Dette afsnit handler om fastsættelse af retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier.
Afsnittet indeholder:
Som udgangspunkt er retserhvervelsestidspunktet tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.
Ifølge SKATs tidligere praksis blev en betingelse i aftaler om aflønning med købe- og tegningsretter om, at medarbejderen skulle være ansat på udnyttelsestidspunktet, anset for at udskyde den endelige retserhvervelse til udnyttelsesperiodens indtræden. Tegningsretterne blev dermed først anset for erhvervet på dette tidspunkt, og værdien af de tildelte tegningsretter skulle først opgøres og beskattes efter SL § 4, når den endelige retserhvervelse forelå. Se TfS 1993, 332 LSR.
Med Landsskatterettens kendelser i SKM2005.425.LSR og SKM2006.60.LSR skete der en ændring af denne praksis, idet aftalen om købe- og tegningsretter var omfattet af funktionærlovens § 17 a, og aftalevilkåret om, at tegningsretter kun kunne udnyttes, hvis klageren var ansat, blev anset for ugyldigt. Hvis der ikke var andre betingelser for udnyttelse af tegningsretterne, som kunne medføre udskydelse af retserhvervelsen, ansås købe- og tegningsretterne for erhvervet på aftaletidspunktet.
For aftaler om købe- og tegningsretter, der indgås den 1. juli 2004 eller senere, gælder aktieoptionslovens regler. Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af LL §§ 16 og 28 fastlægges ud fra de samme kriterier som retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter omfattet af LL § 7 H.
Se også afsnit C.A.5.17.7.4 om retserhvervelsestidspunktet for aktier, købe- og tegningsretter til aktier omfattet af LL § 7 H.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
Landsskatteretten nåede frem til, at det på grundlag af den fremlagte ansættelsesaftale måtte lægges til grund ved afgørelsen, at klageren i indkomståret 1997 er ansat som funktionær i funktionærlovens § 17 a forstand. Den omhandlede aftale om warrants måtte som følger heraf og under henvisning til Højesterets dom af 11. marts 2004 anses for omfattet af funktionærloven § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at de omhandlede warrants kun kunne anvendes, hvis klageren var ansat på udnyttelsestidspunktet, måtte antages at være ugyldigt. Da der ikke var andre betingelser i aftalen, for klagerens udnyttelse af warrantsene, som kunne medføre, at klagerens erhvervelse kunne anses for udskudt, kunne retten tiltræde den nedlagte påstand om, at de omhandlede warrants var erhvervet ved indgåelse af aftale herom den 9. juni 1997. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet. | ||
En aftale om tegningsret af 1. oktober 1996 måtte anses for omfattet af funktionærloven § 17 a, hvorfor aftalevilkåret om, at tegningsretten alene kunne udnyttes, hvis klageren var ansat, måtte anses for ugyldigt. Da der ikke var andre betingelser for klagerens udnyttelse af tegningsretten, som kunne medføre udskydelse af erhvervelsen, måtte denne anses for erhvervet den 1. oktober 1996. Værdien pr. denne dato af erhvervede warrants skulle herefter beskattes som lønaccessorium, jf. LL § 16. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet. | ||
TfS 1993, 332 LSR | Betingelserne for tildeling af warrants til medarbejdere ansås for at være af en sådan suspensiv karakter, at retserhvervelsen var udskudt, til betingelserne var opfyldt. Værdien af de tildelte warrants skulle derfor først beskattes hos medarbejderen, når den endelige retserhvervelse forelå. Eneste betingelse - ansat på udnyttelsestidspunktet. |