Dokumentets metadata

Pengetankaktiver efter aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6

Spørger påtænker at overdrage det øverste moderselskab i koncernen til sine børn med succession efter aktieavancebeskatningsloven § 34. Der er tale om en koncern med en ejendomsgren og en driftsgren. Der spørges til hvordan konkrete aktiver skal medregnes ved opgørelse af, om selskabet er en pengetank (passiv virksomhed) efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.Skatterådet kan ikke bekræfte, at ved opgørelsen af aktiver kan der ske eliminering af koncerninterne fordringer. Skatterådet kan bekræfte, at spørger kan undlade at indregne værdien af ubebyggede grunde, som ikke udlejes på tidspunktet for overdragelsen med succession. Og Skatterådet kan bekræfte, at spørger kan undlade at indregne værdien af igangværende ejendomsprojekter, såfremt der på overdragelsestidspunket ikke er indgået en kontrakt om udlejning.

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af Holdingselskabet X A/S og øvrige koncernselskabers udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el. lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 kan opgøres uden hensyntagen til værdien af koncerninterne fordringer, idet disse elimineres, dog skal eventuelle tilgodehavender opstået ved sædvanlig koncernintern varesalg ikke elimineres?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ved opgørelsen af værdien af Ejendomsselskabet A/S og øvrige koncernselskabers udlejningsejendomme, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 kan undlade at indregne værdien af ubebyggede grunde, som således ikke udlejes på tidspunktet for overdragelsen med succession?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ved opgørelsen af værdien af Holdingselskabet X A/S og øvrige koncernselskabers udlejningsejendomme, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 kan undlade at indregne værdien af igangværende ejendomsprojekter, såfremt projektet ikke er færdiggjort på tidspunktet for overdragelsen med succession og dermed endnu ikke er udlejet?

Svar:

1. Nej
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er eneejer af Holdingselskabet X A/S, der er holdingselskab for Koncernen.

Spørger i færd med at overveje mulighederne for et fremtidigt generationsskifte. Spørger forventer på langt sigt at overdrage Holdingselskabet X A/S til sine børn efter reglerne om familiesuccession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven § 34 betyder, at Spørger med den nuværende sammensætning af aktiver i Koncernen kan have svært ved at benytte reglerne i avancebeskatningslovens § 34.

Der anmodes på den baggrund om bindende svar for at få skabt sikkerhed for, hvordan reglerne i avancebeskatningslovens § 34 skal fortolkes i relation til udvalgte poster i balancen.

Koncernen består af Holdingselskabet X A/S og tilhørende datterselskaber.

Koncernen består af en gren med driftsselskaber og en ejendomsgren.

Alle datterselskaber og datterdatterselskaber er ejet med en ejerandel for Holdingselskabet X A/S på mere end 25 %.

Koncernen kan forsimplet beskrives ved følgende struktur: (udeladt)

Driftsselskabernes aktiver består hovedsageligt af aktiver, der ikke falder ind under begrebet "passiv kapitalanbringelse".

Ejendomsgrenen, Ejendomsselskabet A/S og underliggende datterselskaber har et stort engagement i ejendomssektoren i form af udlejningsejendomme. Ejendomsselskabet A/S og underliggende datterselskaber er således næringsdrivende med fast ejendom.

På den baggrund er der risiko for, at koncernen ikke kan generationsskiftes efter aktieavancebeskatningsloven § 34.

Der var medsendt regnskaber for Holdingselskabet X A/S og Ejendomsselskabet A/S.

Der var indsendt en estimeret opgørelse, hvor der, under forudsætning af, at alle spørgsmål besvares ja, er opgjort at ved regnskabsafslutning 2011 udgør den "passive" indtægt 18,8 % af samtlige indtægter i Holdingselskabet X A/S, og at "passive" aktiver udgør 51,1% af aktiverne i Holdingselskabet X A/S.

Det bemærkes, at goodwill i driftsselskaberne er opgjort efter en DCF-model og således er opgjort i overensstemmelse med SKATs TP-cirkulære fra august 2009. Der er endnu ikke beregnet goodwill for enkelte af datterdatterselskaberne. Forud for en eventuel successionsoverdragelse vil der også skulle beregnes goodwill for disse selskaber, hvorefter det forventes, at "passive" aktiver herefter vil være under 50 % af samtlige aktiver i Holdingselskabet X A/S.

Aktiver i Holdingselskabet X A/S koncernen udgør xxx.kr. og heraf udgør likvider mindre end 10 %.

Aktiver i Holdingselskabet X A/S udgør knap halvdelen af aktiver i hele koncernen.

I regnskaberne indgår værdien af investeringsejendomme ved første indregning til kostpris. Investeringsejendomme måles efterfølgende til dagsværdi, repræsenterende det beløb som ejendommen på balancedagen vil kunne sælges for til en uafhængig køber. Ejendommenes dagsværdi revurderes årligt på baggrund af en afkastbaseret model. Derudover indhentes ca. hvert 3. år vurdering af væsentlige ejendommes markedsværdi fra uafhængig vurderingsmand.

Ændringer i investeringsejendommenes dagsværdi indregnes i resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvor ændringen opstår.

Projektejendommene er medtaget til bogført værdi i årsrapporterne, idet den offentlige vurdering af ejendommene ikke kan anses for retvisende. Det skyldes, at der er tale om projekter, der er under udvikling mv. Det bemærkes også, at disse ejendomme er taget ud af opgørelsen i vedrørende "passiv" virksomhed ved en modpostering.

Som det fremgår af opgørelsen af "passiv" virksomhed, har koncernens udlejningsejendomme en samlet værdi på kr. xxx opgjort til offentlig vurdering.

