C.C.2.1.4.2 SKATs vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af virksomhedens forskellige varegrupper

Dette afsnit beskriver, dels hvad satserne er, og hvad de bruges til, dels hvilke varegrupper der har satser. Det beskriver også formålet med satserne, hvilke varegrupper satserne omfatter, og hvordan der forholdes, hvis der ikke er fastsat satser og regler og praksis på området.

Afsnittet indeholder:

Beskrivelse af satserne

SKAT fastsætter hvert år på baggrund af tal fra bl.a. Danmarks Statistik vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. Det gælder dels handlendes varer, der ansættes til en pengeværdi, dels vand og forskellige energityper til bl.a. opvarmning, der ansættes til et gennemsnitligt forbrug, hvis andel af det samlede forbrug på den måde udgør en værdi. Den sidste type forekommer både i handels- og produktionsvirksomheder. Disse satser offentliggøres i en SKAT-meddelelse i slutningen af det år, der ligger umiddelbart forud for det år, satserne skal gælde for.

Virkningen af det vejledende aspekt viste sig i SKM2005.362.LSR, hvor det private vareudtag ikke omfattede værdien af tobak, fordi den selvstændige ikke var ryger, selv om virksomheden handlede med tobak. Se afsnittet om de aktuelle vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper nedenfor.

At der er tale om mindstesatser betyder, at SKAT efter konkret vurdering kan værdiansætte en virksomhedsejers private udtag af fx tobak, til fx det dobbelte, hvis det er oplyst, at den pågældende er storryger.

Begrundelse for satserne

En selvstændigt erhvervsdrivende skal bogføre sit private udtag af varer fra lageret løbende, og hvis han eller hun har undladt at opfylde denne pligt, skal værdien af det private udtag ansættes skønsmæssigt og tillægges den selvstændiges skattepligtige indkomst. Se C.C.2.1.4.1 om opgørelse af det private forbrug af varer fra virksomheden.

For at lette både forbrugsopgørelsen og værdiansættelsen samt gøre begge ensartede og forudsigelige har SKAT for selvstændigt erhvervsdrivende fastsat vejledende mindstesatser på et gennemsnitligt forbrug af henholdsvis almindelige husholdningsvarer og af elektricitet, vand og varme.

Hvis den selvstændige driver virksomhed med varer og produkter, hvor der ikke er fastsat vejledende mindstesatser, skal værdien af det private udtag foretages efter et skøn, som tager udgangspunkt i indkøbsprisen med tillæg af eventuelle produktionsomkostninger, men uden tillæg af normal fortjeneste.

De aktuelle vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper

Handlendes forbrug af egne varer

For selvstændigt erhvervsdrivende, der er handlende, har SKAT for x2017x fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, som kan bruges til at ansætte værdien af det skønnede private vareforbrug, hvor en handlende ikke selv har bogført sit private udtag.

SKAT skal som udgangspunkt ansætte værdien for den enkelte handlende, så den afspejler den sammensætning af varegrupper, som den handlende konkret fører i sin forretning. xSe SKM2016.541.SKAT.x

Det betyder dog ikke, at den handlende automatisk skal beskattes af privat udtag af alle de varegrupper, som forretningen har i sit sortiment, hvis den selvstændige eller andre i husstanden ikke forbruger en bestemt varekategori, fx tobak. Se SKM2005.362.LSR.

Dog beror vurderingen i sidste ende på konkret bevisførelse og -bedømmelse, bl.a. fordi sådanne varer jo kan være udtaget, fordi de skal bruges til gæster eller som gaver.

Selv i et tilfælde, hvor en slagter ikke førte alle varearter i en varegruppe, kunne han efter et skøn nedsætte værdien af eget vareforbrug. Se TfS 1987, 325 LSR.

xSatser mv.x

2015

2016

x2017 x

Fødevarer

13.630 kr.

13.830 kr.

x13.860 kr.x

Drikkevarer

3.970 kr.

3.950 kr.

x3.870 kr.x

Tobak

3.220 kr.

3.240 kr.

x3.250 kr.x

Andet

4.030 kr.

4.090 kr.

x4.100 kr.x

De tre hovedgrupper, der er nævnt ovenfor: Fødevarer, drikkevarer og andet, er sammensat af følgende varegrupper:

Fødevarer

2015

2016

x2017x

Brød, mel, gryn, kager, pasta, ris

2.550 kr.

2.560 kr.

x2.590 kr.x

Kød og kødvarer

2.700 kr.

2.720 kr.

x2.670 kr.x

Fisk og xskaldyrx

710 kr.

730 kr.

x750 kr.x

Mælk, fløde, ost, æg smør, margarine, olier mv.

2.690 kr.

2.550 kr.

x2.510 kr.x

Frugt, grøntsager og kartofler

2.250 kr.

2.480 kr.

x2.560 kr.x

Kaffe, te, kakao og sukker

2.250 kr.

