Dokumentets metadata

Fri bil - gulpladebil - privat kørsel - hovedaktionær - parkeret ved bopæl - bevisbyrde

Sagen vedrørte, om en hovedanpartshaver skulle beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2004 til 2006. I sagen var det omtvistet om hovedanpartshaverens kørsel udelukkende havde karakter af erhvervsmæssig kørsel.Landsretten fandt det ikke bevist, at en kørsel til et møde med SKAT var privat kørsel. Heller ikke en kørsel til en motocross-bane den 27. oktober 2007 kunne anses for privat, da det ikke var dokumenteret, at kørslen ikke havde forbindelse til reparation af et toilet.Derimod fandt landsretten det bevist, at en kørsel den 27. oktober 2007 med en lukket trailer, som skulle udlånes til hovedanpartshaverens svigerfar, havde karakter af privat kørsel. Herefter påhvilede det hovedanpartshaveren at godtgøre, at han ikke havde haft bilen stillet til rådighed for privat kørsel. Landsretten fandt, at hovedanpartshaveren ikke havde løftet sin bevisbyrde herfor, idet landsretten blandt andet lagde vægt på, at bilen var fast placeret ved hans bopæl, og da han oprindelig havde oplyst til SKAT, at han benyttede bilen til kørsel mellem bopæl og virksomheden. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom, hvorved Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

A
(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Clara Trolle)

Afsagt af landsdommerne

Dorte Jensen, Bjerg Hansen og Henrik Bjørnager Nielsen

Byretten har den 11. marts 2011 afsagt dom i 1. instans (BS 9-639/2010).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2004 nedsættes med 28.293 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2005 nedsættes med 113.372 kr., og skatteansættelsen for indkomståret 2006 nedsættes med ligeledes 113.172 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

NL, der er sagsbehandler i SKAT, har udarbejdet et notat om det møde, der fandt sted den 18. januar 2008 mellem hende, LK fra SKAT og A. I notatet hedder det bl.a.:

"...

A indledte med at sige, at han ikke er enig i det udsendte forslag.

A forklarede, at han benytter selskabets Volvo til kørsel mellem virksomheden og hjemmet. Han har altid vagt (24 timer i døgnet), med undtagelse af de dage, hvor han på forhånd ved, at han skal noget. I de tilfælde får han en af de ansatte til at tage vagten. Den ansatte får vagttelefonen, men ikke selskabets Volvo, den ansatte kører i stedet i en af selskabets andre biler. A gav udtryk for, at dette efter hans opfattelse opfylder betingelserne for tilkaldevagt i ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.2 og at kørslen mellem virksomheden for privatboligen ikke var at betragte som privat kørsel.

Efter As opfattelse var der heller ikke tale om privat kørsel den 27/10 2007, hvor han blev antruffet. Som tidligere forklaret, var A på G1 for at reparere en omløber på et toilet, hvilket der er indsendt faktura på. Herudover medbragte A til mødet en faktura udstedt til hans svigerfar for leje af trailer + levering. Regningen lyder på kr. 650 + moms. Fakturaen er dateret den 31/12 2007. Det har ikke tidligere været anført, at As svigerfar skulle leje traileren, men derimod låne den.

Ifølge A kører han efter besøget på G1 til sin svigerfar for at aflevere traileren. Efter at have afleveret traileren kører han til kontoret for at lave regnskab/fakturaer og det er i den forbindelse at han bliver stoppet i vejkontrollen.

Ud fra ovenstående mener A ikke at der var tale om privat kørsel den 27/10 2007.

A kunne oplyse, at den trailer, som var medbragt på G1 var en lukket trailer, som ejes af H1 A/S.

Forespurgt A hvordan sønnens motocross udstyr blev bragt til G1. A kunne oplyse, at der i princippet ikke var længere, end de kunne gå (der er 7,4 km hver vej) men at de i stedet lånte As fars bil og trailer. Dette var ganske vist en åben trailer.