Koncernen har flere ubebyggede grunde, der ikke udlejes. På en række af disse byggegrunde planlægges der opført udlejningsejendomme. Byggegrundene er erhvervet i næring, og hvorvidt byggegrundene afhændes forinden, at der er opført udlejningsejendomme på grundene, eller de først afhændes, når byggeriet er færdiggjort, afhænger af de konkrete omstændigheder.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Der påtænkes på sigt gennemført et generationsskifte efter aktieavancebeskatningsloven § 34. I den forbindelse ønskes det klarlagt, hvorledes koncerninterne fordringer og faste ejendomme, der ikke kan kategoriseres som udlejningsejendomme, skal indgå i opgørelsen af koncernens "passive" aktiver henhold til aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6.

Koncernen benytter sig i vidt omfang af koncerninterne lån til at finansiere koncernen, og det ønskes på den baggrund afklaret, hvorledes værdien af sådanne fordringer påvirker opgørelsen af koncernens "passive" aktiver.

Af årsrapporten for Ejendomsselskabet A/S for 2011 fremgår det, at selskabet har betydelige tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, som kan have væsentlig indflydelse på, om der kan foretages succession afhængigt af, om disse koncerninterne fordringer skal medregnes i opgørelsen eller ej. Der ønskes på den baggrund sikkerhed for, at der ved opgørelsen af de "passive" aktiver skal ske eliminering af koncerninterne fordringer, jf. spørgsmål 1. Der er medsendt et bilag, hvor de samlede interne tilgodehavender (hos tilknyttede virksomhed) er opgjort til ca. 10 % af koncernens aktiver.

Koncernen er stærkt engageret i ejendomsbranchen. Koncernen besidder både udlejningsejendomme samt byggegrunde, der ikke anvendes til udlejning. Herudover er der i koncernen ejendomsprojekter, der skal udvikles med henblik på salg. Disse ejendomsprojekter omfatter som hovedregel opførelse af udlejningsejendomme. Der ønskes på den baggrund en afklaring af, hvorledes sådanne byggegrunde og ejendomsprojekter skal indgå i opgørelsen af de såkaldte "passive" aktiver, jf. spørgsmål 2 og 3.

For en god ordens skyld skal det bemærkes, at ved opgørelsen af, om aktierne i Holdingselskabet X A/S kan overdrages med succession, anvendes SKATs vejledende beregningsregel, jf. Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit C.B.3.5.4.3 . Det følger heraf, at ejendommene ved opgørelsen af, om der er tale om et "pengetankselskab" skal indgå med den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering, medmindre vi konkret kender handelsværdien som følge af bindende tilbud fra tredjemand, vurderingen er fejlbehæftet, eller der siden ejendomsvurderingen er foretaget ombygning eller modernisering af den pågældende ejendom, som giver sig udtryk i ejendommens handelsværdi.

Ad. spørgsmål 1.

Det fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 34, at det er en betingelse for at kunne benytte reglerne om familiesuccession af selskaber, at er tale om aktier i et selskab mv., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. bestemmelsens stk. 6.

Af aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6, fremgår bl.a. følgende: Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr. 3,

• såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet,

• eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Der gælder således et indtægtskriterie, hvorefter mindst?50 pct. af selskabets indtægter, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, ikke må stamme fra udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer og lignende.

Ligeledes gælder der et aktivkriterie, hvorefter handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, ikke må udgøre 50 pct. eller mere af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Grundlaget for pengetanksreglen

Ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 blev reglerne for familiesuccession ændret væsentligt i forbindelse med, at den såkaldte pengetanksregel blev indført. Der blev således indsat objektiv væsentlighedsbedømmelse til vurdering af, hvornår der er tale om en pengetank, der ikke skal kunne generationsskiftes i henhold til reglen.

Af lovforarbejderne fremgår der ikke nogen nærmere definition eller opremsning af hvilke aktivtyper, der anses for "passive" aktiver. Det kan således alene udledes, at passive aktiver kategoriseres som udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign.

Det kan derfor ikke udledes af bestemmelsens ordlyd, at koncerninterne fordringer, skal anses for passiv kapitalanbringelse. Som nævnt ses der endvidere ikke i forarbejderne at være taget stilling til, om koncerninterne fordringer er omfattet af bestemmelsen. Det fremgår derimod af L 36 2000/01 bilag 6, at fordringer på debitorer ikke anses som et værdipapir. Fordringerne er derimod modtaget som led i den sædvanlige drift, og de indgår derfor også ved opgørelsen af de aktive aktiver, såfremt den sædvanlige drift i øvrigt er aktiv.

Derimod fremgår det af bemærkningerne, at reglen tilsigter at ramme såkaldt passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Det forhold, at der sker koncernintern finansiering, er ikke udtryk for passiv kapitalanbringelse. En koncernintern fordring gør ikke en koncern mere eller mindre passiv, og det vil således ikke være i overensstemmelse med bestemmelsens formål, såfremt der ikke skal ske eliminering for koncerninterne fordringer, der ikke er en del af den almindelige drift. En koncernintern fordring er blot udtryk for, at man omplacerer midler inden for koncernen.

Reglen i aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6 er en bruttoopgørelse. Der ses således udelukkende på selskabers aktivside for at konstatere, om selskabet er en såkaldt pengetank. Der ses således ikke på, hvorledes selskabet er finansieret ved vurdering af, om det er omfattet af reglen. Dette medfører nogle utilsigtede konsekvenser, såfremt der ikke skal ske eliminering af koncerninterne fordringer.

