Dokumentets metadata

Elafgift - lejer anset som producent og forbruger af elektricitet fra erhvervsmæssigt anvendt solcelleanlæg

Skatterådet bekræfter, at en lejer af en erhvervsudlejningsejendom og et solcelleanlæg monteret på denne ejendom tilhørende A A/S (spørger), kan blive undtaget fra elafgift efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet finder, at lejer kan anses som producent og forbruger, idet lejeren ud fra sagens oplysninger overtager det fulde driftsansvar vedrørende solcelleanlægget, idet dette drives for lejers egen regning og risiko. Ud fra en vurdering af beskrivelserne af de tekniske installationer finder Skatterådet, at betingelsen om, at den producerede elektricitet fra solcelleanlægget ikke har forbindelse til det kollektive elforsyningsnet forud for lejers eget forbrug, er opfyldt.

Spørgsmål

1. Kan lejer blive undtaget fra elafgift efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c?

Svar

1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S (spørger) er et ejendomsselskab, der driver virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme

Dispositionen

Spørger har investeret i et fotovoltarisk solcelleanlæg med en kapacitet på under 1 MW og fået dette monteret på taget af en af sine erhvervsudlejningsejendomme. Spørger påtænker nu at udleje solcelleanlægget sammen med erhvervsejendommen til den nuværende lejer (lejeren) af ejendommen.

Det vil således være lejeren af erhvervsejendommen, der bliver både producent og forbruger af den producerede elektricitet fra solcelleanlægget.

Lejeren vil have ansvaret for den løbende drift af solcelleanlægget, herunder vedligeholdelse af anlægget og udskiftning af komponenter, når vedligeholdelse ikke længere er økonomisk fornuftig. Det forventes, at lejeren vil indgå en serviceaftale direkte med leverandøren af anlægget. Betaling for serviceaftalen vil ske direkte mellem lejeren og leverandøren af den aftalte løbende servicering af anlægget.

Lejeren vil tillige bære risikoen for den reelle produktion fra anlægget, idet spørger dog vil transportere de produktionsgarantier leverandøren af anlægget har stillet overfor spørger.

Der er tale om, at spørger er udlejer af både erhvervsejendommen og solcelleanlægget.

Spørger vil fastsætte prisen for lejen af solcelleanlægget som en fast årlig leje, der betales kvartalsvis og som reguleres med enten en fast årlig procent eller i forhold til nettoprisindekset.

Vilkårene for leje af solcelleanlægget vil spørger aftale i en særskilt indgået lejekontrakt med lejeren af erhvervsudlejningsejendommen. Den særskilte lejeaftale vedrørende solcelleanlægget vil tidsmæssigt, herunder opsigelsesvarsler, opsigelighed mv., følge den særskilte lejeaftale vedrørende erhvervsejendommen.

Solcelleanlæg er en betragtelig investering, hvorfor afskrivningsmulighederne samt lejeindtægterne i forbindelse med udlejning heraf har en væsentlig betydning for spørgers investering.

Formålet med dispositionen er at tilføre den pågældende erhvervsudlejningsejendom energi (el) fra solcelleanlægget, der produceres og anvendes / forbruges af lejeren og dermed af den erhvervsvirksomhed, som lejeren driver i ejendommen. El-produktionen skal således anvendes dels til ejendommens almindelige elforbrug og dels til elforbrug forbundet med produktionsprocessen, afhængig af hvilket type erhvervsvirksomhed, der er tale om, og dermed anvende grøn energi (el) helt eller delvist.

Solcelleanlæggets produktion af elektricitet vil enten ikke blive afsat til el-nettet eller vil blive afsat til el-nettet, i perioder, hvor produktionen overstiger ejendommens elforbrug og således kun sporadisk, idet det pågældende solcelleanlæg som udgangspunkt kan / vil dække ejendommens gennemsnitlige elforbrug med omkring 25 % årligt. Der vil således kun undtagelsesvist blive afsat elektricitet til el-nettet. Spørger er i den forbindelse bekendt med, at nettoafregning i medfør af bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (nr. 804 af 28/6 2010) ikke vil kunne anvendes af lejeren, idet der i bekendtgørelse stilles krav om, at producenten er ejer af anlægget. Dermed er spørger også indforstået med, at der kun kan opnås afgiftsfritagelse for den el-produktion, som lejer forbruger og dermed ikke for en eventuel overproduktion.

