeriet har uddybende gjort gældende, at A gennem fakturaerne har modtaget maskeret udbytte på 176.840 DEM svarende til 671.992 kr. fra H1 A/S, subsidiært G2 Ltd., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Betaling af udbytte er ikke en for H1 A/S fradragsberettiget udgift.

Det er ikke dokumenteret, at der lå reelle leverancer bag de to fakturer, og det bestrides, at fakturaerne under de i øvrigt foreliggende omstændigheder i sig selv udgør sådan dokumentation. Det er således udokumenteret, at leverancen ifølge fakturaen i bilag C, underbilag 14, udgør en fradragsberettiget driftsomkostning for H1 A/S.

Skatteministeriet har gjort gældende, at realiteten er, at H1 A/S uden modydelse - og via G6 GmbH - har overført det omstridte beløb til G2 Ltd., og at A herefter hævede dette som maskeret udlodning. Herved må også henses til, at A ikke har dokumenteret, hvad overførslen den 13. december 2000 af 275.802 DEM fra G2 Ltd.'s konto til hans egen konto vedrører. Overførslen skete kort tid før, at A skulle erlægge den kontante udbetaling for ejendommen i Frankrig. Det er ubestridt, at forhøjelsen skal beregnes på grundlag af fakturaen på 176.840 DEM.

Skatteministeriet har ex tuto gjort gældende, at A er skattepligtig af de omtvistede beløb, jf. statsskattelovens § 4, jf. nedenfor om hævninger på G2 Ltd.'s konto.

Skatteministeriet har for så vidt angår A desuden gjort gældende, at A var fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret 2000, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Hvis retten måtte finde, at A ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i oktober kvartal 2000, har skatteministeriet gjort gældende, at den maskerede udlodning reelt hidrører fra H1 A/S, og at A derfor var begrænset skattepligtig heraf, jf. dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 1, litra f. Det var således H1 A/S' pengeoverførsel til G6 GmbH og sidstnævnte selskabs overførsel til G2 Ltd., der muliggjorde As hævning af det omstridte beløb i G2 Ltd.

Skatteministeriet har bestridt, at de skete forhøjelser skulle være ugyldige som følge af, at betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i dagældende skattestyrelseslovs § 35 ikke skulle være opfyldt. Sagsøgerne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Endvidere er betingelsen i dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, om, at skatteansættelserne skulle varsles inden 6 måneder efter, at skattemyndighederne var kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34, opfyldt. Skattemyndighederne fik først ved udleveringen af kontoudtogene fra F1-bank den 6. maj 2004 kundskab om, at H1 A/S' betaling til G6 GmbH reelt udgjorde betaling af udbytte til A. Det var først ved modtagelse af kontoudskrifterne, at skattemyndighederne fik kundskab om, at A var den reelle modtager af de beløb, der blev overført til H1 A/S til G2 Ltd., ligesom der først efter modtagelse af kontoudtogene blev skabt klarhed over størrelsen af unddragelserne. Varslet af 4. november 2004 om ændringerne af skatteansættelserne for 2000 er dermed rettidigt, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2.

Vedr. spørgsmålet om forhøjelse af As personlige indkomst med henholdsvis 535.963 kr., 2.155.627 kr. og 1.065.389 kr.

A har vedrørende dette spørgsmål for så vidt angår indkomstårene 2000 og 2001 principalt gjort gældende, at han i perioden 1. oktober 2000 til 31. december 2001 ikke var ubegrænset skattepligtig til Danmark, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning, jf. ovenfor.

Subsidiært - og principalt for så vidt angår indkomståret 2002 - har A gjort gældende, at de pågældende beløb ikke udgør en skattepligtig indkomst for ham.

A har nærmere gjort gældende, at han alene kan være skattepligtig af vederlag, udbytteudlodninger m.v., som han modtager fra G2 Ltd. Den blotte indkomsterhvervelse i G2 Ltd. har ikke skattemæssige konsekvenser for ham personlig, idet G2 Ltd. er en selvstændig juridisk person med egen retsevne.