Hvis en koncern har overskudslikviditet på 100 (kontanter) i et selskab D1, som lånes ud til et koncernforbundet selskab D2, vil man risikere, at både overskudslikviditeten (som nu ligger i D2) samt værdien af fordringen på 100, som D1 får på D2 skal medregnes i koncernens samlede aktivopgørelse. I det omfang D2 ikke erhverver aktiv virksomhed eller lignende for låneprovenuet vil koncernen således opleve en fordobling af sine "passive" aktiver, såfremt der ikke skal ske eliminering af koncerninterne fordringer.

Såfremt D2 benytter låneprovenuet til at erhverve aktiv virksomhed, vil der ligeledes ikke ske en samlet nedbringelse af koncernens "passive" aktiver, såfremt der ikke skal ske eliminering af de koncerninterne fordringer.

Eksemplet tydeliggør, at det er i overensstemmelse med bestemmelsens formål, at der skal ske eliminering af koncerninterne fordringer.

Dette kan ligeledes udtrykkes på den måde, at det hverken gør en koncern mere eller mindre passiv, at driften finansieres med intern belåning frem for lån hos tredjemand.

Praksis

Til støtte for, at koncerninterne fordringer skal elimineres kan ligeledes henvises til SKM2007.106.SR , hvor Skatterådet tog konkret stilling til, om en koncern kunne generationsskiftes efter aktieavancebeskatningsloven § 34. Det fremgår af den offentliggjorte tekst, at man ved beregningen af aktivmassen har elimineret koncerninterne transaktioner og fordringer ved opgørelsen af de "passive" aktiver.

Det fremgår tillige af den offentliggjorte tekst, at SKAT på det foreliggende grundlag tiltrådte rådgivers opgørelse vedr. bl.a. de koncerninterne mellemværender. Skatterådet tiltrådte indstillingen uden bemærkninger.

Det foreligger således klar praksis for Skatterådet, der tilsiger, at der skal ske eliminering af koncerninterne fordringer.

På den anden side synes det at fremgå af den juridiske vejledning C.B.2.13.1 , at såfremt en fordring er udtryk for et pengeudlån, vil denne blive anset for en del af den passive virksomhed i selskabet. Dette gælder også udlån til koncernselskaber.

At der ikke synes at skulle ske eliminering af koncerninterne fordringer i henhold Juridisk vejledning vurderes ikke at have baggrund i bestemmelsens ordlyd og formål. Endvidere er den juridiske vejledning ikke i overensstemmelse med gældende praksis for Skatterådet, jf. SKM2007.106.SR . Formuleringen bør derfor ikke være bindende for skatteyder.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at SKAT bør besvare spørgsmål 1 med ja.

Ad. spørgsmål 2 og 3

Ejendomsselskabet A/S og tilhørende datterselskaber er næringsdrivende med fast ejendom.

I forbindelse med opgørelse af mængden af "passive" aktiver, jf. aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6, fremgår det af bestemmelsen og praksis, jf. SKM2004.176.LR , at udlejningsejendomme indgår i beregningen, uanset at der er tale om næringsejendomme.

Ved udlejningsejendom må almindeligvis forstås fast ejendom, der udlejet. Ejendomme, der ikke falder ind under denne kategori, er herefter ikke omfattet af bestemmelsen.

Der er i Koncernen flere ubebyggede grunde, der ikke udlejes. På en række af disse byggegrunde planlægges der opført udlejningsejendomme. Som nævnt er byggegrundene erhvervet i næring, og hvorvidt byggegrundene afhændes forinden, at der er opført udlejningsejendomme på grundene, eller de først afhændes, når byggeriet er færdiggjort, afhænger af de konkrete omstændigheder.

Det er vores opfattelse, at sådanne grunde - hvad enten der er påbegyndt opførelse af udlejningsejendomme på grundene eller ej - ikke skal kvalificeres som "passive" aktiver, førend et eventuelt byggeri er afsluttet, og ejendommene er udlejet.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at SKAT bør besvare spørgsmål 2 og 3 med ja.

Bemærkninger til Skatteministeriets indstilling

Vi er ikke enige i Skatteministeriets udkast til indstilling i de 3 spørgsmål, der stilles.

Bemærkninger til spørgsmål 1

Der ønskes i spørgsmål 1 svar på, om koncerninterne fordringer skal elimineres i forbindelse med opgørelsen af aktivmassen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Skatteministeriet fremhæver som argument for at svare nej til spørgsmål 1, at da der er en specifik undtagelse for udlejningsejendomme i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, er dette argument for, at der således ikke gælder andre undtagelser til bestemmelsen.

Formålet med bestemmelsen er at hindre generationsskifte af såkaldte pengetanke. Når der sker koncernintern finansiering af en koncern, er dette blot et alternativ til at skaffe kapital uden for koncernen ved eksempelvis banklån. Det kan således ikke være i overensstemmelse med formålet med bestemmelsen, at en koncerns overskudslikviditet skal tælle dobbelt som et "passivt aktiv", ved at både overskudslikviditeten plus koncernfordringen vægter ind i summen af passive aktiver. Dette er ikke i overensstemmelse med bestemmelsens formål.

Bemærkninger til spørgsmål 2 og 3

Skatteministeriet indstiller ligeledes i sit udkast til indstilling, at der svares benægtende på spørgsmål 2 og 3, der vedrører spørgsmålet, om fast ejendom, der ikke udlejes, er at betragte som udlejningsejendom i relation til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Skatteministeriet henviser til bilag 11 til L 36 2000/01, hvor skatteministeren bl.a. svarer følgende:

Selskaber, der driver næring med køb og salg af ejendomme, anses derimod som udgangspunkt for at drive aktiv erhvervsvirksomhed, således at aktierne i sådanne selskaber som udgangspunkt kan overdrages med succession. Jeg ser dog ikke nogen reel mulighed for, at de ejendomsselskaber som både driver næring med hensyn til køb og salg af ejendomme, og som også udlejer disse, eventuelt i en mellemliggende periode, kan blive undtaget fra reglen om, at den passive pengeanbringelse skal udgøre mindre end 25 pct. For, at aktierne kan overdrages med succession.

