Dokumentets metadata

Registrerings- og registreringsafgiftspligt af udenlandsk køretøj

En polsk statsborger med bopæl i både Danmark og Polen var ikke registreringsafgiftspligtig af et polsk indregistreret køretøj ejet af et polsk selskab. Det fandtes ikke godtgjort, at der forelå en aftale om 6 måneders brugsret, hvorfor han ikke var omfattet af begrebet "bruger", jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Klagen vedrører registrerings- og registreringsafgiftspligt af polsk registreret køretøj. Blandt andet spørgsmål om klageren er bruger af køretøjet.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har opkrævet 90.474 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af SKAT.

Landsskatteretten anser ikke køretøjet for omfattet af registreringspligten i Danmark, og nedsætter registreringsafgiften til 0 kr.

Sagens oplysninger
Sagen vedrører en bil af mærket BMW med et polsk registreringsnummer. Bilen tilhører klagerens veninde, GD, der har bopæl i Polen.

Den 5. februar 2010 blev den pågældende bil standset af politiet med klageren som fører. Bilen blev senere samme dag beslaglagt.

Klageren er polsk statsborger og arbejder som selvstændig i Danmark. Klageren har ikke folkeregisteradresse i Danmark, men har siden 1. august 2009 boet i et lejet et hus i Danmark. Han har oplyst, at han tillige har bevaret bopæl i Polen og at han som regel arbejder 4-5 uger i Danmark, hvorefter han er hos sin veninde i Polen i 1-2 uger. Han er fraskilt og har 2 voksne børn, hvoraf den ene har boet i Danmark i 5 år. Ifølge SKATs sagsfremstilling har klageren opholdt sig i Danmark siden 2005.

Ved ansøgning af 26. november 2009 anmodede klageren om tilladelse til at føre et udenlandsk køretøj i Danmark - den pågældende bil tilhørende GD. Klageren fik afslag på ansøgningen ved afgørelse af 15. december 2009.

Af SKATs agterskrivelse af 12. marts 2010 fremgår, at den pågældende bil efter de foreliggende oplysninger er indført den 15. september 2009.

SKATs afgørelse
Der er opkrævet 90.474 kr. i registreringsafgift.

Klageren har bopæl i Danmark og er bruger af den pågældende bil.

Det fremgår af lovbekendtgørelsen nr. 631 af den 25. juni 2008 om registreringsafgift af motorkøretøjer (registreringsafgiftsloven) m.v. med senere ændringer § 1, stk. 1, at der skal svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, der skal registreres efter færdselsloven. Afgiften skal svares i forbindelse med køretøjets første registrering.

Jf. bekendtgørelse nr. 633 af den 26. juni 2009 om registrering af køretøjer mv. § 3, stk. 1. nr. 1, skal motorkøretøjer forinden disse tages i brug på færdselslovens område registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer (CRM).

Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, at en person med bopæl her i landet, i almindelighed ikke må føre et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område.

Hvorvidt den pågældende har bopæl her i landet afgøres ud fra, om den pågældende har det varige centrum for sine personlige interesser her i landet.

Klageren anses at have bopæl her i landet. Han er fraskilt, ikke samboende med nogen og arbejder kun i Danmark. Han har den 15. december 2009 fået afslag på ansøgning om kørsel i Danmark med en polsk indregistreret bil. Bilen, han har søgt om køretilladelse til, er identisk med den beslaglagte bil.

Der kan i den forbindelse henvises til reglerne i EU-direktiv 83/182/E0F af den 28. marts 1983, artikel 7, der fastlægger de almindelige regler for bopæl (sædvanligt opholdssted). Med henvisning til fastlæggelse af bopæl henvises i øvrigt til to EU-domme, C-297/89 og C-262/99. Endvidere kan der henvises til U.1995.288/2H.

Kommissionen For De Europæiske Fællesskaber, har i en meddelelse af den 14. februar 2007, SEK (2007) 169 endelig afgivet en fortolkende meddelelse om registrering af motorkøretøjer fra en anden medlemsstat, hvori man også fastslår, at registrering af et motorkøretøj skal ske i det land, der er det varige midtpunkt for personens interesser.

Det bemærkes, at bopæl for udlændinge, jf. bekendtgørelsen nr. 633 af den 26. juni 2009 om registrering af køretøjer mv., § 8, stk. 2, også kan fastlægges ud fra helt objektive regler. Således har en fysisk person bopæl her i landet, når denne har opholdt sig her i landet i en uafbrudt periode på et år eller i afbrudt perioder på i alt 365 dage inden for 2 år. Efter disse regler anses klageren for at have bopæl i Danmark.

Klageren har også, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, taget bopæl i Danmark, idet der anlægges en dobbeltdomicilsbetragtning.

Jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2, (tidligere § 19, stk. 3) påhviler afgiften den, der er pligtig til at lade køretøjet registrere i CRM. Klageren skal betale registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20 stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at afkræve klageren registreringsafgift vedrørende brug af køretøjet i Danmark.