Solcelleanlægget tilsluttes lejerens installation individuelt, således at lejeren er afregningspligtig overfor både net-virksomheden, samt el-leverandøren. Tovejsmåleren, der måler leverancen fra og til det offentlige net, opgøres for lejeren. Spørger har ingen forpligtelser overfor afregning af tovejsmåleren. Tilslutningsmetoden kan illustreres således:

Spørger er fremkommet med en teknisk beskrivelse af installationerne. Uddrag heraf er anført her:

"Elektricitet, der produceres af solcelleanlægget vil altid blive forbrugt i bygningen forud for en produktion til det offentlige elektricitets net.

• Såfremt forbruget i bygningen er større end den af solcelleanlægget producerede elektricitet, vil restancen blive leveret fra det offentlige elektricitets net.
• Såfremt forbruget i bygningen er mindre end den af solcelleanlægget producerede ekektricitet, vil overproduktionen blive leveret til det offentlige elektricitets net.

Der kan ikke forekomme situationer, hvor der leveres elektricitet til det offentlige elektricitets net fra solcelleanlægget samtidigt med, at der leveres elektricitet fra det offentlige elektricitets net til bygningen.

Elektricitet følger spænding og kan alene løbe en retning ad gangen i et kabel.

Ovenstående forudsætter en elektrisk infrastruktur i bygningen, hvor der udelukkende er én aktiv forsyning fra det offentlige elektricitets net til det gældende kredsløb. Det er spørgers opfattelse, at dette altid er tilfældet, da det er teknisk umuligt at have flere aktive forsyninger fra det offentlige net simultant, hvorfor dette ligeledes er tilfældet i den aktuelle situation, hvorpå der forespørges.

Teknisk opsætning

Den konkrete bygning er forsynet med elektricitet fra det offentlige elektricitets net. Alt forbrug af elektricitet i bygningen måles ved tilslutningen til hovedtavlen på kablet fra transformerstationen.

Solcelleanlægget er tilsluttet den gældende bygnings elektriske net via en el-tavle. Afregningsmåler fra forsyningsselskabet placeres imellem solcelleanlæggets el-tavle og el-tavlen i bygningen, hvor elektriciteten fra solcellerne indføres.

Elektricitet måles derfor både ved tilslutningen til bygningen fra det offentlige elektricitets net og ved tilslutningen fra solcelleanlægget. Måleren ved tilslutningen fra det offentlige elektricitets net har to tælleværk, således at den kan måle indgående og udgående elektricitet særskilt.

Elektriciteten fra solcellerne, som ligger på indersiden af afregningsmåleren fra det offentlige elektricitets net, vil til hver en tid blive brugt forud for elektricitet fra det offentlige net.

Såfremt mindre end 100 % af elektriciteten dækkes af produktionen fra solcelleanlægget, vil restancen blive udleveret fra det offentlige net pr. automatik.

Såfremt mere end 100 % af forbruget i bygningen leveres af produktionen fra solcelleanlægget, så bliver den ekstra produktion (sporadisk) af solcelle-elektricitet leveret til det offentlige elektricitets net, hvilket bliver registreret af de udgående tælleværk på måleren fra det offentlige elektricitets net. Denne leverance til det offentlige net afregnes jf. gældende satser fra energinet.dk.

Endvidere er spørger fremkommet med et notat, der indeholder en teknisk beskrivelse af installationer mv., hvis der er tale om en udlejningsejendom med flere lejere, hvor alene én af lejerne også lejer solcelleanlægget. De tekniske installationer skal sikre, at produktion fra solcelleanlægget udelukkende forbruges i den del af ejendommen, som lejes af den lejer, der producerer el fra det lejede solcelleanlæg monteret på taget af den pågældende erhvervsejendom. Af denne beskrivelse fremgår bl.a. følgende:

"Rammen for den aktuelle situation er en bygning, hvori der er 2 lejere med et, af forsyningsselskabet, særskilt afmålt forbrug af elektricitet.