Slutteligt skal det bemærkes, at A til mødet den 18/1 2008 var kørende i selskabets Volvo. En sådan kørsel må også anses at være privat."

Der er for landsretten sket gennemgang af dele af H1 A/S' alarmlog i perioden fra den 16. november 2005 til den 15. september 2008. Parterne er enige om, at der har været 23 alarmopkald i 2006, 26 alarmopkald i 2007 og 15 opkald i 2008 indtil den 15. september. Parterne er ikke enige om, hvor mange af disse opkald, der har medført, at A er kørt fra bopælen til H1 A/S' adresse. Efter As opfattelse er han kørt til virksomheden efter alarmopkald i 2006 9 gange, i 2007 10 gange og i 2008 indtil den 15. september 7 gange. Efter Skatteministeriets opfattelse er han efter alarmopkald kørt til virksomhedens adresse 17 gange i 2006, 12 gange i 2007 og 9 gange i 2008 frem til den 15. september.

Forarbejderne til ligningslovens 16, stk. 4

Ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 blev 10. og 11. punktum indsat i ligningslovens § 16, stk. 4.

I det forslag til lov om ændring af bl.a. ligningsloven (L 181), som skatteministeren fremsatte den 20. marts 2002 (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, side 4712 ff.), og som indeholdt forslag til de nye bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum, hedder det i de almindelige bemærkninger i afsnittet om gældende ret under punkt 2.8. om beskatning af fri bil:

"Efter ligningslovens § 16, stk. 4, fastsættes den skattepligtige værdi af fri bil til: 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien herudover. Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000 kr.

Der er således tale om en objektiv og skematisk bestemmelse. Bestemmelsen indebærer, at ansatte, der bruger firmabilen privat, ikke skal føre kørebøger. Det er således ikke afgørende ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bil, hvor stort omfanget af den individuelle private kørsel er. I stedet er der ved udformningen af bestemmelsen taget udgangspunkt i, at den ansatte beskattes svarende til, hvad det "normalt" koster selv at holde en bil.

De tilfælde, hvor førelse af kørebøger alligevel kan komme på tale, er situationer, hvor en skatteyder ikke ønsker at blive beskattet af fri bil, da den alene skal anvendes erhvervsmæssigt, men hvor skatteyderen råder over en firmabil på en sådan måde, at der efter praksis er en formodning for, at firmabilen også anvendes privat. Som typisk eksempel kan nævnes, at bilen står ved bopælen efter arbejdstid, eller at virksomhed og bopæl er på samme adresse. I et sådant tilfælde er det skatteyderen, der må dokumentere, at bilen på trods af dette ikke anvendes privat - eksempelvis via en kørebog.

Dokumentationskravet gælder, uanset om arbejdsgiveren efter vægtafgiftsloven ikke har betalt tillæg for privat anvendelse og efter momsreglerne ikke har fradraget moms af anskaffelsessummen på en firmabil på gule plader, fordi den udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, og uanset om der ved privat kørsel i en sådan bil vil være tale om overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven."

Under afsnittet om lovforslagets indhold hedder det i afsnit 3.8. om firmabiler på gule plader bl.a.

"Efter ligningslovens § 16, stk. 4, beskattes den private rådighed over en firmabil, og ikke blot den private anvendelse. Rådighed er som begreb bredere i sit anvendelsesområde end faktisk anvendelse. I praksis er der som følge heraf udviklet såkaldte formodningsregler for, hvornår en firmabil må anses at være til rådighed for privat anvendelse. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, eller en situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted. I disse situationer er det nærliggende, at bilen også anvendes privat, og det er således den ansatte (eller den, der råder over firmabilen), der må godtgøre, at bilen ikke desto mindre udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af privat rådighed over en firmabil finder anvendelse uanset, om der er tale om en firmabil på gule plader, hvor der er ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse og fradraget moms af anskaffelsessummen i overensstemmelse med, at firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt. Det kan således forekomme, at en ansat eller en selvstændig erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, som har rådighed over en sådan firmabil på gule plader, er nødt til at føre kørebøger, der dokumenterer, at firmabilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt for at sikre sig mod beskatning af privat rådighed over firmabilen. Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det urimeligt, at formodningsreglerne gælder i denne situation - navnlig når privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgifter i vægtafgiftsloven.