Opgørelsen, der ligger til grund for forhøjelserne, er udfærdiget på grundlag af kontooplysninger fra G2 Ltd.'s konto i F1-bank, Tyskland. Det fremgår af opgørelsen, at der fra H1 A/S er indsat i alt 2.955.889 kr. for årene 2000-2001 samt i 2001 42.560 kr. og i 2002 758.530 kr. fra ikke identificerede indbetalere. Såfremt retten lægger til grund, at der skal ske beskatning hos A, er der på ingen måde grundlag for at beskatte ham at samtlige indbetalinger på kontoen. Skat har anlagt en ren "brutto-betragtning", men det er åbenbart, at der er medgået en række udgifter til at erhverve den pågældende indkomst, hvorfor der bør gives et skønsmæssigt fradrag. Det fremgår direkte af bilag 9, pkt. 8.3, at G2 Ltd. afholder samtlige udgifter, herunder de meget betydelige rejseudgifter, som A har haft i forbindelse med varetagelsen af opgaverne for G2 Ltd. En lang række udgifter må nødvendigvis betragtes som fradragsberettigede udgifter.

Skatteministeriet, der har fastholdt, at A er fuldt skattepligtig til Danmark, har vedrørende dette punkt gjort gældende, at A som indehaver af G2 Ltd. havde fuld rådighed over selskabets bankkonto. Af de hævede beløb på i alt ca. 5,1 mio. kr., som A efter skatteministeriets opfattelse er skattepligtig af, er ca. 2,9 mio. kr. overført til eller hævet af A personligt, ligesom ca. 1,3 mio. kr. er hævet af en ikke identificeret person ved kassen. Det resterende beløb forekommer at være betaling af udgifter, som har forbindelse til (sommer)boligen i Frankrig samt til den bil, som A har benyttet i Frankrig. A har ikke kunnet redegøre for, hvem der har modtaget hævningerne på i alt 5.107.927 kr. på G2 Ltd.'s konti i F1-bank Tyskland, og i mangel af dokumentation herfor gøres det gældende, at samtlige beløb er tilgået A personligt. A har herefter bevisbyrden for, at hævningerne ikke er tilgået ham som skattepligtig indkomst, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Skatteministeriet har ex tuto gjort gældende, at det er A, som er rette indkomstmodtager af de beløb på i alt 2.955.890 kr., som H1 A/S i henhold til den indgåede samarbejdsaftale med G2 Ltd. har betalt til sidstnævnte selskab. G2 Ltd.'s virksomhed har været koncentreret om en enkelt opdragsgiver, nemlig H1 A/S, og ydelsen er udført af én person, A, som er tidligere (og efterfølgende) direktør og hovedaktionær i H1 A/S. G2 Ltd.'s ydelse var endvidere en integreret del af H1 A/S's virksomhed.

For så vidt angår det resterende beløb på 801.087 kr. foreligger der ikke dokumentation for, hvorfra indsætningerne på G2 Ltd.'s konto hidrører. Det er dog ubestridt, at beløbene er tilgået A, og han er derfor skattepligtig heraf.

Mere ex tuto har Skatteministeriet gjort gældende, at A har modtaget maskeret udbytte fra H1 A/S, subsidiært fra G2 Ltd., på de omtvistede beløb, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteministeriet har bestridt, at de omtvistede beløb skal reduceres med udgifter til at erhverve den pågældende indkomst. Bevisbyrden for fradragsberettigede driftsudgifter påhviler skatteyderen, og A har ikke fremlagt nogen form for bevis herfor.

Vedrørende forhøjelse af As aktieindkomst for indkomståret 2001 med 449.507 kr., og forhøjelse af H1 A/S's indkomst for indkomstårene 2001 og 2002 med henholdsvis 621.548 kr. og 91.953 kr., alt vedrørende "Korrekturkosten", G1 GmbH.

A har vedrørende dette punkt gjort gældende, at faktureringerne fra G2 Ldt. til G1 GmbH dækker over reelle ydelser, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning.

G2 Ltd. har leveret en ydelse til G1 GmbH, der bestod i formidling af billigt papir, hvilken ydelse G2 Ltd. selvsagt skulle have betaling for. Dette skete ved de fra G2 Ltd. til G1 GmbH udstedte fakturaer. De to nævnte selskaber fastsatte vederlaget på baggrund af de besparelser, som G1 GmbH opnåede ved at bruge G2 Ltd. som papirformidler og på baggrund af den betaling, der kom fra kunden.

Det følger direkte af en erklæring fra KI, sagens bilag 10, der tidligere har arbejdet for G1 GmbH, at G2 Ltd. blandt andet formidlede papir til G1 GmbH, og at der for denne ydelse skete særskilt afregning. G1 GmbH har naturligt indregnet formidlingshonoraret til G2 Ltd. i den samlede afregning over for H1 A/S. De udgifter, der er faktureret til H1 A/S, består nærmere bestemt af udgifter i forbindelse med opstart af en trykning samt udgifter i forbindelse med formidling af papir, der er en integreret del af trykningen. Faktureringerne fra G1 GmbH til H1 A/S dækker over en reel ydelse, der udgør en driftsomkostning.