• Lejer A får udelukkende almindelig elektricitet fra det offentlige elektricitets net.
• Lejer B lejer solcelleanlægget på taget og producerer derfor delvist sit eget forbrug af elektricitet. Den resterende del leveres af det offentlige elektricitets net.

Solcelleanlægget er direkte tilsluttet Lejer B's forbrugstavle (el tavle). Elektricitet fra solcelleanlægget bliver udelukkende brugt af Lejer B, og alt overproduktion forsynes til det offentlige elektricitets net. Lejer A har ikke mulighed for at få adgang til elektriciteten fra solcelleanlægget.

For at tilslutte solcelleanlægget direkte til Lejer B's forbrugstavle, trækkes et kabel inde i bygningen mellem solcelleanlæggets produktionstavle, og forbrugerens forbrugstavle.

Alene forbrugeren på indersiden af den afregningsmåler, som er opsat af forsyningsselskabet, kan tilgå elektriciteten fra solcelleanlægget. På ydersiden af afregningsmåleren sidder det offentlige net.

Elektriciteten fra solcelleanlægget skal altid leveres på indersiden af den enkelte lejers forbrug, således at man kan sikre den korrekte lejer altid modtager et målbart antal kilowatt timer. Det er også vigtigt, at man altid for den enkelte lejer kan måle en eventuel overproduktion ved afregningsmåleren."

Som det fremgår ovenfor, er der tale om en påtænkt disposition, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det fremgår af elafgiftslovens (bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet) § 2, stk. 1, litra c, at undtaget fra afgiften er elektricitet som fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten. Et solcelleanlæg vil opfylde betingelserne for "anden vedvarende energi".

Ved indgåelse af en lejekontrakt mellem spørger (ejeren af solcelleanlægget) og lejeren (forbrugeren af solcelleanlægget), hvormed lejer påtager sig risikoen, driften og vedligeholdelse af solcelleanlægget i lejeperioden, vil lejer være at anse som producent af produktionen af elektricitet fra solcelleanlægget, ligesom hvis lejer / forbrugeren af solcelleanlægget måtte leje et hvilket som helst andet driftsmiddel. Lejeren / forbruger af solcelleanlægget betaler en fast årlig leje til spørger for retten til at drive og anvende produktionen fra solcelleanlægget.

Det er derfor spørgers opfattelse, at lejeren opfylder betingelserne i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, dels ved at produktionen fremstilles på et vedvarende energianlæg (solcelleanlæg), dels ved at lejeren er såvel producent som forbruger af produktionen af elektricitet fra solcelleanlægget og dels ved, at elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, ikke er betinget af, at producenten, der tilsvarende er forbruger af elektriciteten, ejer solcelleanlægget.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at lejer kan blive undtaget fra elafgift efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Lovgrundlag

El-afgiftslovens (lbkg. nr. 310 af 1/4 2011) § 2, stk. 1, litra a og c

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

Undtaget fra afgiften er elektricitet, som

a. fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW,

[...]

c. fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten.

Lovforarbejder

El-afgiftslovens § 2, stk. 1, litra c fik sin nuværende formulering ved § 1, nr. 1 i lov nr. 626 af 21/12 1983 (L 39 1983/84). Af lovforslagets bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

[...]Til § 1, nr. 1 og 2.

Den gældende bestemmelse om afgiftsfritagelse for elektricitet, der fremstilles ved vind- eller vandkraft, og som forbruges direkte af producenten, foreslås udvidet til også at omfatte elektricitet, der fremstilles på basis af biogas og anden vedvarende energi. Samtidig foreslås en udvidelse af afgiftsfritagelsen, således at den også kommer til at omfatte den elektricitet, der tilbagekøbes fra nettet. [...]"

