Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - landbrug anvendt som fritidsbolig - proformaerklæring om bopælspligt

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyders fortjeneste ved salg af en ejendom, der tidligere var registreret som en landbrugsejendom, kunne undtages for beskatning efter sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Da skatteyderen sammen med sine søskende i 1996 overtog ejendommen, var ejendommen registreret som en landbrugsejendom, hvorfor der i henhold til landbrugsloven var bopælspligt på ejendommen. Denne bopælspligt erklærede skatteyderen sammen med sine søskende over for landbrugsmyndighederne at ville imødekomme inden for 2 år. At mindst én af dem underskrev erklæringen var afgørende for, at de kunne opnå skøde på ejendommen. Herefter kunne det forhold, at skatteyderen og hans søskende alene havde benyttet ejendommen som fritidshus, ikke - heller ikke i medfør af administrativ praksis - føre til, at ejendommen var omfattet af sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Af denne grund stadfæstede landsretten byrettens dom, hvorefter ejendommen ikke kunne afhændes skattefrit.

Parter

A
(Advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Jacob Guldborg Rasmussen)

Afsagt af landsdommerne

Bloch Andersen, Gitte Rubæk Pedersen og Joachim Kromann (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 8. december 2011 (BS H-270/2011) er anket af A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As fortjeneste ved afståelsen af ejendommen beliggende ...1, i indkomståret 2008, ikke skal beskattes.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er mellem parterne enighed om, at A ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, da ejendommen, som han og hans to søskende i 1996 overtog fra deres mor, i hans ejertid ikke har tjent som bolig, men alene har været anvendt til fritidsformål. Det afgørende er derfor, om A kan opnå skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og den administrative praksis, der knytter sig til denne bestemmelse.

Da A og hans to søskende overtog ejendommen, var denne en landbrugsejendom med bopælspligt, hvilket gjaldt, indtil der i 2002 blev frastykket jord fra ejendommen. I forbindelse med at A og hans søskende erhvervede landbrugsejendommen, underskrev de erklæringer om, at de inden for to år ville tage fast bopæl på ejendommen. At mindst en af dem underskrev en sådan erklæring var afgørende for, at de kunne opnå skøde på ejendommen. Herefter kan det forhold, at A og hans søskende alene har benyttet ejendommen som fritidshus, ikke - heller ikke i medfør af administrativ praksis - føre til, at ejendommen anses for omfattet af sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Landsretten tiltræder herefter, at betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt, og stadfæster derfor dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten med i alt 25.000 kr. inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet, der er til dækning af udgifter til advokatbistand, er der på den ene side lagt vægt på sagens værdi, og på den anden side at skriftvekslingen for landsretten har været meget begrænset, samt at hovedforhandlingen kun varede en halv retsdag.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 25.000 kr. til Skatteministedet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.