Det foreslås derfor indført en bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget.

Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger - der efter praksis er udviklet i forhold til denne bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i firmabilen vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgiftsloven. Det indebærer, at der skulle have været betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af anskaffelsessummen ikke have været afløftet. Hermed vil firmabilen blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private rådighed af fri bil. Det vil sige, at den skattepligtige værdi af firmabilen fastsættes til 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien herudover. Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000 kr."

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af NL.

A har supplerende forklaret, at hans daglige kørselsmønster er, at han kører hjemmefra tidligt og ud på de arbejdspladser, hvor hans medarbejdere er i gang. Han skal også besigtige arbejdspladserne i henhold til virksomhedens kvalitetssikringssystem. Sidst på dagen har han som regel møder med kunder, som der er eller skal laves tilbud til. Det er svært at sige, hvor ofte han kører direkte fra bopælen til virksomhedens adresse, men det er måske en gang om ugen. Hans tur rundt til arbejdspladserne tager typisk i 1½ til 2 timer. Det afhænger dog naturligvis af, hvor virksomheden er i gang med at udføre arbejde, idet virksomheden har arbejde i hele .... I løbet af dagen kan der også være arbejde på kontoret, som han må udføre, og drøftelser med ingeniører, arkitekter og lignende. Hans dage er meget forskellige. Der kan også pludselig komme en opringning om et akut problem, som han så må tage sig af. Han er stort set på kontoret hver dag. Når han er på kontoret, udarbejder han tilbud og laver det nødvendige papirarbejde med bl.a. kvalitetssikring. Hans kundeaftaler med private ligger typisk ud på eftermiddagen, hvor folk er hjemme. Han kører som regel direkte hjem efter sådanne kundebesøg. Virksomhedens omsætning med private kunder ligger på 5-6 mio. kr. om året. Det varierer meget, hvor mange kunder han besøger i løbet af en dag.

Han skiftede en pakning på det toilet, som han reparerede den 27. oktober 2007 på G1. Motocrossklubben ringede til ham, fordi man ikke kunne bruge toilettet, og da man var nødt til at lukke for vandet på hele pladsen, fordi vandet fossede ud af toilettet. De bad ham reparere det. Han kørte direkte ud til motocrossklubben, da han blev ringet op. Traileren stod på værkstedet. Den tog han med på vejen, fordi han så i én samlet kørsel kunne aflevere traileren til svigerfaderen, som skulle leje den. Uenigheden om fakturaen til G1 skyldtes, at motocrossklubben lige som andre klubber har en anden holdning end ham til, hvad det er rimeligt, at virksomheden skal sponsorere. Klubben mente derfor ikke, at den skulle betale udkaldstillægget.

Han lånte tidligere sin fars bil, når han skulle køre med sønnens motocrosscykel, men han har senere fået anhængertræk på BMW'en. Det fremgår ikke af motorregistret, da bilen ikke blev synet efter monteringen.

Hans svigerfar skulle den 27. oktober 2007 bruge traileren, der er lukket, til at køre med korn i forbindelse med sit landbrug. Der er intet usædvanligt i, at der gik et par måneder, inden fakturaen blev udstedt. Det er sjældent, at han får renter af fakturaer, der betales for sent.