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget blev der fremsat et ændringsforslag, som bl.a. fjernede lovforslagets undtagelse for elafgift af elproduktion, som producenten tilbagekøber fra elnettet. Denne fritagelse blev i stedet afløst af en tilskudsmodel, hvilket fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget gengivet her:

"Med den foreslåede ændring af lovforslaget imødekommes et ønske om, at der gives et tilskud til bl.a. al vindmølleproduceret elektricitet. Vindmølleejeren stilles med den foreslåede ændring bedre end efter det oprindelige lovforslag, såfremt produktionen er større end forbruget. Tilskuddet er af samme størrelse som el-afgiften pr. kWh. De momsregistrerede virksomheder kan ikke få tilskud i det omfang, de allerede efter de gældende regler får tilbagebetalt el-afgiften."

Praksis

SKM2007.541.SKAT

Skatteministeriet har ved denne meddelelse beskrevet den afgiftsmæssige stilling efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Der var i det konkrete tilfælde tale om, at egenproduceret el på vindmøller (vindkraft) skulle anvendes til at fremstille varme. Den fremstillede varme skulle leveres / afsættes som fjernvarme til opvarmning af helårsboliger. Følgende fremgår af meddelelsen:

"Vindkraft, som vindkraftproducenten forbruger til drift af varmepumper, er omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c og fritaget for afgift - på følgende betingelser:

• Der skal være tale om et direkte eget forbrug. Vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget skal dermed være koblet på samme interne net, dvs. de skal være direkte forbundne via det interne net. Vindkraft er således ikke fritaget for afgift, hvis vindkraften leveret "via det kollektive elforsyningsnet" til varmepumpeanlægget.
• Vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget skal tilhøre den samme juridiske enhed. [...].

Det må i praksis antages, at vindkraftproducentens interne net, som vindkraftanlægget og varmepumpeanlægget er tilsluttet, også er forbundet til det kollektive elforsyningsnet (den afgiftsregistrerede netvirksomheds el-net). Afgiftsmæssigt er der ikke noget til hinder for, at en overskydende del af vindkraftproduktionen leveres til det kollektive elforsyningsnet. Denne leverance af vindkraft til det kollektive elforsyningsnet kan ske uden betaling af afgift. [...].

2.4. Forhold omfattet af punkt 2.3., men hvor vindkraftproducenten også har forbrug af el til andre formål end i varmepumpeanlægget

Det forudsættes her, at vindkraftproducenten bruger det samme interne net - både til vindkraften og elektriciteten fra det kollektive elnet.

Loven hjemler ikke mulighed for på forhånd f.eks. at allokere vindkraft til varmepumpeanlægget og el fra det kollektive elforsyningsnet til andre formål. [Skatteministeriets fremhævning]. Dette har således en afgiftsmæssig betydning for vindkraftproducentens forbrug af el til de forskellige formål.

Afgiftsbelastningen for alle typer af elforbrug hos vindkraftproducenten skal være den samme. I praksis skal der derfor ske måling af de forskellige typer af elforbrug. Vindkraftproducenten skal foretage en forholdsmæssig fordeling af dels egetforbruget af vindkraft dels den modtagne el fra det kollektive el-forsyningsnet - mellem de forskellige typer af elforbrug. [...]"

SKM2012.159.SR

Skatterådet bekræftede i sit bindende svar, at elektricitet produceret på eget solcelleanlæg på mere end 6 kW, er afgiftsfrit, hvis det ikke kommer ud på det kollektive net, men i stedet forbruges af producenten selv f.eks. i dennes virksomhed. Af Skatterådets bindende svar fremgik bl.a. følgende:

"[...] Det afgørende er, at loven ikke hjemler mulighed for på forhånd at allokere energien til bestemte formål, hvis først den producerede elektricitet kommer ud på det kollektive net. [Skatteministeriets fremhævning]

Den særlige fritagelsesbestemmelse i elafgiftslovens § 2 stk. 1 litra c for vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi administreres således, at den pågældende anlægsejers direkte eget forbrug [Skatteministeriets fremhævning] fritages for afgift, selv om en del af produktionen leveres til en elforsyningsvirksomhed. Denne levering sker uden afgift, men bliver beskattet ved »videresalget« fra elforsyningsvirksomheden.

Ved "direkte eget forbrug" forstås, at den egenproducerede elektricitet ikke kommer ud på nettet. Hvis solcelleanlægget er tilsluttet elinstallationen i bygningen, kræves der således særlige tekniske installationer, der sikrer, at solcelleelektriciteten ikke når det kollektive net. [Skatteministeriets fremhævning].

