Afsnittet beskriver reglerne om fradrag for lønmodtagere, der har erhvervsmæssig befordring for flere samtidige arbejdsgivere.
Afsnittet indeholder:
Lønmodtagere kan ligesom selvstændige m.fl. fratrække erhvervsmæssige befordringsudgifter som nævnt i LL § 9 B, stk. 1, hvis de
Begrænsningen af fradragsretten for lønmodtageres udgifter til det beløb, hvormed de samlede udgifter overstiger x5.900 kr. i 2017 xefter LL § 9, stk. 1, gælder ikke fradrag for befordring omfattet af LL § 9 B, stk. 4. Se LL § 9, stk. 2.
Baggrunden for bestemmelsen er, at lønmodtagere, der har flere arbejdsgivere på én gang, og hvis befordring samtidig vedrører flere af disse arbejdsgivere, kan have vanskeligheder med at få udbetalt skattefri godtgørelse.
Betingelserne for at foretage fradraget er,
Der er derfor i bestemmelsen opstillet snævre betingelser for at foretage fradraget, og bestemmelsen skal administreres i overensstemmelse hermed. Fradrag for udgifter til befordring efter LL § 9 B, stk. 4, kan ikke kombineres med modtagelse af skattefri godtgørelser. Se LL § 9 B, stk. 4, 4. pkt. Dette gælder i relation til såvel den enkelte befordring som til årets samlede befordring. Det er derfor en forudsætning for at foretage fradrag, at samtlige godtgørelser, der modtages i årets løb, indtægtsføres.
Betingelsen om antal arbejdsgivere kan illustreres af to afgørelser fra praksis. I begge tilfælde blev det afvist, at bestemmelsen i LL § 9 B, stk. 3 (nu stk. 4) kunne anvendes:
Der er typisk tale om befordring, der foregår efter et fast mønster, men hvor der konstant køres til en lang række forskellige arbejdspladser. Når befordringen vedrører flere arbejdsgivere, falder den strækning, der køres, fx på to forskellige dage, i overvejende grad sådan, at vejen ville være sammenfaldende, hvis befordringen blev udført for hver arbejdsgiver for sig.
Kundeopsøgende aktiviteter består typisk i at køre ud til kunder, nye såvel som gamle, for at sælge virksomhedens produkter, uanset om produkterne har karakter af varer eller tjenesteydelser. Den kundeopsøgende aktivitet skal have en vis fast karakter over året.
Betingelserne for at foretage fradrag kan eksempelvis være opfyldt for handelsrejsende, der virker for afsætning af varer for flere arbejdsgivere. Som et andet eksempel kan nævnes assurandører, der er ansat i flere selskaber og tegner forsikringer for disse selskaber. Hvorvidt der foreligger ansættelsesforhold i flere selskaber, skal afgøres ud fra en konkret bedømmelse i det enkelte tilfælde.
Da det er en forudsætning, at den samlede befordring vedrører flere (mindst to) arbejdsgivere på en gang, kan der ikke foretages fradrag for udgifter til befordring i forbindelse med fx et fast job om dagen og et bijob om aftenen. Sådan befordring kan i stedet fratrækkes efter reglerne i LL § 9 C.
Forudsætningen for at fratrække udgifter til erhvervsmæssig befordring er som for selvstændige m.fl., at de almindelige betingelser i LL § 9 B er opfyldt. Se afsnit C.A.4.3.3.3.1.
Fradraget kan efter den skattepligtiges valg foretages med:
Anvendes Skatterådets satser, gælder den høje sats kun for de første 20.000 km, der i alt er kørt erhvervsmæssigt i indkomståret. Se TfS 1997, 196 HRD. Dommen er refereret i afsnit C.A.4.3.3.3.2. Fradraget efter LL § 9 B, stk. 4, foretages i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 9.
Lønmodtagere, der er omfattet af LL § 9 B, stk. 4, 3. pkt., kan fratrække udgifter til passage af broer, tunneller mv. med de faktiske omkostninger. Fradraget foretages i den personlige indkomst.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
TfS 1997, 196 HRD | Fradrag for erhvervsmæssig befordring med den høje sats kunne kun foretages for maksimalt 12.000 km, selvom samlet kørsel for flere arbejdsgiver oversteg denne grænse | Dommen gælder tilsvarende for den nuværende grænse på 20.000 km |
Landsskatteretskendelser | ||
Befordringsfradrag efter LL § 9 B, stk. 4 blev godkendt for en konsulent, der var lønmodtager, da det måtte anses godtgjort, at hans kørsel havde bestået i kundeopsøgende aktiviteter og betingelserne i øvrigt måtte anses opfyldt. | ||
TfS 1998, 191 LSR | Direktør og eneste ansatte i selskab, der formidlede salg af møbler til England havde kun én arbejdsgiver. Fradrag efter LL § 9 B, stk. 3, nægtet. | Nu LL § 9 B, stk. 4 |
TfS 1997, 564 LSR | Ansat i fagforening ikke anset for at have flere arbejdsgivere. Fradrag efter LL § 9 B, stk. 3, nægtet. | Nu LL § 9 B, stk. 4 |