Dokumentets metadata

Ejendomsavance - anskaffelsessum - dokumentationens beskaffenhed - udgifter afholdt af tredjemand

Skatteyderen og hendes samlever købte i 2004 en ejendom, som de solgte omkring to år senere med en betydelig fortjeneste. I perioden fra overtagelsen af ejendommen og ca. et år frem blev der foretaget en omfattende istandsættelse af ejendommen. Herefter flyttede skatteyderens forældre ind i ejendommen, men de flyttede ud igen efter ca. otte måneder.Skatteyderen gjorde gældende, at fortjenesten ved salget af ejendommen var skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, men frafaldt dog denne påstand under sagen. Herefter gjorde skatteyderen alene gældende, at en række påberåbte udgifter, som var afholdt i istandsættelsesperioden skulle tillægges ejendommens anskaffelsessum ved beregningen af den skattepligtige avance. Skatteyderen fremlagde til støtte herfor blandt andet fakturaer for størstedelen af de påberåbte udgifter.Retten fandt, at det for en del af de påberåbte udgifters vedkommende kunne lægges til grund, at de var afholdt af sagsøgerens forældre. Forældrenes betaling af udgifterne kunne ikke betragtes som en gave til sagsøgeren med den følge, at der var fradragsret for sagsøgeren. Retten bemærkede i den forbindelse, at udgifterne relaterede sig til det hus, som forældrene skulle bo i.For så vidt angår den øvrige del af de påberåbte udgifter fandt retten, at det ikke var dokumenteret, at de fremlagte fakturaer var betalt. En skriftlig erklæring fra leverandøren, hvor han oplyste ikke at have økonomiske udeståender med sagsøgeren, ændrede ikke herved.

Parter

A
(advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Niels Karl Heilskov Rytter)

Afsagt af byretsdommer

Ivan Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om opgørelse af sagsøgerens skattepligtige fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, ...2.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgerens andel af den skattepligtige fortjeneste for indkomståret 2006 nedsættes med 206.638,78 kr. fra 987.482 kr. til 780.043,22 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, idet det dog anerkendes, at sagsøgerens skattepligtige fortjeneste i indkomståret 2006 ved salg af ejendommen ...1, ...2, nedsættes med 97.500 kr. fra 987.482 kr. til 889.982 kr.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet forklaringer fra A, YJ og SP ikke fremgår af dommen.

Med overtagelsesdag den 1. juli 2004 købte A og BA, som boede ...3, ...2, ejendommen ...1, ...2.

I perioden fra 11. juli 2005 til 1. marts 2006 var A's forældre registreret med ...1 som folkeregisteradresse.

Med overtagelse den 1. december 2006 solgte A og BA ...1.

Ved kendelse af 21. juli 2011 tog Landsskatteretten stilling til den skattepligtige fortjeneste for salg af ejendommen og fastsatte den skattepligtige fortjeneste til 987.482 kr.

A anlagde herefter den 21. oktober 2011 nærværende sag med principal påstand om, at hendes skattepligtige indkomst og kapitalindkomst for 2006 skulle nedsættes med 987.482 kr.

Efter afgivelse af svarskrift frafaldt A sin principale påstand og nedlagde påstand svarende til ovenfor.

I duplik af 19. marts 2012 godkendte Skatteministeriet fradragsret for udgifter på 195.000 kr. vedrørende G1 ApS, som Skatteministedet fandt, at der forelå fornøden dokumentation for betaling af. 45.000 kr. af beløbet vedrører betaling af et forligsbeløb.

Parternes uenighed vedrører fradragsretten for følgende fakturaer:

Fra G3 (SP) og adresseret til BA og A, ...3, ...2:

Faktura af 24. august 2004 vedrørende køkkenleverance på 8.000 kr., betalt med check samme dag. Der er mellem parterne enighed om, at checken er betalt fra A's forældres konto.

Faktura af 22. september 2004 på 50.000 kr. vedrørende køkkenentreprise. Betalingsbetingelser: 8 dage.