H1 A/S har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet et skattemæssigt fradrag, idet fakturaerne fra G1 GmbH til selskabet dækker over reelle ydelser. Udgifterne, som selskabet har betalt, er udtryk for driftsomkostninger. Udgifterne består nærmere bestemt af udgifter i forbindelse med opstart af en trykning samt udgifter i forbindelse med formidling af papir, der er en integreret del af trykningen.

Det formidlingshonorar, som G1 GmbH har afholdt over for G2 Ltd. for den ydelse, sidstnævnte har leveret, er indregnet i den samlede afregning over for H1 A/S. H1 A/S kan ikke forklare, hvorfor G1 GmbH konsekvent har valgt at fakturere 3 % som "korrekturkosten", men H1 A/S anså beløbet for rimeligt og betalte fakturaerne.

Subsidiært har H1 A/S gjort gældende, at der i det mindste bør gives et fradrag for den løn, der efter betalt "sort" til IV. Skatteministeriet har gjort gældende, at A har modtaget maskeret udbytte på 449.507 kr. fra H1 A/S, subsidiært fra G2 Ltd., og at betaling af udbytte ikke er en for H1 A/S fradragsberettiget udgift.

Skatteministeriet har ex tuto gjort gældende, at A er skattepligtig af de omtvistede beløb, jf. statsskattelovens § 4, samt at H1 A/S ikke har dokumenteret, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning i selskabet.

Skatteministeriet har nærmere anført, at H1 A/S via G1 GmbH uden modydelse har overført det omstridte beløb til G2 Ltd. og at A herefter hævede dette som maskeret udlodning. A var hovedaktionær i såvel H1 A/S som i G2 Ltd. og han var involveret i og havde bestemmende indflydelse på driften i begge selskaber. De omtvistede "Korrekturkosten" udgjorde præcis 3 % af fakturaernes øvrige beløb, og der foreligger ikke dokumentation for, hvilket arbejde A/G2 Ltd. har udført for G1 GmbH. G1 GmbH har i et ikke ubetydeligt omfang faktureret H1 A/S de selvsamme beløb for "Korrekturkosten", som G2 Ltd. periodevis har faktureret til G1 GmbH, og faktureringerne er konsekvent sket efter, at G1 GmbH har faktureret til H1 A/S.

Skatteministeriet har subsidiært gjort gældende, at hvis retten måtte finde, at A ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2000, er A begrænset skattepligtig heraf, jf. dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 1, litra f, idet den maskerede udlodning reelt hidrørte fra H1 A/S.

Skatteministeriet har vedrørende den subsidiære påstand vedrørende A gjort gældende, at hvis retten måtte nå frem til, at A var fuldt skattepligtig til Danmark i dele af, men ikke hele den angivne periode, skal sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skat med henblik på opgørelsen af størrelsen af de for A skattepligtige indkomster, som vedrører den periode, hvori der består fuld skattepligt til Danmark.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende As påstand om nedsættelse af aktieindkomsten for 1998 og 1999 med henholdsvis 747.365 kr. og 195.684 kr. og H1 A/S's påstand om nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst for 1998 og 1999 med de samme beløb

Parterne er enige om, at de beløb, som G6 Gmbh har betalt til kontoen H2, skulle have været indtægtsført i H1 A/S. Der er endvidere enighed om, at beløbene udgjorde henholdsvis 196.236 DEM i 1998 og 51.420 DEM i 1999, og at beløbene i givet fald skal omregnes til den af Landsskatteretten anvendte kurs.

Beløbene er ikke indtægtsført i H1 A/S. Efter bevisførelsen, herunder As egen forklaring herom, lægger retten til grund, at beløbene er indbetalt på en konto i Schweiz, som A havde oprettet og som den eneste kunne disponere over.

Efter bevisførelsen finder retten ikke, at A har bevist, at de beløb, som blev indsat på hans konto i Schweiz, ikke er tilgået ham, men er betalt som bestikkelse til TL. Retten finder det heller ikke bevist eller sandsynliggjort, at H1 A/S har haft udgifter af fradragsberettiget karakter til G6 GmbH/ TL eller til G8.