Bilen tilhører GD. Klageren benyttede bilen i forbindelse med kørsel til Polen i slutningen af december 2009, idet han skulle tilbringe nytåret i Polen. Den 6. januar 2010 returnerede klageren til Danmark med GD som chauffør og ham som passager. GD ville besøge bekendte i Danmark. Da GD skulle vende tilbage til Polen den 8. januar 2010, blev hun enig med klageren om at lade bilen blive i Danmark grundet det pludselig opståede snevejr, og det dermed forbundne dårlige føre, idet hun ikke var vant til at køre bil i sne. GD kørte i stedet med sin svigersøn tilbage til Polen, idet han var mere rutineret chauffør i det slags vejr.

Klageren var på arbejde igen i Danmark den 7. januar 2010 hos firmaet G1.

GD havde på intet tidspunkt kendskab til, at klageren havde søgt om tilladelse til kørsel i Danmark med den polsk indregistrerede bil, der tilhørte hende.

I slutningen af februar 2010 meddelte GD, at føret nu var så godt, at hun ville afhente bilen i Danmark.

Næsten samtidig hermed blev klageren bekendt med indholdet af SKATs brev af den 15. december 2009.

Straks gik klageren i gang med at finde en dansk bil, og det endte med, at han den 29. januar 2010 købte en personbil af mærket Volvo. Grundet forskellige ting der skulle rettes på bilen, blev den først omregistreret til ham den 12. februar 2010.

Klageren foranledigede af egen drift, og uden at GD havde anmodet ham herom, at bilen blev kørt en ganske kort strækning hen til det nærmeste værksted for at blive gået efter, herunder få kontrolleret dæktryksmønstrene mv. med henblik på kørsel i sne. Det var under transport retur fra værkstedet, at klageren blev stoppet. Herudover har klageren ikke benyttet bilen i 2010.

Der bør ikke opkræves registreringsafgift af bilen i Danmark, idet bilen tilhører en polsk statsborger med bopæl i Polen.

Bilen er anvendt til kørsel i Danmark uden GD tilladelse og viden. Det er en fejl, at SKAT ikke har underrettet bilens rette ejer, GD, om bilens beslaglæggelse, at SKAT ikke har underrettet bilens ejer om, at der er søgt tilladelse til kørsel i Danmark i den pågældende bil af en person, der ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for, at den pågældende bil tilhørte ham, at SKAT ikke har underrettet bilens rette ejer om afslaget på ansøgningen, at SKAT ikke har indhentet nærmere oplysninger om på hvilke grundlag, klageren søgte om tilladelse til kørsel i Danmark i bilen, der tilhører tredjemand, jf. de mangelfulde oplysninger i klagerens ansøgning.

Alle almindelige kendte retsprincipper synes således at være tilsidesat i denne sag, hvorfor den pågældende bil omgående bør udleveres til rette ejer, uden nogen form for betaling af registreringsafgift eller andre udgifter i øvrigt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af færdselslovens § 72, stk. 1, 1. punktum fremgår:

"Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog § 74-76."

Med hjemmel i færdselsloven fremgår det af den dagældende registreringsbekendtgørelses § 7 (bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer mv.):

"Et køretøj af en type, der skal registreres efter kapitel 2, registreres kun i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selvom en ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ikke ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. § 13.

Stk. 3. Selv om ingen ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 4. Skulle det forekomme, at en ejer eller bruger af køretøjet samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende for, i relation til denne bekendtgørelse, at have bopæl i den stat, hvor den pågældende må anses for hjemmehørende."

Af den dagældende registreringsbekendtgørelses § 1, stk. 4, sidste punktum, fremgår, at begrebet "en bruger" er defineret i § 38. Af § 38 fremgår:

"Hvis en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra den registrerede ejer af et køretøj, har en varig brugsret til køretøjet, skal den pågældende registreres som bruger af køretøjet.

Stk. 2. En brugsret anses i denne sammenhæng for varig, hvis brugsretten er aftalt til at vare mere end 6 måneder."

Henset til bestemmelsen i § 1, stk. 4, anses denne bruger-definition også at skulle anvendes i relation til brugerbegrebet i § 7, stk. 3.

Ifølge SKATs agterskrivelse af 12. marts 2010 er den pågældende bil efter de foreliggende oplysninger indført den 15. september 2009. Klageren har således ikke haft brugsret over bilen i mere end 6 måneder ved beslaglæggelsen den 5. februar 2010. Det kan heller ikke ud fra de foreliggende oplysninger lægges til grund, at der har været en aftale om brugsret i mere end 6 måneder.

Efter de foreliggende omstændigheder anses der således ikke at være grundlag for at anse klageren for bruger af det pågældende køretøj. Der er derfor ikke grundlag for at statuere registrerings- og registreringsafgiftspligt.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.