Efter at han var blevet stoppet i en vejkontrol, talte han på stedet med NL fra SKAT. De havde efterfølgende en telefonsamtale, hvor han sagde, at han ikke kunne forstå, hvordan SKAT kunne have den holdning, som NL gav udtryk for. Han mener, at hun nævnte, at han ville blive beskattet af fri bil, men han kan ikke huske det. Han blev indkaldt til et møde med SKAT, som fandt sted den 18. januar 2008. Han tænkte ikke over, om mødet vedrørte hans personlige eller virksomhedens forhold. På mødet blev der også talt om selskabets moms. Han kan ikke huske, om der var et forslag til momsafgørelse vedrørende selskabet. Han havde andre arbejdsopgaver efter mødet, men han kan ikke nu huske hvilke. Han mener, at han på mødet har forklaret, hvordan hans typiske arbejdsdag forløber, men det er ikke sikkert, at medarbejderne fra SKAT har forstået det sådan.

NL har forklaret, at hun deltog i vejkontrollen den 27. oktober 2007. A blev stoppet i kontrollen. Han fortalte, at han havde bilen på sin bopæl, og at han kørte til og fra bopælen, hvilket han mente var i orden, fordi han havde tilkaldevagt. Nogle dage senere ringede A for at høre til sagen. Vidnet fortalte, at hun ikke havde haft tid til at se på sagen, men at en kollega havde set bilen med en lukket trailer og taget nogle fotografier på G1. Hun spurgte, om As børn kørte motocross, Hertil sagde han nej. Hun spurgte også til traileren. A svarede, at han skulle hen til sin svigerfar, som skulle låne traileren. Hun gav udtryk for, at det var privat kørsel. Der var ikke yderligere drøftelser herom. Hun udarbejdede et telefonnotat om samtalen. Det var først, efter at forslaget til ændret skatteansættelse var sendt ud, at A oplyste, at hans svigerfar skulle leje traileren.

En kollega har haft kontakt til motocrossklubben. Hun mener, at der var tale om telefonisk kontakt. Der var også andre forhold efter vejkontrollen, som man skulle snakke med motocrossklubben om. Klubben oplyste, at man ikke ville betale de 500 kr. på fakturaen for udkald, men klubben har ikke ønsket at uddybe dette.

Under mødet den 18. januar 2008 gentog A, at det efter hans opfattelse var i orden, at han benyttede bilen til at køre mellem hjem og arbejde, fordi han havde en vagtordning. De talte ikke om, hvor ofte han brugte bilen til at køre mellem hjem og arbejde, Han nævnte heller ikke noget om sit kørselsmønster i øvrigt, og de spurgte ikke ind til det. Han medbragte kopi af fakturaen af 31. december 2007 til sin svigerfar. I princippet drejede mødet sig om både As personlige skattemæssige forhold og virksomhedens momssag. Momssagen blev dog ikke specifikt drøftet. Materialet i sagen er indkaldt fra H1 A/S, og telefonnotater vil derfor typisk ligge på sagen vedrørende H1 A/S.

Anbringender

A har for landsretten ikke gentaget sit anbringende om, at bilen er et specialindrettet køretøj, der er undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

A har heller ikke gentaget sit anbringende om, at han har haft bilen til rådighed som led i en vagtordning.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har for landsretten fremhævet, at den i sagen omhandlede Volvo er en bil på gule plader, hvor momsen er afløftet i fuldt omfang. Hans kørsel i Volvoen er dermed efter ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum, undtaget fra beskatning. Bevisbyrden for, at han har benyttet Volvoen til privat befordring, påhviler i denne situation Skatteministeriet, og denne bevisbyrde har ministeriet ikke løftet for så vidt angår de tre indkomstår, som sagen drejer sig om.

Bevisbyrdereglen fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum, og der er eksempler fra praksis på, at det er en vanskelig bevisbyrde at løfte for Skatteministeriet,

Ministeriet har således hverken godtgjort, at han har foretaget befordring direkte fra sin private bopæl til virksomheden i mere end 60 dage inden for en 24-måneders periode i de omhandlede indkomstår, at han i forbindelse med sin kørsel til G1 den 27. oktober 2007 og udleje af en trailer samme dag til sin svigerfar har foretaget privat kørsel, eller at hans kørsel til mødet den 18. januar 2008 til mødet med SKAT var privat kørsel.