Retten har overordnet lagt vægt på, at den betalingskæde, som ifølge A og H1 A/S har været etableret med henblik på at kanalisere beløb fra H1 A/S til TL eller G6 Gmbh, ikke er dokumenteret. Retten har herved blandt andet lagt vægt på, dels at A tidligere over for de tyske myndigheder har bekræftet, at han i årene 1998-2000 modtog provisioner fra G6 GmbH, og retten har desuden lagt vægt på, at hverken A eller H1 A/S under sagen har fremlagt kontoudtog eller andre dokumenter, der dokumenterer, hvorledes der er disponeret over beløbene på kontoen.

Retten har ikke fundet at kunne tillægge telefaxen af 21. oktober 2003 fra TL betydning, idet telefaxen dels indeholder fejl, dels må læses i lyset af den situation, i forbindelse med hvilken den er konciperet. Af de grunde, der tidligere er anført af Landsskatteretten, og da A i øvrigt under forløbet har afgivet forskellige forklaringer vedrørende beløb til YL/G8, tillægger retten heller ikke fakturaerne fra YL/G8 betydning.

Retten finder herefter, at de pågældende beløb på henholdsvis 196.236 DEM og 51.420 DEM, svarende til 747.365 kr. i 1998 og 195.684 kr. i 1999, skal anses for udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, som A har modtaget fra H1 A/S, ligesom retten som følge heraf ikke finder, at der er grundlag for at tillade H1 A/S fradrag for de nævnte beløb i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1.

Skatteministeriets frifindelsespåstand vedrørende dette punkt tages derfor til følge.

Vedrørende spørgsmålet om fuld skattepligt til Danmark for A i 2000 og 2001

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til Danmark personer, der har bopæl her i landet.

A har, da han forud for den 1. oktober 2000 ubestridt havde bopæl i Danmark, bevisbyrden for, at han pr. den nævnte dato opgav sin bopæl her i landet. Retten finder, at den forholdsvis korte periode, i hvilken A gør gældende, at han ikke har været skattepligtig til Danmark, medfører, at bevisbyrden skærpes.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er, som også anført i Landsskatterettens kendelse, et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

Ved afgørelsen af, om A har løftet sin bevisbyrde for, at han pr. 1. oktober 2000 opgav sin bopæl i Danmark, lægger retten vægt på, at A efter denne dato fortsat var hovedaktionær og bestyrelsesformand i H1 A/S. Han udførte via selskabet G2 Ltd. fortsat arbejde for selskabet, og han må, jf. blandt andet ændringerne i H1 A/S's vedtægter, hvorefter den nye direktør, IV, ikke kunne tegne selskabet alene, og jf. de af IV tidligere afgivne oplysninger, antages fortsat at have haft betydelig indflydelse på selskabets drift.

Det er rettens opfattelse, at A, uanset de afgivne vidneforklaringer om børnenes brug af værelser i erhvervsdelen på selskabets adresse, hvilke oplysninger først er fremkommet under hovedforhandlingen, havde en boligmulighed i H1 A/S's lokaler, som A via sin status som hovedaktionær og bestyrelsesformand havde fuld rådighed over. Det fremgår af bevisførelsen, at i hvert fald to værelser var anvendelige til beboelse, og at der var adgang til toiletfaciliteter.

Retten lægger desuden vægt på As fortsatte familiemæssige tilknytning til Danmark og på, at A efter bevisførelsen må antages at have haft meget begrænset tilknytning til Frankrig. Retten har ved den samlede vurdering tillagt det betydning, at A ikke er blevet registreret som skattepligtig i - og ikke har betalt skat til - Frankrig.

A har anmodet om at få videresendt sin post til H1 A/S's adresse i Danmark. A, der som nævnt har bevisbyrden for, at han pr. 1. oktober 2000 opgav sin bopæl, har ikke kunnet dokumentere omfanget af sine ophold i Frankrig. Der er således kun begrænset dokumentation for ophold i Frankrig, når bortses fra ophold af mere ferieagtig karakter, herunder med As tidligere ægtefælle og med deres børn. A har selv oplyst, at han ikke har kendskab til, hvorfra kvitteringerne fremlagt ved sagens bilag 8 kommer, og disse kan således ikke tillægges betydning i denne sammenhæng. Dette bør sammenholdes med, at A efter bevisførelsen har opholdt sig i Danmark i betydeligt omfang også i den omhandlede periode og med, at A både i den omhandlede periode og tidligere har haft en betydelig rejseaktivitet.

Herefter og efter de begrænsede krav, som i praksis stilles til kravet om boligmulighed, finder retten, at A må anses for fuldt skattepligtig til Danmark også for så vidt angår perioden 1. oktober 2000 til 31. december 2001.