Det grundlæggende problem er, at både den aktive del af virksomheden - køb og salg af ejendommene - og den passive del af virksomheden - udlejning af ejendommene - udspringer af den samme aktivmasse, nemlig ejendommene. Jeg mener ikke, at det vil være muligt at opdele indkomsten og formuen således, at en del blev henført til den aktive del, mens det resterende skulle angå den passive del.

(egen fremhævning)

Skatteministeriet fortolker efter vores vurdering ovenstående bemærkninger således, at såfremt et selskab, der er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, udlejer blot én ejendom, så bevirker det, at hele koncernens portefølje af næringsejendomme får karakter af "passive aktiver". Skatteministeriets fortolkning strækker sig tilmed til tilfælde, hvor udlejningen sker til et andet koncernforbundet selskab end det selskab, der er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom. Dette er efter vores opfattelse en fejlfortolkning af ministerens svar, jf. bilag 11.

Ministeren svarer i bilag 11, at næringsvirksomhed med køb og salg af fast ejendom er aktiv virksomhed. Udgangspunktet er således, at sådanne næringsejendomme er "aktive aktiver" i relation til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Såfremt ejendommene (evt. i en mellemperiode) udlejes, opstår der herefter, efter Skatteministerens opfattelse, problemer med at dele ejendommen mellem at være udlejningsejendom eller omsætningsejendom. Skatteministeren svarer således, at det kan være problematisk at skelne mellem udlejningsaktivitet og handelsaktivitet, når den samme ejendom udlejes samtidig med, at den er en del af omsætningsporteføljen.

Skatteministeriet overfortolker efter vores opfattelse svaret og svarer således reelt, at såfremt et selskab (eller sågar en koncern) har udlejningsejendomme, vil enhver form for fast ejendom herefter være et "passivt aktiv" i relation til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Dette er efter vores opfattelse ikke det, som ministeren forholder sig til i svaret i bilag 11.

Når der i et selskab i Koncernen eksempelvis sker ejendomsudvikling af en byggegrund, og der således ikke er lejeindtægter fra dette projekt, kan det efter vores bedste overbevisning ikke være en udlejningsejendom. Dette synes at være helt åbenlyst i tilfælde, hvor grunden er placeres i et separat selskab. Der er i sådanne tilfælde ingen problemer med at separere udlejningsvirksomhed fra den øvrige næringsvirksomhed. Det som ministeren svarer på i bilag 11 er, at handel med udlejningsejendomme kan være svær at opdele i enten aktiv eller passiv virksomhed. Spørgsmål 2 og 3 går netop ikke på udlejningsejendomme,

men derimod enten på ubebyggede grunde der aldrig - mens Koncernen har ejet dem - har været udlejet, eller ejendomsudviklingsprojekter.

Det er uproblematisk at udskille en ubebygget grund (der ikke udlejes) fra egentligt udlejningsvirksomhed.

Ligeledes er det uproblematisk at udskille et ejendomsudviklingsprojekt

fra udlejningsvirksomhed, i det omfang der ikke er lejeindtægter fra projektet.

Skatteministeriets udkast til indstilling til Skatterådet er således efter vores opfattelse en meget restriktiv fortolkning af besvarelsen i bilag 11, som ikke harmonerer med, at næringsvirksomhed med fast ejendom som udgangspunkt er aktiv virksomhed.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven

(lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011)

§ 34

Stk.1

Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

• Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.
• Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom.
• Aktierne er ikke omfattet af § 19.

Stk. 2...

Stk. 3...

Stk. 4...

Stk. 5...

Stk. 6.

Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

Praksis

Efter aktieavancebeskatningsloven § 34 kan der ske overdragelse af aktier med succession. Bestemmelsen angiver i stk. 1 en række betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan ske overdragelse med succession.

Om virksomhedskravet i stk. 1 nr. 3 gælder, at ved bedømmelsen af et selskab, skal der sondres mellem indtægter og aktiver som vedrører den aktive del af selskabets virksomhed, og de indtægter og aktiver som vedrører den passive del af selskabets virksomhed (udlejning af fast ejendom og passiv pengeanbringelse).

Det er ikke muligt at overdrage aktier i et selskab med succession, hvis selskabets virksomhed i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom, eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende - såkaldt passiv pengeanbringelse.

Et selskab bliver i praksis omtalt som en pengetank, når aktiviteten i selskabet i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom og / eller passiv pengeanbringelse.

Bedømmelsen af, hvornår et selskab i overvejende grad driver virksomhed i form udlejning eller anden passiv pengeanbringelse er objektiveret og fremgår aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6.

Vurderingen foretages ud fra selskabets indtægter (indtægtskriteriet) og selskabets regnskabsmæssige balance (aktivkriteriet).

Et selskab anses for at være en pengetank hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

Indtægtskriteriet:

• Hvis mindst 50 pct. af selskabets indtægter, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, stammer fra udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer og lignende. Indtægter er i denne sammenhæng defineret som den regnskabsmæssige nettoomsætning med tillæg af øvrige regnskabsmæssige indtægter.

Aktivkriteriet:

• Hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

• Hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende, på tidspunktet for overdragelsen af aktierne, udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Til og med den 31. december 2014 kan skatteyderen vælge at opgøre indtægts- og aktivkriteriet på grundlag af det seneste regnskabsår henholdsvis udgangen af det seneste regnskabsår i stedet for et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår.

I praksis kan sondringen give anledning til tvivl, når der er tale om aktiver, som ikke umiddelbart kan henføres til enten den aktive eller passive virksomhed. Se SKM2006.627.SR og SKM2007.106.SR .