Anlægsejere skal betale elafgift af den mængde el, der købes af et elforsyningsselskab uanset deres salg af el. Det er kun på anlæg på 6 kW og mindre, der er omfattet af elafgiftslovens § 2 stk. 1 litra e, der er mulighed for at anvende nettoafregning på årlig basis.

Det skal dog bemærkes, at der kan søges om nettoafregning på timebasis. Bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, regulerer området. Det er Energinet.dk, der administrerer ordningerne om nettoafregning og en eventuel ansøgning skal sendes dertil.

Begrundelse

Producentens eget forbrug af el fra et solcelleanlæg er omfattet af afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, når anlægget har en installeret effekt, der overstiger 6 kW.

Det er dog en betingelse, at der er tale om direkte eget forbrug. Bestemmelsen i elafgiftslovens § 2 stk. 1 litra c giver ikke mulighed for, at modregne egenproduceret el i el leveret fra det kollektive net eller på forhånd, at allokere elektriciteten til bestemte formål. Reglerne for nettoafregning på årlig basis gælder alene for anlæg under 6kW

Hvis elektriciteten produceret på eget solcelleanlæg ikke kommer ud på det kollektive net, men forbruges af producenten selv f.eks. i dennes egen virksomhed, er det afgiftsfrit i henhold til bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.[...]."

Begrundelse

Elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi (VE), f.eks. solcelleanlæg er undtaget fra elafgift, når elektriciteten forbruges af producenten, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Efter det oplyste ønsker spørger, at lejeren af spørgers erhvervsudlejningsejendom og solcelleanlæg med en effekt på under 1 MW kan opnå undtagelse fra elafgift vedrørende produceret og forbrugt elektricitet fra det lejede solcelleanlæg. Skatteministeriet lægger til grund, at anlæggets effekt overstiger 150 kW, og at elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra a derved ikke finder anvendelse.

Skatteministeriet finder, at elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c ikke stiller krav om, at producenten og forbrugeren af elektricitet produceret på et VE-anlæg skal være ejer af anlægget. Skatteministeriet finder, at lejeren af anlægget kan opfylde betingelsen om at blive anset som producent, hvis lejeren ved indgåelse af lejemålet overtager det fulde driftsansvar vedrørende solcelleanlægget, og anlægget drives for lejers egen regning og risiko. Skatteministeriet finder efter det oplyste, at denne forudsætning er opfyldt.

Undtagelsen fra elafgift, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c omfatter kun elektricitet produceret og forbrugt direkte af producenten selv. Bestemmelsen hjemler således ikke mulighed for på forhånd at allokere elproduktionen til bestemte formål, hvis den producerede elektricitet kommer ud på det kollektive net forud for producentens forbrug af elektriciteten fra VE-anlægget. Bestemmelsen giver heller ikke mulighed for at modregne egenproduceret elektricitet i elektricitet leveret fra det kollektive net. Reglerne for nettoafregning på årlig basis gælder alene for anlæg under 6 kW

Hvis den producerede og forbrugte elektricitet fra solcelleanlægget ikke kommer ud på det kollektive net, men forbruges direkte af producenten / lejeren selv i dennes egen virksomhed, er elektriciteten således undtaget for elafgift og energispareafgift. Dette gælder uanset, om en del af produktionen leveres til en el-forsyningsvirksomhed. Denne levering sker uden afgift. Der henvises til SKM2012.159.SR og SKM2007.541.SKAT .

Skatteministeriet har vurderet beskrivelserne af de tekniske installationer i forhold til, at disse skal sikre, at den producerede elektricitet fra solcelleanlægget ikke har forbindelse til det kollektive elforsyningsnet forud for producentens / lejerens eget forbrug. Dette gælder både, hvis der er tale om en erhvervsudlejningsejendom med en eller flere lejere. Skatteministeriet finder, at de beskrevne tekniske installationer opfylder denne betingelse. Endelig godkendelse beror dog på el-forsyningsvirksomhedens afgørelse.

Skatteministeriet finder herefter, at lejer kan blive undtaget fra elafgift efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.