Faktura af 10. oktober 2004 på 40.000 kr. vedrørende køkkenentreprise. Betalingsbetingelser: 8 dage.

Der er på A's forældres konto den 28. september 2004 trukket en check på 40.000 kr., og den 4. juli 2005 en check på 50.000 kr.

Fra G2 A/S (YJ) og adresseret til CA, A's mor, på adressen ...1, ...2:

Faktura af 9. juli 2004 på 40.000 kr. vedrørende komfur, ovn, emfang, opvask og køle-fryseskab med 40.000 kr., som ifølge kontooversigt fra G2 A/S vedrørende CA blev betalt ved indbetalinger i butikken hhv. 9. juli 2004 og 12. februar 2005.

Faktura af 28. august 2004 på 8.000 kr. vedrørende keramikkomfur og gaskomfur samt induktionsplade, som ifølge kontooversigt modsvares af betaling i butikken samme dag.

Faktura af 24. september 2004 på 4.195 kr. vedrørende Wok-blus, ifølge kontooversigt betalt 12. februar 2005 og 1. juli 2005.

Faktura af 5. oktober 2005 på 7.100 kr. vedrørende kondenstumbler, betalt 8. oktober 2005 ifølge kontooversigt.

Fra G1 ApS og adresseret til A på adressen ...3, ...2:

Faktura af 25. oktober 2004 på 12.500 kr. vedrørende forsikringssag, hovedvandledning.

Faktura af 26. august 2004 på 16.250 kr. vedrørende forsikringssag, varmeforsyning (ført i væg mod skov).

Faktura af 26. august 2004 på 16.250 kr. vedrørende forsikringssag, varmeforsyning (ført i væg mod carport).

Faktura af 31. december 2004 på 4.288,81 kr. vedrørende rensning af kloak og udskiftning af kloakrør mv.

Faktura af 4: februar 2005 på 11.693,75 kr. vedrørende ekstraarbejde på forsikringssag.

Der er i november 2005 indgået forlig mellem G1 ApS og A vedrørende to sager. Forliget gik ud på, at sagerne blev forligt til fuld og endelig afgørelse ved A's betaling af 45.000 kr.

MK (G1) var indkaldt til at afgive forklaring under hovedforhandlingen, men mødte ikke op. I e-mail af 7. september 2010 bekræfter han over for A's advokat, at firmaet har renoveret næsten alle VVS-installationer i ...1, og at et beløb passer godt med, hvad de tager for en sådan VVS renovering.

Parternes synspunkter

A's advokat har anført, at den skattepligtige avance ved salget af ejendommen skal reduceres med sagens forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, der er dokumenterede, ligesom A har afholdt disse omkostninger. Udgifterne er alle dokumenterede ved fakturaer. Der foreligger ikke bilagsmangler, som i andre sager. Udgifterne vedrører efter deres karakter typiske forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter.

Køkkenentreprisen er betalt ved checks, hvilket Skatteministeriet vedrørende første faktura har anerkendt. SP har forklaret, at der blev leveret et køkken, hvor A's forældre boede. SP's fakturaer er betalte. At der er adresseret til ...3 betyder ikke, at regningerne ikke kan vedrøre ...1. At 10.000 kr. vedrørende en faktura er betalt senere kan forklares med, at der var nogen uenighed. At checkene er hævet på forældrenes konto fratager dem ikke karakter af, at udgifterne er afholdt af A. Man må gerne give gaver fra forældre til børn, og det er fortsat en udgift, der er anvendt på ejendommen. Det fremgår i øvrigt af kontoudtog, at A's mor gav gaver til børn og børnebørn.

Udgifterne er afholdt i A's egeninteresse, da A have tanke om senere selv at flytte ind i ejendommen. Forældrene var kun lejere og havde ikke økonomisk noget ud af, at der blev foretaget istandsættelse. Det var A og BA, der bestemte, hvad der skulle ind i huset, selv om forældrene var med på råd.