For at mindske betydningen af udsving i selskabets resultater fra år til år skal bedømmelsen foretages som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår. Ved de seneste tre regnskabsår forstås de seneste tre regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor overdragelsen sker.

Indtægter

Selskabets indtægter udgøres af den regnskabsmæssige nettoomsætning med tillæg af summen af øvrige regnskabsførte indtægter. Moms og andre skatter og afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen skal ikke indgå.

Ved bedømmelsen af indtægterne ses der udelukkende på indtægterne og der skal ikke tages hensyn til driftsomkostninger. Finansielle indtægter medregnes brutto og uden fradrag af evt. finansielle omkostninger.

Aktiver

Passiv pengeanbringelse omfatter alle værdipapirer og indeståender, herunder aktier, anparter, finansielle kontrakter, obligationer, investeringsforeningsbeviser mv. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6. Bedømmelsen er dermed ikke begrænset til værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

En likvid pengebeholdning i et selskab bliver altid anset for passiv pengeanbringelse, uanset den driftsmæssige tilknytning til selskabets virksomhed.

I relation hertil vil fordringer, der er modtaget som led i den sædvanlige drift, blive anset som en del af den aktive virksomhed i selskabet. Er fordringen derimod et pengeudlån, vil denne blive anset for en del af den passive virksomhed i selskabet. Dette gælder også udlån til koncernselskaber.

For at skabe et retvisende billede af selskabets aktiver, skal handelsværdierne anvendes ved bedømmelsen efter aktivkriteriet.

Ved bedømmelsen kan der for visse aktiver tages udgangspunkt i SKATs hjælperegler, hvis der ikke foreligger et bedre grundlag til fastlæggelse af handelsværdien.

I selskabets samlede aktiver skal også indgå eventuel oparbejdet (ikke bogført) goodwill. Se SKM2007.625.LSR , hvor en læge ansås for berettiget til fradrag for ophørspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 A, i forbindelse med afhændelse af en udlejningsvirksomhed (passiv virksomhed), idet værdien af ikke bogført goodwill i lægevirksomheden kunne medregnes ved vurderingen af, om værdien af den afhændede virksomhed udgjorde mindre end 50 % af de samlede aktiver.

I det omfang goodwill vedrører selskabets drift, anses goodwill som en del af selskabets aktive virksomhed.

Koncernforhold

Et holdingselskabs primære og ofte eneste aktivitet er at eje aktier i et eller flere datterselskaber. Derfor er succession ved overdragelse af aktierne i et holdingselskab som udgangspunkt ikke muligt, fordi selskabet i overvejende grad driver virksomhed i form af passiv pengeanbringelse, ved udelukkende at eje finansielle aktiver i form af datterselskabsaktier.

For at succession af aktierne i holdingselskaber alligevel kan ske, er der fastsat følgende i aktieavancebeskatningsloven § 34, stk.6:

• Konsolideringsreglen af datterselskaber
• Eliminering af koncernintern udlejning af fast ejendom.

Reglerne præciserer hvordan bedømmelsen efter indtægtskriteriet og aktivkriteriet skal ske i koncernforhold. Derved åbnes der mulighed for succession ved overdragelse af aktierne i et holdingselskab.

Ad a.

Ved bedømmelsen af, om et holdingselskabs indtægter fra passive pengeanbringelser udgør mindst 50 pct. af de samlede indtægter, skal der ses bort fra afkastet fra datterselskaber. I stedet medregnes den andel af datterselskabets indtægter, der svarer til ejerforholdet, ved opgørelse af holdingselskabets indtægter (konsolidering). Ved datterselskaber forstås selskaber, hvori holdingselskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Tilsvarende gælder, at handelsværdien af aktierne i datterselskabet ikke skal medregnes ved opgørelsen af holdingselskabets aktiver. I stedet regnes den andel af datterselskabets aktiver, der svarer til ejerforholdet ved opgørelse af handelsværdien af holdingselskabets aktiver.

Bedømmelsen af, om holdingselskabets virksomhed i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller passiv pengeanbringelse foretages for holdingselskabet og datterselskabet under ét. Denne bedømmelse sker som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår for holdingselskabet og datterselskabet.

Ad b.

Ved udlejning af fast ejendom mellem koncernselskaber, skal der betales en markedsleje, til det selskab som ejer ejendommen.

For at sikre, at aktierne i et holdingselskab kan overdrages ved succession på trods af sådanne lejeindtægter, er der fastsat følgende:

• Ved bedømmelsen af holdingselskabets indtægter, skal der ses bort fra indkomst fra udlejning af fast ejendom mellem holdingselskabet og dets datterselskaber eller ved udlejning mellem datterselskaber. Sådanne lejeindtægter skal ved bedømmelsen hverken regnes med til den aktive eller den passive del af virksomheden.

• Fast ejendom, som udlejes mellem holdingselskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ikke for en udlejningsejendom i relation til bedømmelsen af aktiverne. Værdien af den udlejede ejendom skal i sådanne tilfælde regnes med i den aktive del af selskabets virksomhed.

Reglerne medfører, at det ikke er afgørende, hvor i en koncern en driftsejendom rent ejerskabsmæssigt er placeret. Et ejendomsselskab kan herefter etableres i koncernen, uden at lejeindtægterne på tværs i koncernen og værdien af ejendommen forhindrer muligheden for succession af aktierne i holdingselskabet.

Det er et krav, at lejeren anvender ejendommen i driften, for at værdien af denne skal medregnes i den aktive del af selskabets virksomhed efter bestemmelsen. En ejendom anses for anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicilejendom til produktion eller lignende.