Skatteministeriet har for landsretten fremhævet, at det er korrekt, at det er ministeriet, der efter ligningslovens § 16, stk. 4, 10. punktum, har bevisbyrden for, at en bil, der er registreret på gule plader, og hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, benyttes privat. Bestemmelsen er alene en bevisbyrderegel, og det betyder, at den ikke finder anvendelse, hvis det viser sig, at bilen alligevel benyttes privat. Det er i så fald skatteyderen, der i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-9. punktum, skal bevise, at han eller hun ikke har haft bilen til fri rådighed. Er det blot i et enkelt tilfælde konstateret, at bilen benyttes privat, er det således skatteyderen, der har bevisbyrden.

I denne sag er det både den 27, oktober 2007 og den 18. januar 2008 konstateret, at A har kørt privat i Volvoen, og han har ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke har haft fri rådighed over bilen, der fast befandt sig ved hans bopæl.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum, er A alene skattepligtig af privat kørsel i den omhandlede Volvo på gule plader, hvis skattemyndighederne kan bevise, at han har kørt privat i bilen. Hvis det lægges til grund, at han har kørt privat i bilen, er det til gengæld efter ligningslovens § 16, stk. 4, 1.- 9. punktum, A, der skal godtgøre, at bilen ikke har været til rådighed for ham til privat kørsel.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at mødet den 28. januar 2008 [18. januar 2008.red.SKAT] havde relation til både As personlige skattemæssige forhold og til H1 A/S' momsmæssige forhold. Der er derfor ikke grundlag for at anse As kørsel i Volvoen til dette møde som privat kørsel.

A benyttede bilen til kørsel til G1 den 27. oktober 2007. Landsretten finder det efter dateringen af fakturaen og oplysningen fra G1 til SKAT ikke bevist, at kørslen til motorbanen ikke havde forbindelse med den reparation af et toilet, som A har forklaret om, og som der den 29. oktober 2007 er udstedt en faktura for. Der er derfor ikke grundlag for at anse denne del af kørslen den 27. oktober for privat.

Imidlertid medbragte A som påhæng under kørslen en lukket trailer, der ejes af H1 A/S. Efter den forklaring, som SKAT's medarbejder NL har afgivet, lægger landsretten til grund, at A få dage efter den 27. oktober 2007 til hende oplyste, at traileren var medbragt, fordi han skulle hen til sin svigerfar, der skulle låne traileren. Til mødet den 18. januar 2008 medbragte A, der er direktør for H1 A/S og hovedanpartshaver i et holdingselskab, som ejer aktierne i H1 A/S, der er en VVS virksomhed, imidlertid en faktura til sin svigerfar på leje af trailer og levering på i alt 812,50 kr. Fakturaen var først udstedt den 31. december 2007. Landsretten finder under disse omstændigheder efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at det kan lægges til grund, at kørslen med traileren til svigerfaderen har været privat.

Landsretten finder det herefter bevist, at bilen har været benyttet til privat kørsel den 27. oktober 2007, og det er derfor A, der skal godtgøre, at han ikke i øvrigt har benyttet bilen privat og haft den til rådighed til privat kørsel.

Bilen har fast været placeret ved hans bopæl, og der er ikke ført kørebog. A har efter NLs forklaring og det mødenotat, som hun har udarbejdet, oprindeligt oplyst, at han benyttede Volvoen til kørsel mellem bopælen og hjemmet, og at han mente sig berettiget hertil, idet han havde tilkaldevagt. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt har A, der er direktør og som nævnt hovedaktionær i H1 A/S, ikke godtgjort, at han ikke har haft bilen til rådighed til privat kørsel.

Allerede med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 25.000 kr. til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens forløb og omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministenet med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.