Vedrørende As påstand om nedsættelse af aktieindkomsten for indkomståret 2000 med 671.992 kr. (176.840 DEM) og H1 A/S's påstand om nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 med et tilsvarende beløb.

Som anført ovenfor er det rettens opfattelse, at A i hele 2000 var fuldt skattepligtig til Danmark.

Det fremgår af sagen, at G6 GmbH den 24. november 2000 sendte en faktura på 176.840 DEM til H1 A/S. Fakturaen angav at vedrøre "Papiervermittlung UK". Det fremgår videre, at G2 Ltd. den 30. november 2000 sendte en faktura til G6 GmbH på 166.850 DM. Denne faktura angav at vedrøre "Papiervermittlung, Lieferung nach Dänemark". Den 5. december 2000 indsatte G6 GmbH 166.850 DEM på G2 Ltd.'s bankkonto i F1-bank. Endelig fremgår det, at H1 A/S den 11. december 2000 indbetalte 97.345 DEM på G2 Ltd.'s bankkonto, og at der den 13. december 2000 blev overført 275.802 DEM (inklusive gebyrer) svarende til 925.000 franske franc til As konto i F1-bank. A har oplyst, at han den 1. januar 2001 overtog en fast ejendom, og at der af købsprisen på ca. 2 mio. kr. skulle betales ca. 1 mio. kr. kontant, men har ikke dokumenteret, hvad overførslen af de 275.802 DEM nærmere vedrørte.

Retten lægger til grund, at A som indehaver af G2 Ltd. havde fuld rådighed over dette selskabs konto, og at A desuden var hovedaktionær i H1 A/S.

Der er ikke fremlagt regnskaber for G2 Ltd., og sådanne er ifølge A heller ikke udarbejdet.

Efter bevisførelsen, hvorved bemærkes at ikke engang A har kunnet redegøre nærmere for de to omhandlede fakturaer, er det rettens opfattelse, at det ikke under sagen er bevist, at der lå reelle leverancer bag de to fakturaer. Retten finder efter omstændighederne ikke, at fakturaerne i sig selv udgør et tilstrækkeligt bevis herfor. Der er desuden afgivet skiftende forklaringer om, hvorvidt fakturaerne havde noget med hinanden at gøre.

Herefter, og efter den tidsmæssige sammenhæng mellem dels de to fakturaer og dels indsættelsen af 166.850 DEM på G2 Ltd.'s konto og den efterfølgende overførsel af 275.802 DEM fra G2 Ltd.'s konto til As konto, finder retten, at H1 A/S uden modydelse og via G6 GmbH har overført 176.840 DEM - med fradrag af et beløb til G6 GmbH - til G2 Ltd., hvorefter A har hævet dette og andre beløb. Beløbet på 671.992 kr. anses herefter for maskeret udbytte for A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Der er herefter heller ikke tale om en fradragsberettiget driftsomkostning for H1 A/S i medfør af statsskattelovens § 6 a.

Det er ubestridt, at forhøjelsen af As indkomst rettelig har skullet beregnes på grundlag af fakturaen på 176.840 DEM.

Spørgsmålet er herefter, om bestemmelserne i skattestyrelseslovens dagældende § 35, stk. 1 og stk. 2, medfører, at sagsøgernes påstande om nedsættelse af indkomsten for indkomstret 2000 alligevel skal tages til følge.

Som anført finder retten, at der for så vidt angår de beløb, der har begrundet forhøjelsen, er sket en fakturering, som reelt er et udtryk for betaling af maskeret udbytte.

Under disse omstændigheder finder retten, at skattemyndighederne i medfør af den dagældende § 35, stk. 1, nr. 5, i skattestyrelsesloven har været berettiget til at ændre skatteansættelserne.

Efter den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, var det en betingelse for at ændre en skatteansættelse efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, at forhøjelsen blev varslet inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed var kommet til kundskab om det forhold, der begrundede en fravigelse af fristerne i skattestyrelseslovens § 34.

Det fremgår af Skats anmodning til politiet om ransagning, at et af formålene med den ønskede ransagning var at skaffe oplysninger, der kunne underbygge, at A opholdt sig i Danmark i perioden 2. oktober 2000 til 1. januar 2002, altså at A var fuldt skattepligtig til Danmark i den nævnte periode.

Ransagning blev foretaget den 15. april 2004. Retten finder, at der må indrømmes skattemyndighederne en vis, rimelig frist til at undersøge de oplysninger og dokumenter, der fremkom ved ransagningen.