Ejendomme, som lejer videreudlejer til tredjemand, anses derimod ikke for anvendt i lejers drift. Hvis en ejendom delvis anvendes af lejer i driften, og en del videreudlejes til tredjemand, så skal den del af ejendommen, der anvendes i driften regnes med til den aktive del af virksomheden, mens den del, der videreudlejes, anses for en udlejningsejendom. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.

Se Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.B.2.13.1 .

SKM2003.458.LR . Ligningsrådet blev anmodet om at tage stilling til, hvorvidt en fader kunne overdrage 100% af anparterne i to selskaber til hver af sine to børn efter reglerne om successionsoverdragelse i aktieavancebeskatningslovens § 11 (nu § 34). En stor likvid beholdning i form af forudbetalinger anses som omfattet af pengetankreglen, hvilket får den betydning, at væsentlighedskravet i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9 opfyldes. Der kan herefter ikke ske successionsoverdragelse af de to anpartsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 11.

SKM2004.176.SR. Ligningsrådet kunne ikke imødekomme anmodning om, at ejendomshandler F kunne overdrage anparter i S ApS til børnene under iagttagelse af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11 om succession. Det er ifølge ABL § 11, stk. 1, nr. 4 ikke muligt at succedere efter bestemmelserne i ABL § 11, såfremt handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mere end halvdelen af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ifølge styrelsens beregninger udgjorde selskabets indtægter fra den passive pengeanbringelse opgjort både som gennemsnittet af de seneste tre års regnskabsår samt for senest aflagte årsregnskab ca. 95 % af selskabets samlede indtægter. Selskabets indtægter fra den passive pengeanbringelse oversteg således grænsen på 50 % for alle tre år, og kravene i ABL § 11, stk. 1, nr. 4, kunne derfor ikke anses for opfyldt. Styrelsen bemærkede desuden, at det afgørende er, hvorvidt der er tale om indtægter fra udlejning af fast ejendom, og da størstedelen af selskabets indtægter stammer herfra, kan betingelserne for at succedere ikke være opfyldt.

SKM2006.627.SR . Skatterådet tiltrådte, at den pågældende, efter forinden at have indhentet tilladelse til skattefri spaltning af holdingselskabet, B Holding A/S, gennemfører generationsskifte ved at overdrage aktierne i fire af de seks udspaltede selskaber til hver af sine fire sønner. Overdragelsen sker ved succession. Idet handelsværdien af f.eks selskabets kontanter, værdipapirer eller lignende opgjort som gns. af de sidste tre regnskabsår udgør under 50 % af selskabets samlede aktiver, samt at selskabets finansielle indtægter tilsvarende ikke overstiger 50 % af de samlede indtægter, og de udspaltede selskabers finansielle aktiver ikke overstiger 50 % af de samlede aktiver, er overdragelsen omfattet af ABL § 34, der udskyder beskatningen vedr. den omhandlede overdragelse.

SKM2007.106.SR . Skatterådet tiltrådte, at NN kunne overdrage 19,5 % af sine aktier i A A/S som gave med succession til sin datter, idet betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 var opfyldt. Herunder at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad bestod af udlejning af fast ejendom, og af kontanter og værdipapirer ("pengetankreglen"). I den forbindelse blev selskabets tilgodehavender på moms?på henholdsvis 82,9 mio. kr. og 77,0 mio.kr. anset for at tilhøre driftsområdet. Af afgørelsen fremgår i øvrigt, at Skat Hovedcenteret på det foreliggende grundlag kunne tiltræde rådgivers anvendte koncerninterne mellemværender, værdiansættelse af aktiver. Om disse var oplyst, at "koncerninterne transaktioner og fordringer er elimineret ved opgørelsen i henhold til aktivkriteriet. Vi har ved opgørelsen taget udgangspunkt i de bogførte værdier, jf. årsrapporterne. Med hensyn til ejendommen ejet af E- selskabet har vi foretaget regulering til offentlig ejendomsvurdering (jf. Hulgaard i TfS 2001, 945). Ejendommen er henført til de finansielle aktiver, idet ejendommen har været anvendt til udlejning uden for koncernen. Grunde og bygninger, der i 2004 var ejet af KK A/S, er henført til de ikke-finansielle aktiver, idet der er tale om et sommerhus, som har været stillet til rådighed for koncernselskabernes medarbejdere. Af samme årsag er de tilhørende lejeindtægter henført til de erhvervsmæssige indtægter. KK A/S solgte i 2005 ejendommen til tredjemand. Udskudte skatteaktiver er ved opgørelsen i henhold til aktivkriteriet medregnet de ikke-finansielle aktiver, idet skatteaktiverne kan henføres til driftsaktiviteterne (se evt. artikel i TfS 2001, 318 af Zimmermann)."

Bemærkninger til lovforslaget til Pengetankreglen.

"Pengetankreglen" blev indført ved lov nr. 1285 af 20. december 2000. Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at " Successionsreglerne vedrørende generationsskifte i levende live foreslås ændret således, at der indsættes betingelser til det underliggende selskabs aktivitet. Det foreslås, at det fremover ikke skal være muligt at succedere, såfremt aktierne vedrører et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende. På denne måde udelukkes succession i pengetanke."

Det fremgår af de almindelige bemærkninger:

"Formålet med nærværende forslag er, at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession er, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifte regel. Hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed, bør succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig."