2.310 kr.

x2.290 kr.x

Andre fødevarer

480 kr.

480 kr.

x490 kr.x

Drikkevarer

Sodavand og lignende

1.220 kr.

1.160 kr.

x1.100 krx.

Spiritus og likør

340 kr.

350 kr.

x350 kr.x

Vin, port-, frugt-, hedvin, champagne og lignende

1.310 kr.

1.330 kr.

x1.340 kr.x

Øl

820 kr.

830 kr.

x820 kr.x

Andre drikkevarer

280 kr.

280 kr.

x260 kr.x

Andet

Rengørings- og pudsemidler og -udstyr

590 kr.

600 kr.

x600 kr.x

Planter, blomster, gødning og lignende

1.030 kr.

1.040 kr.

x1.040 kr.x

Aviser og tidsskrifter

990 kr.

1.040 kr.

x1.080 kr.x

Toiletartikler og andre småting til personlig pleje

1.420 kr.

1.410 kr.

x1.380 kr.x

For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser:

2015

2016

x2017x

Beklædning

2.780 kr.

3.000 kr.

x2.860 kr.x

Fodtøj

980 kr.

1.090 kr.

x1.130 kr.x

Ovenstående satser er eksklusive moms og svarer til én forbrugsenhed.

Værdien af husstandens samlede skønnede forbrug kan opgøres sådan:

I alle tilfælde er det alderen ved indkomstårets begyndelse, der er afgørende for vægtningen.

Se SKM2003.229.LSR, hvor en restauratør var skattepligtig af forbrug af egne varer for et barn, der var i vuggestue. Forbruget skulle som udgangspunkt ansættes efter ovennævnte satser, der dog skulle reduceres med en tredjedel, fordi barnet dagligt havde fået mad i vuggestuen. Afgørelsen er derfor en konsekvens af, at satserne forudsætter, at forbrugsenheden svarer til fuld kost.

Bemærk

De varegrupper, som ikke har satser, skal ansættes til en værdi ud fra et konkret skøn, der tager udgangspunkt i indkøbsprisen, eventuelt med tillæg af løn og produktionsomkostninger, men uden tillæg af normal avance.

Eksempel 1

Satserne gælder også for fx restauratører og lignende, men satserne skal eventuelt tillægges et passende beløb, hvis de fører flere varegrupper end dem, der har satser.

Eksempel 2

I de tilfælde, hvor restauratøren ikke selv arbejder i restauranten, lægger SKAT et skønsmæssigt beløb til for lønomkostninger, der kunne vedrøre fx tilberedning af en middagsret, serveringen af den samt opvask af service.

Privat andel af elektricitet, vand og varme

Privat andel af elektricitet, vand og varme fastsættes for x2017x på grundlag af et ansat årligt forbrug. Se xSKM2016.541.SKATx. Dette private forbrug sættes derefter i relation til virksomhedens samlede forbrug, og den private andel af udgiften lægges til virksomhedens overskud, i hvilket udgiften til varekøb allerede er fragået som driftsomkostning.

Forbrug

El til opvarmning

80 kWh pr. m2

El til varmt vand (1-4 personer)

3.000 - 3.600 kWh

El til lys og husholdning

- for lejligheder

2.000 kWh

- for parcelhuse

4.000 kWh

Vandforbrug 1 person

106 liter pr. døgn

Olieforbrug (enfamiliehus på 120-130 m2)

2.500 liter

Naturgasforbrug (enfamiliehus på 120-130 m2)

2.200 m3

Træaffald

En selvstændigt erhvervsdrivende, som bruger afskåret træ fra sin virksomhed til at opvarme sin bolig, beskattes ikke af den besparelse på varmeudgiften, som han eller hun på den måde opnår. Dog kan eventuelle driftsomkostninger, fx til transport, som specifikt kan henføres til brugen af træet til opvarmning af privatboligen, beskattes hos den erhvervsdrivende for derved at reducere den tilsvarende driftsomkostning i virksomheden.

Se også

Se også

Se også Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2005.362.LSR

Personer, der ikke var rygere, skulle ikke tælles med i værdiansættelsen af forbrug af egne varer i en virksomhed og dermed heller ikke indgå i grundlaget for beskatning af fri tobak, bare fordi virksomheden solgte tobak (døgnkiosk).

SKM2003.229.LSR

Et vuggestuebarn, der spiste 1 måltid i vuggestuen, skulle medregnes i den selvstændiges forbrug af egne varer med 2/3 af den vejledende sats for børn, hvorved satsen blev reduceret med 1/3 svarende til 1 måltid, som barnet indtog i vuggestuen.

TfS 1987, 325 LSR

En slagtermester kunne efter et skøn nedsætte de vejledende satser i de tilfælde, hvor han i varegruppen, som bestod af 2-4 varearter, ikke havde ført dem alle i sin forretning.