Herefter, da skattemyndighederne først med udleveringen af kontoudtogene fra F1-bank den 6. maj 2004, fik sådanne oplysninger, at der blev opnået kundskab om, at H1 A/S's betaling til G6 GmbH reelt udgjorde betaling af udbytte til A, og da varsel om korrektion af skatteansættelserne for blandt andet 2000 blev sendt den 4. november 2004, finder retten ikke, at skattemyndighederne har overskredet fristerne for varsling, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2. Der er derfor ikke indtrådt forældelse.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor også på dette punkt til følge.

Vedrørende As påstand om nedsættelse af den personlige indkomst for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 med henholdsvis 535.963 kr., 2.155.627 kr. og 1.065.389 kr.

A har som indehaver af selskabet G2 Ltd. haft fuld rådighed over selskabets bankkonto. Der er i alt hævet ca. 5,1 mio. kr. på selskabets konto. Heraf er ca, 2,9 mio. kr. overført til eller hævet af A personligt. A har under sagen bekræftet, at også ca. 1,3 mio. kr., som er hævet af en ikke identificeret person ved kassen, er hævet af ham. De resterende beløb har tilsyneladende forbindelse til ejendommen i Frankrig og til den bil, som A har benyttet i Frankrig.

Der foreligger ingen dokumentation for, hvem der har modtaget de beløb, der er hævet på kontoen. Retten lægger på denne baggrund til grund, at samtlige beløb er tilgået A. A har bevisbyrden for, at hævningerne ikke er tilgået ham som skattepligtig indkomst. Denne bevisbyrde er ikke løftet under sagen.

Retten finder ikke, at der foreligger dokumentation for eventuelle fradragsberettigede udgifter, som kan reducere de omtvistede beløb.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor også på dette punkt til følge.

Vedrørende As påstand om nedsættelse af aktieindkomsten for indkomståret 2001 med 449.507 kr. og H1 A/S's påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2001 og 2002 med henholdsvis 621.548 kr. og 91.953 kr. ("Korrekturkosten")

Ved afgørelsen af denne del af sagen lægger retten til grund, at A var hovedaktionær i både H1 A/S og G2 Ltd.. Der er endvidere grund til at antage, at A i den omhandlede periode var involveret i og havde bestemmende indflydelse på driften af begge disse selskaber.

G1 GmbH har i et ikke ubetydeligt omfang tilsyneladende faktureret H1 A/S de samme beløb for "Korrekturkosten", som G2 Ltd. periodevis har faktureret G1 GmbH. De omhandlede "Korrekturkosten" har udgjort præcis 3 % af fakturaernes øvrige beløb, og der foreligger ikke dokumentation for, hvilket arbejde A eller G2 Ltd. har udført for G1 GmbH. Faktureringerne fra G2 Ltd. til G1 GmbH er sket efter, at G1 GmbH har faktureret over for H1 A/S.

Det er på denne baggrund rettens opfattelse, at H1 A/S - via G1 GmbH - har overført beløb til G2 Ltd., og at A, idet beløbene er blevet hævet fra sidstnævnte selskabs konto, har anvendt disse privat. Henset til As bestemmende indflydelse på begge selskaber anses beløbene herefter for maskeret udbytte til ham, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

H1 A/S har som følge heraf heller ikke bevist, at selskabet har afholdt udgifter, som i medfør af statsskattelovens § 6 a er fradragsberettigede. Retten finder ikke grundlag for at bestemme, at der gives H1 A/S fradrag for såkaldt "sort løn" til IV, idet bemærkes, at sådant fradrag allerede er givet til A.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter også på dette punkt til følge.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes derfor i det hele for de af sagsøgerne, A og H1 A/S nedlagte påstande.

Efter sagens udfald skal sagsøgerne betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagerne har været meget omfangsrige og har omfattet mange bilag og mange problemstillinger. Problemstillingerne har dog i vidt omfang været fælles for de to sager.

Herefter og efter sagernes økonomiske værdi skal sagsøger A til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med i alt 190.000 kr., og H1 A/S skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med i alt 90.000 kr. Beløbene er inklusive moms og udgør et efter de nævnte omstændigheder passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand. Beløbene inkluderer desuden Skatteministeriets udgifter til udarbejdelse af materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøgerne, A og H1 A/S nedlagte påstande.

Inden 14 dage skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 190.000 kr., og inden samme frist skal H1 A/S betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 90.000 kr.