HLB Mortensen & Beierholm har i brev af 27. oktober 2000 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg vedrørende det af skatteministeren fremsatte lovforslag, L 36. I henvendelsen blev der spurgt til, hvorfor Ejendomsselskaber, hvor driften typisk består i, at der aktivt købes ejendomme med henblik på udlejning, og ejendommene sælges, hvis der opstår mulighed for at realisere en fortjeneste, ikke anses for at drive reel virksomhed. Besvarelsen er i bilag 11 til Skatteudvalgets behandling af loveforslaget. I Skatteministeren besvarelse er bl.a anført:

"I lovforslaget sondres der mellem passiv pengeanbringelse og aktiv erhvervsvirksomhed. På tilsvarende måde som i dødsboskatteloven er der i den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven lagt op til, at udlejning af fast ejendom anses som passiv pengeanbringelse. Det mener jeg også er korrekt. Uanset om udlejningen af ejendommene sker som led i handlen med disse, er udlejning en forrentning af en bestående kapital, hvilket efter min opfattelse ikke er udtryk for en aktiv erhvervsindsats.

Selskaber, der driver næring med køb og salg af ejendomme, anses derimod som udgangspunkt for at drive aktiv erhvervsvirksomhed, således at aktierne i sådanne selskaber som udgangspunkt kan overdrages med succession. Jeg ser dog ikke nogen reel mulighed for, at de ejendomsselskaber som både driver næring med hensyn til køb og salg af ejendomme, og som også udlejer disse, eventuelt i en mellemliggende periode, kan blive undtaget fra reglen om, at den passive pengeanbringelse skal udgøre mindre end 25 pct., for at aktierne kan overdrages med succession.

Det grundlæggende problem er, at både den aktive del af virksomheden -køb og salg af ejendommene- og den passive del af virksomheden -udlejning af ejendommene- udspringer af den samme aktivmasse, nemlig ejendommene. Jeg mener ikke, at det vil være muligt at opdele indkomsten og formuen således, at en del blev henført til den aktive del, mens det resterende skulle angå den passive del.

Anvendte vi den formulering, der foreslås i brevet, ville alle de selskaber, som driver næring med hensyn til køb og salg af ejendomme, blive undtaget fra bestemmelsen om, at den passive pengeanbringelse ikke må overstige 25 pct. af indkomsten og formuen. Dette vil i praksis betyde, at de selskaber, vi netop ønsker at udelukke fra disse gunstige successionsregler, ville indrette sig således, at de bliver næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, for at aktierne dermed kan overdrages med succession. Derfor er det min holdning, at der ikke ændres i lovforslaget i forhold til ejendomsselskaberne."

Fra bemærkningerne til lov nr. 1413 af 21/12 2005, fremgår om aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6: "Bedømmelsesgrundlaget er selskabets virksomhed i form af udlejning af fast ejendom og besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende (passiv pengeanbringelse). ..

Ved afgørelsen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv pengeanbringelse, inddrages også virksomhed i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Heri ligger, at hverken værdien eller afkastet af aktierne i et datterselskab medregnes ved bedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved bedømmelsen.

Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller ved udlejning mellem datterselskaber. Lejeindtægter ved et selskabs udlejning af en af selskabet ejet fast ejendom til datterselskabet eller omvendt, og lejeindtægter ved et datterselskabs udlejning af en af selskabet ejet fast ejendom til et andet datterselskab, skal ved bedømmelsen hverken medregnes til den aktive eller til den passive del af virksomheden.

I forhold til bedømmelsen anses endvidere fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, ikke som en udlejningsejendom - forudsat at lejer anvender ejendommen i driften. Det vil sige, at værdien af den del af den udlejede ejendom, som anvendes i lejers drift, skal medregnes til den aktive del af virksomheden. En ejendom anses for anvendt i lejers drift, hvis den anvendes som domicilejendom, til produktion eller lignende. Ejendomme, som lejer videreudlejer til tredjemand, anses derimod ikke for anvendt i lejers drift. Såfremt en ejendom delvis anvendes af lejer i driften, mens en del videreudlejes til tredjemand, så skal den del af ejendommen, der anvendes i driften medregnes til den aktive del af virksomheden, mens den del, der videreudlejes, anses for en udlejningsejendom.

Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde betingelsen om passiv pengeanbringelse i overvejende grad, dvs. ingen adgang til overdragelse med succession, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab. De kan derfor ikke anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Reglen om, at det er indtægter og aktiver i datterselskabet, der skal medregnes ved bedømmelsen og ikke afkastet og værdien af datterselskabsaktierne, betyder imidlertid, at aktierne i et holdingselskab, som er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt."

Ad. Spørgsmål 1-3

Overdragelse af aktier med succession efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven § 34 kan ikke finde sted, hvis mere end 50 % af selskabets aktiver eller mere end 50 % af selskabets indtægter vedrører passiv kapitalanbringelse. Ved denne vurdering ses på et gennemsnit over de seneste 3 regnskabsår, jf. § 34, stk. 6, og handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Det er ikke oplyst om betingelserne i aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 1 i øvrigt er opfyldt, men da der er tale om en påtænkt disposition, forudsættes de øvrige betingelser i aktieavancebeskatningsloven opfyldt. Det er således oplyst, at Spørger ejer Holdingselskabet X A/S 100 %, overdragelsen påtænkes gennemført til Spørgers børn, og selskabet er ikke et selskab omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19.

Da spørgsmålene vedrører en påtænkt fremtidig overdragelse, omfatter besvarelsen ikke en stillingtagen til, om betingelserne i aktieavancebeskatningsloven § 34 er opfyldt på nuværende tidspunkt, da dette også forudsætter en konkret gennemgang af de 3 forudgående regnskabsårs indtægter og aktiver og på det faktiske overdragelsestidspunkt.

Ad. Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at værdien af Holdingselskabet X A/S og øvrige koncernselskabers udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el. lign., jf. aktie-avancebeskatningslovens § 34, stk. 6 kan opgøres uden hensyntagen til værdien af koncerninterne fordringer, idet disse elimineres, dog skal eventuelle tilgodehavender opstået ved sædvanlig koncernintern varesalg ikke elimineres.