At fakturaerne fra G2 A/S er udstedt til A's mor har ingen betydning, men er mere et spørgsmål om en kontaktperson. Det kan lægges til grund, at de er betalte. Der blev faktureret ved bestilling, men efter YJ's forklaring er der ikke misligholdt, idet der først skulle betales ved levering. At betalingerne ikke kan spores er ikke afgørende. Det væsentligste er, at de er betalt. Beløbene er afholdt i A's interesse.

Fakturaerne fra G1 ApS er anerkendt for 195.000 kr.´s vedkommende af Skatteministeriet, og Skatteministeriet burde også anerkende de resterende beløb, da de samme forhold gør sig gældende. Regningerne vedrører efter A's forklaring ...1, og der er ikke noget økonomisk udestående med MK (G1), hvorfor regningerne er betalte. Der er ikke nogen kobling mellem et betalt forligsbeløb på 45.000 kr. og disse fakturaer, som vedrører en forsikringssag. Der er ikke krav om, at det dokumenteres, hvordan A har betalt, når blot der er betalt.

Skatteministeriets advokat har anført, at sagen oprindeligt vedrører hele avancen som A påstod var skattefri, men A måtte forlade dette synspunkt, da Skatteministeriet kunne fremlægge en formidlingsaftale, underskrevet forinden A flyttede ind i ejendommen. Dette skal tillægges betydning vedrørende sagsomkostninger, men også bevismæssig betydning.

Fortjeneste er skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningsloven, og der er i sagen uenighed om anskaffelsessummen. Det er skatteyderens bevisbyrde, at forbedrings- eller vedligeholdelsesudgifter er afholdt. Det er derfor nærliggende for en skatteyder at beholde dokumentation for sine betalinger.

Skatteministeriet har vedrørende fakturaer fra G1 ApS anerkendt, at der er fornøden dokumentation for betaling af 195.000 kr. svarende til 4 acontobetalinger af 37.500 kr. samt et forligsbeløb på 45.000 kr. Det er nærliggende at antage, at det indgåede forlig har omfattet en acontobetaling på 37.500 kr. samt de udestående fakturaer på 60.982,56 kr., således at forliget er indgået på 45.000 kr. ud af en sum på 98.482,50 kr.

A har ikke belyst, hvad forliget omfattede. MK (G1) er ikke dukket op for at afgive forklaring, og hans erklæring må tillægges ringe bevismæssig betydning. ligesom det ikke fremgår, hvilket beløb, han udtaler sig i forhold til, når han anfører, hvad en VVS renovering normalt koster.

Der er ikke dokumentation for, at fakturaerne på de 60.982,50 kr. er betalte.

Fakturaerne fra G3 har Skatteministeriet to sideordnede argumenter imod.

For det første er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at udgifterne relaterer sig til ...1. Der kan naturligvis faktureres til en anden adresse, men det er A's bevisbyrde, at de relaterer sig til ejendommen. Efter SP's forklaring var der leveret til ...3.

For det andet kan det ikke anerkendes, da det er A, der har afholdt udgifterne til køkken. Udgifterne er afholdt af forældrene og kan derfor ikke fradrages. Det er alene udgifter afholdt af ejeren, der kan fradrages. A forklarede selv, at hendes far overdrog SP en check. Skatteministeriets opfordring til, at det blev dokumenteret, hvor checks kom fra, og hvem, de var udstedt til, er ikke blevet imødekommet, og det må tillægges skadevirkning. At der kunne være givet en gave, og at gaven kunne være brugt til betaling, ændrer ikke herved, idet der beskattes efter, hvad skatteyderne gør, og ikke hvad de kunne have gjort.

Da udgifterne blev afholdt, var det meningen, at forældrene skulle indflytte i ejendommen på ubestemt tid, og køkkenet er i hvert fald delvist indkøbt i forældrenes interesse, hvilket understøttes af, at forældrene var med ude at bestille og betale og fik deres særlige ønsker opfyldt. Lejere tages normalt ikke sådan med på råd. Det er ikke en gavedisposition eller i hvert faldt ikke en ren gavedisposition.

