Skatteforlaget

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1996, 177 VLD

Et dødsbo efter en uddannet snedker, der i en årrække havde malet et større antal malerier, blev anset for at være indkomstskattepligtigt jf. SL § 4, af et beløb, som var opnået ved salg af 53 malerier og ved udlæg efter vurdering af 94 malerier.

Erhvervsdrivende, ikke SL § 5 a.

TfS 1990, 236 ØLD

En tæppehandlers salg af tæpper fra privat indbo blev anset for at være et led i hans almindelige næringsvirksomhed.

TfS 1987, 161 ØLD

En skatteyder blev ikke beskattet af fortjeneste ved salg af mønter, mineraler og andre effekter, da det ikke tilstrækkeligt sikkert kunne antages, at der forelå erhvervsmæssig virksomhed.

Ikke næring.

Skd.1984.69.225

En mønthandlers private samling kunne successivt over en årrække overføres til forretningen, således at der kunne tages fradrag for værdien på overførselstidspunktet.

Ikke spekulation.

Overførsel af privat samling til erhverv.

Vestre Landsrets dom af 6. oktober 1983.

Landsskatteretskendelser

SKM2014.219.LSR

Byretten havde fastslået, at en kunstners virksomhed var hobbyvirksomhed.

Skatterådet fandt, at kunstnerens salg af egne frembragte kunstværker ikke kunne betragtes som salg af private aktiver. Vederlaget var derfor ikke skattefrit jf. SL § 5. Indtægterne skulle derimod beskattes efter SL § 4, og beskatningen skulle ske i salgsåret.

Dette gjaldt uanset, om der var tale om kunstværker, der var fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år, og uanset, om der var tale om bestillingsarbejde eller ej, idet indtægten skulle beskattes ved retserhvervelsen.

Heller ikke salg fra eget lager af bøger, som var udgivet med tilskud fra Undervisningsministeriet, var skattefrit som salg af privat indbo. Indkomsten skulle derfor beskattes løbende i takt med salget af bøgerne.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse på dette punkt.

Afgørelsen er en delvis stadfæstelse af SKM2013.39.SR.

Afgørelsen omtales også i afsnit C.C.1.1.2 om ikke erhvervsmæssig virksomhed og i afsnittene C.C.2.5.3.2.2 og C.C.2.5.3.2.10 om beskatningstidspunktet.

SKM2008.1006.LSR

Privat indbo. Ikke næring eller spekulation

En guitarbyggers salg af en antik spansk guitar blev anset for salg af privat indbo, der ikke kunne anses som erhvervet som led i næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Guitaren havde under hele ejerperioden været holdt adskilt fra guitarbyggerens erhvervsmæssige virksomhed og havde ikke været udstillet i værkstedet. Landsskatteretten lagde vægt på, at

• købet var finansieret gennem private midler uden om virksomheden
• guitaren var forsikret gennem en privat tegnet forsikring
• hensigten med erhvervelsen af guitaren var at spille på den
• guitaren efter rettens opfattelse måtte betragtes som et samlerobjekt
• guitarbyggerens primære arbejde bestod i restaurering og reparation af guitarer, samt på, at han kun solgte ganske få guitarer om året i et væsentligt lavere prisleje.

At guitaren havde været en god investering var således ikke tilstrækkeligt til at statuere spekulation.

Se også afsnit C.C.2.1.3.3.3 om spekulation.

TfS 1991, 409 LSR

Erhvervsmæssig virksomhed. Dødsbo efter kunstmaler - salg af malerier.

Landsskatteretten fandt, at en kunstmalers virksomhed måtte anses for at være erhvervsmæssig, og indtægter skulle derfor beskattes efter SL § 4, stk. 1, litra a. Retten henviste til, at kunstmaleren havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og solgt malerier, selvom det var i begrænset omfang.

Indtægten ved dødsboets salg af malerier var derfor skattepligtig, jf. SL § 4 a, og der var ikke tale om salg af privat indbo, som var undtaget fra skattepligt, jf. SL § 5.

SKAT

Bitcoins.
Skatterådet besvarede en række spørgsmål om Bitcoins. Rådet forudsatte, at virksomheden, en rådgivningsvirksomhed, ikke drev næring eller spekulation med Bitcoins.

Rådet fandt bl.a., at Bitcoins ikke kan anses for en officiel valuta. Alene den værdi, der fremgår af købs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventuelt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhed må ikke være påvirket af kursregulering på Bitcoins i en betalingstransaktion.

Rådet fandt, at anvendelsen af Bitcoins fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til almindelig samhandel var udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoins, og at der derfor ikke var tale om vederlagsnæring for virksomhedens vedkommende.

Anvendelsen af Bitcoins i virksomheden var ikke erhvervsmæssigt begrundet, men et udslag af spørgers personlige interesse. Anvendelsen vedrørte således spørgers privatsfære.

Virksomhedens udgifter til vederlaget til Bitcoins-exchangeren kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Beholdninger af Bitcoins er omfattet af begrebet formuegenstande, der som udgangspunkt ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. SL § 5.

Hvis der efter en konkret bedømmelse er tale om afståelse af formuegenstande som led i næring eller spekulation, hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil der dog kunne ske beskatning af afståelsen efter de regelsæt, der gælder for disse områder.

Hvis skibet overgik fra fuldstændig privat anvendelse til både erhvervsmæssig og privat anvendelse, ville det blive anset for køb at den del, der blev erhvervsmæssig, jf. AL § 4.

SKM2012.404.SR

Skatterådet bekræftede, at når vindmølleandele er omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3, er der tale om et privat aktiv.

Derfor beskattes evt. fortjeneste ikke, og tab kan ikke trækkes fra, jf. SL § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet bekræftede også, at fysiske personer, der udnytter køberetten efter Lov om fremme af vedvarende energi § 13, ikke er skattepligtige jf. KGL § 29 af en eventuel gevinst ved salg af vindmølleandelene. Evt. tab kan ikke trækkes fra.