Begrundelse

Det er oplyst, at de koncerninterne fordringer udgør lån til koncernselskaber.

Af SKM2007.106SR fremgår, at koncerninterne fordringer var elimineret i opgørelsen, og dette blev i afgørelsen godkendt af Skatterådet. Det fremgår dog ikke, hvad de koncerninterne fordringer dækker eller hvordan der er sket eliminering af disse.

Af aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6 fremgår om opgørelsen vedrørende datterselskaber, at "Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet."

Som det fremgår af ordlyden, er det aktiver og indtægter som skal medregnes, mens der bortses fra afkast og værdien af aktierne. Der tages i bestemmelsen ikke hensyn til gæld og udgifter.

Formålet med "pengetankreglen" er, at passiv virksomhed ikke skal kunne generationsskiftes med succession. Vedrørende udlejning af ejendomme i koncernen, er der dog i bemærkningerne til lov nr. 1413 af 21/12 2005 anført, at man skal se på, hvad ejendommen anvendes til i det datterselskab, der lejer ejendommen.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at når der specielt er indføjet en bestemmelse vedrørende ejendomme, der udlejes internt til driften, er det fordi, at dette er i modsætning til hovedreglen i bestemmelsen. Der er derfor også Skatteministeriets opfattelse, at hvis der kunne bortses fra andre aktiver i forbindelse med, at et moderselskab medregner et datterselskabs aktiver og indtægter i stedet for afkast og værdien af aktierne, ville dette fremgå af bestemmelsen eller forarbejderne. Dette er ikke tilfældet.

Skatteministeriet er derfor af den opfattelse, at SKM2007.106.SR ikke er udtryk for at der skal ske eleminering af interne fordringer i forhold til ejerandelen af datterselskabet ved opgørelse af moderselskabets aktiver, i forbindelse med overdragelse af moderselskabet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven § 34, da dette ikke er i overensstemmelse med bestemmelsens indhold og ordlyd.

Det af spørger anførte har ikke givet anledning til en ændret vurdering.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Nej.

Ad. Spørgsmål 2 og spørgsmål 3.

Det ønskes bekræftet, at Spørger ved opgørelsen af værdien af Ejendomsselskabet A/S og øvrige koncernselskabers udlejningsejendomme, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 kan undlade at indregne værdien af ubebyggede grunde, og igangværende ejendomsprojekter, såfremt projektet ikke er færdiggjort på tidspunktet for overdragelsen med succession, idet hverken grunde eller projekter udlejes på tidspunktet for overdragelsen med succession.

Begrundelse

Det fremgår af aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6, hvordan det opgøres, om virksomheden anses for en "pengetank".

Det fremgår ikke af bestemmelsen eller forarbejder, hvilke aktiver, der konkret tiltænkes omfattet ud over de i bestemmelsen nævnte. Det er dog Skatteministeriets opfattelse, at der ikke kan sluttes modsætningsvis fra bestemmelsen, men ved vurderingen af om et aktiv skal anses for passiv kapitalanbringelse eller ej, må henses til formålet med bestemmelsen.

Det er oplyst, at Ejendomsselskabet A/S har et stort engagement i ejendomssektoren i form af udlejningsejendomme, og det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at selskabet skal vurdereres som en udlejningsvirksomhed. Om anskaffelse af ubebyggede grunde og ejendomsprojekter skal indgå i opgørelsen af den passive kapitalanbringelse, skal derfor vurderes med udgangspunkt i dette.

Som anført i Skatteministerens svar gengivet i bilag 11 til L36 skal selskaber, der både driver aktiv virksomhed med køb og salg af ejendomme og passiv virksomhed med udlejning af ejendommene, i relation til pengetankreglen, vurderes som udlejningsvirksomhed. Det fremgår således af svaret, at uanset udlejningen af ejendommene sker som led i handel med disse, er udlejning en forrentning af en bestående kapital, og ikke udtryk for en aktiv erhvervsindsats. Det fremgår også, at formuen ikke kan deles i en aktiv del og en passiv del.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at ved vurderingen af, om de omhandlede ubebyggede grunde og de igangsatte projekter er omfattet af pengetankreglen, ikke skal ses isoleret på den enkelte grund/projekt. Det er Skatteministeriets opfattelse, at for såvel grunde som ejendomsprojekter skal anskaffelsen vurderes i forhold til selskabets overordnede formål og virksomhed, som er oplyst at være udlejning. Det må derfor lægges til grund, at de anskaffede byggegrunde/igangsatte projekter er erhvervet med henblik på senere udlejning. Selvom de enkelte grunde og projekterne ikke på nuværende tidspunkt har været genstand for udlejning, lægges det til grund, at de er anskaffet med henblik på at indgå i spørgerens udlejningsvirksomhed, og de anses derfor som en del af udlejningsvirksomheden virksomheden.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at byggegrundene og igangværende projekter er at anse for passiv kapitalanbringelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at såvel spørgsmål 2 og spørgsmål 3 bevares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Ad. spørgsmål 1

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

Ad. Spørgsmål 2 og 3:

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6 angiver, at udlejning af fast ejendom anses for passiv virksomhed.

Det er Skatterådets opfattelse, at den umiddelbare sproglige fortolkning af ordet udlejningsejendom skal lægges til grund, dvs. at en udlejningsejendom er en ejendom, hvor der er en indtægt ved udlejning eller er indgået en kontrakt om udlejning.

Det er derfor Skatterådets opfattelse, at en ubebygget grund eller et ejendomsprojekt ikke kan anses for en udlejningsejendom, når der ikke er en aktuel udlejning eller indgået kontrakt om udlejning.

Skatterådet besvarer derfor spørgsmål 2 og spørgsmål 3 med ja.