D.A.8.1.1.6.4.4 Frivillig akkord

Dette afsnit beskriver, at et tab er konstateret, når der ved tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af kreditorernes krav.

Afsnittet indeholder:

Se også

Se også afsnit D.A.8.1.1.6.4.3 om tvangsakkord.

Regel

Et tab anses for konstateret, når der ved tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af kreditorernes krav mod en skyldner, og kreditors tiltrædelse af akkorden har haft til formål at opnå den størst mulige dækning af fordringen.

En frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og hans kreditorer, hvorefter kreditorerne eftergiver en del af deres tilgodehavende. Ved vurderingen heraf vil det være af betydning, om:

Der skal kunne fremlægges rimelig dokumentation for de nævnte forhold og for akkorddividendens størrelse, fx i form af en særlig erklæring fra en advokat eller brancheforening.

Det er en forudsætning for at foretage momsfradrag i momsgrundlaget, at det af det foreliggende regnskabsmateriale mv. fremgår, hvorledes de udestående fordringer er behandlet, og at regnskabet i øvrigt føres på en måde, så det sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere måtte indgå.

Se AFG1980, 738DEP.

Ved afgørelse af, om forudsætningerne for momsmæssig regulering er opfyldt, skal der foretages en helhedsvurdering af, om kreditors tiltrædelse af akkorden har haft til formål at opnå den bedst mulige dækning af fordringen.

Ved denne helhedsvurdering lægges der vægt på de beskrevne forhold, fx om akkordforslaget er fremsat af en advokat eller brancheforening. Der stilles dog ikke krav om, at den frivillige akkord er tiltrådt under sådanne omstændigheder, at den på alle punkter er i nøje overensstemmelse med de beskrevne omstændigheder.

Ved helhedsvurderingen kan der endvidere lægges vægt på, om det accepteres skattemæssigt, at tabet fratrækkes i indkomstopgørelsen.

For kreditorer, hvis fordring vedrører både lån og momspligtige leverancer, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af det konstaterede tab.

Eksempler

Der et par eksempler fra retspraksis på sager, der omhandler frivillig akkord:

  1. Saldokvittering er ikke tilstrækkelig
  2. Fusion er ikke at sidestille med frivillig akkord.

Ad a) Saldokvittering er ikke tilstrækkelig

Når en kreditor meddeler saldokvittering mod betaling af et beløb, der stort set svarer til dividenden i tilfælde af debitorens konkurs, kan der ikke foretages fradrag i momsgrundlaget af forskellen mellem fordringens pålydende og det modtagne beløb. Se AFG1977, 505DEP.

Hvis en kreditor meddeler saldokvittering til en debitor, kan der altså kun ske regulering for momsen af tabet, hvis de betingelser, der er fastsat for frivillige akkorder, er opfyldt.

Ad b) Fusion er ikke at sidestille med frivillig akkord

Tab, som er opstået i forbindelse med en lodret fusion mellem et moder- og et datterselskab, kan ikke sidestilles med en frivillig akkord. Moderselskabet kan derfor ikke foretage fradrag i momsgrundlaget for den del af tilgodehavendet, der ikke er dækket. Se AFG1990, 1109DIR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

AFG1990, 1109DIR

Der kunne ikke foretages momsmæssig regulering for tab på debitorer ved en lodret fusion mellem moderselskabet A og datterselskabet B, hvori A har samtlige aktier.

Ved fusionen overtog A både aktiver og passiver og blev derved debitor for sin egen fordring. A's tilgodehavende på fusionstidspunktet udgjorde mere end 85% af de samlede usikrede kreditorkrav på B. De øvrige ca. 15% af tilgodehavenderne vedrørte hovedsageligt det offentliges krav. Disse blev dækket 100% af A ved fusionen.

A havde sidestillet fusionen med en frivillig akkord og anset de betingelser, der efter praksis tillægges betydning ved afgørelsen af fradragsretten for moms ved debitortab, for opfyldt i relation til tabet på B.

Direktoratet meddelte, at tab, som er opstået i forbindelse med en lodret fusion mellem moderselskabet A og datterselskabet B, ikke kan sidestilles med en frivillig akkord, der giver A fradrag for moms for den ikke dækkede del af tilgodehavendet.

Der blev lagt vægt på, at der ved gennemførelsen af fusionen ikke er konstateret tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser.

AFG1980, 738DEP

Registrerede virksomheder kan foretage fradrag i momsregnskabet for afgift af tab på debitorer når der ved tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af kreditorernes krav mod en skyldner, og kreditors tiltrædelse af akkorden har haft til formål at opnå den størst mulige dækning af fordringen.

AFG1977, 505DEP

Et selskab gav en af sine debitorer saldokvittering mod betaling af et beløb, der stort set svarede til den dividende, som selskabet kunne forvente at få i tilfælde af debitorens konkurs. Debitorens øvrige kreditorer fik indfriet deres tilgodehavender fuldt ud.

Der kunne ikke foretages fradrag i selskabets momspligtige omsætning af forskellen mellem fordringens pålydende og det modtagne beløb.