A's forklaring om, hvordan udgifterne er afholdt til G2 A/S, varierer fra landsskatteret, stævning og til retssagens behandling. Der er udokumenteret at nogen af fakturaerne er betalt af A, selv om hun var opfordret hertil, og det må lægges til last bevismæssigt. Fakturaerne fra G2 A/S er adresseret til A's mor.

Rettens begrundelse og afgørelse

De udgifter, som anskaffelsessummen for ejendommen ...1, ...2, efter sagsøgerens påstand skal forhøjes med efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, foreligger alle fakturerede i perioden fra 9. juli 2004 til 4. februar 2005, på nær en faktura dateret 5. oktober 2005. I den perioden blev ejendommen istandsat med henblik på, at A's forældre skulle flytte ind i ejendommen, hvilket de også gjorde.

Det påhviler en skatteyder at dokumentere, at skatteyderen har afholdt de fradragsberettigede udgifter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.

Vedrørende fakturaer fra G3 bemærkes, at A har forklaret, at disse blev betalt ved checks udstedt af hendes far, og retten finder henset til, at fakturaen af 24. august 2004 henviser til betaling med check, og en sådan check samme dag er udstedt på A's forældres konto, og til at der i øvrigt fra forældrenes konto er trukket to større checks på 40.000 kr. og 50.000 kr., at det kan lægges til grund, at fakturaerne til SP er betalt af A's forældre.

Hermed er det imidlertid ikke dokumenteret, at det er A, der har afholdt fradragsberettigede udgifter. Selv om det må lægges til grund, at A's mor i efterfølgende år har givet pengegaver til sine børn og børnebørn, kan det ikke alene ved A's forklaring lægges til grund, at forældrenes betaling af køkkenleverancen til det hus, de skulle bo i, var en gave til A, med den følge, at A har afholdt udgiften til køkkenet, og herefter kan fradrage disse udgifter.

Vedrørende fakturaerne fra G2 A/S bemærkes, at fakturaerne er adresseret til A's mor, CA, og at den fremlagte kontooversigt også står i navn af CA. Fakturaerne er betalte, men det er ikke dokumenteret, at betalingerne er kommet fra A. Retten finder af samme grunde som anført ovenfor, at det herefter ikke er dokumenteret, at A har afholdt disse udgifter med den virkning, at de kan fradrages.

Vedrørende fakturaerne fra G1 ApS bemærkes, at disse fakturaer ikke er dokumenterede betalte. Endvidere kan disse fakturaer være omfattet af det forlig, som blev indgået mellem A og MK (G1), hvilket forligsbeløb er accepteret af Skattevæsnet som fradragsberettiget. Der er intet fremlagt fra A til dokumentation for betaling af udgifterne eller vedrørende, hvad forliget omfattede, og på den baggrund er bevisbyrden for udgifternes afholdelse ikke løftet, heller ikke ved den almindeligt holdte erklæring fra MK (G1).

Skatteministeriet frifindes derfor for A's påstand under denne sag i den udstrækning, at Skatteministeriets påstand herefter tages til følge.

Om sagsomkostninger bemærkes, at sagen oprindeligt er anlagt med påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst og kapitalindkomst med 987.482 kr. Skatteministeriet har i duplik af 19. marts 2012 nedlagt påstand om nedsættelse af den skattepligtige fortjeneste med 97.500 kr. Efter sagens værdi, omfang og forløb, herunder at A havde grundlag for at anlægge sagen, men ikke fik medhold i de hovedforhandlede spørgsmål, skal A betale delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr. Beløbet er fastsat til delvis dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes, idet Skatteministeriet dog skal anerkende, at sagsøgerens, A's, skattepligtige fortjeneste i indkomståret 2006 ved salg af ejendommen ...1, ...2, nedsættes med 97.500 kr. fra 987.482 kr. til 889.982 kr.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagens omkostninger med 30.000 kr.